Kristi værdifuldhed over for hans efterfølgere

(387)  (387)Cooranbong, Australien. 4.maj, 1896
Jeg følte mig ked af det da jeg læste jeres brev der viser en så nedtrykt ånd. Læs Efeserne 2.4-22. Dette skriftsted er mig givet for jer. Læs det opbyggeligt, som I aldrig havde læst det før. Det er fuld af belæring. Kristus der dvæler i vore hjerter ved tro betyder betragtningen af Kristus, se Kristus, altid værne om den kære Frelser som en allerbedst og æret ven, så at vi på ingen måde ville bedrøve og krænke ham. Vi har altid dette løfte til vor trøst og hjælp: »Thi af nåden er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven.« ret

(388)   Hav på sinde, at denne tid aldrig må komme, hvor Satans djævelske skygger ikke vil blive kastet på tværs af vor sti for at spærre af for vor tro og fordunkle det lys der udstråler Jesu nærværelse, retfærdighedens sol. Vor tro må ikke vakle, men spalte sig gennem den skygge. Vi må have en erfaring som ikke bliver begravet i tvivlens mørke. Vor tro er ikke i følelser men i sandhed. Den inspirerede apostel taler fra vort sted bygget på apostlenes og profeternes grundlag, Jesus Kristus der selv er hovedhjørnestenen. Kristi menighed er fremstillet som »opbygget til en Guds bolig i Ånden. Hvis vi er »rodfæstede og grundfæstede i kærlighed,« skal vi »sammen med alle de hellige... kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse.« Oh, værdifulde muligheder og opmuntringer! I det menneskelige hjerte der er renset fra al moralsk urenhed dvæler (388) den dyrebare Frelser, og forædler og helliggør hele naturen, og gør mennesker til et tempel for Helligånden. ret

(388)   Kristus en personlig Frelser
Er Kristus så en personlig Frelser? Vi bærer Herren Jesu død i vort legeme, som er liv og frelse og retfærdighed for os. Hvor vi end går, har vi erindringen om han som har os kær. Vi vedbliver i Kristus ved en levende tro. Han bliver i vore hjerter ved at vi enkeltvis tilegner os tro. Vi har et kammeratskab med guddommelig tilstedeværelse, og som vi indser denne tilstedeværelse, er vore tanker bragt i fangenskab til Jesus Kristus. Vore åndelige udfoldelser i overensstemmelse med den livsalighed der kommer af vor sans for dette kammeratskab. Enok vandrede med Gud på den vej; og Kristus dvæler i vore hjerter ved tro når vi vil tage hensyn til hvad han er for os, og den gerning han har gjort for os i genløsnings planen. Vi skal være de mest ivrige for at opdyrke en sans for den store gave fra Gud til vor verden og os personligt. ret

(389)   Disse tanker har en styrene magt over hele karakteren. Jeg ønsker at lægge jer er på sinde at I, hvis I vil, må altid have en guddommelig fælle med jer. »Hvordan kan Guds tempel og afguder have med hinanden af gøre? Vi er jo den levede Guds tempel, thi Gud har jo sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.« Som sindet dvæler over Kristus, er karakteren formet efter den guddommelige lighed. Tankerne er præget med en følelse af hans godhed og hans kærlighed. Vi betragter hans karakter, og således er han i alle vore tanker. Hans kærlighed omgiver os. Hvis vi bare stirrer et øjeblik på solen på sit højeste punkt, og vi så (389) vender vore øjne væk, vil solens billede vise sig i alt hvad vi ser på. Således er det når vi beskuer Jesus, alt hvad vi ser på genspejler hans billede, retfærdighedens sol. Vi kan ikke se noget andet, eller tale om noget andet. Hans billede er inprentet i sjælens øje og påvirker enhver del i vort daglige liv, og blødgører og betvinger hele vor natur. Ved beskuelse, er vi tilpasset den guddommelige lighed, selv Kristi lighed. Til alle dem som vi omgås genspejler vi hans retfærdigheds klare og muntrer stråler. Vi er blevet omdannet i karakter; for hjerte, sjæl, og sind er oplyst ved genspejlingen fra ham som elskede os og gav sig selv for os. Her er der atter en erkendelse af en personlig og levende indflydelse som dvæler i vore hjerter ved tro. ret

(390)   Jesu blivende tilstedeværelse
Når hans belærende ord er blevet modtaget, og har taget besiddelse i os, vil Jesus stadig være til stede i os, og styre vore tanker og begreber og handlinger. Vi er gennemsyret med den største lærers undervisning som verden nogen sinde har kendt. En fornemmelse af menneskelig ansvarlighed og af menneskelig indflydelse giver fasthed til vore livssyn og syn på daglige pligter. Jesus Kristus er alt for os - den første, den sidste, den bedste i alt. Jesus Kristus, hans Ånd og hans karakter præger alt; den er vævegarnet og væven, netop hele vor tilværelses vævning. Kristi ord er ånd og liv. Vi kan da ikke samle vore tanker om selvet; der er intet mere som vi lever, men Kristus der lever i os, og han er herlighedens håb. Selvet er dødt, men Kristus er en levende Frelser. I at fortsætte med at se på Jesus, afspejler vi hans billede til alle omkring os. (390) Vi kan ikke stoppe med at tænke over vore skuffelser, eller endog tale om dem, for et mere tiltalende billede tiltrækker vort syn - Jesu værdifulde kærlighed. Han dvæler i os ved sandhedens ord. ret

(390)   Hvad sagde Jesus til den samaritanske kvinde ved Jakobs brønd? »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, som siger til dig: 'Giv mig noget at drikke!' så bad du ham, og han gav dig levende vand!« »Enhver, som drikker af dette vand, vil tørste igen, men den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kildespring til evigt liv.« Det vand Kristus hentydede til var åbenbaringen af hans nåde i hans ord; hans ånd og hans lære er som en mættende kilde for enhver sjæl. Alle andre kilder som de skal gribe til vil vise sig at ikke mætte. Men sandhedens ord er som kolde strømme, fremstillet som vandende fra Libanon, som altid mætter. I Kristus er glædens fylde for altid. Verdens lyster og fornøjelser og morskab mætter aldrig ej heller helbreder sjælen. Men Jesus siger, »Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv.« ret

(390)   Kristi nådige nærhed i hans ord taler altid til sjælen, og fremstiller ham som brønden med det levende vand til fornyelse af den tørstende sjæl. Det er vort privilegium at have en levende og afventende Frelser. Han er den åndelige krafts kilde der er indpodet i os, og hans indflydelse vil flyde ud i ord og handlinger, og forny alt inden for vore indflydelsers virkefelt, og avle der ønsker og higen efter styrke og renhed, hellighed og fred, og for dette glæde der ikke bringer sorg med sig. Dette er følgen fra en iboende Frelser. ret

(391)  (391)Kristi mellemkomst
Kristus siger, »Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Han vandrede en gang som menneske på jorden, med hans guddommelighed iklædt menneskelighed, et lidende og fristet menneske, plaget af Satans bedrag. Han var fristet på alle måder som vi er, og han ved hvordan dem der er fristet skal plejes og passes. Nu er han ved Guds højre hånd, han er i himlen som vor forsvarer, for at gøre os mellemkomst. Vi må altid komme til trøst og håb når vi tænker på dette. Han tænker på dem som er genstand for denne verdens fristelser. Han tænker på os enkeltvis, og kender hvert eneste af vore behov. Når man fristes, så sig bare, han tager sig af mig, han går i forbøn for mig, han elsker mig, han døde for mig. Jeg vil uforbeholdent give mig selv til ham. Vi bedrøver Kristi hjerte når vi går og sørger over os selv som om vi var vores egen frelser. Nej; vi må overdrage opbevaringen af vore sjæle til Gud som til en trofast skaber. Han lever altid efter at gøre mellemkomst for de prøvede og fristede. Åben dit hjerte for retfærdighedens klare stråler, og lad ikke ét pust af tvivl, ét ord af utro, undslippe dine læber, så ikke du sår tvivlens frø. Der er rige velsignelser for os; lad os gribe dem ved tro. Jeg bønfalder jer om at have tapperhed i Herren. Guddommelig styrke er vores; og lad os tale om tapperhed og styrke og tro. Læs det tredje kapitel i Efeserne. Praktiser den undervisning der gives. Bær et levende vidnesbyrd for Gud under alle forhold. ret

næste kapitel