Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. - 1.Mos.1,31.
Det er ikke Guds hensigt, at vi ikke skal glæde os over hans skaberværk, ..... Han betragter med en faders glæde sine børns fryd over de smukke ting, der omgiver dem. Mens Forløseren vandrede på jorden, søgte han at gøre sin undervisning enkel og letfattelig, for at alle kunne forstå den. Kan det overraske os, at han brugte naturen som sin helligdom, at han satte pris på at være omgivet af de ting, han havde skabt? ..... Han anvendte de ting, han selv havde skabt, som lærebog. Han så mere i dem, end menneskelige sind kunne fatte.
Fuglene, der uden bekymringer synger deres sange, dalens blomster, der gløder i al deres pragt, den rene, hvide lilje, der hviler på søens spejl, de høje træer, de dyrkede marker, det bølgende korn, den golde jord, træet, der ikke har frugt, de evige høje, det klukkende vandløb, den synkende sol, der farver og forgylder himmelen alt dette brugte han for at få sine tilhørere til at fatte de guddommelige sandheder. Han forbandt Guds fingers spor på himmel og jord med livets ord. Han brugte alle disse ting i sin åndelige undervisning. Han plukkede markens liljer og gav dem til de små børn, så de kunne forkynde hans ords sandhed.....
Naturens vidundere taler til os uden ophør. Det modtagelige hjerte påvirkes af Guds kærlighed og herlighed, der er udtrykt i hans hænders gerning. Det lyttende øre kan høre og forstå Guds budskab i naturen. Gud har givet os en lektie i solstrålen og mange andre ting i naturen. De grønne marker, de vajende træer, knopperne og blomsterne, skyerne, der driver af sted, regnen, der falder, den klukkende bæk, solen, månen og stjernerne på himmelen alt tilskynder os til at betragte og meditere, tilskynder os til at blive kendt med ham, der har skabt det hele."