Ved mandens side. - Kvinden burde fylde den plads Gud oprindelig gav hende - som mandens lige. Verden behøver mødre som opfylder sin hensigt i ordets virkelige betydning. Vi kan trygt hævde at husmorens særlige opgave er af en mere ophøjet og hellig karakter end mandens. Derfor burde hun forstå hvor hellig og betydningsfuld hendes gerning er, og tage fat på sin livsopgave i afhængighed af Gud. Hun skal lære sine børn at blive nyttige mennesker i denne verden og forberede dem til at blive indbyggere i en bedre verden.
Moderen bør ikke give afkald på sin naturlige styrke og tillade sine kræfter at ligge i dvale, ved at overlade alt til manden. Hun må ikke tabe sin personlighed i hans. Som mandens lige bør hun stå ved hans side, lige trofast mod sin opgave som han mod sin. Hendes gerning med at opdrage børnene er på alle måder af mindst lige ophøjet og ædel karakter som hvilken som helst anden opgave hun kunne få, ja, lige værdifuld som at være med i landets øvrighed.
Hjemmets dronning. - En konge har ikke nogen større livsopgave end moderen. Hun er som en dronning i sit hjem. Det er hendes forret at forme børns karakter og forberede dem for det evige liv. Ikke engang engle kan tænke sig en større opgave. Hendes gerning er en virkelig tjeneste for Gud. Dersom moderen kunne fatte fuldt ud hvilken højtidelig opgave hun er kaldt til, ville det give hende mod og styrke. En sand forståelse af opgavens værdi ville få hende til at tage Guds fulde rustning på, for at kunne modstå fristelsen til at følge skik og brug i verden. Hendes gerning har følger for tid og evighed.
Moderen er som en dronning i hjemmet, og børnene er hendes undersåtter. Hun skal styre sit hus på en forstandig måde, med en moders værdighed. Hendes opførsel og indflydelse i hjemmet skal danne mønster, og hendes ord skal være lov. En kristen moder som er ledet af Gud, vil vinde børnenes respekt.
Børnene bør blive oplært til at se på moderen som en dronning som skal retlede dem og give dem råd, og ikke som en slave som altid skal gå dem til hånde. Hun skal lære dem bud på bud, lidt her og lidt der.
Hvilke værdier sætter Gud højest? - Hustruen værdsætter sjælden sit arbejde højt nok, hun ser ikke hvilken vældig opgave hun er sat til, og opfatter sig ofte som en slave i sit eget hjem. Er det ikke en evig gentagelse, dag efter dag, uge efter uge? Hvad bliver der af resultaterne? Ved dagens afslutning kan hun næppe føre en liste over alle de småting hun har udrettet. Sammenlignet med mandens dagsværk føler hun at det ikke er værd at nævne.
Manden kommer ofte hjem med en selvtilfreds mine og fortæller stolt om alt det han har udrettet i løbet af dagen. Han forventer at blive opvartet af hustruen, for hun har jo ikke gjort stort andet end at tage sig af børnene, lave mad og holde huset i orden. Hun har ikke været købmand og købt eller solgt. Hun har ikke været jordbruger og plantet og sået. Og hun har heller ikke været mekaniker. Hvorfor skulle hun så være træt? Han kritiserer og dømmer og bestemmer som om han skulle være skabningens herre. Dette er en ekstra stor belastning for hustruen. Hun er træt efter dagens slid, og alligevel kan hun ikke forstå hvad hun har gjort. Er det rart at hun bliver modløs?
Dersom forhænget kunne blive trukket til side, sådan at mand og kone kunne se sit arbejde i løbet af dagen fra Guds synsvinkel, og få et indblik i hvordan han sammenligner det de har udrettet, ville de blive forbavsede.
Manden ville se sit arbejde i et mere beskedent lys, mens hustruen ville få nyt mod og ny styrke til at fortsætte at udføre sine pligter med visdom, udholdenhed og tålmodighed. Hun ville få en sand forståelse af sin egen livsopgave.
Manden har været optaget af ting som falmer, som ikke har varig værdi. Hustruen har brugt sine evner og kræfter til at blive kendt med barnesind og til at forme karakterer. Hendes arbejde strækker sig ud over tiden og ind i evigheden.
En gudgiven opgave. - Jeg ønsker at alle mødre kunne indse hvor store pligter de har, hvilket ansvar som hviler på dem, og hvilken løn som venter dem som altid er trofaste.
En hustru som med glæde udfører de pligter som ligger i hendes vej, vil opleve at livet er dyrebart fordi Gud har givet hende en livsopgave, en plads at udfylde. I denne gerning behøver hendes sind ikke at blive forkrøblet eller hendes forstandsevner svækket.
Arbejdet med at opdrage børn i Herrens frygt, er en gudgiven opgave. Moderen skal præge kærlighed og tillid til Gud ind i de modtagelige barnesind. Hun skal lære dem at respektere hans bud. Når hun irettesætter dem, bør hun give dem indtryk af at det er Gud som på denne måde formaner dem, fordi han er bedrøvet over alt som er svigefuldt og usandt, over alle fejlagtige handlinger. Efterhånden vil deres sind blive så nært knyttet til Gud at de ønsker at ære ham i alt det de siger og gør. I moden alder vil de ikke være som siv i vinden som stadig svajer mellem pligt og tilbøjelighed.
Der er mere at gøre end at lede dem til Jesus. . . . Børnene må også lære at følge ham, "for at vore sønner må være som planter, højt vokset i sin ungdom, vore døtre som hjørnestolper, hugget som til et slot."
Dette arbejde er lagt i moderens hænder. Det er først og fremmest hun som skal danne, forædle og højne børnekarakteren. På hjertets tavler kan hun skrive lærdomme som vil vare gennem hele evigheden. Gud bliver bedrøvet når denne hellige gerning bliver forsømt, eller når noget andet kommer i første række. . . . Den kristne mor har fået anvist sin opgave af Gud, og dersom hendes liv er nært knyttet til ham, og dersom hun er ledet af Den Hellige Ånd, vil hun ikke forsømme den.
En hellig opgave. - Anledninger af uvurderlig værdi, og interesser af evig og uendelig karakter, er blevet betroet alle mødre. De enkle, daglige pligter som mange har lært at betrakte som et værdiløst slid, er i virkeligheden en stor og ædel gerning. Gennem sin indflydelse kan en mor være til nytte og glæde i verden, og ved at gøre det som er ret vil også hendes eget hjerte blive fyldt med tilfredshed. Hun kan jævne stier for børns fødder, sådan at de kan gå trygt så vel i sol som i skygge på vejen mod løftets land. Men det er kun når hun i sit eget liv forsøger at følge i Jesu fodspor, at hun er i stand til at forme børns karakter efter det guddommelige forbillede.
Midt i livets travle jag er moderens fremmeste pligt altid at tage sig af børnene. Men hvor ofte glemmer hun ikke dette, og benytter tiden til at tilfredsstille sig selv. Forældrene er ansvarlige for børns timelige og evige interesser. De skal styre sin familie og lede hver enkelt til at sætte Guds ære først i livet. Guds lov burde være deres rettesnor, og sand kærlighed burde gennemsyre alt som foregår i hjemmet. Ingen gerning er større. - Når en ægtemand går til dagens arbejde, og hustruen bliver alene hjemme for at tage sig af børnene, udfører hun et lige stort og værdifuldt arbejde i hjemmet som han gør på arbejdspladsen. Og selv om den ene skulle være optaget på missionsfeltet, er den andre lige meget en missionær indenfor hjemmets fire vægge. Ja, hendes omsorg, bekymringer og byrder, overstiger ofte hans. Det er en alvorlig op gave som er lagt på hende. . . .
Ingen gerning er større. - Når en ægtemand går på det daglige arbejde, og hustruen bliver alene hjemme for at tage sig af børnene, udfører hun et lige stort og værdifuldt arbejde i hjemmet som han gør på arbejdspladsen. Og selv om den ene skulle være optaget på missionsfeltet, er den anden lige så meget en missionær indenfor hjemmets fire vægge. Ja, hendes omsorg, bekymringer og byrder, overstiger ofte hans. Der er lagt en alvorlig opgave på hende. . . .
Manden, som er optaget med direkte missionsarbejde, bliver ofte set op til af mennesker, mens den som slider med hjemmets pligter, måske ikke høster verdens ære og anerkendelse. Men dersom hustruen arbejder for familiens bedste, og forsøger at forme børns karakter efter det guddommelige forbillede, vil himmelens engle skrive hendes navn i deres bøger blandt de største missionærer i verden. Gud ser ikke tingene fra menneskets begrænsede synsvinkel.
Hustruen er Guds medarbejder når det gælder at kristne familie. Hun skal anskueliggøre hvad Bibelens religion drejer sig om og vise hvordan den kan lede vore skridt midt i hverdagens pligter og glæder. Hun skal lære børnene at det kun er ved Guds nåde de kan blive frelst, ved tro på Jesus, og at også det er en gave fra Gud. Denne stadige undervisning om hvad Gud er for os og for dem; hans kærlighed, hans godhed og hans nåde, sådan at den kommer til udtryk i frelsesplanen, vil gøre et helligt indtryk på hjertet.
Børneopdragelsen er en væsentlig del af Guds plan for at vise hvilken magt der er i sand kristendom. Der påhviler et helligt ansvar på forældrene når det gælder at opdrage børnene sådan at de går ud i verden med en oprigtig afsky for synd og med et hjertevarmt ønske om aldrig at gøre andet end det som er rigtigt mod sine medmennesker.
Prædikantens medarbejder. - Prædikanten har sit arbejde, og husmoderen har sit. Hun skal lære børnene at kende Jesus og hans frelsende magt. I sit hjerte skal hun gemme alt som vor Frelser har sagt, og give det videre til sine børn. Allerede fra de tidligste barneår skal hun lære dem selvbeherskelse og selvfornægtelse, orden og renlighed. Moderen kan opdrage sine børn sådan at de vil tage imod Guds ord med åbne, modtagelige sind. Herren har brug for mødre som er villige til at udvikle sine gudgivne evner på alle områder i livet, og forberede sine børn til at blive optaget i den himmelske familie.
Gennem trofast arbejde i hjemmet kan vi tjene Gud lige meget, ja, måske endnu mere end ved at forkynde hans ord fra talerstolen. I lige høj grad som lærerne i vore skoler, bør forældrene være levende interesseret i sin opgave med at undervise sine børn.
En kristen moders brugbarhed i denne verden bør ikke begrænses af hjemmets fire vægge. Den sunde indflydelse hun udøver i hjemmet, kan hun også gøre gældende i større sammenhænge - i nabolaget og i Guds menighed. Hjemmet skal ikke være som et fængsel for den oprigtige hustru og mor.
En stor livsgerning. - Enhver kvinde bør have en klar forståelse af hvor hellig hendes opgave er, og i tillid til Gud tage fat på sin livsgerning. Hun skal lære børnene at blive nyttige i denne verden og forberede dem for en bedre verden. Jeg henvender mig til alle kristne mødre, og beder jer indstændig om at I må leve I ind i det store ansvar som hviler på jer. I lever ikke for at tilfredsstille selvet, men for at ære Gud. Kristus tænkte ikke på sig selv. Han kom i en tjeners skikkelse.
Verden er fuld af nedbrydende indflydelser. Skik og brug, det som er almindelig blandt de andre, har en stærk magt over de unges sind. Dersom moderen kommer til kort i sin opgave med at undervise, retlede og styre, vil børnene ganske naturlig gå med på det som er galt og vende sig bort fra det som er ret. Alle mødre bør vende sig til sin frelser og bede ham om hjælp til at opdrage børnene på rette måde. Når de følger de råd Gud har givet i sit ord, vil han give dem den visdom de behøver.
Guds billede skal komme til syne. - Der er en Gud i himmelen, og lyset og herligheden fra hans trone hviler på den trofaste mor i hendes forsøg på at lære børnene at modstå det ondes dragende magt. Der findes ikke nogen anden gerning som har så stor betydning. Hun skal ikke male et smukt billede på lærredet, sådan kunstneren gør. Hun skal heller ikke mejsle en statue ud i marmor. Hun skal ikke klæde en ædel tanke med formfuldendte ord, i lighed med forfatteren, eller udtrykke en smuk følelse i toner, sådan en komponist gør det. Afhængig af Gud skal hun forme et menneskesind sådan at det genspejler Guds billede.
Den mor som virkelig værdsætter denne forret, vil betrakte alle anledninger som umistelige. Ærlig og oprigtig vil hun ved sit eget eksempel og gennem måde hun underviser børnene på, forsøge at rette opmærksomheden mod de højeste idealer. Fyldt af mod og tro vil hun tålmodig stræbe efter at udvikle sine evner for at kunne udnytte sindets bedste kræfter i opdragelsen af børnene. For hvert trin hun tager, vil hun spørge efter hvad Gud har sagt. Dag for dag vil hun gøre hans ord til sit studium. Midt i hverdagens pligter og ansvar vil hun fæste blikket på Kristus, sådan at han som er det sande liv, kan komme til syne i hendes erfaring.
Hendes navn i livets bog. - Vi må daglig tage korset op og fornægte selvet. Det er vor lod i livet. Er vi villige til det? Vi har ingen grund til at tro at når de sidste store prøvelser kommer, vil vi blive grebet af en selvfornægtende og ædelmodig ånd fordi det er nødvendig. Nej, denne holdning må vokse i vor daglige erfaring og præge vort liv og eksempel, sådan at også børnenes sind og hjerte kan blive fyldt af den samme ånd. En mor i Israel skal måske ikke selv gå ud i krig, men hun skal opfostre krigere som er beredt til at tage den fulde rustning på, gå ud i kampen og sætte alle sine kræfter ind på Guds side.
Børnenes skæbne ligger hovedsagelig i morens hænder. Dersom du ikke gør din pligt, vil dine børn måske slutte sig til Satans rækker og støtte ham i arbejdet med at ødelægge menneskesind. Men ved et gudgiven eksempel og gennem trofast undervisning kan du lede dem til Kristus og gøre dem til redskaber i hans hånd for at frelse mennesker.
Dersom den kristne moder er trofast i sit arbejde og stoler på Gud, vil hendes anstrengelser bære udødelig frugt. De som er bundet til denne verdens skik og brug og denne verdens tankegang, vil aldrig se eller skønne den udødelige værdi af en sådan moders indsats, og de har blot hån og spot til overs for hendes gammeldags begreber og hendes enkle klær. Men himmelens Gud vil skrive hendes navn i livets bog med uudslettelig skrift.
Uvurderlige øjeblik. - Det liv Moses levede, og det store livsværk han udførte som leder for Israel, er et eksempel på hvilken vigtig gerning den kristne moder har. Der findes ikke nogen gerning som kan sidestilles med den. . . . Al opdragelse og undervisning af børnene, fra de første leveår og gennem hele opvæksten, burde have som sigtemål at gøre dem til sande kristne. De er blevet overladt til os for at vi skal opdrage dem som konger for Gud, ikke som arvinger til jordisk magt og herlighed. Sammen med Kristus skal de regere gennem evigheden.
Alle mødre burde have en klar følelse af hvor uvurderlige de enkelte øjeblikke er. Hendes gerning vil blive undersøgt på den store dag da vi alle skal gøre regnskab for vort liv. Da vil det blive klart at mange af de fejlgreb og forbrydelser som er begået af mænd og kvinder, skyldes at de som skulle lede dem på den rette vej, har forsømt sin pligt. Da vil det blive klart at mange af dem som har oplyst verden med sandhed og en hellig livsførelse, kan takke en bedende, kristen mor for de principper som var drivkraften i deres liv.