Ekstreme standpunkter. Enkelte mennesker har en sygelig indbildningskraft. For dem bliver kristendommen en tyran som styrer dem med jernhånd. De sukker til stadighed over sin synd og elendighed, og klager over indbildte onder. De er blottet for kærlighed, og ansigtet er som en mørk sky. De bliver nedslået af at høre harmløs latter hos unge og ældre. De betragter al fornøjelse og afkobling som synd, og tror at sindet altid må være omgivet af en streng og hård atmosfære. Dette er det ene yderpunkt.
Andre har den grundfalske forestilling at sindet altid må være højspændt og finder på stadig nye former for fornøjelse og afkobling for at bevare en god sundhed. De bliver efterhånden vandt til at leve på kunstige fornøjelser, ellers føler de sig utilpas. Sådanne mennesker er ikke virkelige kristne. De falder i den andre grøfter. De sande principper som kristendommen bygger på, åbner lykkens sande kilder for os. Højde og dybden, længden og bredden kan ikke måles.
Mental og fysisk rekreation. Det er alle kristnes pligt og forret at forny sindet og styrke kropen ved rigtig afkobling, dersom de skal bruge sine fysiske og mentale kræfter til Guds ære. Vi må ikke benytte fritiden til uterlig og løssluppen munterhed som grænser til det meningsløse. I stedet kan vi benytte den så at vi hjælper og højner dem, vi er sammen med, og dermed dygtiggør både dem og os til at udføre vore pligter som kristne.
Det blev vist mig at sabbatsholdere ofte arbejder for hårdt og intenst uden at unde sig forandring eller tid til hvile. Afkobling og fornyelse er af stor betydning for dem som er optaget med fysisk arbejde, og det er endnu mere nødvendig for dem som hovedsagelig er optaget med åndsarbejde. Det gavner ikke vor frelse, og heller ikke Guds ære, at lad sindet arbejde uafbruet og overdrevent, selv med åndelige emner.
Når det gælder spørgsmålet om afkobling og fornyelse har omgivelserne som skolen eller hjemmet ligger i meget at sige. Vi bør tænke nøje over dette når vi skal afgøre beliggenheden. De som lægger større vægt på fysisk og mental trivsel end materiel rigdom og samfundets krav, dets skik og brug, bør lade børnene få glæden af at kunne slappe af ude i naturen.
Afkobling styrker ydeevnen. Den tid vi bruger til kropsøvelser er ikke spildt.. . . . En afbalanceret brug af alle kropens organer og kræfter er en grundlæggende forudsætning for at den menneskelige organisme skal fungere på bedst mulig måde. Når hjernen bliver overanstrengt, og alle de andre organer i det levende maskineriet ikke bliver benyttet, vil vi miste vort overskud, både fysisk og mentalt. Organismen mister sit sunde præg, sindet taber sin friskhed og tankekraften bliver svækket. Vi bliver sygelige og anspændte.
Vi må være forsigtige med os selv og afpasse tiden for arbejde og hvile. Fra tid til anden behøver vi hvile og afkobling for at forny os og grunde på Guds ord.. . . Principperne for mådehold strækker sig langt videre end mange tror.
De som studerer, behøver afkobling. - De som er optaget af studier, bør tage tid til afkobling. Sindet bør ikke til stadighed være belastet med hårdt tankearbejde, for da bliver det indviklet mentale system udslidt. Både krop og sind behøver at være i virksomhed.
Det er ingen tvivl om at rekreation og legemligt arbejde fra tid til anden bør afløse den almindelige rutine med skolearbejde. Der er ikke tale om nogen forstyrrelse eller hindring. At benytte tid og kræfter på denne måde lønner sig hundrefold. Sindet og kropen bliver styrket og fornyet, en uselvisk indstilling bliver vækket til live, og lærere og elever bliver knyttet nærmere sammen. Rastløs energi vil finde et nyttig afløb, og mange farer vil blive fjernet fra de unges vej.. . . Som værn mod det onde er det langt bedre at sindet er beskæftiget med noget positivt end at lave utallige indskrænkninger og forbud.
Kontorarbejdere behøver tid til afkobling. - Jeg så at de færreste er klar over hvad det vil sige stadig at være optaget med slidsomt arbejde, og bære det ansvaret som er forbundet med kontorarbejde. De er lukket inde bag lukkede døre dag efter dag, uge efter uge, mens et stadig pres på de mentale kræfter helt sikkert undergraver deres sundhedstiIstand og svækker deres greb på tingene. Disse personer står i fare for at bryde sammen. De er ikke udødelige, og dersom de ikke under sig afkobling, vil de komme til at slide sig ud lidt efter lidt, og gå tabt for den gerning de er kaldt til.
Brødrene A, B og C er værdifulde arbejdere i Guds værk, og vi har ikke råd til at de ødelægger helbredet ved uafbrudt indendørs arbejde. . . .
De under sig knapt nogen anden afveksling end den de får når de er syge. De bør koble af fra arbejdet langt oftere og tilbringe en hel dag sammen med familien, som næsten ikke ser noget til dem. Det er måske ikke mulig for alle at forlade arbejdet samtidig, men de bør indrette sig så at en eller to kan tage fri og andre kan udfylde deres plads. Og så kan disse få samme mulighed efterfølgende.
Det blev vist mig at disse brødre bør se det som sin kristne pligt at tage vare på den sundhed og kraft Gud har givet dem. Han kræver ikke at de skal være martyrer for hans sag. De vil ikke få nogen løn for et sådant offer, for Gud vil at de skal leve.
Positiv rekreation. Vi kan slappe af og forny os på en sådan måde at det er til nytte både for sind og krop. Et oplyst sind som har lært at skelne mellem godt og ondt, vil finde kilder til fornøjelse og adspredelse som er helt harmløse, men samtidig lærerige. At afkoble i frisk luft og grunde på det Gud har gjort i naturen, vil være til stor hjælp for os.
Jeg tror Gud kræver at vi skal benytte alle vore kræfter til de højeste formål til enhver tid, samtidig som vi prøver at forny sindet og styrke kropen. Når vi samles sådan som i dag, (Anmærkning: Sagt til en gruppe på omkring to hundrede mennesker som drog på udflugt til Goguac-søen i nærheden af Battle Creek, i maj 1870) kan vi gøre alt til Guds ære. Vi kan og bør koble af fra dagens slæb på en sådan måde at vi bedre bliver i stand til at udføre de pligter som påhviler os. Og vi vil øve en mere gunstig indflydelse over dem vi er sammen med. Særlig burde dette være tilfældet ved anledninger som denne. De skulle være til opmuntring for alle. Vi kan drage hjem igen med ny styrke i krop og sind, rede til at tage fat på arbejdet igen med større håb og livsmod.
Gud kalder på de unge. Gud vender sig til alle unge, og siger: "Min søn, giv mig dit hjerte. Jeg vil holde det rent; jeg vil tilfredsstille alle dets længsler med sand lykke." Gud vil gerne gøre de unge lykkelige, og det er derfor han beder dem give sit hjerte til ham. Kun da kan alle de evner og kræfter han har givet dem, bevare sin sundhed og livskraft. De har taget imod livets gave fra Gud. Det er ham som får hjertet til at slå, og det er ham som styrker alle evner. Harmløs adspredelse vil ikke nedværdige eller afstumpe en eneste af Guds gaver.