30. november - Guddoms fylde

 Og enhver skabning i Himmelen og på jorden og under jorden og på havet, ja alt, hvad i dem er, hørte jeg sige: ”Ham, som sidder på tronen, og Lammet være lov og pris og ære og magt i evighedernes evigheder!” - Åb. 5,13.

 På øen Padmos så Johannes de syner, som Gud ønskede, han skulle give videre til folket. Her er et emne, der fortjener vor overvejelse. Her findes store og forståelige lærdomme, som alle englenes hærskare nu søger at meddele os. Uendelig visdom, uendelig kærlighed, uendelig retfærdighed, uendelig barmhjertighed dybe, høje, lange og brede! Utallige penne har beskæftiget sig med at fremstille Kristi liv og karakter og forsoningsværk, og dog bliver disse emner, hvorigennem Helligånden virker, stadig ved med at være friske og nye, alt efter det menneskelige redskabs sind og ånd. Vor Herre Jesus lovede, at Anden, han ville sende, skulle minde alle dem om hans ord, der var beredt til at tage imod dem. Efter sin opstandelse åbnede han deres sind, så de kunne forstå skrifterne. Indtil da havde disciplene ikke forstået dem, fordi rabbinernes tåbelige traditioner havde skjult sandheden for dem.

 Hvis sandheden bliver erkendt, er den i stand til at give stadig større udsyn og ny udvikling. Den vil forøges i klarhed, mens vi beskuer den, og vokse i højde og dybde, mens vi stræber efter at gribe den. På denne måde vil den hæve os til fuldkommenhedens mål og give os tro og tillid til Gud som vor kraft til den opgave, der ligger for os. Vi trænger til sandheden, som den findes i Jesus. ..... Som repræsentanter og vidner for ham må vi komme til fuld forståelse af den frelsende sandhed, som vi må kende af erfaring.

  "I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse." Kol 1,14. Dette er den store, faktiske sandhed, som må indpræges i sjælen. Det er af største betydning, at alle må forstå storheden og kraften i sandheden for dem, der vil tage imod den. "Thi i ham bør hele guddomsfylden legemlig." Kol 2,9."