66. kapitel - Undervisning i de grundlæggende principper for påklædningen

  En nødvendig del af opdragelsen, - Ingen opdragelse kan være fuldkommen, hvis den ikke giver de rette grundregler med hensyn til påklædningen. Uden en sådan belæring bliver opdragelsen alt for ofte sinket og forvansket. Pyntesyge og afhængighed af moden er nogle af lærerens største rivaler og mest virkningsfulde hindringer.

  Der er ikke anvist nogen bestemt stil - Der er ikke blevet anvist mig nogen bestemt stil som en fast regel for, hvordan alle skal være påklædt.

  Pæn, tiltalende og ren, - De unge bør anspores til at grundlægge rigtige vaner med hensyn til påklædning, så deres ydre kan være pænt og tiltalende. De bør oplæres til at holde deres tøj rent og i god stand. Alle deres vaner bør være sådan, at de gør dem til en hjælp og en trøst for andre.

 Lad påklædningen være passende og sømmelig. Selv om den kun er af et billigt stof, bør den holdes pæn og ren.

  Orden og god smag, - I deres klædedragt undgår de kristne unødvendig pynt og sådant, som bare er til stads. Men deres klæder vil være nette, ikke smagløse, beskedne, men syet således, at det klæder personen og udviser orden og smag.

 En korrekt smag skal man ikke foragte eller fordømme. Om vi vandrer i overensstemmelse med vor tro, vil vi være så enkle i vor klædedragt og så nidkære for gode gerninger, at vi vil blive kendt som lidt ejendommelige. Men når vi taber smagen for orden og nethed i vor klædedragt, går vi i virkeligheden bort fra sandheden, thi sandheden vil aldrig fornedre os, men ophøje os.

 Mine søstre, jeres påklædning taler enten til gunst for Kristus og den hellige sandhed eller til gunst for verden. Hvilken af delene?'

  Smagfulde farver og mønstre. - Der bør vises smag med hensyn til farvevalg. Ensartethed i denne henseende er ønskelig, så vidt det er passende. Man må dog også tage hensyn til hudens farve. Udsøg jer stilfærdige farver. Når der bruges mønstret stof, bør man undgå store og flammende mønstre, der viser forfængeligheden og den pralende overfladiskhed hos den, der vælger dem. Og en underlig smag i sammensætningen af forskellige farver er ikke af det gode.

  Tag holdbarheden og den praktiske anvendelighed i betragtning. - Selvom vore klæder skal være beskedne og enkle, bør de være forarbejdet af godt stof, have tækkelige farver og være praktiske. Man bør tage mere hensyn til deres holdbarhed end til stads og pynt. De bør være varme og yde tilstrækkelig beskyttelse. Om den forstandige kvinde, som nævnes i Ordsprogenes bog, siges der: »Af sne har hun intet at frygte for sit hus, for hele hendes husstand er klædt med dobbelte klæder« (eng. overs.).9

  Det er økonomisk at købe godt stof. - Det er rigtigt at købe godt stof og sy det med omtanke. Det er økonomisk. Men kostbar pynt er ikke nødvendig, og at tillade sig en sådan flothed er at bruge penge på selvtilfredsstillelse, der burde anbringes i Guds værk.

  Husk behovene i Herrens vingård. - Vi bør klæde os pænt og smagfuldt; men, kære søstre, når l køber og syr tøj til jer selv og jeres børn, så tænk på arbejdet i Herrens vingård, der stadig venter på at blive udført.

 Verdens børn ofrer meget på tøj. Men Herren har befalet sit folk at drage bort fra verden og skille sig ud. Farvestrålende eller dyrt tøj passer sig ikke for dem, der bekender sig til at tro på, at vi lever i de sidste dage. . . .

 Vær økonomisk, når du giver penge ud på tøj. Husk, at det, du har på, øver en stadig indflydelse på dem, du kommer i forbindelse med. Bortød ikke penge på dig selv, som er hårdt tiltrængt andre steder. Brug ikke Herrens penge til at tilfredsstille lysten til kostbare klæder.

 En enkel påklædning vidner om personens religion. En enkel påklædning vil få en fornuftig kvinde til at tage sig mest fordelagtig ud.

  Klæd jer, som kristne bør klæde sig - enkelt, og smyk jer med gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig gudsfrygt.

 For at holde trit med meningsløse modeluner mister mange deres sans for naturlig enkelhed og fortrylles af det unaturlige. De ofrer tid, penge, tankekraft og sand sjælelig storhed og helliger sig helt modens krav.

 Kære unge! En tilbøjelighed til at klæde jer efter moden og til at bære slør og guld og andre påhængte prydelser vil ikke over for andre anbefale den religion eller den sandhed, l bekender jer til. Folk med sund dømmekraft vil se på jeres forsøg på at pryde det ydre som beviser på sindets svaghed og et stolt hjerte.

  Ingen upassende stillen til skue. - Jeg vil minde de unge, der pynter sig og sætter fjer i hatten, om, at det var på grund af deres synder, vor frelsers hoved bar den forsmædelige tornekrone. Når l ofrer kostbar tid på at pynte på jeres tøj, husk da, at ærens konge bar en enkel kjortel uden sammensyninger. I, som arbejder jer trætte på at pynte jer selv, bedes have i tanke, at Jesus ofte var træt på grund af uafbrudt arbejde, selvfornægtelse og selvopofrelse for at kunne velsigne de lidende og trængende. . . . Det var for vor skyld, at han med høje råb og tårer opsendte sine bønner til sin Fader. Det var for at frelse os fra netop den stolthed og lyst til forfængelighed og fornøjelser, vi nu hengiver os til, og som fortrænger Jesu kærlighed, at disse tårer blev udgydt, og at vor frelsers ansigt blev mere skæmmet af sorg og kval end nogen andres.

  Unødvendig pynt. - Undvær den unødvendige pynt og læg de penge, der spares på denne måde, til side til Guds værk. Lær at være selvfornægtende, og lær jeres børn det.

  Et punkt tydeliggøres. - Man har ofte spurgt mig, om jeg troede, det var uret at bruge simple linnede kraver. * Jeg har altid svaret: »Nej.« Nogle har taget, hvad jeg har skrevet om kraver, i sin strengeste betydning og påstået, at det er synd at bruge nogen som helst slags krave. Jeg blev vist kostbare kraver og kostbare og unødvendige bånd og kniplinger, som sabbatsholdere brugte og endnu bruger for at pynte sig med og være med på moden. Da jeg omtalte kraver og bånd, var det ikke min hensigt, at man skulle tænke, at ingen slags kraver eller bånd skulle bruges.

 

  Overdreven eller unødvendig pynt. - Vore prædikanter og deres hustruer bør være eksempler, når det gælder enkelhed i påklædningen. De bør gå klædt i pænt, bekvemt tøj af god kvalitet, men undgå enhver form for overdrivelse og pynt, selvom det ikke er dyrt, for disse ting taler ikke til vor fordel. Vi bør opdrage de unge til at gå enkelt klædt, men alligevel pænt. Udelad den ekstra pynt, også selvom den kun koster en bagatel.

  Ikke for syns skyld. - Virkelig dannelse finder ingen tilfredsstillelse i at pynte legemet for syns skyld.

 Bibelen lærer os at være enkle i vor klædedragt. »Ligeså, at kvinder skal pryde sig i sømmelig klædning med blufærdighed og ærbarhed.« l Tim. 2, 9. Dette forbyder os at gå til yderligheder i vor klædedragt, skrigende farver og overdreven pynt. Ethvert forsøg på at vække opmærksomhed ved vor klædedragt og at blive beundret ved samme hører ingensteds hjemme, når der er tale om den beskedne klædedragt, som Guds ord kan bifalde.

 Selvfornægtelse i klædedragt udgør en del af vor kristenpligt. At klæde sig enkelt og at afstå fra at pryde sig med kostbarheder og smykker af enhver art er i overensstemmelse med vor tro. Er vi blandt dem, der indser dårskaben hos verdslige mennesker, når de hengiver sig til overdådighed i påklædning såvel som i lyst til fornøjelser?

  En uforgængelig prydelse sammenlignet med guld og perler. - Der gives en prydelse, som aldrig vil forgå, som vil befordre lykke i livet hernede, og som vil lyse med ufordunklet glans i den endeløse fremtid. Det er en sagtmodig og ydmyg ånds prydelse. Gud har pålagt os at iføre sjælen den kosteligste klædning. . . . I stedet for at søge efter gyldne prydelser til det udvortes ville der blive gjort alvorlige anstrengelser for erhvervelse af den visdom, som er mere værd end fint guld.

 Hvor er guld og perler og kostbart tøj af ringe værdi i sammenligning med Kristi ynde. Den naturlige ynde består i indbyrdes harmoni eller i de forskellige deles harmoniske forhold til hinanden, men den åndelige består i vore sjæles harmoni eller lighed med Jesus. Den vil gøre den, der besidder den, mere dyrebar end guld og sjældnere end Ofirs guld. Kristi ynde er i sandhed et kosteligt smykke. Den opløfter og forædler sin besidder og reflekterer herlighedens stråler til andre, så de også drages hen til lysets og velsignelsens kilde.

  Den ægte skønheds tiltrækningskraft. - Alle har en naturlig tilbøjelighed til snarere at handle følelsesmæssigt end praktisk. I betragtning af denne kendsgerning er det vigtigt, at forældrene i opdragelsen af børnene vejleder og oplærer dem til at elske sandhed, pligt og selvfornægtelse, til at besidde en ædel uafhængighed og til at vælge at gøre det rette, selvom flertallet vælger at gøre det forkerte. . . .

 Hvis de bevarer en sund konstitution og en tiltalende karakter, vil de være i besiddelse af ægte skønhed, som de kan bære med guddommelig ynde. De vil ikke have behov for at smykke sig med noget kunstigt, for det er altid et udtryk for, at den sande morals indre prydelse ikke er til stede. En smuk karakter er værdifuld i Guds øjne. Den skønhed vil virke tiltrækkende, men ikke vildledende. Disse egenskaber er vaskeægte, de falmer aldrig.

 Jesu rene religion kræver af sine efterfølgere den enkle naturlige skønhed og den fine naturlige dannelse og ophøjede renhed frem for den kunstige og uægte.

  Lær børnene at sætte pris på fornuftigt tøj. - Lad os trofast udføre vore hjemlige pligter. Lad jeres børn forstå, at der må herske lydighed i hjemmet. Lær dem at skelne mellem det, der er fornuftigt, og det der er tåbeligt med hensyn til påklædningen, og giv dem pænt og enkelt tøj. Som et folk, der bereder sig på Kristi snarlige genkomst, bør vi give verden et eksempel på en værdig klædedragt, der står i kontrast til dagens fremherskende mode. Gennemdrøft disse ting og læg forstandige planer for, hvad I vil gøre. Gennemfør derefter planerne i jeres familier. Bestem jer for at lade jer lede af højere principper end jeres børns forestillinger og ønsker.

 Hvis vore hjerter er forenede med Kristi hjerte, . . . vil vi ikke tage noget på for at tiltrække os opmærksomheden eller for at skabe diskussion.

  Fremskaf klædeligt tøj, der passer til alder og stilling i livet. - Min søster, knyt dine børn til dig med kærlighedens bånd. Giv dem den rette pleje og opmærksomhed i alle ting. Udstyr dem med klædeligt tøj, så de ikke skammer sig over deres udseende, for det vil skade deres selvrespekt. . . . Det er altid rigtigt at være velplejet og at være hensigtsmæssigt påklædt og sådan, at det passer til din alder og stilling i livet.

  Legemet må ikke snøres sammen. - Tøjet skal sidde godt, så det ikke hindrer blodcirkulationen og heller ikke et frit, dybt og naturligt åndedræt. Fødderne bør være tilstrækkeligt beskyttede mod kulde og fugtighed. Klædt på den måde kan vi motionere i det fri, selv i morgenens eller aftenens dug og efter regn eller sne, uden frygt for at blive forkølede.

  Børnetøj. - Hvis barnets tøj både er varmt, beskyttende og bekvemt, er en af hovedårsagerne til irritabilitet og uro fjernet. Den lille får et bedre helbred, og barnets pleje vil ikke kræve så meget af moderens tid og kræfter.

 Alle strammende klædningsstykker, der hindrer hjertets og lungernes virksomhed, bør undgås. Legemets frie bevægelighed bør ikke på nogen måde hindres af tøj, som trykker eller generer. Barnets klæder bør sidde så løst, at åndedrættet kan foregå frit og uhindret, og tøjet bør sidde sådan, at dets vægt hviler på skuldrene.

  Arme og ben bør dækkes helt. - Der bør vises særligt hensyn til arme og ben, så påklædningen kan være lige så god der som over brystet og hjerteregionen, hvor varmemængden er størst. Forældre, der klæder deres børn, så arme og ben er næsten eller helt bare, ofrer deres børns helbred og liv for modens skyld. Hvis arme og ben ikke er lige så varme som kroppen, bliver blodomløbet ikke ensartet. Når arme og ben, der sidder langt fra de livsvigtige organer, ikke er ordentligt klædte, bliver blodet presset op i hovedet" og forårsager hovedpine eller næseblod; eller der kommer en fyldtheds fornemmelse omkring brystet, der fremkalder hoste eller hjertebanken på grund af for meget blod der; eller maven får for meget blod, hvilket giver fordøjelsesbesvær.

 For at følge moden klæder mødre deres børn, så arme og ben næsten er helt bare. Køligheden tvinger blodet ud af dets naturlige bane og ind i de indre organer, så blodcirkulationen ændres og der fremkaldes sygdom. Vor skaber skabte ikke lemmerne til at være ubeskyttede sådan som ansigtet. Herren. . . drog også omsorg for, at ben og fødder fik store blodårer og nerver, så de kunne rumme meget af livs strømmen, så lemmerne kunne være lige så varme som kroppen. Arme og ben bør være så godt påklædte, at det får blodet til at strømme til.

 Satan har fundet på de moder, hvor lemmerne er blottede og køligheden tvinger blodet bort fra dets oprindelige bane. Og forældre bøjer sig ved modens alter og klæder deres børn, så blodårer og nerver trækker sig sammen, så de ikke opfylder Guds hensigt med dem. Følgen bliver almindeligvis kolde hænder og fødder. Forældre, der følger moden i stedet for forstanden, vil have et regnskab at gøre op med Gud for på denne måde at have ødelagt børnenes helbred. Hyppigt ofres selve livet for modens gudinde.

  Forskel på mænds og kvinders klædedragt. - Der er en stadigt voksende tendens til at få kvindens påklædning og udseende til at ligne det andet køn så meget som muligt og til at forme deres klædedragt i lighed med mændenes, men Gud kalder det en vederstyggelighed. Kvinder bør være »værdigt klædte med blufærdighed og ærbarhed« l Tim. 2, 9. . . .

 Gud har bestemt, at der skal være tydelig forskel på mænds og kvinders påklædning, og han har anset sagen for at være tilstrækkelig betydningsfuld til at give bestemte anvisninger derpå; for den samme påklædning til begge køn ville skabe forvirring og stærkt øget kriminalitet.

  Påklædning i kirken. - Lad ingen vanære Guds hellige hus ved en prangende klædedragt.

 Alle burde have undervisning om, at de bør være propre, renlige og ordentlige i deres påklædning, men ikke hengive sig til den udvortes prydelse, som er ganske upassende i helligdommen. Ingen bør klæde sig for at stille sig til skue, da dette ansporer til mangel på ærbødighed. Folkets opmærksomhed bliver ofte optaget med denne eller hin fine beklædningsgenstand, og således opstår der tanker, som ikke burde få rum i de tilbedendes hjerter. Man skal tænke på Gud og tilbede ham, og alt, hvad tanken beskæftiger sig med, og alt, hvad der leder sindet bort fra den højtidelige, hellige tjeneste, er anstødeligt for ham. At stille sig til skue med sløjfer og bånd, flæser og fjer samt smykker af guld og sølv er en art afguderi, ganske upassende i den hellige gudstjeneste.

 Nogle har fået den ide, at de må forsømme deres påklædning for at opnå den adskillelse fra verden, Guds ord forlanger. Der findes en gruppe søstre, der mener, at de efterlever princippet med adskillelse fra verden, når de om sabbaten møder op i de helliges forsamling for at tage del i tilbedelsen af Gud iført en almindelig solhat og det samme tøj, de har haft på ugen igennem. Og nogle mænd, der bekender sig til at være kristne, betragter påklædningen i det samme lys. Disse mennesker samles med Guds folk på sabbaten iført sjusket siddende, støvet og snavset tøj, der endda kan have gabende flænger.

 Hvis denne gruppe havde en aftale om at skulle møde en ven, der var æret i verden, og som de ønskede en særlig begunstigelse af, så ville de gøre en anstrengelse for at kunne træde frem for ham i det bedste tøj, der kan fås; for denne ven ville blive fornærmet, hvis de kom til ham med uredt hår og med tøjet snavset og i uorden. Alligevel mener disse mennesker, at det er lige meget, hvilket tøj de har på, eller hvilken forfatning de er i, når de møder op om sabbaten for at tilbede den store Gud.

  Påklædningen er ikke stridens æble. - Der er ingen grund til at gøre spørgsmålet om påklædningen til det vigtigste i jeres religion. Der findes noget bedre at tale om. Tal om Kristus. Og når hjertet omvender sig, vil alt, som ikke er i overensstemmelse med Guds ord, forsvinde.

 Det er ikke din påklædning, der gør dig dyrebar i Herrens øjne. Det er den indre prydelse, Åndens dyder, de venlige ord og den betænksomme hensynsfuldhed mod andre, Gud værdsætter.

 Ingen skal være samvittighed for en anden, men være et værdigt eksempel. - Støt ikke den gruppe, hvis religion koncentrerer sig om tøj. Enhver bør studere skrifternes tydelige lære om enkel påklædning og ved trofast lydighed mod denne lære stræbe efter at være et værdigt eksempel for verden og for de nye i troen. Gud ønsker ikke, at et menneske skal være samvittighed for en anden.

 Tal om Jesu kærlighed og ydmyghed, men tilskynd ikke brødrene og søstrene til at give sig af med at finde fejl ved hinandens påklædning eller udseende. Der er nogle, for hvem det er en fornøjelse, og når deres tanker vendes i den retning, føler de, at de skal være menighedens kedelflikkere. De bestiger dommersædet, og så snart de ser en af deres brødre og søstre, søger de efter noget at kritisere. Dette er en af de mest effektive måder at blive snæversynet på og lille af åndelig vækst. Gud ønsker, at de skal forlade dommersædet, for han har aldrig sat dem der.

  Hjertets indstilling må være rigtig. - Hvis vi er kristne, må vi følge Kristus, også selvom den vej, vi skal vandre, skærer lige igennem vore naturlige tilbøjeligheder. Det er ingen nytte til at fortælle dig, at du ikke må bære dette eller hint, for hvis dit hjerte nærer kærlighed til disse ligegyldige ting, vil det blot være som at pille bladene af et træ, hvis du lægger dine prydelser. Det naturlige hjertes tilbøjeligheder vil gøre sig gældende på ny. Du må selv have en samvittighed.

  Hvorfor mange samfund har mistet deres kraft. - Den menneskelige forstand har altid søgt at bortforklare eller tilsidesætte den enkle direkte undervisning fra Guds ord. I enhver tidsalder har der været en majoritet af mennesker, der har bekendt sig til at være Kristi efterfølgere, som har ringeagtet de forskrifter, der medfører selvfornægtelse og ydmyghed, som kræver beskedenhed og enkelhed, både hvad samtale, opførsel og klædedragt angår. Resultatet har altid været det samme: afstandtagen fra evangeliets undervisning leder til antagelse af moder, skikke og verdslige principper. Virkelig gudfrygtighed må vige pladsen for død formalisme. Guds nærværelse og kraft findes hos en klasse af ydmyge tilbedere, som har trukket sig bort fra disse kredse, der elsker verden, og de er villige til at adlyde Den hellige Skrifts undervisning. Generation efter generation har der været sådanne, som har indtaget dette standpunkt. Forskellige samfund er opstået, det ene efter det andet, men når de har forladt deres første enkelhed, har de tabt den kraft, de besad i begyndelsen.

  Guds ord er rettesnoren. - Alt, hvad der vedrører påklædningen, bør nøje overvåges og strengt afpasses efter den bibelske regel. Moden har været den gudinde, som har behersket verden udenfor, og den får tit indpas i menigheden. Menigheden bør gøre Guds ord til sin rettesnor, og forældre bør tænke med alvor på denne sag. Når de ser deres børn vise tilbøjelighed til at følge verdslige moder, bør de, ligesom Abraham gjorde, resolut byde deres husstand efter sig. Foren dem med Gud i stedet for at forene dem med verden.