Derefter blev Jesus ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. - Matt.4,1.
Hvorfor blev Kristus ved begyndelsen af sin offentlige gerning ført ud i ørkenen for at fristes? ..... Han gik ikke derud for sin egen skyld, men for vor skyld for at sejre for os. ..... Han skulle prøves og fristes som stedfortræder for menneskene. Han skulle have et personligt møde med fjenden for at styrte ham, der gjorde krav på at være hersker over alle verdens riger.
Satan kom til ham og fristede ham netop på de punkter, hvor mennesket vil blive fristet. Vor stedfortræder og forløser betrådte de stier, hvor Adam snublede og faldt. Spørgsmålet var: Vil han snuble og falde over Guds bud ligesom Adam? Han imødegik atter og atter Satans angreb med: "Der står skrevet," og Satan måtte forlade slagmarken som, en besejret fjende. Kristus har genoprettet, hvad der gik tabt ved Adams vanærende fald og har fuldkommengjort en karakter, der er fuldt ud lydig og har efterladt menneskene et eksempel ..... Var han faldet på et punkt med hensyn til Guds lov, ville han ikke have været et fuldkomment offer, for det var kun på ét punkt, at Adam fejlede .....
Vor frelser modstod fristelsen på hvert eneste punkt og derved har han gjort det muligt for mennesket at sejre. Denne kendsgerning er nok til at fylde vore hjerter med taknemmelighed, hver eneste dag vi lever. Ligesom Jesus blev antaget som vor stedfortræder og forløser, vil enhver af os blive antaget hvis vi selv består prøven og fristelsen. Han påtog sig vor natur, for at han kunne blive bekendt med de prøver, som mennesket ville komme ud for og han er vor mellemmand og talsmand hos Faderen.
De, der ønsker at sejre, må anvende al deres kraft til det yderste. De må på knæ trygle Gud om guddommelig kraft… Menneskene kan komme i besidelse af en kraft til at modstå det onde - en kraft, som hverken jord, død eller helvede kan besejre, en kraft, som vil sætte dem i stand til at sejre, ligesom Kristus sejrede.