Sangens tjeneste
Sjælevindende redskab - Sangens toner, der med klar og tydelig udtale lyder fra mange hjerter, er ét af Guds virkemidler i arbejdet for sjæles frelse. - Vidnesbyrdene bd. 5, s. 493. (1889)
Sangens kraft. - Israels børn under vandringen i ørkenen fandt opmuntring ved de hellige sanges toner, sådan byder Gud sine børn i dag at glæde sig under deres pilgrimsfærd. Der findes kun få midler, som er bedre egnede til at fæstne hans ord i hukommelsen end at gentage dem i sang. Og en sådan sang har en forunderlig magt. Den har magt til at kue grove og ukultiverede menneskers sind; magt til at give tankerne liv og til at vække medfølelse, til at fremkalde et fredeligt samarbejde og til at bortjage den nedtrykthed og forudanelse om noget ondt, som nedbryder modet og svækker handlekraften.
Den er et af de mest virksomme midler til at indpræge åndelige sandheder i hjertet. Hvor ofte genkaldes ikke et ord fra Gud i erindringen for den hårdt tyngede sjæl, der er nær ved at fortvivle, måske omkvædet fra en længst forglemt sang fra barneårene og fristelserne mister deres magt, livet får en ny betydning og et nyt formål, og andre sjæle får derved mod og glæde! - Uddannelse, s. 167, 168 (dk 169, 170). (1903)
En stadig prædiken. - Disse ord [Moses' sang] blev gentaget for hele Israel, og formede en sang som ofte blev sunget, blev udgydt i ophøjede melodiske toner. (497) Det var Moses klogskab at bringe sandheden til dem i sang, som de i melodiske toner skulle blive fortrolig med, for denne sang vil tale til dem, og advare, beherske, irettesætte og opmuntre dem. Det var en stadig prædiken. - manuskript 71, 1897.
En vidtrækkende indflydelse - David søgte på enhver mulig måde at forstærke disse indtryk. Han gjorde sang til en fast bestanddel af gudstjenesten og skrev ikke blot salmer med henblik på præsternes arbejde i helligdommen, men også sange som folket kunne synge på deres rejse til den nationale helligdom under de årlige fester Disse salmer og sange øvede en vidtrækkende indflydelse og værnede nationen mod afgudsdyrkelse. Da nabofolkene så Israels velstand, fik mange af dem en velvillig indstilling overfor Israels Gud, der havde gjort så store ting for sit folk. - Patriarker og profeter s. 711 (dk 370). (1890)
Drages hen mod sandheden. - For nogle få nætter siden, var mit sind trængt, da jeg tænkte over hvad vi kunne gøre for at få sandheden frem for folk i disse store byer. Vi er sikre på, at hvis de blot ville høre budskabet, ville nogle modtage sandheden og at de ville bringe det videre til andre.
Prædikanter advarer deres forsamlinger og siger at det er farlige læresætninger som bringes, og hvis de går ud for at lytte vil de blive bedraget og forlokket af med denne fremmede lære. Fordommene vil forsvinde hvis vi kunne få folk ud for at lytte. Vi beder om denne sag og tror at Herren vil gøre et sted hvor advarsels- og belæringsbudskabet kan komme til folk i disse sidste dage.
En nat var det som om at jeg var til bestyrelsesmøde, hvor der blev talt over disse ting. Og en (498) meget alvorlig og beæret mand sagde: "I beder til Herren om at oprejse talentfulde mænd og kvinder til at give dem selv til arbejdet. I har talenter iblandt jer som må opdages." Der blev lagt flere kloge planer, og der blev sagt lige så vigtige ord som jeg skriver dem. Han sagde: "Jeg henleder din opmærksomhed på sangtalentet som bør opdyrkes i menneskestemmen, til at synge med som en af Guds betroede talenter der bruges til Hans ære. Retfærdighedens fjende gør stor brug af dette talent i hans tjeneste. Og det som er Guds gave, der skal være en velsignelse for sjæle, bliver fordrejet, misbrugt og tjener Satans formål. Dette stemme-talent er en gave fra Gud hvis det helliges Herren til at tjene hans sag. ___ har talent, men det påskønnes ikke. Der bør vises hensyn til hendes position, og hendes talent vil tiltrække folk, og de vil høre sandhedens budskab. - brev 62, 1893.
En forbindende kæde til Gud. - Der må være en levende forbindelse med Gud i bøn, en levende forbindelse med Gud i lovprisning og taksigelse. - brev 96, 1898.
Til at modstå fjenden. - Da Kristus var et barn, ligesom børn her er, blev Han fristet til at synde, men Han gav ikke efter for fristelsen. Idet Han voksede sig større blev han fristet, men de sande ord Hans moder havde lært ham at synge, kom ind i hans sind, og Han ville løfte Sin stemme i lovprisning. Og før Hans venner var klar over det, ville de synge med Ham. Gud ønsker at vi skal bruge alle de evner som Himlen har givet for at modstå fjenden. - manuskript 65, 1901.
Bringe himlens glæde. - Tidligt om morgenen opholdt han sig ofte på et stille sted, hvor han mediterede og læste i Skriften eller holdt bøn. Han hilste daggryet med sang. Han skabte (499) hverdagen om til fest ved at synge takkesange og gjorde forslidte og modløse mennesker delagtige i Himlens glæder. - I den store Læges fodspor s. 52. (vtbl 43) (1905)
Lovprisningssange - Tit gav han udtryk for sit hjertes glæde, ved at synge salmer og åndelige sange. De, som boede i Nazaret, hørte Ham ofte hæve sin røst til lovprisning og tak til Gud. Han følte fællesskabet med Himmelen gennem sin sang, og når Hans kammerater klagede over træthed på grund af arbejdet, opmuntrede Han dem ved de skønne toner, der lød fra hans læber. Hans lovsang syntes at bortjage de onde engle og ligesom røgelse fyldte rummet med duft. Hans tilhøreres tanker blev ført bort fra deres jordiske landflygtighed til det himmelske hjem. - Den store mester s. (dk 43) 73, 74.
Et vågen imod modløshed. - Hvis der var meget mere lovprisning af Herren, og langt mindre sørgelige oplæsninger i modløshed, ville mange flere sejre blive vundet. - brev 53, 1896.
Lad os give udtryk for vor taknemmelighed i sang. Når vi bliver fristet, skal vi ikke sige, hvad vi føler. Vi skal hellere synge en lovsang til Gud.
Sangen er et våben, vi altid kan anvende, når vi er ved at tabe modet. Når vi lader sollyset fra Frelseren skinne ind i vort hjerte, vil han skænke os sundhed og velsigne os. - I den store Læges fodspor s. 254. (vtbl 215-216) (1905)
At bevare den kristne erfaring. - Gå sammen med jeres børn aften og morgen og bede til Gud, læse i Hans ord og synge hans pris. Lær dem at gentage Guds lov. Angående budene, blev israelitterne undervist: "Du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op." I overensstemmelse med dette anviste (500) Moses israelitterne at sætte lovordene til musik. Medens de større børn spillede, marcherede de yngre, sang Guds buds sange i harmoni. I de senere år betvang de deres tanker til ordene i Guds lov, som de lærte barndommen af.
Det var vigtigt for Moses at indbefatte budene i hellig sang, så når de marcherede i ørkenen, kunne børnene lære at synge loven vers for vers, og hvor vigtigt er det ikke i denne tid at vore børn lærer Guds ord! Lad os komme frem til Herrens hjælp, undervise vore børn i at holde bogstavens bud. Lad os gøre alt i vor magt for at få musik i vore hjem, så Gud kan komme ind. - Review and Herald, 8.sep. 1904.
Hele himlen giver genklang af glædens tone. - Vi må erindre den store glæde. Hyrden lægger for dagen, når han genfinder det tabte. Han kalder sine naboer sammen og siger: "Glæd jer med mig; thi jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet." Og hele himmelen genlyder af glædessangen. Faderen selv glæder sig over det reddede med sang. Hvilken hellig henrykkelse kommer ikke til udtryk i denne lignelse. Denne glæde er det jeres privilegium at have del i. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 125. (1900)
Musik i evangeliseringen.
At indprente åndelig sandhed. - Sang er en af de effektive midler til at indprente åndelig sandhed i hjertet med. Ofte springer den bortgemte anger og tro frem i hellig sang. - Review and Herald, 6.juni 1912.
Musikinstrumenter. - Lad sangtalentet komme ind i arbejdet. Brug af musikinstrumenter (501) er ikke altid forkert. De blev brugt til religiøse tjeneste i tidligere tider. Tilbederne lovpriste Gud med harper og bækkener, og musik bør have sin plads til vore gudstjenester. Det vil øge interessen. - brev 132, 1898.
Musik og sang, uden at det er en koncert. - Den præsentation jeg fik var, at hvis ældre ___ tog sig af sine brødres råd, og ikke fortsætter med sin egen metode for at samle sig store tilhørskarer, så vil han have mere indflydelse for godt, og hans arbejde vil have en virksom effekt. Han bør bortskære alt i sine møder som har skikkelse af tatermæssig opvisning; for et sådant ydre udseene giver ikke de budskaber, som han ikke har kræfter nok til at fremføre. Når Herren kan samarbejde med ham, behøver hans arbejde ikke at blive gjort på en kostbar måde. Han vil ikke have brug for mange penge til at annoncere sine møder med. Han vil ikke være så afhængig af musikprogrammet. Denne del af hans gudstjeneste styres mere som en koncert i et teater, end som en sangstund til et religiøst møde. - brev 49, 1902.
Længes efter Ordet. - Manges hjerter i verden såvel som hos mange menighedsmedlemmer hjerter hungrer og tørster efter frelsens vande. De er interesseret i sangstunderne, men de længes ikke efter det eller endog efter at bede. De mangler at kende skriften. Hvad siger Guds Ord mig? Helligånden virker på sind og hjerte, drager dem til livets brød. De ser alt omkring dem forandre sig. Menneskelige følelser, menneskelige ideer, om hvad religion er, forandrer sig. De kommer for at gøre ordet, præcis sådan som det læses. - manuskript 11, 1899.
(502) Temaet for enhver sang. - Frelsens videnskab skal være byrden i enhver prædiken. Det skal være enhver sangs tema. Lad det udgydes i enhver bøn. - manuskript 107, 1898.
Vær ikke følelsesbetonet. - Der er andre som går til den modsatte yderlighed, gør religiøse følelser fremtrædende, og viser en intens iver ved særlige anledninger. Deres religion synes at være mere ansporet af naturen end en blivende tro på Kristus.
Sande tjenere kender værdien af Helligåndens indre virke på menneskehjerter. De er tilfreds med enkeltheden i religiøse tjenester. I stedet for at gøre meget ud af populær sang, giver de studiet af Ordet deres største opmærksomhed, og giver rosen til Gud af deres hjerte. Frem for den ydre besmykkelse, ser de på den indre besmykkelse, en sagtmodig og stille ånds besmykkelse. I deres mund findes ikke svig. - manuskript 21 1891.
Sangens forkyndergerning i hjemmene. - Studerende, gå ud på hovedveje og hegnene. Bestræb jer på at nå de højere såvel som de lavere klasser. Gå ind i rige og fattiges hjem, og når I har anledning til det så spørg: "Må vi godt synge for jer? Vi vil være glade for at have en sangstund med jer." Når hjerterne så er blødgjort, åbnes vejen for jer til nogle få ord i bøn til velsignelse for Gud. Ikke ret mange vil afvise det. - Review and Herald, 27. aug. 1903.
Dør-til-dør arbejde - Lær at synge de enkleste sange. Disse vil hjælpe jer i dør-til-dør arbejdet, og hjerter vil blive berørt af Helligåndens indflydelse. . . . . Vi lærer fra Ordet at der er glæde blandt englene over den angrende synder, og at Herren selv glæder sin menighed (503) med sang. - Review and Herald, 11.nov. 1902.
Kald til at beslutte sig, vha. sang. - I mine drømme sidste nat talte jeg til en gruppe unge mænd. Jeg bad dem om at synge "Næsten en kristen". Nogle af de tilstedeværende var dybt bevægede. Jeg vidste at de var næsten overbeviste, men hvis de ikke besluttede sig endeligt for at vende tilbage til Kristus, vil deres overbevisning om synd forlade dem. I bekender jer noget, og jeg spurgte jer: "Vil I ikke stå på Herrens side fra nu af? Hvis I vil tage imod Jesus, vil Han tage imod jer. - brev 137, 1904.
Erfaringer med sanggrupper i vogne. - Om sabbaten havde vi en sangstund. Bror Lawrence, som er musiker, ledte sangen. Alle passagerne, i vognen lod til at nyde sangstunden rigtig meget, og mange af dem sang med.
Om søndagen havde vi et andet arrangement, og efter at ældre Corliss havde givet en kort tale, fortsatte han med ordene: "Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!" Passagerne lyttede medlevende til, og lod til at glæde sig over hvad han sagde.
Om mandagen sang vi ved flere sangstunder og alle virkede til at drages tættere til hinanden. - brev 135, 1905.
Musik på den nye jord. - Dem som, frem for alt andet, lægger sig i Guds hænder, for at være og gøre alt det som han vil have dem til, vil se Kongen i Sin skønhed. De vil beskue Hans uforlignelige ynde, og idet de berør deres guldharper, vil de fylde himlen med rig musik og med Lammets sang.
Jeg er glad for at høre de musikinstrumenter som du har. Gud ønsker at vi skal bruge dem. Han ønsker at vi skal prise ham, med hjerte, sjæl og stemme, (504) ophøje Hans navn over for verden. - Review and Herald, 15.juni 1905.
Sangevangelisten
Forberede sig for sangevangelisme. - Der bør udvises meget større interesse end der gøres i det hele taget for at opelske stemmen. Studerende som har lært at synge liflige evangeliesange på en tydelig måde og under melodier kan som sangevangelister gøre meget godt. De vil finde mange anledninger til at bruge de talenter som Gud har givet dem, bringe melodi og solskin ind i mange ensomme steder, der er formørket af synd, sorg og pinsler, synge for dem som sjældent kan komme i kirke. - Review and Herald, 27. aug. 1903.
En kraft til at vinde sjæle. - Der er store musikanlæg og medfølelse i menneskestemmen, og hvis eleven vil anstrenge sig for det, vil han få vaner til at kunne tale og synge, som vil være en kraft for ham til at vinde sjæle for Kristus. - manuskript 22, 1886.
Frembære et særligt budskab i sang. - Der er nogle, som ejer en særlig sangens gave og der er tider, hvor et særskilt budskab kan frembæres ved solosang eller ved, at flere forener sig i sang; men sangen burde sjældent udføres blot af nogle få. Evnen til at kunne synge er et indflydelsesrigt talent, som Gud vil, at alle skal opelske og bruge til hans navns ære. - Vidnesbyrdene bd. 7, s. 115, 116. (1902)
Klare toner - tydelig udtale. - En formel gudstjeneste medfører onder, som man ikke kan dømme for strengt på; men ingen formår at skildre den glæde og velsignelse, der følger med en sand gudsdyrkelse. Når vi synger i ånden og med forstanden, stemmer de himmelske sangere i, og tager del i vore takkesange. Han, som har udrustet os med de evner, der dygtiggør os (505) til at blive Guds medarbejdere, venter af os, at vi skal indøve vore stemmer således, at vi kan tale og synge, så alle kan forstå os. Det er ikke en skrigene sang, det kommer an på, men klar tone, tydelig udtalelse af ordene og stød i stemmen. Lad alle give sig til at indøve stemmen, så de kan synge til Guds pris med klare bløde toner og ikke med den skurrende eller skrigende stemme, som er så ubehagelig at høre på. Evnen til at synge er en Guds gave; lad den blive brugt til hans ære. - Vidnesbyrdene bd. 9, s. 143, 144. (1909)
Faktorer for virkningsfuld musik. - Musik kan være en stor kraft til det gode, men vi udnytter ikke denne del af gudstjenesten på den bedst mulige måde. Sangen foregår som regel efter indskydelse eller for at afpasses efter specielle tilfælde og til andre tider overlades det til de syngende at sjuske den igennem, så sangen og musikken får ikke den rette indvirkning på de tilstedeværendes sind. Sangen bør være præget af skønhed, følelse og kraft. Lad stemmerne opløftes i lovsang og andægtighed! Tag musikinstrumenter til hjælp, hvor dette praktisk lader sig gøre og lad herlig harmoni opstige til Gud som et velbehageligt offer!
Men det er undertiden vanskeligere at holde disciplin blandt sangerne og holde dem i arbejdsdygtig stand, end det er at rette på vaner med hensyn til bøn og formaning. Mange ønsker at følge deres egen skik; de modsætter sig råd og bliver utålmodige under ledelse. Der behøves velovervejede planer i Guds tjeneste. Sund fornuft er en ypperlig ting i tilbedelsen af Herren. - Evangeliets tjenere s. 325. (1892)
Den himmelske sangdirigent. - Jeg har set den orden, den fuldkomne orden, som råder i himmelen og er blevet betaget ved at lytte til den fuldkomne musik på dette sted. Efter synets ophør har sangen her nede forekommet mig meget skurrende og disharmonisk. Jeg har set grupper af engle opstillet i formationer, hver (506) med en harpe af guld. Der er altid én engel som leder, som først berører harpen og slår tonen an, hvorefter alle tager del i himmelens herlige, fuldkomne musik. Den kan ikke beskrives. Det er toneklang, himmelsk, guddommelig, medens Jesu billede udstråler fra hvert åsyn, skinnende med en uudsigelig herlighed. - Vidnesbyrdene bd. 1, s. 146. (1857)
Et veltilrettelagt sangprogram - En prædikant bør ikke lade salmer blive sunget før han først har forvisset sig om at dem, som synger, kender den. Den rette person bør udpeges til at tage vare på disse øvelser, og det bør være hans opgave at tilse om sådanne hymner er udvalgt til at synges i en ånd og også med en forståelse.
Sang er en del af Gudstilbedelsen, men på den forkludrende måde som det ofte fremføres på, er ikke til fordel for sandheden, og ikke til Guds ære. Der bør være system og orden i dette, såvel som i alle andre dele af Herrens værk. Organiser en gruppe af de bedste sangere, hvis stemmer kan lede forsamlingen, og lad da alle som vil, stemme i sammen med dem. Dem som synger bør anstrenge sig for at synge i harmoni; de bør sætte tid af til at øve sig, så de kan bruge dette talent til Guds ære.
Men sang bør ikke bortlede tankerne fra andagtstimerne. Hvis en time forsømmes, så lad det være timen til sang. - Review and Herald, 24. juli, 1883.
Tillokkende menneskerøst. - Menneskestemmen som synger Guds musik fra et hjerte fyldt med taknemmelighed og taksigelse er en langt mere behageligt for Ham, end melodien fra alle musik instrumenter der nogensinde er lavet af menneskehænder. - brev 2c, 1892.
(507) Pas på! - Jeg blev taget med til nogle af jeres sangøvelser, og kunne se de følelser der var i gruppen, som I lagde vægt på. Der var lidt jalousi, misundelse, onde tanker og ond tale. . . . Hjertearbejde er hvad Gud forlanger; formerne og læbernes arbejde er som rungende malm og en klingende bjælde. Jeres sang er for opvisningens skyld, ikke for at prise Gud med ånd og forstand. Hjertets tilstand åbenbarer kvaliteten i dens religion der bekender sig til gudsfrygt. - brev 1a, 1890.
Læg vægt på sang i menigheden
Kor- og menighedssang. - Lad visse personer blive udset til at deltage i sangen under møderne. Og lad den blive akkompagneret med musikinstrumenter i øvede spillers hænder. Vi bør ikke sætte os imod brugen af musikinstrumenter i vor virksomhed. Denne del af gudstjenesten må foregå sømmelig og med orden; thi i sangen priser man Gud.
Dog er det ikke bare nogle få, som altid skal synge. Så ofte som det lader sig gøre, bør man lade hele forsamlingen synge med. - Vidnesbyrdene bd. 9, s. 144. (1909)
Sang i menigheden. - Sang bør ikke kun udføres af nogle få. Alle tilstedeværende bør opmuntres til at gå ind i sangen.. - brev 157, 1902.
Nærme sig himmelsk harmoni. - Musik udgør en del af gudstilbedelsen i salene der oppe. I vore lovsange bør vi bestræbe os på at komme så nær så mulig i harmoni med de himmelske kor. Jeg lider ofte smerte ved at høre uprøvede stemmer, i højeste toneleje, bogstavelig talt skrige hellige ord fra højtidelige lovprisningssange. Hvor upassende er det ikke med skærende og pirrende stemmer for den højtidelige og (508) glædesfulde gudstilbedelse. Jeg ville stoppe mine ører til, eller flygte derfra, og jeg var glad da dette pinefulde optrin var til ende.
De som gør sang til en del af gudsdyrkelsen bør vælge salmer med musik der passer til anledningen, ikke sørgelige toner, men glade og dog højtidelige melodier. Stemmen kan og bør moduleres, blødgøres og betvinges. - Signs of the Times, 22. juni 1882.
Med hjerte og forstand. - Jeg så, at alle bør synge med ånden og også med forstanden. Gud finder ikke behag i skødesløshed og disharmoni. Det rigtige behager ham altid mere end det urigtige. Jo mere Guds folk kan lære at synge korrekt og harmonisk, desto mere vil det tjene til hans ære og til menighedens opbyggelse og desto gunstigere virkning vil det have på ikke-troende. - Vidnesbyrdene bd. 1, s. 146. (1857)
Uden ånd og forståelse. - Mange synger skønne sange til møderne, sange om hvad de vil gøre, og hvad de har i sinde at gøre, men nogle gør ikke disse ting; de synger ikke med ånd og med forståelse. Så når Guds Ord læses, får nogle ikke gavn deraf, fordi de ikke tager det ind i deres liv, de praktiserer det ikke. - Review and Herald, 27. sep. 1892.
Musikerne
Dem som har hjertet med. - I arbejdet for at vinde sjæle må Herrens sendebud ikke efterligne verdens metoder. Ved møderne må de ikke stole på verdslige sangere og sceneriske fremvisninger til at vække interesse. Hvorledes kan man vente at de, som slet ingen interesse har for Guds ord og (509) som aldrig har læst skriften med ønsket om at lære sandheden at kende, skal kunne synge med forstand og være påvirket af Guds Ånd? Hvorledes kan de fatte ordets betydning i åndelige sange? Hvorledes kan det himmelske kor stemme i med en musik, som blot er en tom form? - Vidnesbyrdene bd. 9, s. 143. (1909)
Kun en liflig og enkel sang. - Hvordan kan Gud forherliges når I bruger jeres sangtalenter på et verdsligt kor, som synger for penge? Min bror, ser du disse ting i et rigtigt lys, vil du til dine møder kun have en liflig og enkel sang, og du vil bede hele forsamlingen om at stemme med i sangen. Hvad nu hvis der iblandt de tilstedeværende er nogle, som har mindre musikalske stemmer end andre har. Når sangen er sådan at englene kan stemme i med sangerne, får mennesker indtrykket af at uhelligede læber ikke kan gør det. - brev 190, 1902.
Verdslige musikanter. - Indlej ikke verdslige musikanter, hvis dette kan undgås. Saml sangere som vil synge med ånd og også med forståelse. Den ekstra glans som du nogen gange gør, medfører unødige omkostninger, som brødrene ikke behøver at bruge midler på, og du vil finde ud af at de ikke-troende om nogen tid ikke vil give penge til dette. - brev 51, 1902.
Acceptere den musik der tilbydes. - Sangmøderne må ikke forsømmes. Gud kan forherliges ved denne aktivitet. Og når sangerne gør deres tjeneste, så vil dette blive accepteret. Men der bør ikke bruges penge på at leje sangere. Ofte har sang af enkle salmer en virkning på menigheden som et sangkor ikke har, uanset hvor dygtigt dette kor er. - brev 49, 1902.
(510) Musik der forhåner Gud. - Store opvisninger er ikke religion eller helligende. Det er ikke mere forhånende i Guds øjne end instrumentalmusik er, når dem der tager del deri ikke er helliget, og ikke gør samklang i deres hjerter med Herren. Det offer der er lifligt og antageligt i Guds øjne, er et ydmyget hjerte i selvfornægtelse, og løfte korset og følge Jesus.
Nu har vi ikke tid til de ting der, blot behager sanserne. Den grundige hjerteransagelse forsømmes. Vi behøver at drage nær til Gud med tårer og hjertebrudt bekendelse, så han kan drage nær til os. - Review and Herald, 14. nov. 1899.
Gud forherliget - Gud forherliges ved lovprisende sange fra at rent hjerte fyldt med kærlighed og helligelse til ham. - Vidnesbyrdene bd. 1, s. 509. (1867)
Betimelige formaninger
Kvaliteten i god musik. - Sangen kan forbedres betydeligt. Nogle tror at jo højere de synger des mere musik kan de udøve, men larm er ikke musik. Sang er som fuglenes musik - underdanigt og melodisk.
I nogle af vor menigheder har jeg hørt solo-sange som var helt upassende for gudstjenesten i Herrens hus. De langtrukne toner og særlige lyde der er almindelige i operasang er ikke behagelig for englene. De glæder sig over at høre enkle lovprisnings sange, sunget i et naturligt toneleje. De sange hvor alle ord udtrykkes klart, med en musikalsk tone, er de sange som de kan istemme med os. De tager det omkvæd op som synges fra hjertet, med ånd og forståelse. - manuskript 91, 1903.
(511) Afveje den rette tid til at synge. - Den måde vi fører vore lejrmøder kan gøres bedre, så at alle der tager del kan få et mere direkte arbejde. Der er nogle sociale møder i det store telt, hvor alle er samlet til tilbedelse; men disse er så langtrukne at kun ganske få kan tage del, og mange taler så lavt at kun få kan høre dem. . . . Nogle gange bruges der megen tid på at synge. Der var en lang salme før bønnen, en lang salme efter bønnen, og megen sang flettes ind igennem hele mødet. De gyldne øjeblikke bliver brugt uklogt, og ikke det halve af det gode der blev gjort, kunne det antages som gyldne stunder der blev udført rigtigt. - Review and Herald, 27. nov. 1883.
Ceremonier og opvisning. - Guds rige består ikke af former og ceremonier. Ceremonier bliver meget store og overdådige, eftersom de vitale principper i Guds rige går tabt. Men det er ikke former eller ceremonier som Kristus forlanger. Han hungrer efter at modtage frugterne fra Sin vingård i hellighed, og uselviskhed, godhedens, barmhjertighedens og sandhedens gerninger.
Strålende appeller, fin sang og instrumental musik i menigheden fremkalder ikke englekorets sange. I Guds øjne er disse ting som grene på et goldt figentræ, som ikke bærer andet end blade der belaster. Kristus ser på frugten, på godhedens, sympatiens og kærlighedens princip. Dette er himlens princip, og når det åbenbares i menneskenes liv, vil vi vide at Kristus er formet inden i, håbet og herlighed. En menighedsforsamling kan være de fattigste i landet, uden musik og ydre opvisning, men hvis den besidder dette princip, kan medlemmerne synge, for Kristi glæde er (512) i deres sjæle, og denne kan de give som et lifligt offer til Gud. - manuskript 123, 1899.
Musik som er antageligt for Gud. - Den overflødighed som kommer ind i tilbedelsen i ___ må undgås på det strengeste. . . . Musik er kun antagelig for Gud når hjertet er ofret og blødgøres og gøres helligt af dens behagelighed. Men mange som fryder sig over musik ved ikke hvordan de gør laver melodien til Herren. Deres hjerter går "efter deres afguder." - brev 198, 1899.
En misbrug af musik. - Når bekendende kristne når den høje standard som det er deres forret at nå, vil Kristi enkelthed vise sig i al deres tilbedelse. Former og ceremonier og musikledsagelse er ikke menighedens styrke. Alligevel har disse ting taget den plads Gud skulle have, ligesom de gjorde i jødernes tilbedelse.
Herren har åbenbaret for mig, at når hjertet er renset og helliget, og menighedens medlemmer har del i guddommelig natur, vil en kraft gå ud fra menigheden, som tror sandheden, der vil skabes en melodi i hjertet. Mænd og kvinder vil ikke sætte lid til deres instrumentalmusik, men til Guds kraft og nåde, som vil give glædens fylde. Der er et arbejde at gøre med at bortrense det skrammel som er kommet ind i menigheden. . . . . .
Dette budskab er ikke kun for menigheden i _____, men for enhver anden menighed, som har fulgt dennes eksempel. - manuskript 157, 1899.