LIVSVIGTIGE PRINCIPPER FOR SLÆGTSKAB afsnit 18
Jehova er vor konge

(477)  Gud har åbenbaret mig mange ting som han har påbudt mig at give hans folk ved pen og stemme. Gennem dette Helligåndens budskab, har Guds folk fået indviet belæring omkring deres pligt over for Gud og deres medmennesker. ret

(477)  Noget besynderligt er kommet ind i vore menigheder. Mennesker der er sat i ansvarlige embeder, så de skal være forstandige hjælpere for deres medmennesker er kommet til at tro at de er konger og herskere i menighederne, og siger til en broder, Gør dit; til en anden dat; og til andre, sørg endelig for at arbejde på en sådan og sådan måde. Der har været steder hvor arbejderne har fortalt at hvis de ikke følger instrukserne fra de ansvarlige mænd, vil deres betaling fra konferensen tilbageholdes, ret

(477)  Det er rigtigt af arbejderne at rådføre hinanden som brødre; men det menneske som bestræber sig for at lede hans medmedarbejdere til at søge hans personlige råd og anvisninger og betragte detaljerne i deres arbejde, og lære deres pligter fra ham, er i en farlig position og behøver at lære hvad ansvar virkelig indebærer i hans embede. Gud har ikke bestemt noget menneske til at være samvittighed for sine medmennesker. Det er ikke klogt at lægge så meget ansvar på en embedsmand så han vil føle at han er tvunget til at blive en leder. ret

(478)  En stadig fare
I årevis har der været en voksende tendens for mennesker i ansvarlige embeder at til tyrannisere over Guds arv, og således fjerne menigheds medlemmernes (478) skarpe sans for behovet for guddommelig belæring og en værdsættelse af privilegiet for råd med Gud med hensyn til deres pligt. Denne orden af tingene må ændres. Der må være en fornyelse. Mennesker som ikke har rigt mål af den visdom der kommer ovenfra burde ikke være kaldet til at tjene i deres embeder hvor deres indflydelse betyder så meget for menigheds medlemmer. ret

(478)  I mine tidligere erfaringer i budskabet, var jeg kaldt til at imødekomme dette onde. I løbet af min virksomhed i Europa og Australien, og for nylig ved San Jose lejr mødet i 1905, blev jeg nød til at bære mit advarselsbudskab imod det, fordi sjæle var blevet ledt til at se på mennesker efter visdom, i stedet for at se på Gud, som er vor visdom, vor helligelse og vor retfærdighed. Og nu er det samme budskab igen givet mig, mere bestemt og afgørende, fordi der har været en dybere krænkelse mod Guds Ånd. ret

(478)  Et ophøjet privilegium
Gud er sit folks lærer. Alle der ydmyger deres hjerter for ham, vil blive lært af Gud. »Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.« Herren ønsker ethvert menighedsmedlem skal bede alvorligt efter visdom, så han kan vide hvad Herren vil have ham til at gøre. Det er enhver troenes forret at opnå en personlig erfaring og lære at føre sin bekymringer og forviklinger til Gud. Der står skrevet »Hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer!« ret

(479)  Ved hans tjener Esajas, kalder Gud sin menighed til at værdsætte hendes ophøjede privilegium i at have den ubegrænsedes visdom ved hendes befaling: »Stig op på højen bjerg, du Zions glædesbud, løft din røst med kraft, du Jerusalems glædesbud, løft (479) den uden frygt og sig til Judas byer: »Se eders Gud!« Se, den Herre Herren kommer med vælde, han hersker med sin arm. Se, hans løn er med ham, hans vinding foran ham, han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får. ret

(479)  »Hvo måler vandet i sin hånd, afmærker med fingerspand himlen, måler jordens støv i skæppe og vejer bjerge med bismer eller i vægtskål høje? Hvo leder Herrens Ånd, råder og lærer ham noget? Hos hvem får han råd og indsigt, hvem lærer ham rettens vej, hvem kan give ham kundskab, hvem kundgør ham indsigts vej? Se, som dråbe på spand er folkene, at regne som fnug på vægt, som et gran vejer fjerne strande. Libanon giver ej brændsel, dets dyr ej brændoffer nok. Alle folk er som intet for ham, for luft og tomhed at regne.« ret

(479)  »Ved du, hørte du ikke, at Herren er en evig Gud, den vide jord har han skabt? Han trættes og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke; han giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke. Ynglinge trættes og mattes, ungersvende snubler brat, ny kraft får de, der bier på Herren, de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.« ret

(480)  (480) Fra det en og fyrretyvende kapitel til det fem og fyrretyvende kapitel i Esajas, åbenbarer Gud til fulde sine hensigter for sit folk, og disse kapitler skulle studeres under bøn. Gud lærer ikke sit folk at de skal vende bort fra hans visdom og se på begrænsede mennesker efter visdom. »Jacob, kom dette i hu, Israel,« erklærer han, »thi du er min tjener!... ej skal du glemmes, Israel; jeg sletted som tåge din misgerning og som en sky dine synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig! Jubler, I himle, thi Herren greb ind, fryd jer, I jordens dybder, bryd ud i jubel, I bjerge, skoven og alle dens træer, thi Herren genløser Jakob og herliggør sig ved Israel.« »Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er Herren? Uden mig er der ingen Gud,.... Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen; jeg svor ved mig selv, fra min mund kom sandhed, mit ord vender ikke tilbage: Hvert knæ skal bøjes for mig, hver tunge sværge mig til. »Kun hos Herren,« skal men sige, »er retfærd og styrke; til ham skal alle hans avindsmænd komme med skam.« Ved Herren når al Israels æt til sin ret og jubler.« ret

(481)  Ethvert åg skal brydes
Jeg skriver dette udførligt, fordi jeg er blevet vist at prædikanter og folk er fristet mere og mere til at stole på begrænsede mennesker i visdom, og gøre det kødelige til deres forsvar. Til konferens formændene, og de mænd på ansvarlige steder, bringer jeg dette budskab: Bryd båndende og lænkerne som (481) har været sat på Guds folk. Til jer er ordet sagt, »Sønderbryde hvert åg.« Medmindre I holder op med at gøre mennesker ansvarlige overfor mennesker, medmindre I bliver ydmyge af hjertet, og I selv lærer vejen som små børn, vil Herren lade jer skille fra hans værk. Vi skal behandles som brødre, som medmedarbejdere, som mænd og kvinder der er med os, søge efter lys og forståelse for Herrens vej, som er nidkære for hans herlighed. Gud erklærer, Jeg vil blive herliggjort i mit folk; men den selvsikre ledelse af mennesker har resulteret i at sætte Gud til side, og tage imod menneskers anvisninger. Hvis I lader dette fortsætte, vil jeres tro snart blive uddød. Gud ser ethvert sted det folks opførsel som bekender sig til at fremstille hans ords principper. Han beder om at en forandring må gøres. Han ønsker at hans folk skal være tilpasset og udformet, ikke efter menneskers forestillinger, men efter Guds lighed. Jeg beder jer indtrængende om at søge skrifterne som I aldrig før har søgt dem så I kan kende Guds veje og vilje. Oh, om enhver sjæl måtte være indprentet med dette budskab, og lægge det forkerte væk! ret

(482)  Paulus erfaring
Vi burde studere omhyggeligt det første og andet kapitel i 1.Korinter brev. »Vi derimod«, erklærede apostelen, »prædiker Kristus som korsfæstet, for jøder en forargelse og for hedninger en dårskab, men for de kaldede selv, både jøder og grækere, Kristus som Guds kraft og Gud visdom. Thi Guds dårskab er visere end menneskerne, og Guds svaghed er stærkere end menneskerne. Thi tænk på, hvordan det var ved jeres kaldelse, brødre, at I ikke var mange verdsligt vise, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; (482) men det, der var dårskab for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet, for at intet menneske skal rose sig til Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning, for at, som der står skrevet, »den, der roser sig, skal rose sig i Herren.« Det menneskelige væsen som påtager sig at blive klogskab for andre vil finde sig selv som meget lille. ret

(482)  »Og jeg kom til jer« fortsætter Paulus, »i svaghed og frygt og megen bæven, og min tale og mit budskab virkede ikke ved visdoms overtalende ord, men ved Ånds og krafts bevis, for at jeres tro ikke skulle bygge på menneskers visdom, men på Guds kraft. Dog, visdom taler vi blandt det fuldvoksne, men en visdom, der ikke stammer fra denne verden, ej heller fra denne verdens herskere, som mister deres magt. Nej, vi taler Guds visdom, den hemmelige, skjulte, som Gud før verdensløbets begyndelse har forudbestemt for at gøre os til herlighed. Den har ingen af denne verdens herskere kendt; thi hvis de havde kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre. ret

(483)  Tillært ved ånden
I de næste ord bringer apostelen den sande visdomskilde for den troendens øjne: »Os har Gud åbenbaret det ved Ånden; Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder. Thi hvilket menneske ved, hvad der bor i mennesket, uden menneskets ånd, som bor i ham? Således kender heller ingen, hvad der (483) bor i Gud, uden Guds ånd..... og der som vi ikke taler med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker.« ret

(483)  Disse ord betyder rigtigt meget for den sjæl der prøver at løbe det væddeløb som er for ham i evangeliet. »Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt. Den åndelige derimod kan bedømme alt, men selv kan han ikke bedømmes af nogen. Thi hvem har lært Herrens sind at kende, så han skulle kunne undervise ham? Men vi har Kristi sind.« ret

(483)  Læs også det tredje kapitel i denne bog, og studer og bed over disse ord. Som et folk behøver vor tro og gerninger at blive styrket af Helligånden. Ingen herskende kraft som vil tvinge et menneske til at lyde et begrænset sinds befalinger skulle udøves. »Slå ikke mer eders lid til mennesker,« befaler Herren. Ved at vende menneskers tanker til at lære af menneskelig visdom, sætter vi et slør mellem Gud og mennesker, så han der er er usynlig ikke ser os. ret

(483)  I vor personlige erfaring skal vi belæres af Gud. Når vi søger ham med et oprigtigt hjerte, vil vi bekende vore karaktermangler til ham; og han har lovet at tage imod alle som kommer til ham i ydmyg afhængighed. Den som følger for Guds krav vil have Kristi forblivende nærhed, og dette følgeskab vil være en værdifuld ting. Tag vare på guddommelig visdom, han vil bortrydde det fordærv som er i verden i form af lyster. Dag for dag vil han lære det mere til fulde hvordan han skal bringe sine begrænsninger til Den som har lovet at være meget nærværende hjælp på ethvert tidspunkt det behøves. ret

(484)  (484) Dette budskab er talt til vore menigheder over alt. I den falske erfaring der er kommet ind, arbejder en bestemt indflydelse på at ophøje menneskelige repræsentanter, og lede nogle til at være afhængige af menneskelig dømmekraft, og til at følge det menneskelige sinds styring. Denne påvirkning bortleder sindet fra Gud. Gud forbød at nogen sådan erfaring skulle uddybe og vokse i vore rækker som syvende-dags Adventister. Vore bønner skulle nå højere end til fejlende mennesker - nemlig til Gud. Gud begrænser ikke selv til et sted eller en person. Han ser fra himlen ned på menneskenes børn; han ser deres rådvildhed, og er kendt med enhver livserfarings omstændigheder. Han forstår hans eget arbejde på det menneskelige hjerte, og har ikke brug for at noget menneske skal diktere Helligåndens arbejde. ret

(484)  »Dette er den tillid, vi har til ham, at når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os; og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået opfyldt, hvad vi bad om.« Gud har udpeget engle, som gør hans vilje, til at svare sagtmodiges bønner på jorden, og lede hans tjenere med råd og kraft til at bedømme. Himmelske repræsentanter søger hele tiden at tildele nåde og styrke og råd til Guds trofaste børn, så at de da kan gøre deres del i arbejdet for at videregive lyset til verden. Kristi vidunderlige offer har gjort det muligt for ethvert menneske at gøre et særligt arbejde. Når arbejderen modtager visdom fra den eneste sande kilde, vil han blive en ren kanal for lys og velsignelse; for han vil modtage evner for tjenester i rige strømme af nåde og lys fra Guds trone. ret

næste kapitel