Herrens frygt er visdoms begyndelse. Mange unge indser ikke nødvendigheden af at udnytte hele deres kraft ved at yde deres bedste til alle tider og under alle forhold. De har ikke Gudsfrygt for øje, og deres tanker er ikke rene og ophøjede.
Hele himmelen er vidende om enhver tanke og enhver handling. Jeres handlinger kan være skjulte for jeres omgivelser; men de er genstand for englenes undersøgelser. Englene har fået befaling til at hjælpe dem, som kæmper for at vinde sejr over enhver dårlig vane og holder sig borte fra Satans snarer.
Hel retskaffenhed.
Man bedømmer ikke, som man skulle, den omdannende indflydelse, som selv små onde handlinger, de mindste ukorrekthjer, har på karakteren. De største og mest ophøjede principper åbenbarer Guds ord for os. De er blevet givet os for at styrke ethvert forsøg på at gøre det gode, på at kontrollere sindet og holde det i ligevægt og for at få os til at stræbe efter at nå et højt mål.
I beretningen om Josef, Daniel og hans medbrødre ser vi, hvorledes sandheden som den gyldne tråd binder ungdommen til Guds trone. Intet kunne lokke dem til at vende sig bort fra deres retskafne bane. De satte yndest hos Gud højere end kongers yndest, og Gud elskede dem og dækkede dem med sit skjold. På grund af deres helhjertede retskaffenhed, på grund af deres faste beslutning om at ære Gud fremfor nogen jordisk magt, viste Gud dem særlig ære fremfor andre mennesker. De blev æret af Herren, Hærskarers Gud, hvis kraft viser sig i alle hans hænders gerning, det være sig i himmelen her oventil som hernede på jorden. Disse ynglinge skammede sig ikke ved at vise kulør. Selv i kongens palads bekendte de i ord, vaner og opførsel deres tro på Herren, himmelens Gud. De nægtede at bøje sig for nogen jordisk befaling, som ikke var til Guds ære. De fik styrke fra himmelen til at bekende deres forbindelse med Gud.
I skulle være rede til at følge disse ædle ynglinges eksempel. Skam jer ikke ved at vise kulør; ifør jer hans kendetegn og lad mennesker og engle se dem. Lad jer ikke påvirke af falsk beskedenhed eller falsk forsigtighed, som måtte lede jer til en fremgangsmåde, der er i modstrid med dette råd. Ved velvalgte ord og en rigtig handlemåde, ved jeres velanstændighed og jeres oprigtige fromhed bør I aflægge en bekendelse om jeres tro, idet I er fast besluttede på, at Kristus skal sidde på tronen i jeres sjæls tempel, og idet I uden forbehold lægger jeres talenter ved hans fødder, så de kan blive brugt i hans tjeneste.
Fuldkommen helligelse.
For jeres nærværende og evige vels skyld er det bedste, I kan gøre, at stille jer helt på rettens side, så at verden kan vide hvor I står. Mange har ikke helt overgivet sig til Guds sag, og deres vaklende stilling er i sig selv en årsag til svaghed og en anstødssten for andre. Som følge af svage principper, der jo ikke er helligede, rives de af fristelsens flodbølger bort fra det, de ved er rigtigt; og de gør ingen hellige bestræbelser på at overvinde alt, som er forkert, så at de ved den retfærdighed, der tilregnes os gennem Kristus, kunne udvikle en retskaffen karakter.
Verden har ret til at vide, netop hvad der forlanges af ethvert forstandigt menneskeligt væsen. Den, der er en virkelig legemliggørelse af faste bestemte og retskafne principper, vil være en levende kraft blandt sine omgivelser og vil påvirke andre ved sin kristendom. Der er mange, som hverken tænker på eller forstår, hvor stor en indflydelse hver enkelt udøver enten til det gode eller det onde. Enhver gransker må forstå, at de principper, som han tilegner sig udøver en levende og omskabende indflydelse på karakteren. Den, som antager Kristus som sin personlige Frelser, vil elske Jesus og alle dem, for hvem Kristus døde; for Kristus vil da i ham blive en kilde af levende vand der vælder frem til evigt liv. Han vil uden forbehold underkaste sig Kristi ledelse.
Håndhæv jeres frihed.
Gør det til jeres leveregel, en regel som ingen fristelser eller personlige interesser kan rive jer bort fra at ære Gud, fordi han "således elskede ... verden, at han gav sin søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv." Gud kalder på jer, som er forløste væsener med moralsk frihed og løskøbte for en uendelig stor pris, og beder jer håndhæve jeres frihed og som frie borgere i det himmelske rige bruge de kræfter, Gud har givet jer. Forbliv ikke længere i syndens trældom, men vis som tro undersåtter af Kongers Konge jeres lydighed imod Gud. Vis, at I gennem Jesus Kristus er værdige til den hellige tillid, som Herren har æret jer med, idet han tildelte jer liv og nåde. I skal nægte at lade jer undertrykke af det ondes indflydelse. Som Kristi soldater må vi betænksomt og forstandigt under alle forhold antage hans betingelser for frelse, opelske gode principper og efterleve dem. Den Guddommelige visdom skal være en lygte for jeres fod. Vær tro mod jer selv og vær tro imod Gud. Alt, som kan rystes, vil blive rystet; men står i rodfæstet og grundfæstet i sandheden, vil I forblive iblandt de ting, der ikke kan rystes. Guds lov er grundfæstet og uforanderlig, for den er et udtryk for Jehovas karakter. Bestem jer til hverken ved ord eller indflydelse at kaste den mindste skam over hans autoritet.
Fuldkommen overgivelse.
At have Kristi religion betyder, at I helt og holdent har overgivet jer med alt, I har, til Gud og indvilget i Helligåndens ledelse. Moralsk kraft vil blive tildelt jer gennem Helligåndens gave, og I vil da ikke blot have de talenter, som tidligere er blevet betroet jer til at tjene Gud med, men deres virkekraft vil blive yderligere forøget. Idet I overgiver hele jeres kraft til Gud vil jeres livs opgaver blive meget forenklede. Det formindsker og fjerner i tusindvis af kampe med det naturlige hjertes lidenskaber. Religion er som en gylden tråd, der binder både unges og ældres sjæle til Kristus. Derved bringes de villige og lydige sikkert over mørke og indviklede stier til Guds stad.
Der er unge mennesker, som kun har almindelige evner, men som alligevel ved undervisning og uddannelse af lærere, som er påvirket af høje og ædle principper, efter uddannelsens afslutning vil vise sig at være egnet til at virke i en ansvarsfuld stilling, hvortil Gud har kaldet dem. Der er dog også unge mennesker, for hvem det vil mislykkes, fordi de ikke har bestemt sig til at overvinde naturlige tilbøjeligheder og ikke vil lytte til Guds ords stemme. De har ikke beskyttet deres sjæle imod fristelser og bestemt sig til at gøre deres pligt, hvad det end må koste. De kan sammenlignes med den, der på en farefuld rejse nægter at modtage nogen fører eller vejledning, der kunne hjælpe ham til at undgå ulykke eller undergang; men i stedet fortsætter på en bane, der fører til ødelæggelse.
Afgør jeres skæbne.
Hvor ville jeg ønske, at enhver var klar over, at han selv bestemmer sin skæbne! Din lykke i dette liv så vel som dit evige liv afhænger af dig selv. Om du selv vil det, kan du få kammerater, som ved deres indflydelse vil prøve på at svække dine tanker, ord og din moral. Du kan give begæret og lidenskaberne frie tømmer, kan foragte autoritet, føre dårlig tale og nedværdige dig dybest muligt. Din indflydelse kan være af en sådan art, at den smitter andre, og du kan forårsage deres undergang, som du kunne have ledet til Kristus. Du kan trække andre bort fra Kristus, fra rettens vej, fra hellighed og fra himlen. På dommens dag kan da fortabte sjæle pege på dig og sige: "Var jeg blot ikke blevet påvirket af ham, ville jeg ikke have snublet og gjort nar af religionen. Han kendte lyset og vejen til himlen. Jeg var uvidende og gik med bind for øjnene ad vejen til undergang." Hvad svar kan vi give på en sådan anklage? Hvor vigtigt er det da ikke, at enhver nøje overvejer, hvor han leder sjæle hen. Vi står lige over for evigheden, og hvor omhyggeligt bør vi da ikke beregne resultatet af vor indflydelse. Vi må aldrig slippe evigheden af tanke, men vænne os til stadig at spørge os selv, vil denne fremgangsmåde være velbehagelig i Guds øjne? Hvorledes vil mine handlinger påvirke deres sind, som har meget mindre lys og forståelse af hvad der er rigtigt?
Hjerteransagende spørgsmål.
Jeg ville ønske, at ungdommen ville studere skrifterne og gøre, som de mener, Kristus ville have gjort under lignende omstændigheder! Vore anledninger til at modtage undervisning fra himmelen har givet os store ansvar og i dybeste alvor burde vi spørge: vandrer jeg i lyset? Går jeg fremad på den rette vej i overensstemmelse med det store lys, der er blevet mig betroet, træder jeg lige spor med mine fødder, "for at ikke det lamme skal vrides af led, men snarere helbredes?" ...
Vi burde være gennemsyrede af en dyb og stedsevarende følelse af sandhedens værdi, hellighed og autoritet. Kære unge, de klare stråler fra det himmelske lys skinner på jeres vej, og jeg beder jer om at udnytte jeres anledninger til det yderste. Modtag og hold fast ved enhver lysstråle fra himmelen, for da vil jeres sti blive oplyst mere og mere indtil højlys dag. - The youth`s instructot 2 Feb. 1893.