En malende skildring af dommens dag. - Engang havde jeg en drøm, hvor jeg så en stor skare samlet. Pludselig blev himlen sort. Tordenen rullede og lynene glimtede, og en stemme højere end den kraftigste torden rungede gennem himmel og jord og sagde: »Det er sket.« Blege i ansigtet sprang en del af skaren frem med et fortvivlet klageskrig og råbte: »Åh, jeg er ikke rede.« »Hvorfor er I ikke rede?« lød spørgsmålet. »Hvorfor har I ikke udnyttet de anledninger, jeg nådigt gav jer?« Jeg vågnede med råbet ringende i mine ører: »Jeg er ikke rede. Ikke frelst - fortabt! fortabt! evigt fortabt!«
Lad os i betragtning af de alvorlige ansvar, der hviler på os, tænke på fremtiden, for at vi må kunne forstå, hvad vi skal gøre for at kunne gå den i møde. Vil vi på den dag blive stillet over for vor ligegyldighed og foragt for Gud og hans nåde og vor afvisning af hans sandhed og kærlighed? Ved det højtidelige stævne på den yderste dag vil grunden til synderens fordømmelse blive oplæst i universets påhør. For første gang vil forældre høre om hemmelighederne i deres børns liv. Børn vil få at se, hvor mange forseelser de begik imod deres forældre. Alle hjertets hemmeligheder og bevæggrunde vil blive afsløret, for det, der er skjult, skal blive åbenbaret. De, som har lavet sjov med det højtidelige ved dommen, vil blive alvorlige, når de står over for den forfærdelige realitet.
De, som har foragtet Guds ord, vil da stå over for ophavsmanden til det inspirerede ord. Vi kan ikke tillade os at leve uden at regne med dommens dag. For skønt den længe er blevet udsat, er den nu nær, ja nær for døren og kommer hastigt. Ærkeengelens basun vil snart opskræmme de levende og vække de døde. På den dag vil de onde blive skilt fra de gode, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.
Når Gud spørger: »Hvor er børnene?« - Forældre, som har forsømt de ansvar, Gud har pålagt dem, vil lære deres forsømmelighed at kende i dommen. Der vil Herren spørge: »Hvor er de børn, jeg gav jer at opdrage for mig? Hvorfor er de ikke ved min højre side?« Mange forældre vil da indse, at en uforstandig kærlighed gjorde dem blinde for børnenes fejl og tillod dem at udvikle en karakter, der var uegnet for Himmelen. Andre vil indse, at de ikke brugte tid på børnene og viste dem opmærksomhed, kærlighed og medfølelse. Deres pligtforsømmelse gjorde børnene til det, de blev.
Forældre, Gud nåde jer, hvis I forspilder jeres anledninger; for på dommens dag vil Gud sige: »Hvad har du gjort med min hjord, mine dejlige får?«. . .
Sæt nu du kom i Himmelen, og ingen af dine børn var der. Hvordan skulle du da kunne sige til Gud: »Se, her er jeg, Herre, og de børn, du gav mig.« Himmelen mærker sig forældrenes forsømmelighed. Den står optegnet i Himmelens bøger.
Familierne vil passere revy for Gud. - Hvilket syn det vil være, når forældre og børn mødes til det afsluttende regnskab! Tusinder af børn, som har været slaver af begær og nedværdigende laster, hvis liv var moralske vrag, vil da stå ansigt til ansigt med forældrene, der gjorde dem til det, de blev. Hvem andre end forældrene må bære dette frygtelige ansvar? ødelagde Herren de unge? Ah nej! Han skabte dem i sit billede, lidet ringere end englene. Hvem har da udført den frygtelige gerning at forme karakteren for livet? Hvem ændrede deres karakter, så de ikke har Guds præg, men må være evigt adskilte fra hans nærværelse som urene, der ikke kan være blandt rene engle i en hellig Himmel? Blev forældrenes synder overført til børnene som fordærvede lyster og begær? Blev værket fuldført af en forlystelsessyg moder, der forsømte at opdrage dem ordentligt i overensstemmelse med det forbillede, der var givet hende? Lige så sikkert som de er til, vil alle disse mødre komme til at passere revy for Gud.
Himmelen har optegnelser i billeder. - Forældre og børn bør tænke på, at de dag for dag former en karakter, og at deres karaktertræk bliver nedfældet i Himmelens bøger. Gud tager billeder af sit folk lige så sikkert som kunstneren tager billeder af mænd og kvinder og overfører ansigtstrækkene til den blanke plade. Hvilket billede ønsker I at frembringe? Forældre, besvar spørgsmålet! Hvilket billede vil mesteren blandt kunstnere gengive af jer i Himmelens bøger? . . . Dette må vi afgøre nu. Når døden kommer, vil der ikke være tid til at rette de skæve træk i karakteren.
Det burde være en yderst vigtig sag for enhver af os. Hver dag bliver vi portrætteret for tid og evighed. Enhver bør sige: »Der bliver taget et billede af mig i dag.«Spørg dig selv hver dag, hver time: »Hvordan lyder mine ord i englenes øren? Er de som æbler af guld i skåle af sølv, eller er de som ødelæggende hagl, der slår og sårer?« . . .
Billedet af, hvad vi er, udgøres ikke blot af vore ord og handlinger, men også af vore tanker. Enhver sjæl bør derfor være god og gøre godt. Lad det billede, der tages af dig, blive sådan, at du ikke vil komme til at skamme dig. Enhver følelse, vi nærer, sætter sit præg på ansigtet. Gud hjælpe os til at gøre vor personlige historie i familien til det, vi ønsker den skal være i de himmelske optegnelser.
Har I været ligegyldige? - Hvor ville jeg ønske, at forældrene ville tage sig af deres børns evige vel, og at de ville påtage sig denne opgave under bøn med omhu. De bør spørge sig selv: Har vi været ligegyldige? Har vi forsømt denne højtidelige opgave? Har vi tilladt, at vore børn er blevet et bytte for Satans fristelser? Har vi ikke et alvorligt regnskab at gøre op med Gud, fordi vi har tilladt vore børn at bruge deres talenter, deres tid og deres indflydelse til at modarbejde sandheden og Kristus? Har vi ikke forsømt vor pligt som forældre og bidraget til, at tallet på Satans undersåtter er blevet forøget?
Hvis mødre forsømmer at opdrage deres børn ordentligt, vil deres forsømmelighed ramme dem selv ved at gøre deres bekymring og rådvildhed større, end den ville være blevet, hvis de havde givet sig tid til med tålmodig omsorg at opdrage deres børn til lydighed og ærbødighed. I den sidste ende betaler det sig for mødrene først og fremmest at tage børnenes karakterdannelse i betragtning for at tjørnene ikke skal slå rod og brede sig.
Børn vil fordømme utro forældre. - Guds forbandelse vil visselig hvile over utro forældre. Ikke alene planter de torne, der vil såre dem hernede, men de må møde deres egen utroskab, når den himmelske ret sættes. Mange børn vil stå op i dommen og fordømme deres forældre for ikke at have holdt dem i ave og give dem skylden for deres undergang. Forældrenes falske medfølelse og blinde kærlighed leder dem til at undskylde deres børns fejl og forbigå dem uden tilrettevisning, og som følge deraf går deres børn fortabt, og ansvaret for deres sjæle vil hvile på de utro forældre.
Børn vil hylde trofaste forældre. - Når retten bliver sat og bøgerne opladte, når den store dommer udtaler sit »vel gjort«, og udødelighedens krone sættes på sejrvinderens hoved, er der mange, som i hele universets påsyn vil løfte deres kroner af og pege hen til deres moder og sige: » Ved Guds nåde gjorde hun mig til det, jeg er. Hendes undervisning_ hendes bønner har medført min evige frelse.«
Resultatet af en god opdragelse vil vise sig. - Der skal alle de, der har arbejdet med uselviskhed, se frugten af deres møje. Man vil komme til at se resultatet af alle rigtige grundsætninger og hver ædel dåd. Noget af dette ser vi allerede her. Men hvor lidet af frugten af verdens ædleste handlinger viser sig her i livet for den, der har udøvet dem! Hvor mange slider ikke uselvisk og utrætteligt for dem, der står uden for deres rækkevidde og kendskab! Forældre og lærere sover ind til den sidste hvile, mens deres livsgerning tilsyneladende har været forgæves. De ved ikke, at deres troskab har lukket op for kilder af velsignelse, der aldrig vil holde op med at strømme. Kun ved tro ser de børn, som de har opdraget, blive en velsignelse og en inspiration for deres medmennesker, ser denne indflydelse gentage sig tusindfold. . . . Mennesker sår den sæd, som andre høster en rig frugt af efter deres død. De planter træer, for at andre kan spise deres frugt. De har nok i her at vide, at de har sat gode kræfter i gang. I det kommende liv vil alle disses handlinger og eftervirkningerne heraf komme frem for dagens lys.
Forældre kan tage deres børn med sig til det forjættede land. - Gud har ladet lyset fra sin trone skinne på livets vej. En skystøtte om dagen og en ildsøjle om natten går foran os ligesom foran det gamle Israel. I dag har kristne forældre samme forret, som Guds gamle ejendomsfolk havde: at kunne tage deres børn med sig til det forjættede land.
I ønsker en gudfrygtig husstand. I ønsker gudfrygtige børn. I ønsker at tage dem med op til stadens porte og sige: »Herre, her er jeg og de børn, du gav mig.« De kan være vokset op til modne mænd og kvinder, de er dog alligevel jeres børn. Jeres opdragelse og jeres årvågenhed over dem er blevet velsignet af Gud, til de stod som sejrvindere. Nu kan I sige: »Herre, her er jeg og børnene.«
Brudte familiebånd vil atter blive knyttet. - Kristus vil komme i skyerne og med megen herlighed. En stor skare strålende engle vil ledsage ham. . . . .Han vil komme for at hædre dem, der har elsket ham og holdt hans bud, og for at tage dem til sig. Han har hverken glemt dem eller sine løfter. Atter vil familiebåndene blive knyttet.
Trøst for en sørgende moder. - Du spørger, om dit lille barn vil blive frelst. Kristi ord giver dig svaret: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre, thi Guds rige hører sådanne til.« Husk på profetien: »Så siger Herren: En klagerøst høres i Rama, bitter gråd, Rakel begræder sine børn, vil ikke trøstes over sine børn. . . . Så siger Herren: Din røst skal du holde fra gråd, dine øjne fra tårer, thi der er løn for din møje, lyder det fra Herren; fra fjendeland vender de hjem; og der er håb for din fremtid, lyder det fra Herren, børn vender hjem til deres land.«
Dette løfte gælder dig. Du kan finde trøst og stole på Herren. Herren har ofte belært mig om, at mange små vil blive lagt i graven før trængselstiden. Vi vil få vore børn at se igen. Vi vil møde dem og kunne kende dem i Himmelens sale. Sæt din lid til Herren og vær ikke ængstelig.
Børn vil blive lagt i mødrenes arme. - Vidunderlige frelse, som vi så længe har talt om, som vi så længe har håbet på og med forventning forsøgt at forestille os, men som vi aldrig til fulde har forstået!
De levende retfærdige forvandles »i et nu, i et øjeblik«. Ved lyden af Guds stemme blev de herliggjort. Nu bliver de udødeliggjort og bortrykket sammen med de opstandne hellige for at møde Herren i luften. Engle »samler hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser«. Hellige engle lægger små børn i deres mødres arme. Venner, som for længe siden blev skilt ved døden, forenes atter for aldrig at skilles mere, og med jubelsange drager de sammen op til Guds stad.
Den længe ventede dag. - Fra det øjeblik, da det første menneskepar med sorg måtte forlade Eden, har troens børn ventet på, at den Forjættede skulle komme, knuse fjendens magt og føre dem tilbage til det tabte Paradis.
Himmelen vil ikke være dyr, selvom vi opnår den gennem lidelse. . . . Da jeg så, hvad vi må være for at kunne arve herligheden, og derefter så, hvor meget Jesus havde lidt for at skaffe os en så rig arv, bad jeg om, at vi måtte blive døbt til Kristi lidelser, at vi ikke måtte vige tilbage for prøvelser, men bære dem med tålmodighed og glæde, da vi ved, hvad Jesus har lidt, for at vi ved hans fattigdom og lidelse kunne blive rige.
Himmelen er alt værd! - Himmelen er alt værd for os! Her må vi ikke løbe nogen risiko. Her må vi ikke lade det være overladt til tilfældigheder. Vi må vide, at Herren har beordret ethvert skridt, vi tager. Måtte Gud hjælpe os i den vigtige gerning at vinde sejr! Han har kroner til dem, der sejrer. Han har hvide klæder til de retfærdige. Han har en evig, herlig verden til dem, der søger herlighed, ære og uforkrænkelighed. Enhver, der træder ind i Guds stad, vil gøre det som sejrherre. Han vil ikke træde ind som en dødsdømt forbryder, men som et Guds barn. Og velkomsten til enhver, som træder derind, lyder: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.« Matt. 25, 34.18
Delagtige i Kristi glæde. - På begge sider af porten ser vi ledsagende engle; og når vi går ind, siger Jesus: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.« Her beder han dig tage del i hans glæde, og hvori består den? Det er glæden over at se det, der har voldt jeres sjæl møje, fædre! Det er glæden, mødre, over at se jeres anstrengelser blive belønnet. Her er jeres børn med livets kroner på deres hoveder, og Guds engle, som udødeliggør navnene på de mødre, der ved deres bestræbelser vandt børnene for Jesus Kristus.
Sejrens herlige dag. - Nu er menigheden en kæmpende menighed. Nu står vi over for en verden, som er i mørke og næsten fuldstændig i afguderiets vold, men den dag kommer, da striden vil være endt og sejren vundet. Guds vilje skal ske på Jorden, som den sker i Himmelen. . . . De vil alle udgøre en lykkelig, forenet familie, som er iført lovprisningens og taksigelsens klædning - Kristi retfærdigheds kappe. 1 sin betagende skønhed vil hele naturen bringe Gud hyldest og tilbedelse. Verden vil bade sig i Himmelens lys. Månens lys skal være som Solens lys, og Solens lys skal være syv gange så klart, som det nu er. Årene vil forløbe i glæde. Over alt dette vil morgenstjernerne råbe af fryd, medens Gud og Kristus i forening vil forkynde: »Synden skal ikke være mere, ej heller døden skal være mere.«
Disse skildringer fra Guds egen hånd af den fremtidige herlighed bør være dyrebare for Guds børn. . . .
Disse usynlige herligheder burde vi altid holde os for øje. Det er på denne måde, vi bliver i stand til at vurdere de evige og de timelige ting på rette måde. Det er dette, som giver os kraft til at påvirke andre til at søge et højere liv.
Vil Gud sige: » Vel, du gode og tro tjener«? - Når du står foran den store hvide trone, vil dit arbejde vise sig, som det er. Bøgerne er lukket op, og optegnelserne om hver enkelts liv er gjort kendt. Mange i den vældige skare er uforberedte på det, der åbenbares. Med overraskende tydelighed vil disse ord nå nogles ører: » Du er vejet på vægten og fundet for let.« På den dag vil dommeren sige til mange forældre: »1 havde mit ord, som klart fremholdt jeres pligt. Hvorfor adlød 1 ikke dets undervisning? Vidste I ikke, at det var Guds stemme? Bød det jer ikke at ransage skrifterne, for at I ikke skulle komme på afveje? I har ikke blot styrtet jeres egne sjæle i fordærv, men også vildført mange andre ved jeres foregivne gudsfrygt. I har ikke lod og del sammen med mig. Gå bort; gå bort.«
En anden skare står blege og skælvende og håber på Kristus og er alligevel knuget af en fornemmelse af deres egen uværdighed. Med glædestårer og taknemmelighed hører de Mesterens anerkendelse. Dagene med uafbrudt slid, med tunge byrder og med kval og frygt er glemt, da en stemme, skønnere end lyden af englenes harper, udtaler ordene: »Vel, du gode og tro tjener; gå ind til din herres glæde.« Der står den frelste skare med sejrens palmegrene i hænderne og med kroner på hovedet. Det er dem, som ved trofast og alvorlig indsats har opnået at blive skikkede for Himmelen. Det livsværk, som blev udført på Jorden, blev i de himmelske sale anerkendt som en gerning, der var vel gjort.
Med usigelig glæde ser forældrene kronen, dragten og harpen, som gives deres børn. Håbets og frygtens dage er forbi. Sæden, som blev sået under bøn og tårer, kan have set ud til at være blevet sået forgæves, men høsten bjærges med glæde til sidst. Deres børn er blevet frelst. Fædre og mødre, skal jeres børns stemmer hæve sig i jubelsangen på den dag?