Derefter bar de nogle små børn til ham, for at han skulle lægge hænderne på dem og bede; men disciplene truede ad dem. Da sagde Jesus: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig; thi Himmeriget hører sådanne til.« Og han lagde hænderne på dem. - Matt.19,13-15.
Børn er en arv fra Herren. Den lille barnesjæl, der tror på Kristus, er lige så dyrebar i hans øjne som englene foran hans trone. De bør bringes til Kristus og oplæres til at lyde ham. De må ledes på lydighedens vej og ikke til at give efter for appetitten eller forfængelighed.
Da disciplene forsøgte at sende de mødre bort, som bragte deres småbørn til Jesus, bebrejdede han dem deres ringe tro og sagde: "Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig; thi Himmeriget hører sådanne til." Det bedrøvede ham, at disciplene kunne irettesætte mødrene, fordi de bragte deres børn til ham, bedrøvede ham, at hans efterfølgere i ord og gerning kunne sige, at hans nåde var begrænset og at man skulle holde børnene borte fra ham .....
Der påhviler forældrene et stort ansvar for den uddannelse og oplæring, der bestemmer børnenes og de unges evige skæbne, gives i deres tidlige barndom. Forældrenes gerning består i med flid og uden at trættes at så den gode sæd i deres børns hjerte, så at deres hjerte bliver fyldt med sæd, der frembringer en høst af gode vaner, af sanddruhed og villig lydighed. Korrekte, retskafne vaner, som er dannet i ungdomstiden, vil i almindelighed følge mennesket gennem hele livet. De, der ærer Gud og har agtelse for, hvad der er ret, har i de fleste tilfælde lært det, før verden satte syndens stempel på sjælen .....
Å, var forældre dog blot i sandhed Guds sønner og døtre! Deres liv ville da være en vellugt af gode gerninger. En hellig atmosfære ville omgive deres sjæl. Deres alvorlige begæringer om nåde og Helligåndens ledelse ville opstige til Himmelen og fromhed og gudsfrygt ville spredes gennem deres hjem, ligesom solens klare, varme stråler spredes ud over jorden.