Giv mig dit hjerte, min søn, og lad dine øjne synes om mine veje! - Ordsp.23,26.
Kære unge ven, det bedste, du kan gøre er at melde dig frivilligt og beslutsomt til Herrens hær. Overlad dig i Guds hænder, så at din vilje og dine veje må blive ledet af én, som i sin visdom ikke tager fejl, og som er uendelig god. At holde sig borte fra Gud er det samme som at berøve Gud det, som er hans. Herren behøver dig, og du behøver Herren. Det er ikke betryggende for dig at vente med at tage det afgørende skridt eller tøve med at overgive dig fuldstændig til Gud. Hvis du ikke allerede har overgivet dig til Gud, beder jeg dig indtrængende om at gøre det nu. Lad dit navn indskrive i de himmelske bøger som en af Guds udvalgte .....
"Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." Joh 3,16. ..... Det er formedelst den uvurderlige gave, Kristus, at alle vore velsignelser kommer. Livs sundhed, venner forstand, lykke bliver vore ved Kristi fortjeneste. Gid alle unge og ældre måtte forstå, at alt kommer til dem formedelst Kristi liv og død, og erkende, at de tilhører Gud .....
Selv da vi var undergivet en grusom herskers magt og mørkets fyrste herskede over vort sind, betalte vor Herre Jesus Kristus løsesummen for os med sit eget blod. I blev købt dyrt, ja, med Kristi dyrebare blod; I er hans ejendom, ær derfor Gud i jeres legemer, i jeres sind, som er Guds .....
Hvis ikke det var for den kærligheds skyld, som Kristus. giver os frit, ville vi nu være stedt i håbløs fortvivlelse over midnattens åndelige mørke. Tak hver dag Gud for, at han gav os Jesus. Vil du ikke tage imod hans gave? Vil du ikke være hans vidne? Tiden er kort, og du må arbejde, medens det er dag, idet du lever et uforgængeligt liv og lader dit liv være skjult med Kristus i Gud. "Når Kristus, vort liv, åbenbares, da skal også I åbenbares sammen med ham i herlighed". Kol 3,4."