Det er godt at takke Herren, lovsynge dit navn, du højeste, ved gry forkynde din nåde, om natten din trofasthed. - Sl. 92,1.2.
Når sandheden virkelig skattes, ..... får vi en fornemmelse af Guds store barmhjertighed og godhed. Når vi ikke ser tilbage på de mørke kapitler i vor tilværelse for at beklage os, men ser tilbage på beviserne på hans store barmhjertighed og aldrig svigtende kærlighed, som åbenbares ved vor udfrielse, så vil vi langt snarere lovsynge end klage. Vi vil tale om Guds kærlige trofasthed, han, som er den sande, omsorgsfulde, medlidende hyrde for den hjord, som han har sagt, at ingen skal rive ud af hans hånd. Hjertets tale vil ikke blive til egoistisk knurren og beklagelser, men lovsangen vil strømme som en krystalklar flod fra Guds sande troende. .....
Herren er rig på hjælp. Hos ham er der ingen mangel på muligheder. Det er på grund af vor manglende tro, vor jordiskhed, vor dårlige tale, vor vantro, at de mørke skygger samler sig om os. .....
Guds tempel står åbent i Himmelen, og dets tærskel lyser af den herlighed, som venter enhver menighed, der vil elske Gud og holde hans bud. Vi må granske, tænke og bede. Så skal vi få åndelig synskraft til at skimte de indre boliger i det himmelske tempel. Vi vil opfatte melodien i det himmelske kors lovsang og takkesang omkring tronen. Når Zion genopstår i herlighed, vil lyset derfra blive strålende klart, og vidunderlige sange med tak og pris vil høres fra de helliges skare. Knurren, beklagelser og jamren over små skuffelser og vanskeligheder vil være forsvundet. Når vi anvender den gyldne øjensalve, vil vi blive i stand til at se herligheden i det hinsidige. Troen vil trænge igennem Satans helvedskygger, og vi skal se vor talsmand ofre sine fortjenesters røgelse for vor skyld. .....
Lad os begynde på lovsangen til Gud allerede hernede. Lad os forene os med de himmelske skarer deroppe, Så vil vi kunne forkynde sandheden, som den er, en kraft for alle dem, der tror."