(82) Fornøjelsens selskaber
Selvom der har været så megen frygt for uro og spændninger i Guds tjeneste, har der på en anden linie vist sig en begejstring hvor mange lader til at være rigtig godt med. Jeg hentyder til fornøjelses selskaberne som har været holdt blandt vore folk. Disse ting har taget meget af tiden og opmærksomheden fra folk der erklærer sig at være Kristi tjenere; men går disse forsamlinger imod hans navns ære? Selskaber for social samvær kan gøres til nytte og belæring af højste grad, da dem der samles har Guds kærlighed glødene i deres hjerter, når de mødes for at udveksle tanker om Guds ord, eller at overveje måder til at fremme hans arbejde, og gøre godt for deres medmennesker. Når intet er sagt eller gjort for at bedrøve Guds Helligånd, men den er anset som en velkommen gæst, da er Gud æret, og dem som samles vil blive opfrisket og styrket. »Da talte de, som frygter Herren, med hverandre. Og Herren lyttede og hørte efter, og en bog blev skrevet for hans åsyn, for at de kunne ihukommes, som frygter Herren og slår lid til hans navn. Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskarers Herre, og jeg vil handle nænsomt med dem.« ret (83) Men der har været en social samlingsklasse på Battle Creek af en helt anderledes karakter, fornøjelses selskaber der har været en vanære for vore institutioner og for menigheden. De støtter brugen af prægtige klæder, prægtigt udseende, selvtilfredsstillelse, løssluppenhed, og letsindighed. Satan (83) er efterlignet som en hædret gæst, og han tager dem i besiddelse der kommer i disse forsamlinger. Et syn af et sådant selskab blev vist mig, hvor de var samlet som erklærer at tro sandheden. En sad ved et musikinstrument, og de sange der blev spredt ud fik vagtenglene til at græde. Der var munterhed, der var rå latter, der var overflod af begejstring, og en slags inspiration; men glæden var sådan at kun Satan var i stand til at skabe den. Det er en begejstring og en forblindelse af en art hvor alle der elsker Gud vil blive til skamme. Det bereder deltagerne til uhellig tanke og handling. Jeg har grund til at tro at nogle der har været engageret på dette sted vil inderligt angre denne skammelige fremførelse. ret (83) Virkningen af sådanne sammenkomster
Mange af sådanne sammenkomster er blevet vist mig. Jeg har set festligheden, klædernes iøjnfaldenhed, personlig prydelse. Alle ønsker at blive anset for at være glimrende, og bringe dem selv op til løssluppen munterhed, fjollet spøg, billighed, grov smiger, og larmene latter. Øjnene funkler, kinderne rødmer, samvittigheden sover. Ved at spise og drikke og gifte sig, gør de deres bedste for at glemme Gud. Fornøjelses stedet er deres paradis. Hele himlen ser på, ser og hører alt. ret (84) Cyklesport
Nu til et andet sted. På bygaderne er en forsamling samlet om et cykle væddeløb.* I dette selskab er der også dem der bekender sig til at kende Gud og Jesus Kristus hvem han havde sendt. Men dem som ser på det spændende væddeløb - vil de tro at dem der stiller sig til skue, at de er Kristi efterfølgere? Hvem ville antage at nogen i det selskab følte deres behov for (84) Kristus? Hvem ville tro at de har erkendt værdien af deres tid og deres fysiske kraft som en gave fra Gud, for at blive sikret til hans tjeneste? Hvem tænker på faren for ulykke, eller den død der måske er resultatet af deres vilde jagt? Hvem har bedt for Jesu nærværelse, og beskyttelsen fra de tjenene engle? Er Gud forherliget ved disse opvisninger? Satan spiller livets spil for disse sjæle, og han er veltilfreds med det som han ser og hører. ret (84) En vanhelligelse af religion
De eneste alvorlige kristne der går ind i disse sportsgrene er på skråplan. Han har forladt det sted der gennemtrængt med den sunde himmelske atmosfære, og er kastet i en slørets og tågens atmosfære. Der må være nogle oprigtige troende der har forårsaget tilslutningen af disse sporter. Men hvis han opretholder sin forbindelse med Kristus, kan han ikke tage del i det spændende miljø. Ordene han hører er ikke sympatiske, for de er ikke fra Kanaans sprog. Talerne beviser ikke at de har genklang i deres hjerter for Gud. Men der er umiskendelige tegn på at Gud er glemt. Han er ikke i alle deres tanker. Disse fornøjelsens selskaber og samlinger til spændende sport, frembragt af dem som erklærer sig at være kristne, er en vanhelligelse af religion og Guds navn. ret (85) Satans skuffende arbejde
Samtaleforløbet åbenbarer hjertets rigdomme. Tarvelig, simpel tale, smigrene ord, dumme vittigheder, sagt for at fremkalde en latter, er Satans vare, og alle som hengiver sig til denne tale handler med sine ting. Indflydelse gøres på dem der hører disse ting i lighed med det der blev gjort med (85) Herodes da Herodias datter dansede for ham. Alle disse handlinger er optaget i himlens bøger; og på den sidste store dag vil de vise sig i deres sande lys for de skyldige. Da vil alle erkende den lokkende effekt i dem, djævlens skuffende arbejde, for at lede dem hen til den brede vej og den vide port der åbner til deres ruin. ret (85) Erklærede kristne der lokkes af Satan
Satan har fået mangedoblet sine snarer på Battle Creek; og bekendene kristne som er overfladisk i karakter og religiøs erfaring er brugt ved fristelser som hans lokkemiddel. Denne klasse er altid interessent i at lave forsamlinger for fornøjelse eller sport, og deres indflydelse tiltrækker andre. Unge mænd og unge kvinder som har prøvet at blive bibelkristne overtales til at komme til selskabet og de trækkes ind i ringen. De rådførte sig ikke bønneligt med den guddommelige norm, og lære hvad Kristus har sagt med hensyn til frugten der bæres på det Kristne træ. De kan ikke se at disse morskaber i virkeligheden er Satans festmåltid, redde til at holde sjæle fra at tage imod invitationen fra lammets bryllupsmåltid; de hindrer dem i at modtage den hvide karakters dragt, som er Kristi retfærdighed. De bliver usikre for hvad der er rigtigt for dem som kristne at gøre. De ønsker ikke at opfattes tænkt som enestående, og naturligt bøje sig til at følge de andres eksempel. På denne måde kommer de under deres indflydelse der aldrig har haft den guddommelige berøring på hjerte eller sind. ret (86) Ved disse spændene forsamlinger, bortføres unge af glansen og den menneskelige indflydelses lidenskab, som ellers har været omhyggeligt undervist til at adlyde Guds lov, men ledes til at få forståelse for dem hvis uddannelse har varet en fejltagelse og hvis religions erfaring har (86) været et bedrageri. De sælger dem selv til en livslang trældom. Så længe som de lever, må de være hæmmet af deres forening med en billig, overfladisk karakter, dem som lever for opvisning, men som ikke har den kostbare, indre prydelse, et sagtmodighedens og stille ånds smykke, der i Guds øje er en stor pris. Når sygdom og død kommer over dem der har levet for at behage blot dem selv, de finder at de ikke har forsynet deres kar med olie til deres lamper, og de er i bund og grund ufærdige til at afslutte deres livs historie. Dette er sket og det vil fortsætte med at ske. ret (86) Vi spørger efter dem som har haft et stort lys på Battle Creek, Har Guds sandhed mistet dets greb over sjælen? Er det fine guld blevet uklart? Hvad har årsagen til denne fanatisme og begejstring? En frygtelig regnskabspligt hviler på de verdenselskene, selviske forældre, for synd ligger ved deres dør. Hvor meget mere gunstigt ville det være hvis skolebygningerne der nu er i Battle Creek var længere væk fra byen, og adskilt fra en så stor koncentration af erklærede sabbatsholdere! ret (87) Sørgelig overbevisning vinder terræn
Overbevisningen vinder terræn i verden at syvende-dags Adventister giver basunen en usikker lyd, så de følger verdensbørnenes sti. Familier på Battle Creek forlader Gud, med henblik på aftale om giftermål med dem som ikke har kærlighed til Gud, med dem der har levet et bortødslet liv, der aldrig har praktiseret selvfornægtelse, og ved ikke fra erfaring hvad det vil sige at være medarbejdere sammen med Gud. Underlige ting er blevet gjort. Falske aspekter af kristendommen er modtaget og lært, som forblinder sjæle i bedrag og vildfarelse. Mennesker (87) går i lys de selv har tænt. Dem der elsker og frygter Gud vil ikke stige ned til verdens niveau og vælge forfængeligheds og ubetydelighedens samfund. De vil ikke være til skamme for mænd og kvinder der ikke er omvendte. De skal stå for Jesus, og da vil Jesus vil stå for dem. ret (87) Uærlige handler i forretninger
Nogle af dem som kender sandheden, men ikke praktiserer den, træder Guds lov under fode ved at gøre deres forretninger. Vi skulle ikke have nogen fortrolige forbindelser med dem, for ikke at vi skal gribe fat i deres ånd, og dele deres skæbne. Da patriarken Jakob, talte om visse af hans sønners bedrifter, som han betragtede med rædsel, udbrød, »I deres råd giver min sjæl ej møde, i deres forsamling tager min ære ej del.« Han følte at hans egen ære ville gå på kompromis hvis han forbandt sig med syndere og deres gøremål. Han tog faresignalet op for at advare os mod sådanne forbindelser, for ikke at vi skal blive deltagere i deres onde gerninger. Helligånden har gennem Paulus givet en fuldstændig lignende advarsel, »Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger, men bring dem hellere for dagen.« ret (87) Den kristnes sande indstilling
Den evige Gud har trukket adskillelses linien mellem de sande og synderne, de omvendte og uomvendte. De to klasser blandes ikke på mindste måde, som farverne på regnbuen. De er så tydelige som middag og midnat. ret (88) Dem som søger Kristi retfærdighed vil dvæle ved dem store frelses tema. Bibelen er en guldgrube der forsyner sine sjæle med (88) nærene mad. De mediterer over Kristi genfødsel, de betragter det store offer udført for at frelse dem selv fra evig undergang, for bringe benådning, fred og evig retfærdighed ind. Sjælen er glødene efter disse store og ophøjede emner. Hellighed og sandhed, nåde og retfærdighed, tager tankerne i besiddelse. Dø selv, og Kristus lever i hans tjenere. Under overvejelsen af ordet, vil deres hjerter brænde inde i dem, som hjerterne gjorde på de to disciple mens de gik til Emmaus, og Kristus vandrede med dem på vejen, og åbnede skrifterne med hensyn til ham selv for dem. ret (88) Hvor få indser at Jesus, usynligt, vandrer ved deres side. Hvor skamfulde vil mange dog blive ved at høre hans stemme tale til dem, og ved at vide at Han hører al deres dumme, sædvanlige snak! Og hvor mange hjerter ville brænde med hellig glæde hvis de bare vidste at Frelseren var ved deres side, så den hellige atmosfære fra hans nærværelse omgav dem, og de må fødes med livets brød! Hvor glad ville Frelseren blive for at høre hans ledsagere tale fra hans værdifulde undervisnings lektioner, og for at vide hvad de har af velsmag overfor hellige ting! Når sandheden er inde i hjertet, er der ingen plads til kritik af Guds tjenere, eller til at hakke revner i budskabet han sendte. Det som er i hjertet vil flyde fra læberne. Det kan ikke holdes nede. De ting som Gud har beredt for dem som elsker ham vil blive samtalens emne. Kristi kærlighed er i sjælen som en vandkilde, der springer op til evigt liv, der sender levende strømme foran som bringer liv og glæde hvor end den flyder. Til videre studium: Den Store Mester, side 207-208, (The Desire of Ages, side 313); Vejledning for Menigheden, bd 2 side 63, Testimonies, vol 5, side 12-14, 74, 78, 206, 505, 506, 542-549; vol 2, side 289-292; (Testimonies, vol 5, side 233). ret næste kapitel
|