»Giv mig dit hjerte«

(419)   Adelaide, Australien, 12.oktober, 1896 Dem som er i ansvarlige embeder skal ikke gå hen og blive forvandlet til verdens selvforkælene og urimelige principper, for de kan ikke udføre dem; og hvis de kunne, ville Kristi lig principper ikke tillade det. Mangfoldige læresætninger behøves at gives. »Hvem vil han belære, hvem tyder hans synder - mon afvante børn, nys tagne fra brystet? Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i vejen her og lidt i vejen der!« Således bringes Herrens ord tålmodigt for børnene, og holdes foran dem, af forældre der tror Guds ord. »Ja, med lallende læber, med fremmed mål vil han tale til dette folk, han, som dog sagde til dem: »Her er der hvile, lad den trætte hvile, her er der ro!« - men de ville ej høre. Så bliver for dem da Herrens ord: »Hakke og (419) rakke, rakke og hakke, lidt i vejen her og lidt i vejen der!« så de går hen og styrter bagover, sønderslås, fanges og hildes.« Hvorfor? - fordi de ikke giver agt på Herrens ord da det kom til dem. ret

(419)   Det betyder at dem der ikke har taget imod belæring, men har i stedet for værnet om deres egen klogskab, og at arbejde selv i overensstemmelse med deres egne forestillinger. Herren giver disse den prøve at de enten skal tage stilling og følge hans råd, eller nægte og gøre efter deres egne forestillinger, og så vil overlade dem til det sikre resultat. På alle vore veje, i al vor tjeneste til Gud, taler han til os, »Giv mig dit hjerte.« Det er den ydmyge og lærvillige ånd som Gud ønsker. Det som giver bøn sin fortrinlighed er det faktum at den udåndes fra et elskene og lydigt hjerte. ret

(419)   Gud kræver visse ting af sit folk; hvis de siger, Jeg vil ikke opgive mit hjerte til at gøre denne ting, lader Herren dem gå efter deres egne angiveligt kloge bedømmelser uden himmelsk visdom, indtil dette skriftsted [Esajas 28,13] er fuldbyrdet. Du skal ikke sige, Jeg vil følge Herrens vejledning til et vist punkt som er i harmoni med min egen bedømmelse, og da holde fast i dine egne ideer, afvise at blive formet efter Herrens lighed. Lad spørgsmålet blive stillet, Er dette Herrens vilje? og ikke, Er dette opfattelsen og bedømmelsen af ___? ret

(420)   Herrens målestok
Alt må betragtes i lyset af Kristi eksempel. Han er det sande lys der oplyser ethvert menneske der kommer til verden. Lyt til hans ord, efterlign hans eksempel i selvfornægtelse og selvopofrelse, og se på Kristi fortjeneste efter herlighed som passer til det han har at give dig. Dem der følger Kristus lever ikke for at behage (420) dem selv. Menneskelige normer er som svage rør. Herrens målestok er karakterens fuldendelse. ret

(420)   »Thi som på Perazims bjerg vil Herren stå op, som i Gibeons dal vil han vise sin vrede for at gøre sin gerning - en underlig gerning, og øve sit værk - et sælsomt værk. Derfor hold inde med spot, at ej eders bånd skal snære; thi om hele landets visse undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers Herre.« Læs Femte Mosebog 7,6. Læs hele kapitelet, også kapitlerne 1 og 8. Dette var overbragt mig som ord fra Herren. Disse ting er skrevet til vor formaning, over hvem verdens ende kommer. ret

(421)   Vi skal kun have dem tilknyttet til vore institutioner som vil høre Herrens ord og værdsætte og lyde hans røst. Når en mand vil bede indtrængende og tilskynde til at have hans tanker og hans dømmekraft til at være størst på nogen af vore institutioner, kan I ikke have noget større bevis for at den mand ikke kender sig selv og ikke er i stand til at lede. Han vil gøre fejltagelser og skade mere end genoprette. Han ved ikke hvilke ansvar det medfører i hans forhold til Gud eller hans medmennesker. »Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre?« Dem der vandrer ydmygt med Gud vil ikke tragte efter større ansvar, men vil tage i betragtning at de har et særligt arbejde at gøre og vil være trofaste over for deres pligt. I vore institutioner kan en masse godt gøres i oplæring ved forskrifter og eksempel, i sparsommelighed på alle måder. Hvis du, min bror, har lært i Kristi skole at være ydmyg og beskeden i hjertet, vil du altid stå på fordelagtig grund. Du har ikke en ligevægtig karakter. Du kan ikke trygt lægge tillid i din bedømmelse af alt. Menneskers veje er at udtænke (421) og planlægge; Gud indpoder et princip. Mennesker tilstræber at gøre pligter nemt og tilpasset til hans egne naturlige karakter; men livet er en slagmark; livet er et væddeløb hvor han må løbe hvis han vil sejre... ret

(421)   Undskyldninger er værdiløse
Spørgsmålet for os at tænke over er, Har vi Kristi egenskaber? Undskyldninger er værdiløse. Alle omstændigheder, alle lyster og lidenskaber, skal være som tjenere for det gudfrygtige menneske, ikke herske over ham. Den kristne skal ikke trælbindes af nogen arvelige eller opelskede vaner eller tilbøjeligheder. Han skal herske over de dyriske lidenskaber, snarere end at være holdt i vanens trældom. ret

(421)   Vi skal ikke være detaljernes tjenere, men styre detaljerne ved et indvævet princip som er lært af den største Lærer som verden nogen sinde har kendt. Den alvorlige stilling som vi i dag står i forhold til verden, de alvorlige ansvar og pligter der er os pålagt af Herren, skal ikke ignoreres før vor vilje og vore omstændigheder og detaljer er bragt i orden. Selvfornægtelsens og selvopofrelsens princip, som er åbenbaret i Kristi, Johannes Døber, Daniels og de tre venners eksempel skal gå igennem som en plovskær i arvelige og opdyrkede vaner i alle detaljer og omgivelser. ret

(421)   Jeg spørger jer, Er Guds rige inden i jer? Guds folk skal være meget nøje, altid rede, altid være sammenfattet med Kristus. Tiden er nu kommet hvor vi det ene øjeblik kan være på fast jord, det næste kan jorden måske hæve sig under vore fødder. Jordskælv vil finde sted hvor vi mindst tænker det. ret

(422)   Kristendom har en meget bredere betydning end mange hidtil har givet den. Den er ikke en trosbekendelse. Dem er hans ord der lever og forbliver til evig tid. Den er et levende princip, som tager besiddelse i sind, (422) hjerte, motiver og det hele menneske. Kristendom - oh, om vi måtte erfare dens virkninger. Det er en livsvigtig og personlig erfaring, der ophøjer og forædler hele mennesket. Ethvert menneske er ansvarlig over for Gud, som har gjort tilvejebringelser til alle for at denne velsignelse modtages. Men mange tager ikke imod den, selv om Kristus har anskaffet den til dem for en uendelig pris. De har ikke opfanget velsignelsen indenfor deres rækkevidde, og der for vil de have bibeholdt deres ubehagelige karaktertræk, og synd ligger ved døren. Når de bekender deres fromhed, har Satan gjort dem til hans reprsentanter til at rive ned og forvirre hvor han synes det er bedst. De udøver en skadelig indflydelse på mange sjæle som behøver et eksempel der fører dem mod himlen. ret

(422)   Hvem er borgere til det himmelske rige? - alle dem der gør hans vilje. De har retfærdighed, fred og glæde i Helligånden. Medlemmerne af Guds rige er Guds sønner, parthavere i hans store virksomhed. Guds udvalgte er en udvalgt slægt, et særligt folk, et helligt folk, til at vise hans pris frem som har kaldt dem ud af mørket ind i hans utrolige lys. De er jordens salt, verdens lys. De er levende stene, et kongeligt præsteskab. De er i kompagniskab med Jesus Kristus. Disse er dem der følger lammet hvor som helst han går.. ret

(423)   Vore personligheder
Der er rettigheder som tilhører hver enkelt. Vi er en personlighed og en identitet som er vor egen. Ingen kan drukne hans identitet såvel som nogen andres. Alle må handle for sig selv, efter deres egen samvittigheds bud. Hvad angår vor ansvarlighed og indflydelse, er vi ansvarlige overfor Gud hvor vort liv stammer fra. Det vi gør opnås ikke (423) fra menneskelighed, men fra Gud alene. Vi er hans ved skabelse og ved forløsning. Vore legemer er ikke vore egne, til at behandle som vi behager, til at lemlæste ved vaner der leder til forfald, og det gør det umuligt at yde Gud en fuldkommen tjeneste. Vore liv og alle vore evner tilhører ham. Han kalder på os ethvert øjeblik; Han holder det levende maskineri i gang; hvis vi var overladt til at lade det løbe for et øjeblik, ville vi dø. Vi er absolut afhængige af Gud. ret

(423)   En stor lektie er lært når vi forstår vort forhold til Gud, og hans forhold til os. Ordene »I tilhører ikke jer selv, I er jo købt og prisen er betalt,« skulle hænge i huskerummet, så vi altid kan erkende Guds rettigheder til vore talenter, vore ejendomme, vor indflydelse og vore personlige jeger. Vi må lære hvordan den Guds gave skal behandles, i sind, i sjl, i legeme, så at vi som Kristi indkøbte besiddelse kan gøre ham en sund og velsmagende tjeneste. ret

næste kapitel