Vidnesbyrd for prædikanter kapitel 63. Fra side 444 | ren side tilbage |
(444) (444)Jeg opfordrer prædikanter der har rørt ved Guds ord, »tvæt jer, I som bærer Herrens kar!« Jeg spørger de folk der har lyttet til sandhederne fra talerstolene, Hvad er jeres forventning om den store dag? For den dag har enhver en individuel og personlig interesse. Vær på den sikre side, Gud ikke vil forhånes med fordringsfuldhed. Har du bryllupsklæderne på? ret (444) Vi hører nu om jordskælv på forskellige steder, om brænde, om storme, om katastrofer i havet og på land, om pest og om hungersnød. Hvilken vægt lægger disse ting på dig? Dette er kun begyndelsen af hvad der skal være. Beskrivelsen af Guds dag er givet gennem Johannes gennem Åbenbarelsen. De utallige rædselsslagene råb har faldet over Johannes øre. »Deres vredes store dag er kommet; hvem han da bestå?« Apostelen selv var imponeret og overvældet. ret (445) Hvad er din tilflugt på den dag (445) Dem som får bugt med verden, kødet og djævlen, vil være de begunstigede som skal tage imod den levende Guds segl. Dem hvis hænder ikke er rene, vil ikke få den levende Guds segl. Dem som tænker på at synde og gør det vil forbigås. Kun dem som, i deres egenskaber for Gud, opfylder deres standpunkt som omvender og bekender deres synder på den store atypiske forsoningsdag, vil være genkendt og markeret som værdige til Guds beskyttelse. Navne på dem som trofast venter og våger og ser efter deres Frelsers tilsynekomst - mere alvorligt og længselsfuldt end dem som venter på at det skal blive morgen - vil blive medregnet blandt dem som er beseglet. Dem som, medens de har al sandhedens lys blinkende på deres sjæle, skulle have gerninger der svarer til deres erklærede tro, men er forlokket af synd, sætter afguder op i deres hjerter, ødelægger deres sjæle foran Gud, besmitter dem som er forenet med dem i synd, vil have deres navne slettet fra livets bog, og være efterladt i midnattens mørke, har ingen olie i deres lampebeholdere. »Men for eder, som frygter mit navn, skal retfærdighedens sol opgå med lægedom under sine vinger.« ret (446) Denne besegling af Guds tjenere er den samme som var blevet vist Ezekiel i syner. Johannes havde også været vidne til den mest opskræmmene åbenbaring. Han så havet og bølgernes brølen, og menneskers hjerter svigte (446) i frygt. Han så jorden bevæge sig, og bjergene førte sig ud i midten af havet (som bogstaveligt fandt sted), vandet brølede og forstyrres deraf, og bjergene røstes ved svulmen deraf. Han fik vist plager, pest, sult og død der udfører sin ødelæggende opgave. ret (446) »Det gælder dit liv!« (446) Vil dette segl blive sat på de urene i sindet, horkarlene, ægteskabsbryderne, mennesker som begærer hans næstes hustru? Lad din sjæl svare dette spørgsmål, Svarer min karakter til de absolut nødvendige krav for at jeg kan modtage adgangstegnet til de boliger som Kristus har beredt for dem som de er egnede til? Hellighed må indarbejdes i vor karakter. ret (447) Gud har vist mig at netop i denne tid bliver tidernes tegn fuldbyrdet omkring os, når vi hører, så at sige fuldbyrder himlenes hæres gang deres mission, kloge mennesker, mennesker i ansvarlige embeder, vil være sat i elendigt stof i deres karakteropbygning - materiale som er forgængelig (447) på Guds dag, og som vil afgøre dem til at være uegnede til at gå ind i boligerne der oppe. De har afvist at give slip på de snavsede klæder; de har holdt fast ved dem som var de af kostbar værdi. De vil miste himlen og en evig lyksalighed på deres regnskab. ret (447) Vær omvendte mennesker (448) Oh, hvordan kan nogen som har sandhedens lys, det store lys der er givet dem fra Gud, udfordre Guds vrede og domme ved at synde mod ham og gøre netop de ting som Gud har fortalt dem i hans ord at de ikke skal gøre? Hvordan kan de være så forblændet af Satan så Gud vanæres op i hans ansigt, og besmitter deres sjæle ved at synde med vilje? Apostelen siger, »et skuespil er vi jo blevet for hele verden, både for engle og mennesker.« Vil disse syndere - skal jeg kalde dem hyklere? - på Zion spørge, På hvilken måde er jeg et skuespil for verden, for engle og for mennesker? Svar for dig selv, Med min misbrug af det lys og de privilegier og barmhjertighed som Gud har givet mig, ved upassende handlinger som fordærver og besmitter sjælen. I erklæringen om at kende Gud, tager jeg ham ud af mine tanker, og erstatter med en afgud? Leder jeg andres tanker til at betragte synd let, ved mit eksempel? Er jeg et skuespil for den moralsk løsagtige verden? Er jeg et skuespil for (448) engle i usømmelige handlinger og moralsk besmittelse af legemet? Apostelen tilskynder os: »Så formaner jeg jer,... brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. Skik jer ikke lige med denne verden, man lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje.« »Giv os plads i jeres hjerter! Ingen har vi gjort urent, ingen har vi skadet, ingen har vi udbyttet.« ret (448) Guds norm (449) Dette er verdens sorg som virker til død, og stiller samvittigheden tilfreds, hvor synd stadig (449) opbevares, og vil vises på samme måde hvis der var en anledning, og det vil ikke opdages. »Thi se, just dette, at I blev bedrøvet efter Guds sind, hvor stor en iver har det ikke fremkaldt hos jer, ja, undskyldninger og harme og frygt og længsel og nidkærhed og straf! På enhver måde vidste I, at I var rene i den sag.« Her kan vi se den pligt der hviler på menigheden i at behandle dem hvis fremgangsmåde er helt i modsætning til det lys som de har modtaget. Vil Guds folk tage stilling til Bibelen, eller vil de være ringere end de vantro, og give bevisgrunde til denne gruppe i at bebrejde Kristus og sandheden, fordi de ikke adlyder evangeliets krav i tro og lydighed ved et varsomt liv og en hellig karakter? ret (449) Dem som påberåber sig at have sandhedens lys har ikke mødt de vilkår hvor på løfternes fuldbyrdelse er afbrudt, ikke heller har de været værdige i Kristi nåde. Det forlanges at menighedens karakter og betjening er efter de talenter som den har modtaget. Hendes tro og lydighed bør være lige så stor over for mængden af hendes forbedringer som overfor de anledninger der kunne opnåes for hendes moralske og åndelige løft. ret (450) Men mange - ikke få, men mange - har mistet deres åndelige tjenstiver og helligelse, og vender sig bort fra lyset der hele tiden vokser sig klarere og klarere, og har afvist at vandre i sandheden fordi dens helliggørende kraft over sjælen ikke var hvad de ønskede. De kunne have været fornyet i hellighed og kommet den ophøjede standard i hænde som Guds ord påbyder; men fordømmelse er over dem. Mange prædikanter og mange folk er i mørke. De har mistet synet på Lederen, verdens Lys; (450) og deres skyld er i forhold til den nåde og sandhed der har åbnet for deres forståelse, som har været rigelig og kraftfuld. ret (450) Løft standarten op (450) På denne helligdoms vægt, vil det enkelte medlem af den kristne menighed blive vejet; og hvis hendes moralske karakter og åndelige stadium ikke måler sig med de fordele og velsignelser der er overdraget hende, vil hun være fundet mangelfuld. Hvis frugterne ikke viser sig, da er Gud ikke herliggjort. ret (450) »Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig.« ret (451) Et kendskab til frafalds tilstanden fra Gud (451) synes at være skjult for ham. Er lysestagen fjernet fra dens sted? Jeg opfordrer alle som hviler ubekymret i deres nuværende stadium af åndelig livløshed, til at vækkes og rejse sig fra døden, og Kristus vil give dem lys. Mange hviler så tilfreds som om skyen om dagen og ildstøtten om natten beskyttede og ledte dem. Mange hævder at kende Gud, og dog fornægter ham i deres gerninger. De regner sig selv for at være blandt Guds særlige og udvalgte folk, som har fået et særligt og højtideligt budskab betroet i deres varetægt til at hellige deres liv og til at give det til verden, og dog er sandhedens kraft knap nok følt eller manifesteret i vor midte ved nidkært arbejde for Gud. Hvor stort er vort mørke, og vi ved det ikke! Lyset er ikke formindsket, men vi vandrer ikke i dets stråler. ret (451) Et frygteligt bedrag (452) Standarten må højnes. Arbejdet må have en højere form. Der må være en udvandring fra verdens skikke og vaner og være adskilte. Der må være en opadstigning til et højere ståsted (452) af både prædikanter og folk. Der må være meget mere af Jesus og hans sagtmodighed, hans beskedenhed, hans ydmyghed, hans selvfornægtelse, hans renhed, hans sande godhed og karakterens ædelhed bragt i alles erfaring og karakterer som gør fordring på at virke i en hvilken som helst del i Guds indviede værk. ret (452) Lad Guds ord være en livets vejleder og rettesnor. Lad dette ord, der udtrykker hans åbenbare befalinger, være adlydt. Gud stævner enhver til at lægge alle hans kræfter frem som et ansvarligt væsen, for at gøre hans tydelige og bestemte vilje. Hvis du vil gøre dette, vil du vise det. Kæmper du mod dine egne iboende karaktermangler, som er i krig med åndelig fremgang, er det et bevis på at du gør din del af arbejdet. ret (452) Lad ingen sige at de har en følelses tilstand over dem i for stor hengivenhed og uretmæssig kærlighed, som de ikke kan rive sig løs af. Det er et bedrag. I værner om det onde; I styrker det. I elsker det mere end I holder af sandhed, renhed, retfærdighed. I tager ikke vare på guddommelig hjælp og forvansker jer selv på grund af skadelige og farlige forbindelser. I giver modfaldent jer selv til en ond vejs gerninger, som om I ingen fri moralsk virksomhed havde. Studer Guds ord under bøn, mød dets pålæg fast og bestemt, som Josef og Daniel gjorde. Tag vare på den hjælp som Gud har lovet jer. ret (452) I må hjælpe (453) (453) Gud har afsat midler, og hvis vi vil bruge dem omhyggeligt og fromt, så intet skib skal forlise, men ride stormen og uvejret af, og kaste anker i lyksalighedens havn til sidst. Men hvis vi foragter og forsømmer disse bestemmelser og forrettigheder, vil Gud ikke udføre et mirakel i at frelse nogen af os, og vi vil være tabt som Judas og Satan. ret (453) Tro ikke at Gud vil udføre et mirakel for at frelse disse svage sjæle som værner om det onde, som udøver synd; eller at nogle overnaturlige ting vil blive brugt i deres liv, og løfter dem ud af selvet og til højere stade, hvor det vil være forholdsvis let arbejde, uden nogen særlige anstrengelser, nogen særlig kamp, uden nogen korsfæstelse af selvet; fordi alle som leger på Satans grund for dette er gjort vil fortabes med dem der gør ondt. De vil blive tilintetgjort med et, og det uden hjælpemidler. ret (453) Hellighed nu (453) Vejen til himlen er lagt åben for en uendelig omkostning for Faderen og Sønnen. Vandrer vi enkeltvis på den vej og retter os efter betingelserne? Er du på vejen? Følger du lederen, livets lys? ret (454) Valgt til hvad? (454) Fordi det store lys er blevet givet, fordi mennesker har, som Israels fyrster gjorde, steget op på bjerget og været privilegeret til at have fællesskab med Gud, og har fået lov til at dvæle i hans herligheds lys - for disse er således begunstiget til at tro at de bagefter kan synde, og fordærve deres veje for Gud, og stadig fortsætte som om de gør Guds vilje, som om Gud ikke ville markere synderne mod dem fordi de således har været æret af Gud, er et ødelæggende bedrag. Det store lys og privilegier der er overdraget forlanger tilbagegivelse af evner og hellighed der svarer til det lys der er givet dem. Hvad der er mindre end dette vil Gud ikke tage imod. ret (454) Men disse store tilkendegivelser fra Gud burde aldrig dysse sikkerhed eller ligegyldighed ned. De skulle aldrig give lov til tøjlesløshed, eller få modtagerne til at føle at Gud ikke vil være kritiske over for dem, fordi de tænker at han er afhængig af deres duelighed og kundskab til at gøre en del i det store værk. Alle disse fortrin som er givet af Gud er hans midler til at indskyde iver i ånden, nidkærhed i anstrengelserne, og standhaftighed i det at bringe hans hellige vilje ud. ret (455) I mine brødre, fold jeres hænder, og følg de onde metoder, og vent da på at Gud gør et mirakel (455) i at forandre jeres karakter og tvinger jer til at være rene og hellige mennesker. Vil I formålsløst udsætte jer selv for fristelse og regne med at Gud vil tvinge jeres tanker og tilbøjeligheder så I ikke bliver fordærvede? Vil du tage hugormen til dit bryst, og regne med at Gud lægger en fortryllelse over det så den ikke vil forgifte jer med dens giftige stik? Vil I drikke gift, og regne med at Gud giver en modgift? ret (455) Vær Guds mennesker (455) Oh, om mine brødre ville være mennesker efter Guds billede på mennesker, og ville tage deres plads i menneskehedens store netværk, og erkende at de er en del af Guds store hele i skabelsen og i forløsningen! Ved kun at være mennesker, og da gør I et afgjort fremskridt i at være kristne. ret (456) Midlerne er tilvejebragt, og ingen vil have nogen undskyldning for synd. Hvis I svigter i overvindelse, er der grunde til dette. I vil ikke lyde Guds åbenbarede vilje; I vil ikke bede; I vil ikke anstrenge jer; I vil ikke kæmpe med onde vaner og uhellige tanker. Er I stærkere end Gud? Kan I og tør I kappes med den Evige? Hvis I ikke er sikre på Guds domme, sikre på hans hævn, så gå ikke længere på jeres onde veje. Rejs jer op og tag en stilling mod Satan. Gør noget, og gør det nu. Vend om nu, bekend, (456) forlad. En dag vil ild og storm være ved at sprænge vor verden. Tilpas jeres liv med enkle skrifter fra Guds ord. Søg hjælpen fra Guds ånd ved bøn, ved at våge derpå, og I vil blive mere end sejrherrer ved ham som elskede os. Læs 1.Joh 4,10. Til videre studium: Vejledning for menigheden, bd 2, side 53-60, (Testimonies, vol 5, side 207-216); På fast grunn -norsk-bd 2, side 377-387, (Selected Messages, bd 2, side 376-383). ret |