Vidnesbyrd for prædikanter kapitel 8. Fra side 89ren side   tilbage

Forkastelse af lyset

(89)  Gud siger til hans tjenere, »Råb højt, spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jacobs hus deres synder!« Men når det klare, retlinede vidnesbyrd kommer fra læber under Guds Ånds påvirkning, er der mange der betragter det med foragt. Der er blandt os dem som, i handlinger, ikke i ord, »som siger til seerne: »Se ingen syner!« til fremsynte: »Skuer os ikke det rette! Tal smiger til os, skuer os blændværk, vig bort fra vejen, bøj af fra stien, lad os være i fred for Israels Hellige!« Derfor, så siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette ord og stoler på krumt og kroget og støtter jer til det, derfor skal denne brøde blive for eder som en truende, voksende revne i en knejsende mur, hvis fald vil indtræffe brat, lige i et nu;... Thi således sagde den Herre Herren, Israels Hellige: Ved omvendelse og stilhed skal I frelses, i ro og tillid er eders styrke. Men I ville ikke.« ret

(90)  Renselse af hjertet behøves
Jeg forhører mig hos dem der er i ansvarlige embeder på Battle Creek, Hvad laver I? I har vendt jeres rygge, og ikke jeres ansigter, til Herren. Disse mangler skal være en hjertets, følelsernes, forståelsernes, ordens renselse under hensyn til de mest for øjeblikket værende emner Herren Gud, evighed, sandhed. Hvad er budskabet der skal gives til denne tid? Det er den tredje engels budskab. Men det lys som skal fylde hele jorden med dets herlighed har været foragtet af nogle* der gør krav på at tro den nærværende sandhed. Vær forsigtig med hvordan du behandler dette. Tag (90) skoene af dine fødder; for du er på hellig grund. Pas på at du ikke du giver efter med Satans egenskaber, og bringe foragt over Helligåndens tilkendegivelse. Jeg ved ikke, men nu har nogle gået så langt så de kan gå tilbage og omvende sig. ret

(90)  Lysets kommunikation
Jeg taler om sandheden. Sjælene der elsker Gud, som tror i Kristus, som ivrigt griber enhver lysstråle, vil se lys, og vil glæde sig i sandheden. De vil videregive lyset. De vil vokse i hellighed. Dem som modtager Helligånden vil føle den kolde atmosfære der omgiver andres sjæle ved hvem disse store og alvorlige realiteter er upåagtet og talt imod. De føler at de er i det ugudeliges råd, af mennesker som står på synderes vej, og sidder i de hånliges sæde. ret

(90)  Guds ord talte sandhed, ikke løgn. I det er intet anspændt, intet yderliggående, intet overdrevet. Vi skal modtage det som ordet af den levende Gud. Ved lydighed til det ord, har menigheden pligt til at udføre hvad de har forsømt. De skal ikke flygte fra pligtens post; men ved prøvelse og fristelse lære det mere besværlig om Gud. Der skal mødes vanskeligheder, men Guds folk som ét må gå de kritiske situationer i møde. Der er opgaver som skal befries fra menigheden og fra vor Gud. ret

(91)  Guds Ånd uddør for mange blandt hans folk. Mange er gået ind på mørke, hemmelige stier, og nogle vil aldrig komme tilbage. De vil fortsætte med at snuble til deres undergang. De har fristet Gud, de har forkastet lys. Alle vidnesbyrdene som på alle mulige måder vil blive givet dem har de forkastet, og har ikke brudt sig om dem. De (91) har valgt mørke frem for lys, og har tilsmudset deres sjæle. Intet menneske eller ingen menighed kan forbinde sig med en fornøjelseselskene klasse, og vise at de værdsætter den frugtbare retning som Herren har sendt til dem der har enkel tro på hans ord. Verden er besmittet, fordærvet, som verden i Noas dage var. Det eneste hjælpemiddel er tro på sandheden, modtagelsen af lyset. Stadig har mange lyttet til sandheden, talt ved Helligåndens tilkendegivelse, og de har ikke bare afvist at modtage budskabet, men de har hadet lyset. Disse mennesker er grupper til sjælenes ødelæggelse. De har sat sig selv imellem det himmelsksendte lys og folket. De har trådt på Guds ord og udøver ondskab mod hans Helligånd. ret

(91)  Jeg kalder på Guds folk for at åbne deres øjne. Når du billiger eller udfører menneskers beslutninger, som du ved ikke er i harmoni med sandhed eller retfærdighed, vil du svække din egen tro og miste din smaf for forening med Gud. Du synes at høre stemmer der blev sendt til Josua: »Hvorfor ligger du på dit ansigt? Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min pagt, som jeg pålagde dem;... Der er band i din midte, Israel;« »Den, som ikke er med mig, er imod mig;« erklærer Kristus »og den, som ikke samler med mig, spreder.« ret

(92)  Budskabet om retfærdiggørelse ved tro
Herren har i sin stor barmhjertighed sendt et meget værdifuld budskab til hans folk gennem ældre Waggoner og Jones.* Dette budskab var at bringe mere klarhed for verden om den opstandne frelser, ofret for hele verdens synder. Jeg fremlagde retfærdiggørelse (92) ved tro i visheden; det fik folket til at modtage Kristi retfærdighed, som har givet sig udslag ved lydighed til alle Guds bud. Mange har mistet Jesus af syne. De behøvede at have deres øjne rettede mod hans guddommelige person, hans fortjenester, og hans uforanderlig kærlighed til den menneskelige familie. Alt kraft er lagt i hans hænder, så han må uddele frugtbare gaver til mennesker, tildele de gratis gaver af hans egen retfærdighed til den hjælpeløse menneskelige repræsentant. Det er budskabet som Gud har befalet der skal gives til verden. Det er den tredje engels budskab, der skal forkyndes med høj stemme, og ledsages med udgydelsen af hans Ånd i stort mål. ret

(92)  Den opstandne Frelser skal vise sig i sit virkningsfulde arbejde som det slagtede Lam, siddene på tronen, for at uddele de frie pagtomfattene velsignelser Den fordel han døde for var at købe de sjæle vil tro på ham. Johannes kunne ikke udtrykke den kærlighed i ord; den var så dyb, så bred; han kaldte på hele menneskeslægten for at se det. Kristus beder for menigheden deroppe i den himmelske forgård, beder for dem han betalte indløsnings prisen af hans eget livsblod. Århundreder, lange perioder, kan aldrig formindske virkningen af dette sonoffer. Budskabet om hans nådes evangelium blev givet til menigheden i klare og tydelige linjer, så verden ikke længere skulle sige at syvende-dags Adventister taler om loven, for loven selv lærer ikke eller tror Kristus. ret

(93)  Virkningen af Kristi blod blev foræret til folket med friskhed og kraft, så folkets tro må lægges støttende på dette blods fortjenestfuldhed. Som ypperstepræsten stænkede varmt blod på nådestolen, mens den vellugtene sky af røgelse stiger op foran Gud, (93) alt imens bekender vi vores synder og beder om Kristi soneblods virkningsfuldhed, vore bønner vil stige op til himlen, duftende af vor Frelsers karakters fortjeneste. Til trods vores værdiløshed, skal vi for evigt have i sindet at der er én der kan tage synd væk og frelse synderen. Enhver synd bekendt foran Gud med et sønderknust hjerte, vil han fjerne. Denne tro er menighedens liv. Som slangen blev ophøjet i ørknen af Moses, og alle som var blevet bidt af de aggressive slanger blev bidt for at se og leve, så også menneskesønnen kunne ophøjes, så »enhver der tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.« ret

(94)  Hvis han ikke gør det til sin levevej at se på den ophøjede Frelser, og i tro tage imod fortjenesten som det er hans privilegium at gøre fordring på, kan synderen ikke mere blive frelst som Peter kunne gå på vandet hvis ikke han havde sine øjne til stadighed fast rettet på Jesus. Nuvel, det har været Satans bestemte hensigt at fordunkle opfattelsen af Jesus og lede mennesker til at se på mennesker, og stole på mennesker, og blive opdraget til at forvente hjælp fra mennesker. I årevis har menigheden set på mennesker og forventet meget af fra mennesker, men ser ikke på Jesus, i hvem vort håb for evigt liv er samlet. Derfor gav Gud et vidnesbyrd til hans tjenere der overbragte sandheden som den er i Jesus, hvilket er den tredje engels budskab, i klare, tydelige linjer. Johannes´ ord skal blive udtalt af Guds folk, så alle må opdage lyset og vandre i lyset: »Den, der kommer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, han er af jorden og taler af jorden. Den, der kommer fra Himmelen, er over alle; hvad han har set og hørt, vidner han om; og ingen tager imod hans vidnesbyrd. Men den, der tager imod hans vidnesbyrd, har dermed beseglet, at Gud er sanddru. Thi den, (94) Gud udsendte, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har han givet i hans hånd. Den, som tror på Sønnen, har evigt liv; den, som ikke lyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.« ret

(94)  Dette er vidnesbyrdet der må gå ud over verdens længder og bredder. Det overbringer loven og evangeliet, binder de to sammen til et perfekt hele. (Se Romerne 5 og 1 Johannes 3,9 til slutningen af kapitlet.) Disse værdifulde skriftsteder vil blive indgydt i ethvert hjerte der er åbnet for at modtage dem. »Indgangen i dit ord giver lys; det giver forståelse til det enkle.« -dem som er brødebetynget i hjerte. »Men alle dem, som tog imod ham, gav ham magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.« Disse har ikke bare en pålydende tro, en sandhedens teori, men de tror på en hensigt, og tilegner sig selv Guds rigeste gaver. De bad for gaverne, så de må give til andre. De kan sige, »Thi af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde for nåde.« ret

(94)  »Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret til os, at Gud har sendt sin Søn, den enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder. I elskede, når Gud således elskede os, så er også vi skyldige at elske hverandre. Aldrig har nogen skuet Gud; hvis vi elsker hverandre, bliver Gud i os, og hans kærlighed er blevet fuldkommen i os. Derpå kender vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin Ånd.« ret

(95)  (95) Guds budskab for den nærværende tid
Det er det store arbejde som Herren udtænker at budskabet han har givet sine tjenere skal udføres i hjertet og sindet på enhver menneskelig repræsentant. Det er det bestandige menighedsliv at elske Gud i højeste grad og at elske andre som de elsker sig selv. Men der var kun lidt kærlighed til Gud eller mennesker, og Gud gav hans budbringere kun hvad folkene behøvede. Dem som modtog budskabet blev velsignet rigeligt, for de så de klare stråler fra retfærdighedens sol, og liv og håb sprang op i deres hjerter. De betragtede Kristus. »Frygt ikke« er hans evige forsikring »Jeg er... den, som lever; og jeg var død, men se, jeg lever i evighedernes evigheder.« »thi jeg lever, og I skal leve.« Blodet fra det pletfrie Guds Lam bruger de troende på deres egne hjerter. Mens vi ser på det store modbillede, kan vi sige, »Kristus er den, som er død, ja meget mere: som er opstanden, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os.« Retfærdighedens sol skinner ind i vore hjerter for at give kendskabet til Kristi herlighed. Fra den Hellige Ånds tjeneste siger han, »Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det.« Salmisten beder, »Rens mig for synd med ysop, tvæt mig hvidere end sne;... skab mig, O Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig ånd i mit indre; kast mig ikke bort fra dit åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig; glæd mig igen med din frelse, giv mig til støtte en villig ånd! Da vil jeg lære overtræderne dine veje, og syndere skal vende om til dig.« (v9-15) ret

(95)  Herren vil have disse store emner studeret (96) i vore menigheder, og hvis alle menighedsmedlemmer giver adgang til Guds ord, vil det give lys og en simpel forståelse. »Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søge støtte hos sin Gud! Alle I, som optænder ild og sætter pile i brand, gå ind i eders brændende ild, i pilene, I tændte! Fra min hånd skal det ramme eder, i kval skal I ligge.« (se Esajas 26, 13-16, 18-21.) »Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; men dem, som vil rose sig, skal rose sig af, at han har forstand til at kende mig, at jeg, Herren, øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra Herren.« ret

(96)  Aldrig var der en tid hvor Herren ville vise hans store nåde til hans udvalgte mere fyldigt end i disse sidste dage hvor hans lov gøres ugyldig. »For sin retfærds skyld ville Herren løfte loven til højhed og ære.« Hvad siger Gud med hensyn til hans folk? »Men folket er plyndret og hærget; de er alle bundet i huler, skjult i fangers huse, til ran blev de, ingen redder, til plyndring, ingen siger: Slip dem!« (se også Esajas 43.) Dette er profetier der vil blive opfyldt. ret

(97)  Advarsel mod foragtelse af Guds budskab
Jeg ville gerne tale advarende til dem der i årevis har stået i et modarbejdende lys* og værnet om den modstående ånd. Hvor langt vil I hade og foragte budbringerne af Guds retfærdighed? Gud har givet (97) dem sit budskab. De bærer Herrens ord. Der er frelse til jer, men kun gennem Jesu Kristi fortjeneste. Helligåndens nåde er blevet ofret på jer igen og igen. Lys og kraft fra det høje er blevet rigeligt spredt midt iblandt jer. Her var beviset, at alle måtte erkende hvem Herren vedkendte som hans tjenere. Men der er dem der foragtede menneskerne og budskabet de bar. De har hånet dem med fanatismens, yderlighedens, iverets væsen. Lad mig profetere for dig: Medmindre I omgående ydmygt har lagt jeres hjerter for Gud, og bekender jeres synder, der er mange, vil I, når det er blevet for sent, se at I har kæmpet mod Gud. Ved Helligåndens overbevisning, ikke længere til forbedring og tilgivelse, vil I se hvad disse mennesker som I har talt imod har været som tegn i verden, som vidner for Gud. Da ville I give den hele verden hvis I kunne vinde fortiden tilbage, og bare blive som nidkære mennesker, rørt ved Guds Ånd for at opløfte jeres stemme til en højtidelig advarsel til verden; og lige som dem, være på et fast fundament som en klippe. Jeres trang til at vende tingene på hovedet er kendt af Herren. Gå lidt længere end det I har gået, i afvisning af lyset fra himlen, og I er fortabt. »Den, som bliver uren og ikke lader sig rense for synd, han skal udryddes af forsamlingen;« ret

(98)  Jeg har ikke noget glat og behageligt budskab at bringe til dem der har været så langt som falske vejvisere der viser den forkerte vej. Hvis I afviser Kristi betroede budbringere, afviser I Kristus. Sæt denne store saglighed til side, der har været hos jer i årevis og foragter dette herlige retfærdiggørelses offer gennem Kristi blod og helliggørelse gennem Helligåndens rensende kraft, og der blev ikke mindet mere mindet for ofringer for synd, men en vis farefyldt venten på dom og heftig vrede. Jeg bønfalder (98) jer nu at ydmyge jer selv og ophøre jeres hårdnakkede modstand af lys og beviser. Sig til Herren: Mine uretfærdigheder har gjort adskillelse mellem mig og min Gud. O Herre tilgiv mine overtrædelser. Slet mine synder ud fra din erindrings bog. Pris hans hellige navn, der er tilgivelse hos ham, og du kan blive forvandlet. ret

(98)  »Thi hvis blod af bukke og tyre og aske af en kvie, når det stænkes på de besmittede, helliger og bringer kødelig renhed, hvor meget vil da ikke Kristi blod, fordi han i kraft af en evig Ånd frembar sig selv som et lydefrit offer for Gud, rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud.« til videre studium: Evangeliets Tjenere, -norsk- side 222-227, (Gospel Workers, side 397-304); Selected Messages, bd 1, side 350-400. ret

næste kapitel