Af Herren stadfæstes mandens skridt, når han har behag i hans vej. - Sl.37,23.
Unge mænd og unge kvinder vil ofte komme i en situation, hvor de føler sig usikre med hensyn til, hvad de skal gøre. Deres tilbøjeligheder fører dem i den ene retning, og Guds hellige ånd drager dem i en anden retning. Satan påtvinger dem sine fristelse og tilskynder dem til at følge sjælens medfødte tilbøjeligheder. Men de, der ønsker at være Kristus tro, vil lytte til den røst, som siger: "Her er vejen, I skal gå!" De vil beslutte sig til at følge de retfærdiges vej, skønt den er mere vanskelig at gå, mere smertelig at følge, end deres eget hjertes vej. .....
Vi trænger til at modtage guddommelig visdom i det daglige livs anliggender for at kunne udvikle en sund dømmekraft og vælge den sikre vej, fordi den er den dette. Den, der handler efter sin egen bedømmelse, vil følge det naturlige hjertes tilbøjeligheder, men den, hvis sind er åbent for Guds ord, vil under bøn overveje, hvilken vej hans fødder skal gå på, så han kan ære Gud og holde sig på Herrens vej. Han vil huske på, at "selv Kristus ikke søgte sin egen vilje", og han vil anse det for et stort privilegium at måtte følge i hans fodspor. Han vil i bøn forelægge Gud sine vanskeligheder og bede ham om vejledning hvis ejendom han er. Han vil være klar over, at han tilhører Gud med sjæl, legeme, sind og styrke. .....
Enhver ung. må opdrage sig selv til i praktiske forhold at stole på Herren og ikke følge sin egen lyst. "Stol på Herren af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier. Hold ikke dig selv for vis, frygt Herren og vig fra det onde. ..... Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; ..... den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den; en række af dage er i dens højre, i dens venstre rigdom og ære; dens veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke." Ordsp 3, 5.17."