HØJN STANDARTEN afsnit 16
Rene hænder og rent hjerte

(426)  Vi nærmer os dommen, og dem som frembærer advarselsbudskabet til verden må have rene hænder og rent hjerte. De må have en levende forbindelse med Gud. Tankerne må være rene og hellige, sjælen ubesmittet, legeme, sjæl og ånd være en renset og ren gave til Gud, ellers vil han ikke tage imod den. ret

(426)  Nye smertelige onde udviklinger er et af de største vidnesbyrd på at enden er nær. Satan går omkring som en brølene løve, og søger hvem han kan opsluge; og hvis mænd og kvinder, under dette flammende lys som nu skinner i denne farefulde tid, vil være fundet som utugtige personer, er jeg bange for at Gud vil adskille dem fra arbejdet for evigt. ret

(427)  Udpræget handling kræves
I unge, en forholdsmæssig let karakters overtrædelse, betragtes med megen hårdhed; men når mænd og kvinder af større erfaring, som har været betragtet som gudfrygtighedens mønster, er åbenbaret i deres sande karakter, - uhelliggjorte, uhellige, urene i tanker, nedværdiget i opførsel, - så er det tid for sådanne at blive behandlet på en bestemt måde. Den større overbærenhed som har (427) været over for dem har kun, så langt som mit kendskab rækker, haft den indflydelse der får dem til at betragte deres utugt og hor som en meget let sag, og alle deres løse påstande har vist sig at være som morgendug når solen skinner på den. ret

(427)  Lige så snart de kommer i fristelse viser de deres moralske mangler - at de ikke tager del i den guddommelige natur, ejheller har de forladt den fordærvelse der er i verden gennem lyster; men at de er jordiske, sanselige og djævelske. Satan finder noget i dem som han kan hidse op lidt efter lidt til åbenbare forbrydelser, og han benytter sig af sine anledninger, og resultatet er, at dem der gør fordring på at være hyrder for flokken er kødeligt indstillet, leder fårene i deres varetægt, hvis renhed, beskedenhed og fortrin vil de strengt bevogte i tøjlesløshed og utugtighed. Himlens engle ser på med skam, sorg og afsky. Hvordan kan himlens rene engle hjælpe denne klasse? Hvordan kan de bringe himmelsk lys ind i de forsamlinger hvor sådanne prædikanter kæmper for Guds lov, men bryder den lov hver gang en gunstig anledning byder sig; lever på en løgn, forfølger en lumsk fremgangsmåde, arbejder i hemmelighed, plejer deres vanhellige tanker og ophidser deres lidenskaber, og udnytter kvinder og mænd som er fristede, som dem selv, til at nedbryde alle barrierer og nedværdige deres legemer og vanhellige deres sjæle? Hvordan kan de gøre dette? Hvordan kan de have en frygt til Gud for dem? Hvordan kan de have nogen kærlighed til Gud i deres sjæle? Af hvilken er deres tro på sandheden? ret

(428)   Rens lejren for denne moralske fordærvelse, hvis den tager de største mennesker i de højeste stillinger. Gud er ikke til at leje med. Utugt er i vore rækker;* jeg ved det, for det er blevet vist mig at utugtens besmittelse styrkes og udbredes. Der er meget vi aldrig (428) vil kende; men det som er åbenbaret gør menigheden ansvarlig og skyldig medmindre de viser en målbevidst bestræbelse på at udrydde det onde. Rens lejren, for der er en forbandelse i den. ret

(428)   Guds ord til Josua er følgende: »Jeg vil ikke mere være med eder, hvis I ikke bortrydder bandet af eders midte. Stå derfor op, lad folket hellige sig og sig: Helliger eder til i morgen, thi så siger Herren, Israels Gud: Der er band i din midte, Israel; og du kan ikke holde stand over for dine fjender, før I skaffer bandet bort fra eder!« Disse ting er skrevet til vor fordel, over hvem denne verdens ende kommer. ret

(428)   Falske Hyrder
Jeg har ingen virkelig grund til håb for dem som har stået som hyrder for flokken, og har i årevis været båret over med af den barmhjertige Gud, der har fulgt dem med irettesættelser, med advarsler, med bønner, men som har skjult deres onde veje, og fortsat på dem, og således fornægte himlens Guds love ved at udøve utugt. Vi kan lade dem arbejde på deres egen frelse med frygt og bæven, efter at alt har været gjort for at rette på dem; men overlad dem på ingen måder til sjæles beskyttelse. Falske hyrder! Oh, kan det ske at mennesker som i lang tid har været optaget i dette arbejde, vil ødelægge deres veje, foran Herren, efter store erfaringer og særligt lys? ret

(429)   Han som skal komme siger, »Se, jeg kommer snart, og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er.« Enhver god gerning der er gjort af Guds folk efter frugterne af deres tro, vil have sin tilsvarende løn. Som en stjerne adskiller sig i glans fra andre, således vil troende have deres forskellige (429) områder tildelt i det fremtidige liv. Vil det menneske som ikke vandrer med Gud som Enok gjorde, men som har vandret ved Satans side, og har lyttet til hans antydninger, adlydt hans tilskyndelser, bragt sin egen sjæl, og, de sjæle Kristus døde for, i fare, og for at tilfredsstille det kødelige sind, bærer over med synden i hans eksempel - vil et sådant menneske fundet blandt de sejrene? ret

(429)   Når et menneske dør, dør han indflydelse ikke med ham; men lever videre og gengiver sig selv. Indflydelsen fra det menneske der var god og ren og hellig lever videre efter hans død, som gløden fra den synkende sol, kaster sin ære tværs over himlene, og oplyser den bjergtinde lang tid efter solen er gået bag bakken. Således vil de renes og de helliges og de godes gerninger genspejle deres lys når de ikke selv lever og kan tale og handle. Deres gerninger, deres ord, deres eksempel vil leve for evigt. »Den retfærdige ihukommes for evigt.« ret

(429)   Men hvilken modsætning til dette er deres liv som er jordiske, sanselige og djævelske! Den sanselige fornøjelse blev føjet. I lyset af den bedømmelse, mennesker viser at han er, berøves himlens tjenerdragt. Han står for andre som han gør i en hellig Guds øjne. Lad enhver af os tænke alvorligt hvad enten det arbejde der følger os vil være himlens fyldige lys eller mørkets skygger, og hvad enten den arv vi testamenterer er velsignelsernes eller forbandelserne. ret

(430)   Enhver time der går lige nu skaber vort fremtidige liv. Disse øjeblikke der bruges til ligegyldighed, til selvtilfredstillelse, som om det var af ingen værdi, afgører vor evige skæbne. Ordene vi udtaler i dag vil genlyde når tiden ikke skal være mere. De handlinger der gøres i dag indføres til himlens bøger, som de karakteristiske træk er indført af kunstneren til den blanke (430) metalplade. De vil afgøre vor skæbne for evigheden, for lyksalighed eller evig tab og pinefuld anger. Karakteren kan ikke ændres når Kristus kommer, heller ikke hvis et menneske er ved at dø. Karakter-opbygning må gøres i dette liv. Vi frygter at omvendelse vil komme til den selvmedlidende og besmittede sjæl alt for sent. Nogle få beslutninger, nogle få tårer, vil aldrig vende et skyldigt tidligere liv ejheller udslette overtrædelserne af himlens bøger, deres egenrådige og kundskabsrige synder der har haft sandhedens kostbare lys, og kan udlægge skriften til andre, selvom synd og uretfærdighed er drukket op som stjålent vand. Som om det var skrevet med en grusomhed, må de lades forstenet i klippen for evigt. ret

(430)   Vækkelse nødvendig
Jeg ville alarmere mine brødre hvis jeg kunne. Jeg ville lægge dem alvorligt på sinde med pen og stemme, lev i Herren, gå med Gud, hvis I vil dø i Herren, og gå snart der ind hvor Herren forbliver for evigt. Vær ikke ulydig mod de himmelske advarsler; grib de forsømte appeller, Guds bønner, advarsler, irettesættelser og trusler, og lad dem rette dit egensindige og syndsfulde hjerte. Lad Kristi omdannende nåde gøre jer rene, sande, hellige og elskelige som den reneste hvide lilje som åbner sin blomst på søens bryst. Overlad jeres kærlighed og hengivenhed til ham der døde for jer på Golgathas kors. Optræn dine læber til at fremsige hans pris og til at opsende dine bønner som hellig røgelse. ret

(431)   Jeg spørger igen, Hvordan kan nogen som har det dyrebare og højtidelige budskab for denne tid føje det med urene tanker og uhellige handlinger, når de ved at han der aldrig slumrer og aldrig sover ser enhver handling og læser enhver tanke i sindet? Oh, det er fordi ondskab (431) er fundet i Guds bekendende folk så han kan gøre så lidt for dem. ret

(431)   Sandhed i hjertet helliggører
Sandheden, når den kommer ind i hjertet, helliggører modtageren; og er den holdt væk fra liv og handlemåder, er den død og ubrugelig for modtageren. Hvordan kan du, oh, hvordan kan du bedrage din forløser? Hvordan kan du vanære ham for hans engle og for mennesker? Hvordan kan du bedrøve Guds Helligånd? Hvordan kan du korsfæste herlighedens Herre på ny, og sætte ham til åben skam? Hvordan kan du give Satan og hans engle lejlighed til at juble og triumfere over dem som gør krav på at være Jesu Kristi trofaste undersåtter? ret

(431)   Alle horerkarle vil være uden for Guds by. Guds engle arbejder allerede på dommen, og Guds ånd forlader gradvis verden. Menighedens sejr er meget nær, den løn der skal overdrages er næsten inden for rækkevidde, og alligevel findes uretfærdighed blandt dem som gør fordring på at have himlens lysfulde skær. ret

(432)   han som er vidne til hans menighed og folkeskarernes skæbne frembærer det sidste arbejde til fuldendelse af denne verden. Han giver sine engle bemyndigelse til at fuldbyrde hans domme. Lad prædikanterne vågne op, lad dem tage imod situationen. Domsarbejdet begynder ved helligdommen. »Og se, seks mænd kom fra den øvre nordport, hver med sin stridshammer i hånden, og én iblandt dem bar linned klædebon og havde et skrivetøj ved sin lænd; og de kom og stillede sig ved siden af kobberalteret.« Læs Ezekiel 9, 2-7. Befalingen er, »Oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder skal I hugge ned og udrydde; (432) men ingen af dem, der bærer mærket, må I røre! Begynd ved min helligdom! Så begyndte de med de ældste, som stod foran templet.« Gud sagde, »Men [jeg] gengælder dem deres færd.« ret

(432)   Disse ord vil snart blive talt, »Gå hen og hæld Guds harmes syv skåle ud over jorden!« En af hævnens præster erklærer, »Og jeg hørte vandendes engel sige: Retfærdig er du, som er, og som var, du Hellige, at du har fældet denne dom.« Disse himmelske væsner stiller, under udførelsen fra Guds mandant, ingen spørgsmål, men gør det som de er påbudt. Hærenes Jehova, Herren Gud den almægtige, den retfærdige, den sande og den hellige har givet dem deres arbejde at gøre. Med urokkelig troskab går de frem fuld rustet i rent hvidt linned, og har deres bryst omgivet med gyldne bælter. Og når deres opgaver er udført, når den sidste dråbe af Guds vrede er udgydt, går de tilbage og lægger deres tomme vredesskåle for Herrens fødder. ret

(432)   Og det næste syn er således optegnet, »Derefter... jeg hørte som et kor af en stor skare og som en brusen af mange vande og som en buldren af stærke tordner; de sagde: »Halleluja! thi Herren, vor Gud, den Almægtige, har tilrådt sit kongedømme.« De synger Moses' sang og Lammets sang. ret

(432)   Hold tæt til lederen
Vi må holde os tæt til vor store Leder, ellers bliver vi desorienteret, og mister den forudseenhed som styrer over menigheden og verden, og over enhver enkelt. Der vil være dybe hemmeligheder i de guddommelige gerninger. Vi kan miste Guds fodspor og følge vor egen forvirring, og sige, Dine domme er ikke kendte; men hvis hjertet er trofast mod Gud vil alting gøres tydeligt. ret

(433)  (433) Der er en dag som er lige ved at bryde løs over os da vil Guds hemmeligheder kunne ses, og alle hans veje retfærdiggøres; hvor retfærdighed, barmhjertighed, og kærlighed vil være hans trones egenskaber. Når den jordiske krig er til ende, og alle de hellige er samlet hjemme, vil vor første handling være Moses' sang, Guds tjener. Den anden handling vil være Lammets sang, nådens og forløsningens sang. Denne sang vil blive højere og ædelere, og i ophøjede toner genlyder og kaster lyden tilbage i de himmelske sale. Således er sangen om Guds forudseenhed sunget, forenes de forskellige religiøse systemer; for alt ses nu uden et slør mellem det lovlige, det profetiske og det evangeliske. Kirkehistorien på jorden og i menigheden genvindes i himlen alt samles omkring Golgathas kors. Dette er temaet, dette er sangen, - Kristus overalt og i alt, - lovprisnings hymner genlyder gennem himlen fra tusinde og ti tusinde gange ti tusinde og en utallig forsamling af forløste hære. alt forener sig i denne Moses og Lammets sang. Det er en ny sang, for den er aldrig før sunget i himlen. ret

(434)   Igen spørger jeg, I betragtning af den åbenbaring der blev gjort til Johannes på øen Patmos, som fra begyndelsen fra det første kapitel til slutningen af det sidste kapitel er lys, stort lys, åbenbaret til os af Jesus Kristus, der valgte Johannes til at være den kanal igennem hvem dette lys skulle skinne ud i verden - med sådane vidunderlige og højtidelige sandheder åbenbaret, med store sandheder udbredt for os der bæver i begivenhederne før Kristi tilsynekomst i himlens skyer med magt og megen herlighed, hvordan kan dem som gør fordring på at se disse vidunderlige ting ud fra Guds lov, findes på listen for urene, horkarle og ægteskabsbrydere, hele tiden undslippe sandheden og hemmeligt (434) arbejde på uretfærdighed? Tror I at de kan skjule deres veje for Herren? så Gud ikke ser det? så Gud ikke får kundskab til det? ret

(435)  Uindbudte gæster
Beltsazzar var, medens han var i gang med hans ugudelige fest, ikke vidende om at han havde gæster han ikke havde inviteret. Himlens Gud hørte den pris der blev givet til sølv og guld karrerne. Han så den vanhelligelse af det som havde været viet til ved hellig indvielse anvendt til hedenske og tøjlesløse formål. Det er en sandhed som skulle få enhver af os til at græde, så dem der lever i de sidste dage, over hvem denne verdens ende kommer, er langt mere skyldige end Beltsazzar var. Dette er muligt på mange måder. Når mennesker har påtaget sig indvielsesløftet på dem selv, i at hellige alle deres kræfter på Guds indviede tjeneste; når de besidder embeder som fortolkere af bibelsandhed, og har taget imod den højtidelige formaning; når Gud og engle er sammenkaldt som vidner for sjælens, legemet og åndens højtidelige indvielse til Guds tjeneste - da skal de mennesker som hjælper med i det mest hellige embede vanhellige deres gudgivne kræfter til uhellige formål? Skal de indviede kar, hvem Gud skal bruge til et højt og helligt arbejde, slæbes fra dets ophøjede og kontrollerede kreds for at forvalte dets nedværdigede begær? Er denne afgudsdyrkelse ikke af den mest nedværdigende slags? - læberne der udtrykker pris og tilbeder et syndfuldt menneskeligt væsen, udgyder udtryk af henrivende følsomhed og stor smiger der alene tilhører Gud - kræfter der er givet til Gud i alvorlig indvielse bruges på en skøge; for nogen kvinde der vil tillade henvendelser fra andre end hendes mand, som vil lytte til hans tilnærmelser, og hvis ører vil være fornøjet ved (435) udgydelsen af overdådige kærligheds ord, af forgudelse, af kærtegn, er en ægteskabsbryderske og en skøge. ret

(435)  Ingen ulykke er så stor som at blive en falsk guds dyrker. Intet menneske er i et så jammerligt mørke som han der har mistet sin vej til himlen. Det er som om en forgabelse er over ham, for han har en falsk gud. At vende denne dyrkelse af jordens menneskelige, faldne og fordærvede væsner til den eneste sande gudsdyrkelse synes at være en håbløs opgave. Der er i vor tid stadige gentagelser af Beltsazzars fest og Beltsazzars afgudsdyrkelse; og Beltsazzars synd er gentaget når det hjerte, som Gud kræver skal gives til ham i ren og hellig opofrelse, er vendt bort fra ham for at tilbede et menneskeligt væsen, og læberne er dannet til at udtale prisnings og forgudelses ord som tilhører Herren himlens Gud. Når den hengivenhed som Gud kræver skal klynge sig omkring ham, i stedet for klynger sig om jordiske ting, - en kvinde, en mand eller nogen jordiske ting, - er Gud erstattet af den genstand som fængsler sanserne og hengivenheden, og de kræfter som højtideligt var tilegnet Gud er overdraget på et menneskeligt væsen som er besmittet med synd. Mænd og kvinder som tidligere bar Guds billede, men er faret vild på grund af ulydighed og synd, har Han i sinde at genoprette igen for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur. Og når mænd og kvinder helliger deres Gudsgivne kræfter til uhellige hensigter, for at tjene til begær, er Gud vanæret, skuespillerne er ødelagte. ret

(436)   Når man er i mand-og-kvinde dyrkelse, så husk at der er de samme vidner tilstede som ved Beltsazzars fest. Ved den lejlighed, lige i midten af deres gilde, hvor Gud var glemt, hvor de kødelige sanser var opflammet, for en rædselens gys (436) gennem enhver sjæl. Det bæger som var blevet prist og dyrket af kongen faldt fra hans kraftløse hånd, og i Guds ånds sprog, »Da skiftede kongen farve, hans tanker forfærdede ham, hans hofter ledemod slappedes, og hans knæ slog imod hinanden.« En mystisk bleg hånd blev set og skrev bogstaver på vægen. Disse mærkelige fingre der tilhørte og ledes af en usynlig kraft skrev lige så mærkelige bogstaver, som var uforståelig for rædselsslagne svirebrødre. Et lys ligesom lyset på hvert skrevne bogstav, og blev der, gjorde dem til ærefrygtindgydende bogstaver og af frygtelig betydning for alle der så på dem. »Mené mené, tekél ufarsín« Den store ukendskab til disse bogstaver der var skrevet på vægen, stod der og glimtede med lys og sendte rædsel til deres syndsfulde hjerter. Deres vækkede samvittigheder forklarede disse bogstaver at være en anklage imod dem. Anelser, frygt og uro tog fat i konger og fyrster. ret

(437)   Beltsazzar vidste, skræmt ved denne fremstilling af Guds kraft, at de havde et vidne, skønt de ikke vidste det har de haft store anledninger til at kende den levende Guds gerninger, og hans kraft, og til at gøre hans vilje. Han har været begunstiget med meget lys. Hans bedstefar Nebukadnezar, har været advaret i hans fare for at glemme Gud og forherlige sig selv. Beltsazzar havde et kendskab til hans forvisning fra menneskers fællesskab, og hans samvær med markens firbenede dyr; og disse kendsgerninger, der burde have været en lektie for ham, så han bort fra, som havde de aldrig forekommet; og han fortsatte med at gentage hans bedstefaders synd. Han vovede at begå de forbrydelser som bragte Guds domme over Nebukadnezar. Han var dømt, ikke alene fordi han selv (437) gjorde det onde, men også at han ikke havde benyttet sig af sine anledninger og evner, hvis de var opelskede til at være rigtige. ret

(437)   Hvorfor fordømt
Gud vil ikke fordømme nogen ved dommen fordi de redeligt troede en løgn, eller med fuld samvittighed værnede om vildfarelse; men sådan vil det være fordi de forsømte de anledninger der gør dem selv bekendt med sandhed. Den vantro vil være fordømt, ikke fordi han var en vantro, men fordi han ikke benyttede sig af de midler som Gud havde sat inden for hans rækkevidde der gør hanm i stand til at blive en kristen. ret

(437)   Således vil det blive ved dommen. Guds irettesættelse har tydeligt været udtalt mod mænd og kvinder som har syndet ved at fordærve deres legemer og besmitte deres sjæle ved tøjlesløshed. Advarslerne til andre har de i en ligenende skæbne, som de har overvundet ved fristeren, og de ved at Guds mishag hviler over dem. De har Josefs og Daniels eksempel, som frygtede Gud. Da Joesf var fristet så han op til himlen og erkendte at Guds øjne var over ham, og han udbrød, »Hvor skulle jeg da kunne øve denne store misgerning og synde mod Gud?« Han bad også indtrængende for sin pligt mod hans mester, som gav ham så meget tillid, til gængæld. ret

(438)   Gud har givet lys over alles sti-vej. Irettesættelser og advarsler og råd om varsomhed er givet til hver enkelt under ligedannede omstændigheder, og Gud har udtrykt fordømmelse af synd i alle dens former. Tøjlesløs synd irettesættes og fordømmes ganske klart. Mænd og kvinder vil blive dømt alt efter det lys der er dem givet fra Gud. Lektioner som har været forsømt, bliver frygtelige domme. De advarsler fra Gud der er forsømt, hvorfra mennesker vender sig til en kurs de selv har valgt, (438) vil ikke give nogen praktiske undervisnings lektioner. Disse advarsler vil vise sig at være fordømmelse i dommen. Det eneste sikre for enhver er at vende til en faktisk regnskabsaflæggelse for sig selv for enhver lektie der er givet til andre. Når det signal er givet, da begynder hans personlige pligt. ret

(438)   Vis Guds kraft frem
Gud kalder på dem der gør krav på at være beskikket til at bære sandheden ud til verden, og fremvise alle steder, både høje og lave, i det offentlige liv og i de mindre påagtede steders liv, at de er i forbindelse med Gud, at kristendom har gjort et ædelt arbejde for dem, at de er helligere og lykkeligere end dem der ikke anerkender deres lydighed til Guds bud. Gud forlanger intet mindre af enhver af hans efterfølgere end at de vil åbenbare Kristi karakter for verden i deres personlige liv, og at de vil bære vidnesbyrd ved regler og eksempel så det ikke er forgæves at Kristus led og døde, så Guds billede kan være genoprettet i dem gennem hans forløsende nåde. ret

(438)   Gud er fremstillet som den der vejer alle mennesker for, deres ord, deres handlinger, deres motiver, det som bestemmer vor karakter. »En vidende Gud er Herren, og gerninger vejes af ham.« »Kun tomhed er mennesker, mænd er løgn, på vægtskålen vipper de op, de er tomhed til hobe.« »En mand holder end al sin færd for ren, men Herren vejer ånder.« Væsentlige lektier henstilles til os i disse skriftsteder. Der er ikke en tanke og et motiv i hjertet som Gud ikke er bekendt med. Han ser alt klart som hvis det stod fremme som levende noterede bogstaver, og han vejer de enkelte motiver og handlinger. ret

(439)  (439) Gud må have hele hjertet
Lad vore prædikanter og arbejdere indse at det ikke er større lys de behøver fra talerstolen, de har allerede nok til at praktisere det. At prædike den højtidelige sandhed for folk i dag, og derefter falde i de mest afskyelige fremgangsmåder i morgen, eller køre en uhæderlig kurs den næste uge, vil ikke egne sig. Hjerternes Søger, han som vejer karakteren, til fordømme enhver uretfærdig handling ved hans store domstol. »Herre, du ransager mig og kender mig!... og alle mine veje kender du grant,« »du fatter min tanke i frastand.« Overvej nu dette. Der er et vidne til alle dine gemte handlinger, som du aldrig ville gøre i nærværelse af mennesker; men fordi Gud er usynlig for menneskelige øjne, gør du ting som er en vederstyggelighed i hans øjne, som om han intet kendskab havde. Læs nu Guds krav til enhver mand og kvinde: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.« Han vil ikke frafalde et atom af hans krav; han vil ikke halv gudsdyrkelse medens det halve hjerte er givet til nogle afguder. Hele hjertet, Gud gør krav på, hele sindet. Du har ikke fået lov til at have sindet afledt fra Gud og samlet om nogen andre ting. ret

(440)   Vægtning af karakter
Guds krav er sat på en vægtskål, og menneskets karakter på en anden; og ved den himmelske helligdoms vægte er ethvert menneskes skæbne fastgjort for evigt. Læg mærke til dette, du som har levet letsindigt og har set let på synd. I årevis har du fortsat uden en fornemmelse af ansvar for Gud - år med selvisk (440) overbærenhed på en forbudt måde. Tænk over lovens fuldkomne uforandrede karakter hvis krav du har forsvaret med ord. Loven kræver fuldkommen og aldrig svigtende lydighed. På den førnævnte vægtskål er der også sat synd, tåbelighed, bedrag, de urene tanker og de uhellige handlinger; og vægtens tyngde eller lethed afgører medgang eller modgang for den enkelte; og denne påskrift er skrevet på manges vægte, »Du er vejet på vægten og fundet for let.« ret

(440)   Vil dem for hvem dette brev kommer, tænke over deres eget personlige tilfælde, ikke fælde dom over nogen som helst, men se på deres egen karakter i lyset af Guds lov? ret

(441)   Har din karakter være omformet? Har mørke været byttet ud med lys, syndens kærlighed med renhed og hellighed? Har du, som har været engageret i at lære andre sandheden, været forvandlet? Har der været en gennemgribende og radikal forandring i dig? Har du indflettet i din karakter? Du behøver ikke at være uvished for denne sag. Er retfærdighedens sol stået op og skinnet i din sjæl? Hvis det er således, kender du det; og hvis du ikke kender det hvad enten du er forvandlet eller ikke, så prædik aldrig andet fra prædikestolen før du praktiserer det. Hvordan kan du lede sjæle til livets kildeudspring hvis du ikke har drukket der fra selv? Er du en humbugsmager eller er du virkelig en søn af Gud? Tjener du Gud eller tjener du afguder? Er du omdannet ved Guds ånd, eller er du endnu død i dine overtrædelser og synder? At være Guds sønner betyder mere end mange drømmer om, fordi de aldrig har været omvendte. Mennesker er vejet på vægten og fundet for lette når de lever i udøvelse af en hvilken som helst kendt synd. Det er enhver Guds søns ret at (441) være en sand kristen øjeblik til øjeblik; da har han hele himlen sikret sig ved hans side. Han har Kristus i sit hjerte ved tro. ret

(441)   En sjæl der er forenet med Kristus, spiser hans kød og drikker hans blod, og i anerkendelsen og efterlevelsen af et hvert ord der kommer fra Guds mund vil føre krig mod alle overtrædelser og enhver syndsfoldelse. Han bliver hver dag mere lig et strålene og skinnene lys, og mere sejrrigt. Han drager videre fra styrke til styrke, ikke fra svaghed til svaghed. ret

(441)   Lad ingen bedrage sin egen sjæl i dette. Hvis du skjuler på stolthed, selviskhed, en kærlighed til overlegenhed, praleri, uhellig ærgerrighed, knurren, utilfredshed, bitterhed, ond tale, lyv, bedrag, bagtalelse har du ikke Kristus inde i dit hjerte, og vidnesbyrdet viser at du har Satans sind og karakter, ikke Jesus Kristus, som var ydmyg og beskeden af hjerte. Du må have en kristen karakter som vil stå. Du kan have gode hensigter, gode tilskyndelser, du kan tale sandheden forståeligt, men du er ikke egnet for himlens rige. Din karakter har i sit grundlag det som ødelægger guldets værdi. Du er ikke kommet i forbindelse med standarten. Det guddommelige præg er ikke over dig. Smelteovnens ild vil opsluge dig, fordi du er værdiløs og forfalsket guld. ret

(441)   Der må være fuldstændige forvandlinger blandt dem som påberåber at tro sandheden, ellers vil de falde på prøvelsens dag. Guds folk må nå en høj standard. De må blive et helligt folk, et særligt folk, en udvalgt slægt - ivrig efter gode gerninger. ret

(442)   Sæt hjertet mod Zion
Kristus døde ikke for dig for at du kan besidde denne verdens menneskers lidenskaber, smag og vaner. (442) Det er svært at skelne mellem dem som tjener Gud og dem som ikke tjener ham, fordi der er så lille karakterforskel mellem troende og ikke-troende. I kan ikke både tjene Gud og Belial. Guds sønner tilhører et andet folk - renhedens og hellighedens rige. De er himlens adelskab. Guds mærke er på dem. Så tydelig og genkendelig er dette at verdens fjende vækkes imod dem af modsætningen. Jeg opfordrer enhver der gør fordring på at være søn af Gud til aldrig at glemme denne store sandhed, som vi behøver Guds ånd inden i os for at nå himlen, og Kristi gerninger uden os for at give os en ret til den udødelige arv. ret

(442)   Dem som kan have en sådan overvældene og brusene kærlighed til det menneskelige, mænd eller kvinder, har en afgud som de dyrker og helliger deres hjerters hengivenhed til det. En af de overbevisene karaktertræk af Guds sønner, er at al deres forståelse og deres udstrømmende kærlighed og hengivenhed er i himlen. Hvad er den fremherskene klang af dine følelser, din smag og dine tilbøjeligheder? Hvor er din største tendens for dine sympatier, din hengivenhed, din omgang og dine lyster? ret

(443)   Intet menneske går gennem herlighedens porte uden at han sætter sit hjerte derhen. Lad da spørgsmålene komme, Tænker du på jordiske ting? Er dine tanker rene? Ånder du himlenes atmosfære? Har du en forurenet sygdom med dig? Elsker og dyrker dit hjerte en kvinde som du ikke har ret til at elske? Hvor er dit hjerte? Hvor er din skat? Hvor er din gud? Har du vasket din karakters klæder, og gjort den hvide i lammets blod; eller har du besmittet din karakters klæder med moralsk forurening? Lad evangeliets (443) forkyndere bruge dette på dem selv. I er velsignet med en forståelse af skrifterne, men er jeres øjne kun rettet på Guds herlighed? Tjener I alvorligt og selvopofrende Gud med renhed og i hellighedens skønhed? Spørg oprigtigt, Er jeg et barn af Gud, eller er jeg ikke? ret

(443)   »I er verdens lys.« Hvilket indtryk var frembragt for Darius ved Daniels handlemåde! Daniel levede et rent og helligt liv. Gud var først med ham. Hver gang ægte kristendom regerer i hjertet, vil det blive åbenbaret i karakteren. Alle vil tage kundskab til noget sådant, så de har været med Kristus. Den udelte hengivenhed må gives til Gud. ret

(443)   En gennemgribende reformation behøves
Vi behøver en gennemgribende fornyelse i alle vore menigheder. Guds forvandlende kraft må komme ind i vore menigheder. Søg Herren allermest alvorligt, læg jeres synder bort, og bliv i Jerusalem indtil I er blevet udrustet med kraft fra det høje. Lad Gud sætte jer et stykke væk fra gerningen. Rens jeres sjæle ved at adlyde sandheden. Tro uden gerninger er død. Opgiv ikke beredelsesdagen. Sov ikke i en uforberedt tilstand, hav ingen olie i jeres lampebeholdere. Lad ingen efterlade deres sikkerhed for evigheden hænge på en uvished. Lad ikke spørgsmålet forblive i farlig usikkerhed. Spørg dig selv alvorligt, Er jeg blandt de frelste, eller ikke-frelste? Skal jeg stå, eller ikke stå? Kun han som har rene hænder og et rent hjerte skal stå på den dag. ret

næste kapitel