| Vidnesbyrd for prædikanter kapitel 70. Fra side 485 | ren side tilbage |
(485) Sanatoriet, Californien. 16.januar 1907 (485) Gud beder hans arbejdere om at rådslå hinanden, ikke at bevæge sig uafhængigt. Dem som er sat som prædikanter og ledere for folket burde bede meget når de samles. Det vil give en vidunderlig hjælp og opmuntring, binde hjerte til hjerte, og sjæl til sjæl, lede ethvert menneske til enhed og fred og styrke i hans bestræbelser. Vor styrke ligger i at bringe vor byrder til den store Byrde Bærer. Gud giver ære til dem som kommer til ham og spørger ham efter hjælp, i tro tror de at de vil modtage. ret (485) Menneskelig hjælp er svag. Men vi må forene os i at søge hjælp og gunst fra ham som har sagt, »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.« Guddommelig kraft er ufejlbarlig. Lad os da komme til Gud, bede indtrængende efter hans Helligånds vejledning. Lad vore forenede bønner stige op til nådens trone. Lad vore anmodninger være blandet med pris og taknemmelighed. ret (486) Brug for religiøs uddannelse (486) »Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« »Men den, der tager imod hans vidnesbyrd, har dermed beseglet, at Gud er sandru. Thi den, Gud udsendte, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har han givet i hans hånd. Den, som tror på Sønnen, har evigt liv; den, som ikke lyder Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.« ret (486) En religiøs uddannelse behøves stærkt af alle som er med i Jesu Kristi arbejde. De skal være arbejdere sammen med Gud, beskæftiget i et indviet og højtideligt arbejde. Enhver må have en personlig erfaring i at være belært af den Store Lærer, en personlig forening med Gud. Der skal gives et nyt liv, og dette liv skal næres af Helligånden. Når der er en åndelig forening med Herren Jesus, vil han bevæge og indprente hjertet. Han vil lede, og i livet vil der være et voksende fællesskab med Kristus. ret (487) Kristus er vort eneste håb. Vi må se på ham, for han er vor frelser. Vi må tage ham på hans ord, og gøre ham til vor afhængighed. Han kender lige den hjælp vi behøver, og vi kan sikkert lægge vor tillid hos ham. Hvis vi kun er afhængig af at menneskelig visdom vil lede os, vil vi finde os selv på den tabende side. Men vi må komme direkte til Herren Jesus, for han har sagt: »Kom hid til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Det er vort privilegium at blive belært af ham som har (487) sagt, »hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer.« ret (487) Vi har guddommelige tilhørere hvortil vi kan overbringe vore bønner. Lad da intet forhindre os i at give vore bønner i Jesus navn og tro med ikke vaklende tro at Gud vil høre os, og at han vil svare os. Lad os bringe vore vanskeligheder til Gud, og ydmyge os selv til ham. Der er et stort arbejde der skal gøres; og selv om det er vor forret at rådføre hinanden, må vi være helt sikker på i enhver sag, at rådføre os med Gud, for han vil aldrig vildlede os. Vi skal ikke gøre det kødelige til vort forsvar. Hvis vi gør det, og først og fremmest er afhængige af menneskelig hjælp og menneskelig vejledning, vil utroskab liste sig ind, og vor tro vil dø. ret (487) Tit modtager jeg breve fra personer som fortæller mig om deres problemer og forviklinger, og spørger mig om jeg vil forhøre mig hos Gud, med hensyn til hvad deres pligt er. Til dem for hvem Herren ikke har givet mig noget lys, har jeg ofte svaret: Jeg er ikke blevet bestemt af Gud til at gøre et sådant arbejde som du spørger mig efter at gøre. Herren Jesus har indbudt dig til at bringe dine trængsler til ham som forstår enhver detalje i dit liv. ret (487) »Alt, hvad I beder og bønfalder om - tro, at I har fået det, så skal I få det. Og når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget imod nogen, for at jeres Fader, som er i Himlene, også kan tilgive jer jeres overtrædelser. Men hvis I ikke tilgiver, skal jeres Fader som er i Himlene, heller ikke tilgive jeres overtrædelser.« ret (487) Jeg skal ikke vanære min Herre ved at opmuntre folk til at komme til mig efter råd, Når de har en stående indbydelse til at gå til ham som er i stand til at bære dem og alle deres byder. ret (488) »Der står skrevet hos profeterne: Og de skal alle være oplært af Gud. Enhver, der har hørt (488) og lært af faderen, kommer til mig... Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.« ret (488) Gud behandler mennesker som enkeltpersoner, og giver enhver sit arbejde. Alle må blive belært af Gud. Ved Kristi nåde må enhver sjæl arbejde på sin egen retfærdighed og bevare en levende forbindelse med Fader og Søn. Dette er en ægte erfaring der er af værdi. ret (488) Nødvendighed for harmonisk handling (488) Dem som var i vort arbejde ved begyndelsen er gået bort ved døden. Kun nogle få pionerer i sagen er nu tilbage blandt os. Mange af de tungere byrder som tidligere var båret af mennesker med lang erfaring er nu faldet på unge mennesker. ret (489) Denne overførsel af ansvar til arbejdere hvis erfaring er mere eller mindre begrænset er forbundet med nogle farer mod hvilke vi behøver af vogte os. Verden er fyldt med strid om overhøjhed. Trangen til at trække vore medarbejdere væk og uorganisations ånden er i den luft vi indånder. For nogle, er alle anstrengelser for at etablere orden farlige - som en begrænsning på personlig frihed, og herfra frygtes det som papistisk lære. De erklærer at de ikke vil godtage noget menneskes således er det; da de ikke lytter til (489) noget menneske. Jeg er blevet belært om at det er Satans særlige anstrengelser at få mennesker til at føle, at Gud er tilfreds med at de vælger deres egen kurs, uafhængig af deres brødres råd. ret (489) Heri ligger en alvorlig fare for vort arbejdes fremgang. Vi må bevæge os forsigtigt, fornuftigt og i harmoni med de gudfrygtige rådgiveres bedømmelse; for kun i den kurs ligger vor sikkerhed og styrke. Ellers kan Gud ikke arbejde med os og ved os og for os. ret (489) Oh, hvor Satan ville glæde sig hvis det kunne lykkees ham i sine anstrengelser at komme ind blandt dette folk og lave uorden i arbejdet på et tidspunkt hvor gennemgribende organisering er absolut nødvendig og vil være den største kraft til at holde falske opstand borte og til at modbevise påstande der ikke er godkendt af Guds ord! Vi ønsker at holde linierne klare, så der ikke skal være noget nedbrudt i organisations systemet og orden som er blevet bygget op af forstandige og omhyggelige arbejdere. Der må ikke gives lov til uordentlige elementer der ønsker at styre sagerne for denne tid. ret (489) Bestræbelserne samles (490) Nogles krampagtige og ustadige bevægelser som påstår at være kristne er godt repræsenteret ved stærke men utrænede heste. Når en trækker frem, en anden trækker tilbage; og når deres mesters stemme høres, kaster den ene sig frem, (490) og den anden står ubevægelig. Hvis mennesker ikke vil arbejde i harmoni i det store og vidtrækkende arbejde for denne tid, vil der være forvirring. Det er ikke et godt tegn når mennesker afviser at forene sig med deres brødre og foretrækker at handle alene. I stedet for at isolere sig selv, så lad dem drage i harmoni med deres medarbejdere. Hvis ikke de gør dette, vil deres arbejde virke på det forkerte tidspunkt og på en forkert måde. De vil ofte komme til at arbejde imod det, som Gud vil have udrette, og således vil deres arbejde være værre spildt. ret (490) Mennesker skal være rådgivere, ikke herskere (490) Endog i midten af de sidste dages store bedrag, hvor falske mirakler vil blive udført for menneskernes øjne til gode for sataniske teorier, er det vor forret at skjule os selv i Kristus Jesus. Det er muligt for os at opsøge og opnå frelse. Og i denne usædvanligt farlige tid, må vi lære at stå alene og vor tro må fæstnes, ikke på menneskers ord, men på Guds sikre løfter. ret (491) (491) Blandt alle Guds arbejdere bør der være en enhedens og harmoniens ånd. Herren har særligt velsignet dem med en erfaring som har gjort dem egnede til at være kloge rådgivere. I vore forskellige kald skal der være en gensidig afhængighed til hverandre i at hjælpe. Til dette siger Peter: ret (491) »Ligeså skal I unge underordne jer de ældre; og ifør jer alle ydmyghed over for hverandre; thi »Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.« ret (491) Men dette bemyndiger ikke noget menneske til at påtage sig at beordre hans brødre egenmægtigt til at gøre som han tror er tilrådeligt, uden hensyn til deres egen personlige overbevisninger for pligter. Ej heller har Gud valgt arbejdere til at føle at de skal stoppe op for ethvert skridt og vente for at spørge nogle embedsmænd om de må gøre det ene eller andet. Når de hjerteligt samarbejder med deres brødre i at gennemføre overordnede planer som er blevet lagt for arbejdets udøvelse, må de hele tiden se til Israels Gud efter personlig vejledning. ret (492) Nogle gange får det menneske som har fået et lederansvar, den ide at han er i besiddelse af den største autoritet, og at alle hans brødre, der før gjorde fremme, nu først må gå til ham for at få tilladelse til at gøre det som de føler skulle være gjort. Sådant et menneske er i en farlig position. Han har mistet synet for en sand leder i Guds folks arbejde. I stedet for at handle som en klog rådgiver, påtager han sig en fordringsfuld leders forret. Gud er vanæret ved sådanne udfoldelser af autoritet og selvforherligelse. Intet menneske kan i sin egen styrke nogen sinde blive andre menneskers tanker og dømmekraft, mennesker som Herren bruger i hans værk. Ingen kan få menneskegjorte regler og bestemmelser til at regere egenmægtigt over hans medarbejdere, (492) som har en levende erfaring i sandheden. ret (492) Gud kalder på dem som har udøvet overdreven autoritet til at tage enhver herskende hånd væk fra hans arbejdere. Lad enhver som har fået betroet alvorlige ansvar søge at forstå hans personlige pligt i nærværelse af Gud, og gøre sin pligt ydmygt og trofast. Lad ingen betragte sig selv som en herre, med en styrene magt over hans brødre. Guds ords principper skal læres og praktiseres. ret (492) Ansvarlig over for Gud (493) Gud ønsker at vi alle skal komme i rigtigt forhold til ham. Han ønsker at enhver stemme skal være helliggjort. Han ønsker at alt hvad der er af os - sjæl, legeme og ånd - skal blive fuldt helliggjort til at gøre hans vilje. Det er tid at vi begynder at vide at vi er fastgjort til Herren Jesus (493) Kristus ved en levende og arbejdende tro; det er tid for os at vi tager fat i den hjælp der er tilbudt af Guds Ånd, og lade vore ord åbenbare at vi er under guddommelig styring. Lad os tro på Gud, og stole på ham; og vi skal se hans mægtige kraft arbejde iblandt os. ret (493) I 1895 skrev jeg til mine brødre i forkyndergerningen, som følger: Jeg må tale til mine brødre i nær og fjern. Jeg kan ikke holde inde. De arbejder ikke på de rigtige principper. Dem som er i ansvarlige embeder må ikke få dem til at føle at deres embedes vigtighed gør dem til ufejlbarlige mennesker. ret (493) Alle menneskers gerninger er under Herrens domsmyndighed. Det vil i det hele taget være sikkert for mennesker at tage hensyn til at der er kundskab hos den aller Højeste. Dem som stoler på Gud og hans visdom, og ikke på deres egen, vandrer på sikre stier. De vil aldrig føle at de er bemyndiget til at lukke munden på selv oksen der tærsker kornene; og hvor uforskammet er det for mennesker at styre den menneskelige repræsentant der er i partnerskab med Gud, Og hvem Herren Jesus har inviteret: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« »Thi Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I.« ret (493) Herren har ikke sat nogen af hans menneskelige repræsentanter under nogens styring, som i sig selv er fejlende. Han har ikke givet mennesker magt til at sige, Du skal gøre det, og du skal gøre det… ret (494) Intet menneske har den rigtige bedømmelse af et andet menneskes pligt. Mennesker er ansvarlige over for Gud; og som begrænsede og fejlende mennesker (494) tager de den ret i deres hænder der kan dømme deres medmennesker, som om Herren har givet dem lov til at løfte op og kaste ned, og hele himlen er fyldt med harme. Der er gjort mærkelige ordninger med hensyn til styre menneskers tanker og gerninger, af menneskelige dommere, som om disse begrænsede mennesker var guder.... ret (494) Organisationer og institutioner vil, medmindre de er drevet af Guds kraft, arbejde under Satans diktat i at bringe mennesker under menneskers kontrol; og svig og falskhed vil have udseende af iver for sandheden, og for at fremme Guds rige.... ret (494) Gud vil ikke forsvare nogen opfindelser hvorved mennesker i den mindste grad skal herske eller undertrykke hans medmennesker. Det eneste håb for det faldne menneske er at se på Jesus, og tage imod ham som den eneste frelser. Så snart et menneske begynder at lave jernhårde regler for andre mennesker, så snart han begynder give seletøj på og drive mennesker efter sit eget sind, vanærer han Gud, og bringeer sin egen sjæl og sine brødres sjæle i fare. Syndfulde mennesker kan kun finde håb og retfærdighed i Gud; og intet menneskeligt væsen er ikke mere retfærdig end han har tro på Gud og bevarer en levende forbindelse med ham. En blomst fra marken må have dens rødder i jorden; den må have luft, dug, regn og solskin. Den vil kun blomstre hvis den modtager disse goder, og de er allesammen fra Gud. Således er det med mennesker. Vi tager imod det fra Gud der tjener til livet og til sjælen. Vi er advaret om ikke at stole på mennesker, ej heller ikke at gøre det kødelige til vort forsvar. Det føromtalte var trykt i Special Testimonies to Ministers and Workers (Serie A, nr 9, 1897). ret (494) I 1903, skrev jeg til konferensens formand: Ved hjælp af et virksomt organ, nemlig Jesus Kristus, har Gud gådefuldt lænket alle mennesker sammen. Til hvert menneske har han fastsat nogle særlige linier for tjeneste; og vi (495) burde være hurtige til at fatte at vi skal vogte os mod at forlade den gerning vi har for at vi kan blande os med andre menneskelige repræsentanter som gør et arbejde der ikke er præcis til vort eget. Intet menneske har fået tildelt den gerning at blande sig i en af sine medarbejderes arbejde, og prøve at tage det i sine egne hænder; for han vil behandle det således at han vil spolere det. Gud giver arbejde til én som er forskellig fra det han giver til andre. ret (495) Lad os huske på at vi ikke omgås fuldendte mennesker, men med naturlige Guds bestemte mennesker, mennesker nøjagtig som os selv, mennesker der falder i de samme fejl som vi gør, mennesker med samme ambitioner og svagheder. Intet menneske er gjort til en herre der skal herske over et medvæsens sind og samvittighed. Lad os være meget forsigtige med hvordan vi omgås Guds blodskøbte arv. ret (495) Det er ikke blevet bestemt for noget menneske at være en hersker over sine medmennesker. Ethvert menneske skal bære sin egen byrde. Han kan sige opmuntrende, troens og håbets ord til sine medtjenere; han kan hjælpe dem til at bære deres særlige byrder ved at foreslå dem gennemprøvede arbejdsmetoder; men skal på ingen måde gøre dem modløse og svækkede, for ikke at fjenden skal opnå et fortrin over deres sind - et fortrin der med tiden indvirker på ham selv. ret (495) Med ømhedens kærligheds og medfølelses kæder har Herren forbundet alle mennesker til sig selv. Om os siger han, »Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I.« Dette slægtskab burde vi genkende. Hvis vi er uløseligt forbundet med Kristus, skal vi hele tiden vise en Kristi lig sympati og mildhed imod dem som tilstræber med alle deres Gudsgivne evner at bære deres byrder, selv når vi bestræber os på at bære vore bestemte byrder. ret (496) (496)I vore forskellige kald skal der være en gensidig afhængighed af hverandre efter hjælp. En autoritetens ånd skal ikke udøves, heller ikke af en konferensformand; for embedet ændrer ikke mennesket til et væsen der ikke kan fejle. Enhver arbejder som er betroet ledelsen af en konferense skal arbejde som Kristus arbejdede, bære hans åg og lære af hans sagtmodighed og ydmyghed. En konferensformands ånd og adfærd i ord og i handling åbenbarer hvorvidt han indser hans svaghed og lægger hans afhængighed til Gud, eller hvorvidt han tror at hans indflydelsesrige stilling har givet ham bedre visdom. Hvis han elsker og frygter Gud, hvis han erkender sjælenes værdi, hvis han påskønner enhver lille hjælp som Herren har begavet en medarbejder til at yde, vil han blive i stand til at binde hjerte til hjerte ved den kærlighed som Kristus viste i hans tjeneste. Han vil sige trøstende ord til de syge og sørgende. Hvis han ikke opelsker en dominerende facon, men har i sindet ham der er hans Mester, netop Kristus, kan han rådgive de uerfarne og opmuntre dem til at være Guds hjælpende hånd. ret (496) De svage hænder skal ikke afskrækkes fra at gøre noget for Mesteren. Dem hvis knæ er svage skal ikke fremkalde snublen. Gud beder os om at opmuntre dem hvis hænder er svage, til at gribe fastere om Kristi hænder, og til at arbejde mere fortrøstningsfuldt. Enhver hånd skulle udrækkes til at hjælpe den hånd der gør noget for mesteren. Den tid kan komme hvor hænderne der har holdt andres svage hænder oppe kan igen blive holdt oppe af dem som de har hjulpet. Gud har lagt sagerne således at intet menneske er fuldtud afhængige af hans medmennesker. ret (497) (497)Råd til mennesker i officielle stillinger (497) Vi er i gang med et stort arbejde, og der er mange anledninger til tjeneste i forskellige felter. Lad alle bede alvorligt så Gud kan vejlede dem ind i de rigtige tjenester. Guds arbejdere burde ikke forsømme at hjælpe andre på enhver mulig måde. Hvis de uselvisk søger Gud efter råd, vil hans ord som bringer frelse, lede dem. De vil være i gang med den højre hånd og med den venstre, gøre deres bedste for at fjerne enhver tvivl og enhver vanskelighed for at forstå sandheden. Guds Ånd vil gøre deres arbejde virkningsfuldt. ret (497) Herren kalder på sine altid parate soldater, mennesker som er rede til at tale i tide og i utide, og som vil fængsle opmærksomheden og domfælde hjertet. Guds rige består ikke i ydre fremvisninger. Lyset vil ikke blive modtaget ved at følge selviske planer, men ved at se på Jesus, følge Kristi ledelse og ikke menneskers formodninger. Guds rige er retfærdighed og fred glæde i Helligånden. ret (498) Det sker ofte at der opstår situationer som kræver omgående handling. Og nogle gange er der mistet anledninger på grund af udskydelse. Den som skulle have handlet omgående følte at han først måtte rådføre sig med nogle som var langt borte og som ikke var (498) bekendt med de rigtige omstændigheder. Megen tid er mistet ved at spørge efter råd og vejledning fra mennesker som ikke var i stand til at give kloge råd. Lad alle Guds arbejdere være vejledt af sandhedens ord, som udpeger deres pligt og derefter stiltiende gøre de anvisninger som Kristus har givet. ret (498) I 1883, sagde jeg til vore brødre forsamlet ved General Konferensen: ret (498) Satan jubler når mennesker ser og stoler på mennesker. Ham som er genstand for denne utilbørlige tillid er udsat for stærke fristelser. Satan vil, om muligt, lede ham til selvsikkerhed, for at menneskelige mangler kan ødelægge arbejdet. Han vil være i fare for at opmuntre hans brødre i deres afhængighed til ham, og føle at alt hvad der angår sagen må bringes til hans opmærksomhed. Således vil arbejdet have et menneskes aftryk i stedet for Guds aftryk. Men hvis alle for dem selv vil lære at være afhængige af Gud, vil mange farer som angriber ham der står ved arbejdets hoved være afværget. Hvis han fejler, hvis han tillader menneskelig indflydelse at styre hans dømmekraft, eller viger for fristelse, kan han blive retledt og hjulpet af hans brødre. Og dem som lærer at gå til Gud for dem selv efter hjælp og vejledning, lærer lektier som vil være af højeste værdi for dem. ret (498) Men hvis embedsmændene i en konferense med held bærer de byrder der er lagt på deres skuldre, må de bede, må de tro, må de have tillid til Gud i at bruge dem som hans repræsentanter i at holde menighederne i deres konferense i god orden. Dette er deres del i vingården til at opdyrke. Der må være langt mere personlig ansvarlighed, langt mere udtænkning og planlægning, langt mere åndelig kraft i det arbejde der lægges frem for Mesteren. Det vil forstørre sindets rummelighed, og give skarpere sans end det vi har nu. Brødre, I (499) må brydes med vanskelighederne, bære byrder, give råd, planlægge og udføre og hele tiden søge Gud efter hjælp. Bed og arbejd, arbejd og bed; som elever i Kristi skole, lær af Jesus. ret (499) Herren har givet os dette løfte, »Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.« Det er efter Guds orden at dem som bærer på ansvar ofte mødes og sammen rådfører hinanden, og bede alvorligt efter visdom som han alene kan tildele. Gør forenet jeres trængsler kendt for Gud. Tal mindre; megen kostbar tid er mistet i tale der ikke bringer lys. Lad brødrene forene sig i faste og bøn efter den visdom som Gud har lovet skal gives gavmildt. ret (499) Gå til Gud og sig som Moses gjorde, Jeg kan ikke lede dette folk med mindre din nærværelse er med mig. Og spørg endnu igen; bed med Moses, »Lad mig dog skue din herlighed!« Hvad er denne herlighed? - Guds karakter. Det er hvad han kundgjorde for Moses. Lad sjælen, i levende tro fæstne sig på Gud. Lad tungen tale hans pris. Når I samles, lad da sindet være ærbødigt rettet mod forventningen til evige realiteter. Således vil I hjælpe hverandre til at være åndeligt sindede. Når jeres vilje er i harmoni den guddommelige vilje, vil I være i harmoni med hverandre; I vil have Kristus ved jeres side som en vejleder. - Gospel Workers, gammel udgave, side 235-237 ret (500) Uhelliggjort uafhængighed., (500) I vort arbejde må vi tage hensyn til det forhold at enhver arbejder understøtter de andre arbejdere der er knyttet til Guds sag. Vi må huske at andre så vel som os selv har et arbejde at gøre i forbindelse med denne sag. Vi må ikke udelukke sindet fra rådgivning. I vore planer for at fremføre værket, må vore tanker blandes med andres tanker. ret (500) Lad os værne om fortrolighedens ånd i vore brødres visdom. Vi må være villige til at modtage råd og advarsel fra med-medarbejdere. I forbindelse med tjenesten af Gud, må vi hver især erkende at vi er dele af et stort hele. Vi må søge visdom fra Gud, og lære hvad det betyder at have en afventende og vogtende ånd, og gå til vor Frelser, skønt man er plaget og nedtrykt. ret (500) Det er en fejltagelse at trække sig tilbage fra dem som ikke er enige med vore ideer. Det vil ikke give tillid hos vor brødre til vor dømmekraft. Det er vor pligt at rådføre os med vore brødre, og give agt på deres råd. Vi skal søge deres råd, og når de giver det, skal vi ikke kaste det bort, som om de var vore fjender. Medmindre vi ydmyger vore hjerter for Gud, vil vi ikke kende hans vilje. ret (500) Lad os være besluttet på at være en enhed med vore brødre. Denne pligt har Gud pålagt os. Vi skal gøre deres hjerter glade ved at følge deres råd, og gøre os selv stærke gennem den påvirkning som dette vil give os. Endvidere, hvis vi føler at vi ikke behøver vore brødres råd, lukker vi vor nyttedør som vejledere for dem. ret (501) (501) For enhver menighed vil jeg frembringe det budskab at mennesker ikke skal ophøje sin egen bedømmelse. Hjertets ydmyghed og beskedenhed vil lede mennesker til at kræve råd ved ethvert skridt. Og Herren vil sige, »Tag mit åg på jer og lær af mig« Det er vort privilegium at lære af Jesus. Men når mennesker, fulde af selvsikkerhed, tror at det er deres opgave at give råd i stedet for at kræve at blive vejledt af deres erfarne brødre, vil de lytte til stemmer der leder dem på fremmede stier. ret (501) Guds engle er i vor verden, og sataniske repræsentanter er her også. Jeg har fået lov til at se nogles tilbøjelighed til at følge deres egene stærke karaktertræk. Hvis de afviser at tage åget op med andre som har haft en lang erfaring i arbejdet, vil de blive blinde af selvsikkerhed, og ikke skelne mellem hvad der er falsk og sandt. Det er ikke forsvarligt at sådanne skal stå i lederstillinger, og følge deres egen bedømmelse og planer. ret (501) Det er dem der tager imod advarsler som vil vandre på sikre stier. Lad ikke mennesker vige for det brændende ønske om at blive leder, eller ønsket om at uafhængigt at udtænke og lægge planer for dem selv og for Guds arbejde. Det er let for fjenden at arbejde gennem nogle som, selv har brug for råd ved ethvert skridt, påtage sig beskyttelse af andre sjæle uden at have lært Kristi beskedenhed. Disse behøver råd fra ham som siger, »Kom hid til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder.« ret (502) Vore prædikanter og ledere behøver at indse nødvendigheden for at rådføre sig med deres brødre som har været længe i arbejdet, og som har opnået en dyb erfaring på Herrens veje. Nogles tilbøjelighed til at lukke dem selv inde, og føle sig kompetent til at planlægge og udføre efter deres egen dømmekraft og (502) forkærlighed, bringer i vanskeligheder. En sådan uafhængig arbejds metode er ikke rigtig, og burde ikke opfølges. Prædikanterne og lærere i vore konferenser skal arbejde sammen med brødre af erfaring, spørge dem efter råd, og give agt på deres råd. ret (502) Jeg kan frit sige til vore brødre som med ydmygt hjerte følger Herrens råd: Hvis I ved at Herren vil have jer i gang med et arbejde, gå da frem. Dem som har lyset og den forsikring at Herren leder behøver ikke at være afhængige af nogen menneskelige repræsentanter for at afslutte deres værk. De skal modtage råd fra den højeste magt. Sikkerhed og fred og fordragelig forsikring skal kun findes ved at følge den højste Lærers råd som nogen sinde har været i vor verden. Lad os ikke vende os fra hans ufejlbarlige råd. ret (502) Men vore indskydelser er ikke altid en sikker vejledning for opgaven. Menneskelige indskydelser vil prøve at få os til at tro at det er Gud som der leder os når vi følger vor egen vej. Men hvis vi passer omhyggelig på, og rådfører os med vore brødre, skal vi forstå; for løftet er, »Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin vej.« Vi må ikke lade menneskelige ideer og naturlige tilbøjeligheder vinde overhånd. ret (502) En appel for enhed (503) (503)Det efterfølgende er en del af en tale givet til prædikanterne, samlet ved Generalkonferensen i 1883: ret (503) »I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!« ret (503) Guds handlemåde med hans folk viser ofte mysterier. Hans veje er ikke vore veje, hans tanker er heller ikke vore tanker. Mange gange er hans måde at handle på i modsætning til vore planer og forventninger at vi således er forbavsede og forvirrede. Vi forstår ikke vor trodsige natur; og når vi ofte tilfredsstiller selvet, og følger vore egne tilbøjeligheder, smigrer vi os selv, så lukker vi Guds tanker ude. Og således behøver vi at søge skrifterne, og være meget i bøn. så Herren, efter hans løfte, kan give os visdom. ret (503) Selv om vi har en personlig gerning og et personligt ansvar overfor Gud, skal vi ikke følge vor egen dømmekraft, uanset vore brødres anskuelser og følelser; for denne kurs vil lede til uorden i menigheden. Det er prædikanternes pligt at respektere deres brødres dømmekraft; men deres forhold til hverandre, så vel som til de doktriner de lærer, burde sættes på prøve i loven og vidnesbyrdet; og hvis hjerterne er modtagelige, vil der ikke være nogen splittelser blandt os. Nogle er tilbøjelige til at være uordentlige, og glider væk fra troens store milepæle; men Gud rører ved hans prædikanter til at være ét i lære og ånd. ret (504) Brødre samles af og til gennem årene, og tror at de kan stole på dem de kender så godt, ligesom de ville stole på deres egne familie medlemmer. Der (504) er en vis frihed og tillid i denne forsamling som ikke kunne eksistere blandt nogen som ikke har samme tro. Det er meget behageligt når broderlig kærlighed fortsætter; men lad brødrenes anklager opnå adgang til et af disse mænds hjerter, og styre sindet og fantasien, og skinsyge er skabt, mistanker og misundelse er opnået; og han som troede at han var sikker i kærlighed og venskab til sin bror, finder sig selv mistroet og hans motiver fejlbedømt. Den falske bror glemmer hans egen menneskelige skrøbelighed, glemmer hans pligt til ikke at tænke eller tale noget ondt for ikke at han vanærer Gud og sårer Kristus og hans hellige på nogen måde; og enhver brist der er tænkelig og kan efterlignes forklares som ubarmhjertig, og karakteristikken for en bror er fremstillet som mørk og problematisk. Der er et forræderi af indviet tillid. Tingene der er sagt i broderlig tillid er fortalt videre og fremsat forkert; og ethvert ord, og enhver handling, hvor uskyldig og velment det end er, er forfulgt af kold og skinsyg kritik af dem som ellers var regnet for at være meget fornemme og meget ærlige, for at udnytte den mindste fordel af venskabelighed og broderlig tillid. Hjerter er lukket for barmhjertighed, dømmekraft og Guds kærlighed; og den kolde, spottende og hånlige ånd som Satan viser mod hans offer er åbenbaret. ret (504) Hvis Satan kan få bekendende troende til at handle som brødrenes anklager, er han godt tilfreds; for dem som gør det tjener netop ham som Judas gjorde da han forrådte Kristus, selv om de kan gøre det uden at vide det. Satan er ikke mindre aktiv nu end i Kristi dage, og dem som forleder sig selv til at gøre hans arbejde vil vise hans ånd. Løbende rygter er ofte ødelæggere for enheden blandt brødre. Der er nogle der vogter med åbent sind og ører for at gribe sladder. De samler (505) nogle små episoder op som er ubetydelige i sig selv, men som er givet videre og er overdrevet indtil et menneske er gjort til en forbryder for et ord. Deres devise synes at være beret det og vi vil berette det. Disse sladderhanke gør Satans arbejde med overraskende nøjagtighed, med lidt kendskab til hvor anstødelig deres kurs er over for Gud.... Sindets dør burde lukkes for »Angiv ham!« eller »Vi vil angive ham!« Hvorfor kunne vi ikke, i stedet for at lade jalousi eller ond mistanke komme i vore hjerter, gå til vore brødre, og efter direkte men venlig tale lægge de ting for dem som vi har hørt er skadelig for deres karakter og påvirkning, og bede med og for dem? Selvom vi ikke kan have fællesskab med dem som er bitre fjeder af Kristus, burde vi opdyrke den ydmyghedens og kærlighedens ånd som karakteriserede vor Mester - en kærlighed som han tror ikke er ond, og ikke provoker så let... Lad os omhyggeligt opdyrke Kristi evangeliums principper - religionen der ikke er af selviskhed, men af hjertets kærlighed, ydmyghed og beskedenhed. Da skal vi elske vore brødre, og værdsætte dem højere end os selv. Vore tanker vil ikke dvæle ved løbende rygter. Men »alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal [vi].. have i tanke!« ret (505) Som et folk, er vi blevet irettesat af Gud for at udrette for lidt. Hvor vigtigt er det da, at vi omhyggeligt vogter os mod alt som kan gøre os modløse og svække påvirkningen fra den sjæl som gør en gerning som Gud vil have gjort. Der er sejre som må opnås dersom vi giver en fælles front og enkeltvis opsøger Herren efter styrke og vejledning. ret |