Fordi du har holdt fast ved mit bud om udholdenhed, vil jeg også holde dig fast og fri dig ud af den prøvelsens stund, som skal komme over hele jorderige for at prøve dem, der bor på jorden. - Åb. 3,10
Gud holder regnskab med folkeslagene.†&.. I vor tid vises der Gud en mere end sædvanlig ringeagt. Mennesker er nået til et punkt af frækhed og ulydighed, som viser, at deres ugudeligheds bæger snart er fuldt.†&.. Guds ånd drages bort fra jorden. Når nådens engel folder vingerne sammen og forsvinder, kan Satan udføre de misgerninger, han så længe har ønsket. Uvejr og, storme, krig og blodudgydelser disse ting volder ham glæde, og på den måde indsamler han sin høst. Og så aldeles vil mennesker lade sig narre af ham, at de vil erklære, at disse ulykker er en følge af, at ugens første dag ikke bliver helliggjort. Fra de anerkendte kirkers prædikestole vil der lyde tilkendegivelser af, at verden bliver straffet, fordi søndagen ikke æres, som den burde. .....
Satan vil komme frem med tiltalende usandheder for at imødekomme alle dem, der ikke elsker sandheden. Med harmfuld iver vil han anklage dem, der holder budene. Rasende fordi han ikke kan fordærve deres tro, vil han give sit raseri frit løb over for dem. Han vil give sine engle det arbejde at forhærde onde mænd for sandheden. Han ved han kun har en kort tid og han vil arbejde med al bedrag og uretfærdighed igennem de fortabte. I skikkelse af afdøde venner, vil faldne engle komme til menneskene, retfærdige og uretfærdige. Satan vil bedrage dem, som hvis de havde æret Jehovas lov, ville have været skærmet fra fristelser.
Satan gør fordring på verden, men der findes en lille flok, som modstår hans påfund og alvorligt kæmper for den tro, som engang er overgivet de hellige. Satan sætter sig det mål at tilintetgøre dem, som holder budene. Men Gud er deres faste borg. Han vil være dem "som læ imod storm og ly mod regnskyl" og som "en vældig klippes skygge i tørstende land". Es 32,2. Han vil sige til dem: "Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. Thi Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer jorden for lyset og dølger ej mere sine dræbte." Es 26,20-21. "Herrens forløste vender hjem, de drager til Zion med jubel, med evig glæde om issen; fryd og glæde får de, sorg og suk skal fly. Es 35,10."