Bed for sildigregnen

(506)  »Herren skal I bede om regn ved tidlig- og sildigregnstide; Herren skaber uvejr; regnskyl giver han dem,« »idet han sender eder regn, tidligregn og sildigregn som før.« I Østen falder tidligregnen ved såtiden. Det er nødvendig for at frøet kan spire. Ved den gødende regns påvirkning, springer de spæde skud frem. Sildigregnen falder nær slutningen af sæsonen og modner kornet og bereder det for seglet. Herren anvender disse naturens funktioner til at fremstille Helligåndens arbejde. Som duggen og regnen først gives til at få frøet til at spire, og derefter modne for høsten, således er Helligånden givet for at lede, processen for den åndelige vækst, frem. Modningen af kornet fremstiller Guds nådes værks fuldendelse i sjælen. Ved Helligåndens kraft skal Guds sindbillede fuldkommes i karakteren. Vi skal omdannes helt ind i Kristi lighed. ret

(506)  Sildigregnen, der modner jordens høst, repræsenterer den åndelige nåde der bereder menigheden for Menneskesønnens komme. Men hvis ikke tidligregnen er faldet, vil der ikke være noget liv; de grønne blade vil ikke spire frem. Hvis ikke tidligregnen har gjort sit arbejde, kan sildig regnen ikke bringe noget frø til fuldendelse. ret

(506)  Der skal være »først strå, så aks, og så fuld kerne i akset.« Der skal være en stadig udvikling af kristen dyd, en stadig fremgang i kristen erfaring. Det som vi med et stort ønske skulle tilstræbe, det kan vi smykke vor Frelser Kristi lære med. ret

(507)  (507)Mange har i stor målestok svigtet i at tage imod tidligregnen. De har ikke opnået alle de fordele som Gud således har tilvejebragt dem. De forventer at manglen vil være lagt til ved sildigregnen. Når den rigeste overflod af nåde skal overdrages, har de i sinde at åbne deres hjerter for at tage i mod den. De gør en forfærdelig fejltagelse. Det arbejde som Gud har påbegyndt i det menneskelige hjerte i at give hans lys og kundskab må hele tiden gå frem. Hver enkelt må indse sin egnen fornødenhed. Hjertet må tømmes for enhver besmittelse og renses så Ånden kan bo der. Det var ved syndens bekendelse og forladelse, ved alvorlig bøn og indvielse af dem selv til Gud, at de første disciple beredte sig for Helligåndens udgydelse på Pinsefestens dag. Det samme arbejde, bare i større grad, må ske nu. Da kan den menneskelige repræsentant kun bede for velsignelsen, og vente på at Herren vil fuldende værket med hensyn til ham. Det var Gud der begyndte værket, og han vil afslutte hans værk, og gøre mennesket fuldendt i Jesus Kristus. Men der må ikke være nogen ligegyldighed med nåden fra tidligregnen. Kun dem som lever op til det lys de har vil modtage større lys. Med mindre vi daglig går frem i de aktive kristne dyder, kan vi ikke erkende Helligåndens tilkendegivelser i sildigregnen. Den kan falde på hjerterne omkring os, men vi vil ikke kunne se den eller få den. ret

(508)  På intet punkt i vor erfaring kan vi klare os uden dens hjælp som satte os i stand til gøre den første start. Velsignelserne som blev modtaget under tidligregnen er utilstrækkelige for os til slut. Dog vil disse ikke alene være tilstrækkelige. Medens vi tager vare på velsignelserne fra tidligregnen, må vi ikke på den anden side, miste forståelsen for den (508) kendsgerning at uden sildigregnen, der udfylder akset og modner kornet, vil høsten ikke være rede for seglet, og høstarbejdet vil have været forgæves. Guddommelig nåde behøves ved begyndelsen, guddommelig nåde til ethvert skridt fremad, og guddommelig nåde alene kan fuldende værket. Der er ingen tid for os at hvile i en ligegyldig holdning. Vi må aldrig glemme Kristi advarsler, »så I kan bede [altid].« »våg og bed til enhver tid,« En forbindelse med den guddommelige virksomhed på ethvert øjeblik er afgørende for vor fremgang. Vi kan have haft et mål af Guds Ånd, men ved bøn og tro skal vi hele tiden søge mere af Ånden. Den vil aldrig stoppe vor bestræbelser. Hvis vi ikke går fremad, hvis vi ikke sætter os selv i en stilling så vi modtager både tidlig og sildig regnen, vil vi miste vore sjæle, og ansvaret vil ligge ved vor egen dør. ret

(508)  »Herren skal I bede om regn ved tidlig- og sildigregnstide.« Hvil ikke afslappet så der vil falde regn i utide. Bed for den. Frøenes vækst og fuldendelse hviler ikke på landmanden. Gud kan ikke alene modne høsten. Men menneskets medvirken kræves. Guds arbejde for os påkræver handling i vore sind, udøvelsen af vor tro. Vi må søge hans begunstigelser med fuldt hjerte hvis nådens regn skal komme til os. Vi burde benytte enhver anledning til at sætte os selv i velsignelsens kanal. Kristus har sagt, »hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.« Menighedens møder, så som ved lejrmøder, forsamlinger i hjemmene, og alle anledninger hvor der er et personligt arbejde for sjæle, er Guds bestemte lejligheder til at give tidlig og sildig regnen. ret

(509)  Men lad ingen tro at ved at følge disse møder, er deres pligt gjort. En ren og skær tilslutning til alle (509) disse møder som er afholdt vil ikke i sig selv bringe en velsignelse for sjælen. Det er ikke en uforanderlig lov at alle som er med til disse stormøder eller lokale sammenkomster skal modtage større kraft fra himlen. Forholdende kan synes at være mere gunstige for en rig udgydelse af nådens regn. Men Gud selv må påbyde regnen at falde. Derfor bør vi ikke være efterladne i bøn. Vi skal ikke stole på den almindelige forudseenheds gerning. Vi må bede om Gud vil tage seglet af kildespringet for livets vand. Og vi må selv tage imod livets vand. Lad os, med sønderknust hjerte, bede, i sildigregnens tid, at nådens regn kan falde over os. Ved ethvert møde vi følger burde vore bønner stige op, om Gud i netop denne tid vil tildele varme og fugt til vore sjæle. Som vi søger Gud for Helligånden, vil den virke i os i sindets sagtmodighed, og ydmyghed, en bevidst afhængighed af Gud for den fuldbyrdende sildigregn. Hvis vi beder efter velsignelsen i tro, skal vi modtage den som Gud har lovet. ret

(510)  Den fortsatte forbindelse med Helligånden til menigheden er fremstillet af profeten Zakarias under andre skikkelser, hvilket indeholder en vidunderlig opmuntrende lektie for os. Profeten siger: »Englen, som talte med mig, vakte mig så atter, som man vækker et menneske af hans søvn, og spurgte mig: »Hvad skuer du?« Jeg svarede: »Jeg skuer, og se, der en lysestage, helt og holdent af guld, og et oliekar ovenpå og syv lamper og syv rør til lamperne, desuden to olietræer ved siden af den, et til højre, et andet til venstre for oliekarret.« Og jeg spurgte englen, som talte med mig: »Hvad betyder disse ting, herre?«... »Da svarede han og sagde til mig: Dette (510) er Herrens ord til Zerubbabel: Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Herskares Herre... videre spurgte jeg: »Hvad betyder de to oliegrene ved siden af de to guldrør, som leder den gyldne olie ned derfra?«... Så sagde han: »Det er de to med olie salvede, som står for al jordens Herre.« ret

(510)  Fra de to olietræer blev den gyldne olie tømt gennem gyldne rør til lysestagens kar og derfra til de gyldne lamper der gav lys i helligdommen. Således tildeles hans ånd fra de hellige der står i Guds nærhed til menneskelige redskaber som er indviet til hans tjeneste. De to salvedes opgave er at videregive lys og kraft til Guds folk. Det er til velsignelse for os at de står i Guds nærværelse. Som olietræerne tømmer sig selv ned i guldrørerne, således søger de himmelske budbringere at viderebringe alt hvad de modtager fra Gud. Hele den himmelske rigdom venter at vi skal forlange denne rigdom, og venter på at tage imod os; og som vi modtager velsignelsen, skal vi for vor del videregive den. Således er det at de hellige lamper får næring, og menigheden bliver en lys-holder for verden. ret

(511)  Dette er arbejdet som Herren ville have enhver sjæl beredt til at gøre for denne tid, når de fire engle holder de fire vinde, at de ikke skal blæse førend Guds tjenere er beseglet på deres pander. Der er ingen tid nu til at behage sig selv. Sjælenes lamper må bringes i orden. De må forsynes med nådens olie. Enhver forholdsregel må tages for at forebygge åndelig forfald, for ikke at Herrens store dag skal overraske os som en tyv om natten. Ethvert Guds vidne skal nu arbejde forstandig i de liner som (511) Gud har bestemt. Vi burde daglig opnå en dyb og levende erfaring i arbejdet for at fuldbyrde kristen karakter. Vi burde dagligt modtage den hellige olie, som vi må viderebringe andre. Vi skal fortrænge selvet ud af syne i Jesus. Vi skal tage imod Herrens ord i råd og vejledning, og bringe det med fornøjelse videre. Der er nu brug for megen bøn. Kristus påbyder, »Bed uden ophør,« det betyder at holde tankerne opløftet til Gud, kilden for al kraft og virkeevne. Vi kan have fulgt den snævre sti længe, men det er ikke sikkert at tage dette som bevis for at vi vil følge den til enden. Hvis vi vandrer med Gud i fællesskab med ånden, er det fordi vi har søgt ham dagligt i tro. Den gyldne olie flyder fra de to olie træer gennem guldrørerne har været bragt videre til os. Men dem som ikke opdyrker bønnens vane og ånd kan ikke forvendte at modtage godhedens, tålmodighedens, langmodighedens, mildhedens og kærlighedens gyldne olie. ret

(511)  Enhver skal holde sig selv adskilt fra verden, som er fuld af uretfærdighed. Vi skal ikke vandre med Gud for en tid, og derefter forlade hans selskab og vandre i gnisterne af vor egen optænding. Der må være en fast varig, udholdenhed i troens handlinger. Vi skal prise Gud; vise hans herlighed frem i en retfærdig karakter. Ingen af os vil opnå sejren uden ihærdige og utrættelige anstrengelser, og stå i rimeligt forhold til værdien af dét som de søger, selv evigt liv. ret

(512)  Den ordning som vi nu lever i, er, for dem som beder om den, Helligåndens ordning. Bed om hans velsignelse. Det er på tide at vi er mere stærke i vor gudsfrygt. Vi har fået den vanskelige, men lykkelige og herlige opgave at åbenbare Kristus for dem som er i mørke. Vi er kaldet til at forkynde den særlige (512) sandhed for denne tid. For alt dette er Helligåndens udgydelse væsentlig. Vi burde bede for den. Herren forventer at vi skal bede ham. Vi har ikke været helhjertet i dette arbejde. ret

(512)  Hvad kan jeg sige til mine brødre i Herrens navn? Hvilken grad af anstrengelser har været gjort, over for det lys som det har behaget Herren at give? Vi kan ikke være afhængige af formelle eller ydre mekaniske ordninger. Hvad vi behøver er Guds Helligånds fremskyndende påvirkning. »Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre.« Bed uden ophør, og våg ved arbejde i overensstemmelse med jeres bønner. Idet I beder, tro og stol på Gud. Det er sildigregnens tid, hvor Herren i stor udstrækning vil give hans af hans Ånd. Vær brændende i bøn og våg i Ånden. Til videre studium: Det er et godt land, -norsk- side 20-22, 203-206, (Early Writings, side 36-38, 269-273). ret

(512)  Hvordan skal vi følge ham i at lære af ham som er vor Lærer? Vi kan søge hans ord, og blive bekendt med hans liv og gerninger. Hans ord skal vi tage imod som brød for vore sjæle. I ethvert område hvor der er mennesker, har Herren Jesus efterladt os sine fodspor. Vi vil gøre godt i at følge ham. Den Ånd han talte i, må vi værne om; vi skal fremvise sandheden som den er i Jesus. Vi skal særligt følge ham i inderlig renhed og i kærlighed. Selvet må skjules med Kristus i Gud; og når Kristus da, som er i vort liv, skal stå frem og vise sig, skal vi også stå frem og vise os med ham i herlighed. - Special Testimonies to Ministers and Workers (Serie A, nr 9, 1897), side 58. ret

næste kapitel