En indbildt martyr: - Den ulykkelige tilstand i mange hjem skyldes ofte husmoderens utilfredshed, at hun afskyer det huslige arbejde som er en del af hendes liv i hjemmet. Den omsorg og de forpligtelser hun må bære, anser hun som en plage. De opgaver som ville være interessante og hyggelige dersom hun havde vist en glad og tillidsfuld holdning, fortoner sig som det reneste slaveri. Hun ser med uvilje på sin slavetilværelse, og betrakter sig selv som en martyr.
Det er sandt at hjulene i hjemmets maskineri ikke altid funktionerer lige let. Der er meget som sætter tålmodigheden på prøve og tærer på kræfterne. Men samtidig med at moderen ikke er ansvarlig for omstændigheder hun ikke råder over, er det nytteløst at fornægte de forhold, som hun arbejder under, spiller en stor rolle. Der er alligevel grund til at laste hende når omstændighederne får overtaget og til og med kuldkaster hendes principper, når hun går træt og ikke længere er trofast mod sit høje tillidshverv, og når hun forsømmer soleklare pligter.
Når en husmor overvinder vanskeligheder hvor andre giver tabt fordi de mangler tålmodighed og sindsro, vil hun ikke bare blive stærkere selv ved at udføre sine pligter. På grund af sin erfaring med at overvinde fristelser og hindringer vil hun gennem ord og eksempel også være i stand til at hjælpe andre. Mange som har en udadlelig opførsel under gunstige forhold, synes ofte at forandre sig fuldstændig når de møder prøvelser og modgang. Deres fremfærd forringes i samme forhold som vanskelighederne øger. Men det har aldrig været Guds hensigt at vi skulle være prisgivet omstændighederne.
Om at nære syndig misfornøjelse. - Mange ægtemænd og børn som ikke synes at hjemmet er noget tiltrækkende sted, fordi de altid bliver mødt med skænd og bebrejdelser, søger gerne trøst og adspredelse udenfor hjemmet, på restauranter og i mange forskellige forlystelsesformer. Fordi moderen går så alt for meget op i huslige gøremål, kan hun fra tid til anden komme til at opføre sig tankeløst overfor de andre familiemedlemmer, og glemme at vise den høflige opmærksomhed som spreder lykke i hjemmet, selv om hun ikke tager sine personlige problemer frem i deres nærvær. Mens hun er optaget med at lave mad eller pleje deres klæder, går manden og børnene ind og ud i hjemmet som fremmede.
Selv om husmoderen udad kan synes at udføre sine daglige pligter på en nøjagtig og omhyggelig måde, kan hun alligevel stadig klage over det slaveri hun er dømt til, og overdimensionere sit ansvar og sine pligter ved at sammenligne sin situation med det hun opfatter som et højtideligt liv. . . . hendes nytteløse længsel efter et anderledes liv giver næring til en syndig misnøje i hendes sind, og gør hjemmet uudholdelig for mand og børn.
Optaget med verdens dårskab. - Satan forsøger hele tiden at fange både forældrenes og børns opmærksomhed. Han er klar over at dersom han får lov til at øve sin bedrageriske magt over moderen, vil meget være vundet. Verdens veje er fulde af synd og bedrag, og fører altid til elendighed og ondskab. Men Satan gør alt han kan for at få dem til at virke tiltrækkende. Dersom de unge ikke bliver opdraget på en samvittighedsfuld måde, vil de helt sikkert komme på afveje. Uden faste principper er det altid vanskelig at modstå fristelse.
Unødvendige byrder. - Mange mødre bruger tiden til at foretage sig unødige og intetsigende ting. De koncentrerer sin opmærksomhed om det timelige, og giver sig ikke tid til at tænke på det som har evighedsinteresse. Hvor mange er der ikke, som forsømmer børnene, og lader dem vokse op uden kristen dannelse og med hårde og uforsonlige karaktertrek!
Dersom forældrene, og særlig mødrene, havde en sand forståeIse af sit ansvar, og var klar over betydningen af det arbejde Gud har lagt på dem, ville de ikke blande sig så meget op i naboens forhold og alt det som ikke angår dem.
Da ville de ikke gå fra hjem til hjem og være optaget med uvæsentlige ting. De ville ikke bryde sig om naboens fejl og mangler. De ville føle en sådan byrde for sine egne børn at der ikke ville være tid til at klandre naboerne.
Dersom moderen vender sig til Gud for at få trøst og styrke, og prøver at udføre sine daglige pligter i Herrens frygt, vil hun vinde mandens respekt og tillid, og hun vil opleve at børnene vokser op som hæderlige mænd og kvinder med moralsk rygrad til at gøre det som er ret. Men de mødre som forsømmer dagens anledninger, og skyer sine pligter over på andre, vil ikke bare gøre sådan, efter at de finder at deres ansvar fortsat er det samme, - og de vil bittert høste frugterne af det de har sået i uforsigtighed og forsømmelse. Livet er ikke sammensat af tilfældigheder. Vi vil høste hvad vi sår.