Vidnesbyrd for prædikanter kapitel 8. Fra side 89 | ren side tilbage |
(89) Gud siger til hans tjenere, »Råb højt, spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jacobs hus deres synder!« Men når det klare, retlinede vidnesbyrd kommer fra læber under Guds Ånds påvirkning, er der mange der betragter det med foragt. Der er blandt os dem som, i handlinger, ikke i ord, »som siger til seerne: »Se ingen syner!« til fremsynte: »Skuer os ikke det rette! Tal smiger til os, skuer os blændværk, vig bort fra vejen, bøj af fra stien, lad os være i fred for Israels Hellige!« Derfor, så siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette ord og stoler på krumt og kroget og støtter jer til det, derfor skal denne brøde blive for eder som en truende, voksende revne i en knejsende mur, hvis fald vil indtræffe brat, lige i et nu;... Thi således sagde den Herre Herren, Israels Hellige: Ved omvendelse og stilhed skal I frelses, i ro og tillid er eders styrke. Men I ville ikke.« ret (90) Renselse af hjertet behøves (90) Lysets kommunikation (90) Guds ord talte sandhed, ikke løgn. I det er intet anspændt, intet yderliggående, intet overdrevet. Vi skal modtage det som ordet af den levende Gud. Ved lydighed til det ord, har menigheden pligt til at udføre hvad de har forsømt. De skal ikke flygte fra pligtens post; men ved prøvelse og fristelse lære det mere besværlig om Gud. Der skal mødes vanskeligheder, men Guds folk som ét må gå de kritiske situationer i møde. Der er opgaver som skal befries fra menigheden og fra vor Gud. ret (91) Guds Ånd uddør for mange blandt hans folk. Mange er gået ind på mørke, hemmelige stier, og nogle vil aldrig komme tilbage. De vil fortsætte med at snuble til deres undergang. De har fristet Gud, de har forkastet lys. Alle vidnesbyrdene som på alle mulige måder vil blive givet dem har de forkastet, og har ikke brudt sig om dem. De (91) har valgt mørke frem for lys, og har tilsmudset deres sjæle. Intet menneske eller ingen menighed kan forbinde sig med en fornøjelseselskene klasse, og vise at de værdsætter den frugtbare retning som Herren har sendt til dem der har enkel tro på hans ord. Verden er besmittet, fordærvet, som verden i Noas dage var. Det eneste hjælpemiddel er tro på sandheden, modtagelsen af lyset. Stadig har mange lyttet til sandheden, talt ved Helligåndens tilkendegivelse, og de har ikke bare afvist at modtage budskabet, men de har hadet lyset. Disse mennesker er grupper til sjælenes ødelæggelse. De har sat sig selv imellem det himmelsksendte lys og folket. De har trådt på Guds ord og udøver ondskab mod hans Helligånd. ret (91) Jeg kalder på Guds folk for at åbne deres øjne. Når du billiger eller udfører menneskers beslutninger, som du ved ikke er i harmoni med sandhed eller retfærdighed, vil du svække din egen tro og miste din smaf for forening med Gud. Du synes at høre stemmer der blev sendt til Josua: »Hvorfor ligger du på dit ansigt? Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min pagt, som jeg pålagde dem;... Der er band i din midte, Israel;« »Den, som ikke er med mig, er imod mig;« erklærer Kristus »og den, som ikke samler med mig, spreder.« ret (92) Budskabet om retfærdiggørelse ved tro (92) Den opstandne Frelser skal vise sig i sit virkningsfulde arbejde som det slagtede Lam, siddene på tronen, for at uddele de frie pagtomfattene velsignelser Den fordel han døde for var at købe de sjæle vil tro på ham. Johannes kunne ikke udtrykke den kærlighed i ord; den var så dyb, så bred; han kaldte på hele menneskeslægten for at se det. Kristus beder for menigheden deroppe i den himmelske forgård, beder for dem han betalte indløsnings prisen af hans eget livsblod. Århundreder, lange perioder, kan aldrig formindske virkningen af dette sonoffer. Budskabet om hans nådes evangelium blev givet til menigheden i klare og tydelige linjer, så verden ikke længere skulle sige at syvende-dags Adventister taler om loven, for loven selv lærer ikke eller tror Kristus. ret (93) Virkningen af Kristi blod blev foræret til folket med friskhed og kraft, så folkets tro må lægges støttende på dette blods fortjenestfuldhed. Som ypperstepræsten stænkede varmt blod på nådestolen, mens den vellugtene sky af røgelse stiger op foran Gud, (93) alt imens bekender vi vores synder og beder om Kristi soneblods virkningsfuldhed, vore bønner vil stige op til himlen, duftende af vor Frelsers karakters fortjeneste. Til trods vores værdiløshed, skal vi for evigt have i sindet at der er én der kan tage synd væk og frelse synderen. Enhver synd bekendt foran Gud med et sønderknust hjerte, vil han fjerne. Denne tro er menighedens liv. Som slangen blev ophøjet i ørknen af Moses, og alle som var blevet bidt af de aggressive slanger blev bidt for at se og leve, så også menneskesønnen kunne ophøjes, så »enhver der tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.« ret (94) Hvis han ikke gør det til sin levevej at se på den ophøjede Frelser, og i tro tage imod fortjenesten som det er hans privilegium at gøre fordring på, kan synderen ikke mere blive frelst som Peter kunne gå på vandet hvis ikke han havde sine øjne til stadighed fast rettet på Jesus. Nuvel, det har været Satans bestemte hensigt at fordunkle opfattelsen af Jesus og lede mennesker til at se på mennesker, og stole på mennesker, og blive opdraget til at forvente hjælp fra mennesker. I årevis har menigheden set på mennesker og forventet meget af fra mennesker, men ser ikke på Jesus, i hvem vort håb for evigt liv er samlet. Derfor gav Gud et vidnesbyrd til hans tjenere der overbragte sandheden som den er i Jesus, hvilket er den tredje engels budskab, i klare, tydelige linjer. Johannes´ ord skal blive udtalt af Guds folk, så alle må opdage lyset og vandre i lyset: »Den, der kommer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, han er af jorden og taler af jorden. Den, der kommer fra Himmelen, er over alle; hvad han har set og hørt, vidner han om; og ingen tager imod hans vidnesbyrd. Men den, der tager imod hans vidnesbyrd, har dermed beseglet, at Gud er sanddru. Thi den, (94) Gud udsendte, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har han givet i hans hånd. Den, som tror på Sønnen, har evigt liv; den, som ikke lyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.« ret (94) Dette er vidnesbyrdet der må gå ud over verdens længder og bredder. Det overbringer loven og evangeliet, binder de to sammen til et perfekt hele. (Se Romerne 5 og 1 Johannes 3,9 til slutningen af kapitlet.) Disse værdifulde skriftsteder vil blive indgydt i ethvert hjerte der er åbnet for at modtage dem. »Indgangen i dit ord giver lys; det giver forståelse til det enkle.« -dem som er brødebetynget i hjerte. »Men alle dem, som tog imod ham, gav ham magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.« Disse har ikke bare en pålydende tro, en sandhedens teori, men de tror på en hensigt, og tilegner sig selv Guds rigeste gaver. De bad for gaverne, så de må give til andre. De kan sige, »Thi af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde for nåde.« ret (94) »Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret til os, at Gud har sendt sin Søn, den enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder. I elskede, når Gud således elskede os, så er også vi skyldige at elske hverandre. Aldrig har nogen skuet Gud; hvis vi elsker hverandre, bliver Gud i os, og hans kærlighed er blevet fuldkommen i os. Derpå kender vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin Ånd.« ret (95) (95) Guds budskab for den nærværende tid (95) Herren vil have disse store emner studeret (96) i vore menigheder, og hvis alle menighedsmedlemmer giver adgang til Guds ord, vil det give lys og en simpel forståelse. »Frygter nogen af jer Herren, han lytte til hans tjener, enhver, som vandrer i mørke og uden lys; han stole på Herrens navn, søge støtte hos sin Gud! Alle I, som optænder ild og sætter pile i brand, gå ind i eders brændende ild, i pilene, I tændte! Fra min hånd skal det ramme eder, i kval skal I ligge.« (se Esajas 26, 13-16, 18-21.) »Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; men dem, som vil rose sig, skal rose sig af, at han har forstand til at kende mig, at jeg, Herren, øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra Herren.« ret (96) Aldrig var der en tid hvor Herren ville vise hans store nåde til hans udvalgte mere fyldigt end i disse sidste dage hvor hans lov gøres ugyldig. »For sin retfærds skyld ville Herren løfte loven til højhed og ære.« Hvad siger Gud med hensyn til hans folk? »Men folket er plyndret og hærget; de er alle bundet i huler, skjult i fangers huse, til ran blev de, ingen redder, til plyndring, ingen siger: Slip dem!« (se også Esajas 43.) Dette er profetier der vil blive opfyldt. ret (97) Advarsel mod foragtelse af Guds budskab (98) Jeg har ikke noget glat og behageligt budskab at bringe til dem der har været så langt som falske vejvisere der viser den forkerte vej. Hvis I afviser Kristi betroede budbringere, afviser I Kristus. Sæt denne store saglighed til side, der har været hos jer i årevis og foragter dette herlige retfærdiggørelses offer gennem Kristi blod og helliggørelse gennem Helligåndens rensende kraft, og der blev ikke mindet mere mindet for ofringer for synd, men en vis farefyldt venten på dom og heftig vrede. Jeg bønfalder (98) jer nu at ydmyge jer selv og ophøre jeres hårdnakkede modstand af lys og beviser. Sig til Herren: Mine uretfærdigheder har gjort adskillelse mellem mig og min Gud. O Herre tilgiv mine overtrædelser. Slet mine synder ud fra din erindrings bog. Pris hans hellige navn, der er tilgivelse hos ham, og du kan blive forvandlet. ret (98) »Thi hvis blod af bukke og tyre og aske af en kvie, når det stænkes på de besmittede, helliger og bringer kødelig renhed, hvor meget vil da ikke Kristi blod, fordi han i kraft af en evig Ånd frembar sig selv som et lydefrit offer for Gud, rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud.« til videre studium: Evangeliets Tjenere, -norsk- side 222-227, (Gospel Workers, side 397-304); Selected Messages, bd 1, side 350-400. ret |