54. kapitel - Lærere og forældre i fællesskab

  Behovet for en medfølende forståelse. - Lærerne i hjemmet og lærerne i skolen bør have en medfølende forståelse for hverandres arbejde. De bør arbejde harmonisk sammen, besjælede af den samme missionsånd, og sammen stræbe efter at gavne børnene legemligt, sjæleligt og åndeligt og at udvikle karakterer, der vil bestå i fristelsen.

 Forældrene bør huske, at der vil blive udrettet langt mere ved menighedsskolens indsats, hvis de selv gør sig klart, hvilke fordele deres børn kan opnå i en sådan skole, og forener sig helhjertet med læreren. Ved bøn, tålmodighed og selvbeherskelse kan forældrene gøre ende på meget af den uret, som forårsages af utålmodighed og uforstandig eftergivenhed. Forældre og lærer bør sammen tage fat på arbejdet, idet forældrene husker på, at de selv vil blive hjulpet ved tilstedeværelsen af en alvorlig, gudfrygtig lærer i samfundet.

  Splittelse kan tilintetgøre en god indflydelse. - En splittelsens ånd næret i nogle få hjerter vil overføres til andre og tilintetgøre den indflydelse, skolen kunne øve til det gode. Medmindre forældrene er beredvillige til og ivrige efter at samarbejde med læreren for deres børns frelse, er de ikke færdige til, at der kan oprettes en skole iblandt dem.

 Samarbejdet begynder i hjemmet. - Samarbejdet burde begynde med faderen og moderen selv i det daglige liv i hjemmet. De står med et fælles ansvar ved opdragelsen af deres børn, og de burde altid bestræbe sig for at handle i fællesskab. De må overgive sig til Gud og søge hjælp fra ham til at kunne støtte hinanden. De skal lære deres børn at være trofaste mod Gud, trofaste over for, hvad der er rigtigt, og således trofaste over for sig selv og over for alle, som de kommer i berøring med. Når børn har fået en sådan opdragelse, vil de ikke komme til at volde forstyrrelse eller vanskeligheder, når de kommer i skole. De vil være en støtte for deres lærere og et godt eksempel og en opmuntring for deres kammerater.

 Børnene vil bringe indflydelsen fra jeres opdragelse med sig ind i klasseværelset. Når gudfrygtige forældre og gudfrygtige lærere arbejder godt sammen, bliver børnenes hjerter beredt til at nære dyb interesse for Guds værk i menigheden. De dyder, som opelskes i hjemmet, føres ind i menigheden, og Gud bliver æret.

 Hvis forældrene er så optaget af dette livs arbejde og fornøjelser, at de forsømmer en passende opdragelse af deres børn, bliver lærerens arbejde ikke blot meget hårdt og prøvende, men ofte også helt uden frugt. Lærerens gerning er supplerende. - Intet andet har så stor betydning for karakterdannelsen som hjemmets påvirkning. Lærerens gerning bør være supplerende for forældrenes, men den skal ikke indtage dens plads. Med hensyn til alt, hvad der angår barnets velfærd, bør forældre og lærere bestræbe sig for at samarbejde.

 Den oplæring, barnet får i hjemmet, skal være sådan, at den vil være til hjælp for læreren. I hjemmet skal barnet lære betydningen af renlighed, orden og omhu; og denne undervisning skal gentages i skolen.

 Når barnet er gammelt nok til at komme i skole, bør læreren samarbejde med forældrene, og den manuelle oplæring bør fortsætte som en del af skoleundervisningen. Der er mange elever, som protesterer mod denne form for skolearbejde. De mener, at en nyttig beskæftigelse, som det at lære et håndværk, er nedværdigende; men disse har en fejlagtig opfattelse af, hvad sand værdighed er.

  Hjemmet kan blive velsignet på grund af skolen. - Hvis han [læreren] arbejder tålmodigt, alvorligt og udholdende efter Kristi retningslinier, kan det reformatoriske arbejde, som udføres på skolen, brede sig til børnenes hjem og bringe en renere og mere himmelsk atmosfære med sig. Dette er i sandhed et missionsarbejde af højeste rang.

 Den opmærksomme lærer vil kunne finde mange muligheder til at få eleverne til at udvise hjælpsomhed. Særlig af små børn bliver læreren betragtet med næsten ubegrænset tillid og respekt. Hvad han end foreslår i retning af at hjælpe til i hjemmet, påpasselighed med det daglige arbejde eller at tage sig af de syge eller fattige, kan næppe undgå at bære frugt. Og sådan opnås der atter en dobbelt vinding. De venlige forslag får tilbagevirkende kraft. Forældrenes taknemmelighed og samarbejde vil lette lærerens byrde og lyse på hans vej.

  Forældrene kan lette lærerens arbejde. - Hvis forældrene trofast gør deres del, vil lærerens arbejde blive meget lettere. Hans håb og mod vil vokse. Forældre, hvis hjerter er fyldt med Kristi kærlighed, vil afholde sig fra at finde fejl og vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at opmuntre og hjælpe den, de har valgt til lærer for deres børn. De vil være villige til at tro, at han er lige så samvittighedsfuld i sin gerning, som de er i deres.

 Når forældrene forstår deres ansvar, vil der være langt mindre tilbage, som læreren må gøre.

  Forældrene kan blive lærerens rådgivere. - Vi skal tale om Guds kærlighed i vore hjem. Vi skal undervise om den i vore skoler. Guds ords principper skal indføres i hjemmets og skolens daglige liv. Hvis forældrene til fulde forstod deres pligt til at underkaste sig Herrens åbenbarede vilje, ville de blive forstandige rådgivere i vore skoler og i uddannelsesmæssige spørgsmål; for de ville af erfaring fra opdragelsen i hjemmet vide, hvordan man kan gardere sig mod de fristelser, som kommer til børn og unge. Lærere og forældre ville således blive Guds medarbejdere i at opdrage de unge for Himmelen.

 Forældrenes intime kendskab både til børnenes karakter og til deres fysiske særegenheder eller svagheder ville være til hjælp for læreren, hvis han blev delagtiggjort deri. Det må beklages, at så mange ikke gør sig dette klart. De fleste forældre viser kun ringe interesse for at skaffe sig oplysninger om lærerens kvalifikationer og for at samarbejde med ham i hans gerning.

 De [forældrene] må forstå, at det er deres pligt at samarbejde med læreren, at opmuntre til en forstandig disciplin og at bede meget for den, som underviser deres børn.

  Lærerne kan blive forældrenes rådgivere. - Fordi forældrene så sjældent søger at gøre lærerens bekendtskab, er det af så meget større vigtighed, at læreren søger at lære forældrene at kende. Han bør besøge sine elevers hjem og få kendskab til den indflydelse og de omgivelser, som de lever under. Ved personligt at komme i kontakt med deres hjem og deres tilværelse kan han styrke de bånd, der knytter ham til sine elever, og lære, hvordan han med større held kan tage sig af deres forskellige tilbøjeligheder og temperamenter.

 Ved at vise interesse for opdragelsen i hjemmet gør læreren dobbelt gavn. Mange forældre, som er opslugt af arbejde og bekymringer, glemmer deres muligheder for at påvirke deres børn til det gode. Læreren kan gøre meget for at vække disse forældre til at se deres muligheder og deres forrettighed er. Han vil møde andre, for hvem følelsen af deres ansvar er en tung byrde - så ivrige er de for, at deres børn skal blive til gode og nyttige mænd og kvinder. Tit kan læreren hjælpe disse forældre til at kunne bære deres byrder, og ved at rådslå med hinanden kan både lærer og forældre få nyt mod og ny kraft.