EVANGELISME
Evangelism s. 126.127. "De store byer skal advares, men, min bror, ikke alle de metoder, som du bruger i dette arbejde, er rigtige. Du tror, at du. har frihed til at bruge alle de penge, som du har lyst til, for at få folks opmærksomhed. Men husk at i Herrens vingård er der mange, mange steder, der skal arbejdes, og at der er brug for hver eneste krone.
Gud kan ikke lide dit store brug af midler på annoncering af dine møder og din stillen til skue i andre dele af dit arbejde. Al den stillen til skue er ikke i harmoni med Guds Ords principper. Han bliver vanæret ved dine dyre forberedelser. Til tider gør du det, som er fremstillet for mig som det samme som at "skære vilde agurker og putte i gryden".
Denne stillen til skue får sandheden til at smage alt for stærkt. Mennesker bliver ophøjet. Sandheden bliver ikke fremmet men hindret. Fornuftige mænd og kvinder kan se, at de teater fremførelser ikke er i harmoni med det højtidelige budskab, som du har."
9 Testimonies s. 142.143. "Udfør dit arbejde i ydmyghed. Løft dig aldrig højere end Kristi evangeliums enkelhed. Det er ikke ved at stille til skue, men ved at ophøje Kristus, den syndstilgivende frelser, at du vil finde fremgang i sjælevinding. Idet du arbejder for Gud i ydmyghed og hjertets beskedenhed, vil Han åbenbare sig selv for dig.
Præsten kan ved brug af diagrammer, symboler og forskellige præsentationer gøre sandheden klar og tydelig. Dette er en hjælp og i harmoni med Guds Ord; men når en arbejder gør sit arbejde så dyrt, at andre ikke er i stand til at skaffe tilstrækkelige midler til at underholde ham i marken, arbejder han ikke i harmoni med Guds plan. Arbejdet i de store byer må udføres efter Kristi metode, og ikke ved brug af teater forestillinger. Det er ikke en teaterfremførelse, der ærer Gud; men en fremstilling af sandheden i Kristi kærlighed.
Giv ikke afkald på sandhedens ophøjethed og virkningsfuldhed ved indledende ting, der ligner verdens metoder mere end himlens. Lad ikke dine tilhørere tro at du holder møder for at fortrylle deres sanser med musik og andre ting, men for at prædike sandheden i al dens alvor, så at de må tage imod den som en advarsel, idet den vækker dem af deres dødelige søvn af vellevned. Det er den rene sandhed, der ligesom et skarpt tveægget sværd skærer begge veje. Det er det, der vil vække dem, der er døde i overtrædelser og synder."
Evangelism s. 66. "De, der udfører Herrens arbejde i byerne må fremlægge en rolig, udholdende, selvopofrende indsats for at uddanne folket. Mens de må arbejde med alvor for at vinde tilhørernes interesse og for at beholde denne interesse, må de dog på samme tid omhyggeligt være på vagt overfor alt, der grænser til sensationalisme. I denne tidsalder med ødselhed og ydre pragt, hvor mennesker tror, at det er nødvendigt at stille sig til skue for at opnå succes, må Guds udvalgte bud bærere vise at det er en vildfarelse at bruge midler, der ikke har nogen virkning. Når de arbejder i al enkelhed, ydmyghed og med værdighed, idet de undgår alt, der har med teater at gøre, vil deres arbejde gøre et vedvarende indtryk til det gode.
Der er et behov, det er sandt, for at bruge penge på en klog måde til at annoncere møderne, og til at fremskynde arbejdet, så det bliver grundfæstet. Alligevel vil hver eneste arbejders styrke ikke findes i disse ydre virkemidler men i den trofaste tillid til Gud, i alvorlig bøn til Ham om hjælp, i lydighed overfor Hans Ord. Megen mere bøn, megen mere Kristuslighed, megen større overensstemmelse med Guds vilje må bringes ind i Herrens arbejde. Ydre forestillinger og overdreven brug af midler vil ikke fuldføre det arbejde, der må gøres."
Evangelism s. 396. "I vort arbejde skal vi ikke gå op på en bjergtop for at skinne. Vi er ikke blevet fortalt, at vi skal lave en speciel, fantastisk opvisning. Sandheden må forkyndes på hovedvejene og på bivejene, og sådan må arbejdet udføres ved fornuftige og rationelle metoder. Enhver arbejders liv, hvis han er under Herren Jesu Kristi oplæring, vil åbenbare Hans livs gode egenskaber. Det arbejde, som Kristus udførte i denne verden, skal være vort eksempel, når det drejer sig om fremførelse. Vi må holde os så langt borte fra det teatralske og det ekstraordinære, som Kristus gjorde i sit arbejde. Sensation er ikke kristendom, selvom kristendommen vil anvende dens egen rene, hellige, opløftende, helliggørende ind nydelse, idet den bringer :åndeligt liv og frelse."
Evangelism s. 137.138. "Bring aldrig sandheden ned på et lavt plan for at opnå omvendelser, men søg at bringe den syndige og fordærvede op til Guds lovs høje standard.
Jeg har et budskab til dem, der leder vort arbejde. Tilskynd ikke de mænd, der skal deltage i arbejdet til at tro, at de skal forkynde det højtidelige og hellige budskab med teatermetoder. Ikke det mindste af noget i teaterstil må bringes ind i vort arbejde. Guds sag må have et helligt og et himmelsk præg. Lad alt som hører sammen med forkyndelsen af budskabet for denne tid have et guddommeligt præg. Tillad ikke noget med teaternatur, for det vil ødelægge arbejdets hellighed.
Jeg er blevet undervist om, at vi vil få alle mulige slags oplevelser, og at mennesker vil forsøge at bringe mærkelige optrin ind i Guds arbejde. Vi har mødt sådanne ting mange steder. I min allerførste tid blev det budskab givet mig, at enhver form for teateroptrin i forbindelse med forkyndelsen af den nuværende sandhed skulle afvises og forbydes. Mænd, som mente, at de havde et stort arbejde at gøre søgte at indføre en mærkelig opførsel og udførte besynderlige kropsbevægelser. Dette lys blev givet mig: "Tillad ikke dette." Disse optrin, som udspringer fra teatret skulle ikke gives nogen plads i forkyndelsen af det højtidelige budskab, som er betroet os.
Fjenden vil være klar til at drage fordel af enhver omstændighed, der kan degradere sandheden ved at Indføre uhæderlige forevisninger. Der må ikke tilskyndes til nogen af disse forevisninger. Den dyrebare sandhed, som er os betroet, skal omtales med højtidelighed og ærefrygt."
TIL SANGGUDSTJENESTEN
Evangelism s. 508.509. "Herrens budbærere skal ikke følge verdens metoder i deres anstrengelser for at nå folket. De skal ikke stole på verdslige sangere og teater fremstillinger for at vække en interesse til møderne. Hvordan kan det forventes, at de, der ikke har nogen interesse for Guds ord, og som aldrig har læst Hans Ord med et inderligt ønske om at forstå dets sandheder, kan synge med ånd og forståelse? Hvordan kan deres hjerter være i harmoni med ordene i hellig sang? Hvordan kan det himmelske kor slutte sig til musik, der kun er en formsag?"
Evangelism s. 501. "Det blev fremstillet for mig, at hvis bror ville tage hensyn til sine brødres råd og ikke fare frem på den måde, som han gør ved at gøre store anstrengelser for at opnå store forsamlinger, ville han have større indflydelse til det gode, og hans arbejde ville have større virkning. Han burde undlade alt, der har udseende af teater fremstillinger, for en sådan ydre optræden giver ingen kraft til budskabet, som han frembærer. Når Herren kan samarbejde med ham, vil hans arbejde ikke behøve at blive udført på så dyr en måde. Da vil han ikke behøve at bruge så mange udgifter på annoncering af sine møder. Han vil ikke være så afhængig af det musikalske program. Denne del af hans gudstjenester er opført mere som en koncert i et teater end som en sanggudstjeneste til et religiøst møde."
TIL SABBATSSKOLEN
Fundamentals of Christian Education s. 253. "Formalitet, stolthed og kærlighed til skuespil har taget pladsen for sand fromhed og ydmyg gudfrygtighed. Vi kunne måske se en forandring, hvis et antal mennesker ville omvende sig helt til Gud, og derefter vie deres evner til sabbatsskolearbejdet, idet de til stadighed gør fremskridt i kundskab og selv studerer, så at de vil være i stand til at undervise andre i de bedste metoder, der kan anvendes i arbejdet; men arbejderne skal ikke søge efter metoder, hvorved de kan lave en forestilling og bruge tid til teater fremførelser og musikalske opvisninger, for det gavner ikke nogen. Det gør intet godt at træne børnene i at give nogen gode taler til specielle anledninger. De skal vindes for Kristus, og i stedet for at bruge tid, penge og kræfter på at lave en forestilling, lad da alle anstrengelserne bruges til at samle neg til høsten."
TIL GUDSTJENESTEN
Evangelism s. 640. "Jeg ser, at der må ske en stor reformation indenfor præsteskabet, før det vil være sådan, som Gud vil have det. Præster har ingen ret til på talerstolen at opføre sig som skuespillere i teatret og antage holdninger og bruge udtryk, der er beregnet på at have effekt. De står ikke på den hellige talerstol som skuespillere, men som lærere af højtidelige sandheder. Der er også fanatiske præster, som i et forsøg på at prædike om Kristus raser, råber, hopper op og ned og slår i talerstolen foran dem, som om denne fysiske bevægelse gavner nogen ting. Sådanne krumspring giver ikke sandhedens forkyndelse nogen styrke, men de vækker tværtimod væmmelse hos mænd og kvinder med en klar dømmekraft og et ophøjet syn. De mænd, der giver sig selv' til præsteskabet, har pligt til i det mindste at holde al grovhed og højrøstet opførsel borte fra talerstolen."
Review & Herald 28. sep. 1897. "Præster, der prædiker om Bibelens sandheder for denne tid, bringer et budskab af den mest højtidelige karakter til folket, og de må disciplinere sindet, så de vil være i stand til at fatte det store frelsestema. De bør forstå hvad, mennesket skal frelses fra, og hvordan det skal bringes tilbage til Guds paradis. Det var ved ulydighed, at mennesket faldt; men vil forsat ulydighed gøre det antageligt for Gud? Vil fortsat overtrædelse gøre det skikket til himlen? Lad præsterne prædike Guds Ord. "Jeg formaner jer derfor for Gud og Herren Jesus Kristus, som skal dømme de levende og de døde ved sin tilsynekomst og sit rige; prædik Ordet; vær indtrængende i tide og i utide, irettesæt, forman med langmodighed og læresætninger. Præster skal ikke prædike menneskers opfattelser og fortælle anekdoter og lave teater forestillinger og ophøje selvet; men de skal prædike Ordet, som om de befandt sig foran Guds åsyn og foran Herren Jesus Kristus. Lad dem ikke bringe overfladiskhed ind i præstegerningens arbejde, men lad dem prædike Ordet på en måde, der vil efterlade, det mest højtidelige indtryk på dem, der lytter. Lad dem Ikke prædike deres egne ideer og fantasifulde opfattelser som Guds Ord, men lad dem fremstille Guds uberørte Ord i al oprigtighed."
Gospel Workers s. 132. "Kristi præst burde være en bønnens mand, en fromhedens mand; glad, men aldrig grov og rå, vittig eller fjantet. En klovn og en skuespiller i teateret er måske fyldt med en overfladisk ånd, men det er alt sammen under den mands værdighed, der er valgt til at stå mellem de levende og de døde, og til at være et talerør for Gud."
UNDERHOLDNING I KIRKEN
Counsels on Stewardship s. 202. "Døden, iklædt himlens dragt, lurer på de unges sti. Synden bliver betrukket med menighedens godkendelse. Disse forskellige former for fornøjelse i menigheden i dag har ødelagt tusinder, som kunne være blevet stående og blevet Kristi efterfølgere. Karaktervrag er fremkommet på grund af disse moderne menighedsfester og teater forestillinger, og endnu tusinder vil blive ødelagt; alligevel vil folk ikke have kendskab til faren eller den frygtelige indflydelse der bliver udøvet. Mange unge mænd og kvinder har mistet deres sjæle på grund af disse ødelæggende påvirkninger."
PÅ VORE SANATOIER
4 Testimonies s. 577.578. "De, der har ansvar på sanatoriet, burde være meget opmærksomme på, at underholdningen ikke er af en art, der sænker den kristne standard og bringer institutionen ned på niveau med andre og svækker styrken af sand gudfrygtighed i deres sind, som er forbundet med den. Verdslige eller teaterlignende underholdninger er ikke nødvendige for sanatoriets fremgang eller for patienternes sundhed. Jo mere de får af denne form for underholdning, jo mindre tilfredse vil de være, hvis ikke der fortsættes med noget af samme slags. Sindet er fyldt af en urolig feber efter noget nyt og spændende, netop det, som det ikke burde få. Og hvis disse underholdninger bliver tilladt en gang, vil det forventes, at de bliver gentaget, og patienterne mister glæden over ethvert enkelt arrangement til at udfylde tiden. Men mange af patienterne behøver fred fremfor spænding.
Så snart disse underholdninger bliver indført, bliver modstanden mod teaterbesøg fjernet fra manges sind, og påstanden om at ophøjede scener bliver fremstillet på teateret bryder den sidste barriere ned. De, der vil tillade den slags underholdning på sanatoriet skulle hellere søge visdom fra Gud til. at lede disse stakkels, hungrende, tørstende sjæle hen til glædens kilde, og fred og lykke."
LITTERÆRE FORSAMLINGER
2 Manuscript Releases s. 245 - 247. "Den form, disse selskaber er foregået under, leder sindet bort fra alvorlige tanker, væk fra Gud og fra himlen. Ved at være til stede er lysten til kristne tanker og kristen tjeneste gledet bort. Ønsket om inderlig bøn og ren, ubesmittet kristendom er blevet mindre. Tankerne og samtalerne indeholder ikke ophøjende emner, men dvæler ved de emner der bliver bragt ind i disse forsamlinger. Hvad betyder avnerne for hveden? Forståelsen vil gradvist bringes ned på plan med de emner, som den er kendt med, indtil sindet bliver indskrænket og viser, hvad det har fået til føde.
Det sind, der afviser al denne billighed og kun får lov til at dvæle ved ophøjede, svære, dybe og omfattende sandheder, vil styrkes. Kundskab om Bibelen kan bedre end al anden kundskab styrke intellektet. Hvis jeres litterære forsamlinger ville bruges som en anledning til at studere Bibelen, ville det i langt højere grad være en intellektuel samling end det nogen sinde kan blive, ved at opmærksomheden vendes mod teaterfremstillinger. Hvilke høje og ædle sandheder kan sindet ikke fæstne sig ved og undersøge i Guds Ord! Sindet kan gå dybere og stadig dybere i sit studium og blive styrke! ved hver eneste anstrengelse for at forstå sandheden, og alligevel vil der være uendeligt meget mere endnu.
De, der danner disse selskaber, der bekender sig til at elske og ære hellige ting og alligevel tillader sindet at føres ned på plan med det overfladiske, det uvirkelige og simple, billige og opdigtede skuespil, udfører djævelens arbejde, lige så sikkert som de ser på og forener sig med disse scener. Hvis deres øjne kunne åbnes, ville de se, at Satan var deres leder og anstifteren gennem tilstedeværende agenter, der tror de er noget. Men Gud erklærer deres liv og karakter for at være lettere end tomhed. Hvis disse forsamlinger ville studere Herren og Hans storhed, Hans barmhjertighed, Hans undere i naturen, Hans majestæt og magt, som den er åbenbaret ved inspiration, ville de blive velsignet og styrket.
Hvis vi anser de fordele, vi har fået, som vore egne, så at vi kan bruge dem til vor fornøjelse, til at lave en opvisning og vække opsigt, vil Herren Jesus, vor frelser blive gjort til skamme ved Hans bekendende efterfølgeres karakter.
Har Gud givet dig forstand? Skal du følge dine tilbøjeligheder? Kan du ære Gud ved at lære at spille roller i spil og ved at underholde et publikum med fabler? Har Herren ikke givet dig forstand, der skal bruges til Hans navns ære i forkyndelsen af Kristi evangelium? Hvis du ønsker en offentlig karriere, må du udføre et arbejde. Hjælp den gruppe, du repræsenterer i spillene. Gå til virkeligheden. Giv din forståelse, hvor der er brug for den ved virkelig at løfte de nedbøjede, op. Satans herskende lidenskab er at fordærve forstanden og få mennesker til at længes efter forlystelser og teater forestillinger. De, der tager del i dette arbejde, vil få en erfaring og en karakter i overensstemmelse med den føde, sindet får.
Herren har givet beviser på sin kærlighed til verden. Der var ingen falskhed, intet skuespil i det, Han gjorde. Han gav en levende gave, led under ydmygelse, tilsidesættelse, skam og bebrejdelse. Dette gjorde Kristus for at Han måtte kunne redde de faldne."
Review & Herald 4. jan. 1881. "Hensigterne og formålet, der fører til dannelsen af litterære forsamlinger kan være gode; men hvis visdom fra Gud ikke kontrollerer disse organisationer vil de blive et virkeligt onde. Forskellige underholdninger bliver indført for at gøre møderne interessante og tiltrækkende for verdens mennesker, og således bliver brugen af de såkaldte litterære forsamlinger alt for ofte degenereret til demoraliserende teater forestillinger og billigt pjat. Alt dette tilfredsstiller det kødelige sind, der er i fjendskab med Gud; men det styrker ikke intellektet eller bestyrker moralen. Lidt efter lidt bliver det åndelige element domineret af det ikke-kristne, og anstrengelserne for at harmonisere principper, der af naturen er modstandere, viser sig at være en afgjort fejltagelse. Når Guds folk frivilligt forener sig med det verdslige og vanhellige og giver det førstepladsen, vil de ledes bort fra Gud af den vanhellige indflydelse, som de har placeret sig selv under.
Mange litterære forsamlinger er i virkeligheden små teatre på et lavt plan, og de skaber i ungdommen en smag for scenen. Mens jeg skriver om dette emne, kommer jeg til at tænke på følgende rammende hændelse fra det virkelige liv:
Det er til ingen nytte fru w., jeg har prøvet igen og igen, og jeg kan ikke blive en kristen.
Sådan sagde du for et år siden, men du troede alligevel at der ikke var noget til hindring for det.
Det tror jeg heller ikke der er nu, men jeg føler det ikke anderledes, end jeg gjorde dengang, og jeg tror aldrig jeg vil blive en kristen.
Den første, der talte, var en kvik pige, passeret de tyve, som ved et besøg for næsten et år siden havde betroet sit inderligste ønske om at blive en kristen til en ældre ven. Der kunne ikke være tvivl om hendes tydelige oprigtighed, og den besøgende var stærkt forvirret over at forstå hvorfor hendes unge ven endnu ikke havde fundet fred. De to stod ved den halvtåbne dør til søndagsskoleværelset, hvor en indstudering til et underholdningsprogram var i gang; og idet pigen så derind, syntes hun pludselig at blive fyldt med yderligere tanker.
Jeg tror, sagde hun tøvende, der er en ting, jeg ikke kan opgive.
Giv straks afkald på det, min kære. Men det kan jeg ikke.
Så gå først til Jesus, og han vil give dig kraft til det
Det ønsker jeg ikke, han skal gøre. Jeg tror, at hvis jeg vidste, jeg skulle dø og gå fortabt om tre uger fra i aften, så ville jeg hellere gå fortabt end at opgive min lidenskab.
Og hvad er den så højt elskede ting, der er så meget mere værd end din frelse?
Åh, det er ikke mere værd, jeg elsker det blot mere, og jeg kan ikke og vil ikke opgive det. Det er, at jeg - jeg vil gerne være skuespiller; jeg ved at jeg har evnerne; jeg har altid håbet, at mulighederne vil åbne sig for mig, så jeg vil kunne gå på scenen, og det håber jeg stadig.
Tror du, at det ville være forkert af dig at gøre det, forudsat at du fik en mulighed?
Jeg ved ikke af, at det ville være en synd; men jeg kunne ikke gøre det og være en kristen; de to ting kan ikke fungere sammen.
Hvordan fik du en sådan smag? Jeg er sikker på, at du ikke hører til en familie, der går til teater?
Åh, nej! min far og mor er metodister; de misbilligede altid teateret. Jeg har gået i søndagsskole hele mit liv. De var vant til at få mig til at synge og recitere ved underholdningsprogrammerne, da jeg var fire år gammel, og jeg spillede rollen som engel og fe i dialogerne; og da jeg blev ældre, arrangerede jeg altid tableauer og komedier, etc. Derefter deltog jeg i nogle selskabelige sammenkomster, der var arrangeret af de unge i kirken. Først opførte vi Mrs. Jarley's Wax-works, og sang Pinafore for at støtte kirken; og derefter blev vi mere fremadstræbende, studerede og havde amatørteater, og sidste vinter lejede vi Mason's Hall og opførte en serie af Shakespears forestillinger, som indtjente en stor del af kirkens gæld. Men når alt kommer til alt, er det kun anden-klasses arbejde. Jeg ønsker at gøre det virkeligt, at gå på scenen som professionel. Min far vil ikke høre tale om det; menjeg håber, at jeg engang vil få mulighed for at virkeliggøre mit hjertes ønske.
Og i mellemtiden vil du så ikke gå til Jesus og blive frelst?
Nej, det kan jeg ikke g,_re og stadig beholde dette håb, og det vil jeg ikke opgive.
Og sådan gik den besøgende bedrøvet bort, idet hun tænkte på, for hvilken ussel ret linser mænd og kvinder er villige til at sælge deres herlige førstefødselsret som Guds børn; idet hun også tænkte på den sæd, der bliver sået i vore søndagsskoler, rajgræsset imellem hveden, og den frygtelige høst der dog må komme af denne velmente men uforstandige såning af sæd."
VED AFHOLDSMØDERNE
Temperance s. 240.241. "Man burde være meget omhyggelig med at gøre afholdsmøderne så ophøjede og forædlende som muligt. Undgå overfladisk arbejde og enhver form for teater fremstilling. De, der forstår højtideligheden i dette arbejde, vil fastholde en høj standard. Men der er en gruppe, der ikke har nogen virkelig respekt for afholdssagen; de interesserer sig kun for at vise deres egen dygtighed på platformen. De rene og tankefulde og de, der forstår formålet med arbejdet, burde opmuntres til at arbejde indenfor disse store sider af reformen. De er måske ikke intellektuelt store, men hvis de er rene og ydmyge, gudfrygtige og sande, vil Herren anerkende deres arbejde."
HVILKEN EFFEKT HAR BRUGEN AF TEATERFREMSTILLING TIL KIRKELIGE MØDER PÅ TILHØREREN?
2 Selected Messages s. 23.24. "Der bør ikke findes nogen mærkværdigheder eller overspændthed i den virksomhed, der udføres af dem, der taler sandhedens ord, for sådanne ting vil svække det indtryk, som Ordet skal give. Vi må være på vagt, for Satan er fast besluttet på om muligt at blande sin onde indflydelse med vor tjeneste for Gud. Lad der ikke findes nogen teater fremstilling, for det vil ikke styrke troen på Guds Ord. Det vil snarere lede opmærksomheden fra Gud hen mod det menneskelige redskab."
The Adventist Home s. 401. "Satans arbejde er at få mennesker til at ignorere Gud og at beslaglægge og optage sindet i en sådan grad, at Gud ikke vil få plads i deres tanker. Den uddannelse, de har modtaget, har været af en sådan karakter, at den forvirrer sindet og fordunkler det sande lys. Satan ønsker ikke at folket skal have kundskab om Gud; og hvis han kan iværksætte idræt og teaterfremstillinger, der vil forvirre de unges fornuft i en sådan grad, at mennesker vil forgå i mørket, mens lyset skinner overalt omkring dem, er han godt tilfreds."
Evangelism s. 136. "Nogle præster gør den fejl at tro, at succes beror på at samle en stor forsamling ved hjælp af ydre skue, og derefter forkynde sandhedens budskab i en teaterstil. Men dette er at bruge almindelig ild i stedet for at bruge den hellige ild, som Gud har tændt. Herren bliver ikke æret ved den måde at arbejde på. Hans værk skal ikke fuldføres ved overraskende bemærkninger og dyre forestillinger men ved at følge Kristi metoder. ”Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre.” Det er den rene sandhed, der, som et skarpt tveægget sværd, skærer begge veje og vækker dem, der er døde i overtrædelser og synder, til åndeligt liv. Mennesker vil genkende evangeliet, når det bringes til dem på en måde, der harmonerer med hensigter.”