Satan får fodfæste gennem falske læresætninger
Vildfarelse trækker sin livsvej fra sandhed. Satan har arbejdet med bedragerisk magt, bragt en mangfoldighed af vildfarelser som vil fordunkle Sandheden. Vildfarelse kan ikke stå alene, og vil hurtigt slukkes hvis det ikke fæstner sig selv som en parasit på sandhedens træ. Vildfarelse får sit liv fra Guds sandheder. Mennesketraditioner binder sig selv til Guds sandhed ligesom flydende bakterier, og mennesker anser dem som værende en del af sandheden. Satan får fodfæste gennem falske læresætninger og tager menneskers sind til fange og får dem til at antage teorier, som ikke har noget fundament i sandheden. Mennesker underviser dristigt i menneskebud som læresætninger; og idet traditioner går i arv fra tidsalder til tidsalder, får de magt over menneskesindet. Men tid gør ikke vildfarelse til sandhed, og dens tyngende vægt får ikke sandhedens plante til at blive en parasit. Sandhedens træ bærer sin ægte frugt og viser sin sande oprindelse og natur. Vildfarelsens parasit bærer også sin egen frugt og åbenbarer, at dens karakter er forskellig fra planten af himmelsk oprindelse.
Det er gennem teorier og traditioner at Satan vinder sin magt over menneskesindet. Vi kan se (590) omfanget af hans magtsudøvelser, ved den illoyalitet som er i verden. Endog kirker som bekender sig til at være kristne, har vendt sig fra Jehovas lov, og har rejst en falsk standard. Satan har haft sin hånd med i alt dette; for ledes mennesker til falske normer, så misdanner han menneskekarakteren, og får menneskene til at tro at han står højest. Han virker modsat på Guds hellige lov, og fornægter Guds retfærdighed. Det er ved hans trone at enhver ond medarbejder finder sit udgangspunkt og for sin støtte. - Review and Herald, 22. okt. 1895.
Afvigende sandheds- og vildfarelsesstier. - Satans engle er kloge i at gøre ondt, og de vil skabe det, som nogle hævder er et større lys, og vil erklære det for nyt og forunderligt. Selvom budskabet i visse henseender kan være sandt, vil det blandes med menneskelige påfund, og vil i sin doktrinlære være menneskebud. Hvis der nogen sinde er et tidspunkt vi skal våge og bede rigtig alvorligt, så er det nu. Mange tilsyneladende gode ting er der brug for at se omhyggeligt på, med megen bøn, for de er fjendens falske bedrag, der leder sjæle på en sti, der ligger tæt op ad sandhedens sti, som den knapt nok kan skelnes fra. Men troens øje må kunne se det, at den er afvigende, skønt det er næsten umærkbart, fra den rigtige sti. For det første kan den være tydelig rigtig, men efter en stund kan det ses at være helt anderledes fra den vej som leder til hellighed og himlen. Mine brødre, jeg advarer jer at jævne stier for jeres fødder, så den lamme vendes bort fra vejen. - Udateret manuskript 111.
Kætterier præsenteres nu som bibellære. - Tiden er kommet hvor vi ikke kan bero os på lære som kommer til vore ører, medmindre vi ser at de harmonerer med Gud ord. Der er (591) fare for at kætterier vil blive bragt som Bibeldoktriner; og vi skal kende til Bibelen, så at vi må vide hvordan de imødekommes. Hver enkelt tro vil prøves, og enhver vil gennemgå en prøvelse i nærgående kritik. - Review and Herald, 3. maj 1887.
Satan fejlciterer skriften. - Alle bør blive fortrolig med Guds Ord; fordi Satan fordrejer og fejlciterer skriften, og mennesker følger hans eksempel ved at bringe dele af Guds Ord til dem, de ønsker at lede ind på falske stier, men tilbageholde den del som ødelægger deres planer. Alle har privilegiet at blive bekendt med et tydeligt "Så siger Herren." . . . .
Der er falske hyrder som vil sige og gøre trodsige ting. Børn bør undervises sådan, at de vil være fortrolige med Guds Ord, og være i stand til at vide det, når dele af et skriftsted læses og en del ikke læses for at give et falsk indtryk. - manuskript 153, 1899.
Vildfarelser indføres af religiøse ledere. - Med Bibelen opslået foran sig og medens de hævder at ære dens lærdomme, ødelægger mange af vor tids religiøse ledere troen på Bibelen som værende Guds ord. De er travlt beskæftigede med at sønderdele ordet og sætter deres egne meninger over dets tydeligste beretninger. I deres hånd mister Guds ord sin genskabende kraft. Dette er grunden til, at vantroen trives i overdådig frodighed, og uretfærdigheden sætter frugt.
Når Satan har undermineret troen på Bibelen, leder han mennesker til andre kilder for at få lys og kraft. På den måde indynder han sig. De, som vender sig fra den rene lære i skrifterne og Guds Helligånds overbevisende kraft, åbner døren for de onde ånders magt. Kritik og spekulationer med hensyn til (592) skrifterne har åbnet vejen for spiritisme og teosofi disse moderniserede former for det gamle hedenskab så de har vundet fodfæste selv inden for vor Herres Jesu Kristi bekendende kirker.
Side om side med at evangeliet prædikes, er der kræfter i arbejde, som blot er medier for løgnagtige ånder. Mange mennesker giver sig af med dem af ren og skær nysgerrighed, men når de ser beviser på handlinger af mere end menneskelig kraft, lader de sig lokke videre og videre, indtil de beherskes af en vilje, der er stærkere end deres egen. De kan ikke undslippe fra dens mystiske kraft.
Sjælens forsvarsværker bliver brudt ned. Den har ingen skanser imod synden. Når man én gang har forkastet at lade sig beherske af Guds ord og hans Ånd, aner ingen, til hvilke dybder af nedværdigelse han kan synke ned. Hemmelige synder eller overhåndtagende lidenskab kan holde ham fangen lige så hjælpeløs som den besatte i Kapernaum. Men alligevel er hans tilstand ikke håbløs. - Den store mester s. 258 (dk 167). (1898)
Vildfarelse og fanatisme i en forvirret forkyndergerning. - Gud kalder på sit folk til at være kristne i tanke, i ord og i handling. Luther udtalte at religion aldrig er så farligt som den er blandt ærede mænd. Jeg kan sige at mange som har med sandheden at gøre ikke er helliget igennem sandheden. De har ikke den tro der virker ved kærlighed og renser sjælen. De gør det til vane at arbejde med hellige ting, og derfor behandler mange Guds Ord uærbødigt. De har ikke vandret i lyset, men har lukket deres øjne for lyset.
Dette er en tidsalder hvor den nåde tilsyneladende forkastes, som Gud ellers har til hensigt at give Sit folk, så de i de sidste dages farer ikke må overvindes af den fremherskende syndighed og forene sig med verdens fjendtlighed imod Guds restfolk. Under kristendommens (593) kåbe og helligelse, vil vidtrækkende og manifesterende ugudelighed være fremherskende i forfærdeligt omfang, og vil fortsætte indtil Kristus kommer og forherliges i dem som tror. I netop templets sale, vil scenerier udspilles som få kan erkende. Guds folk vil være forsøgt og prøvet, så de kan skelne "imellem ham der tjener Gud og ham som ikke tjener ham." - manuskript 15, 1886.
Konflikt mellem falsk videnskab og religion. - Jeg er blevet advaret om at vi stadig har en strid at kæmpe. Den såkaldte videnskab og religionen vil sættes op mod hinanden, fordi begrænsede mennesker ikke fatter Guds kraft og storhed. Disse ord fra den hellige skrift blev bragt til mig: "Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig." Dette vil visselig kunne ses blandt Guds folk, og der vil være dem som ikke er i stand til at indse de mest forunderlige og vigtigste sandheder for denne tid, sandheder som er væsentlige for deres egen sikkerhed og frelse, medens der dvælses ved ting der er atom-små, ting der knabt nok har et korn af sandhed i sig, og ophøjes af Satans kraft, så at de ser så vigtige ud.
Disse menneskers moralske øjne er syge; de føler ikke et behov for himmelsk salvelse, så de kan se åndelige ting. De tror at de selv er for kloge til at fejle. Mennesker som ikke har en daglig erfaring i Guds ting, vil ikke handle klogt, med de hellige ansvar de har; de vil tage fejl af lys for vildfarelse, og en besnærende vildfarelse vil de udråbe som lys, tage fantasibilleder som virkelighed, og virkelighed som fantasi, kalde en verden for et atom og et atom for en verden. De vil falde i de bedrag og forlokkelser (594) som Satan har forberedt som et udspændt net der skal vikle sig om deres fødder, som tror at de kan vandre i deres menneskelige visdom, uden Kristi særlige nåde. Jesus ønsker at mennesker skal se, ikke som når de går i skoven, men at de kan se alt klart. Der er kun et hjælpemiddel for den syndige sjæl, og får han ikke dette, vil mennesket antage det ene bedrag efter det andet, indtil deres sanser er fordrejede. - manuskript 16, 1890.
Mirakler ikke en prøve.
Satan vil bringe mirakler. - Mange, som nægter dette budskab, som Herren har sendt til dem, søger efter klemmer, som de kan hænge deres tvivl på, og søger efter en undskyldning for at forkaste Himmelens lys. Som jøderne siger de i lyset af tydelige beviser: "Vis os et mirakel, og så vil vi tro. Hvis disse budbringere har sandheden, hvorfor helbreder de så ikke de syge?" . . . . . .
Dersom deres øjne kunne åbnes, ville de se onde engle jublende omkring dem, triumferende i deres magt til at bedrage dem. Dagen er lige foran os, hvor Satan vil besvare disse tvivleres krav og fremvise adskillige mirakler for at bekræfte troen hos alle, som søger denne slags bevis. Hvor frygteligt vil deres situation ikke være, som lukker deres øjne for sandhedens lys og beder om mirakler for at grundfæste dem i bedrag! - brev 4, 1889.
Mirakuløs helbredelse og fanatisme. - Vore sanatorier skal nå en klasse som der ikke kan nås ved andre midler. "Hvordan kan det være," spørger de hinanden, "at der oprettes så mange sanatorier, i stedet for at sende bønner for mirakuløs helbredelse af syge?" Gjorde man sådan, ville der rejse sig stor fanatisme i vore rækker. Dem som har megen selvsikkerhed (595) vil gå i gang, ligesom nogle gjorde i ___, som havde en del at sige om helligt kød. Disse blev bortført af spiritualistisk bedrag. Ved generalkonferensen i 1901 blev de irettesat af et budskab, jeg fik til dem, af Herren. Skulle vi gennemføre de planer som nogle ville have os til at gøre, vil der formes grupper som vil bringe spiritualistiske manifestationer ind, og som vil forvirre manges tro. . . . .
Vildfarelser vil komme ind, og fremmede læresætninger vil forsvares. Nogle vil forlade troen, og give agt på djævlenes forlokkende ånder og læresætninger. Så langt tilbage som ved oprettelsen af det første sanatorium begyndte disse ting at vise sig. De lignede de vildfarelser som tilkendegav sig selv, hurtigt efter skuffelsen i 1844. En stærk side af fanatismen viste sig, og kaldte sig selv til Helligåndens vidne. Jeg fik et budskab om at irettesætte dette onde værk. - brev 79, 1905.
Falsk helligelse og hellighed
Pas på læren at "blot tro". - Vi vil møde læresætninger af enhver slags, og hvis vi ikke ved hvad Kristus har sagt, og følger Hans undervisning, vil vi ledes på vildspor. En af de farligste læresætninger er den om falsk helligelse. Der er dem der hævder at være hellige, og alligevel bryder de Guds lov. Deres påstand om at være syndfri er falsk og bør ikke antages. . . . .
En anden læresætning som kommer frem er at alt hvad vi skal gøre er at tro på Kristus - tro at han har tilgivet vore synder, og at det er umuligt at synde efter at vi er (596) tilgivet. Dette er en af Satans snarer. Det er sandt at vi må tro på Kristus. Han er vort eneste frelseshåb. Men det er også sandt at vi må arbejde for vor personlige frelse dagligt i tro, ikke pralende men med frygt og bæven. Vi skal lægge alle vore kræfter i hans tjeneste, og efter at vi har gjort vort yderste, skal vi stadig betragte os selv som unyttige tjenere. Guddommelig kraft vil gå med i vore anstrengelser, og idet vi klynger os til Gud med troens hånd, vil Kristus tildele os Sin visdom og Sin retfærdighed. Således skal vi ved hans nåde fæstnes til at bygge på den sikre grund. - manuskript 27, 1886.
En overfladisk bekendelse til hellighed. - Dem som vil følge Kristus må grundfæstes på sandhedens principper. De behøver at forstå hvad Bibelen lærer om tro, og helliggørelse gennem sandheden. De må være så befæstede i denne kundskab at de ikke kan bevæges til at antage falske læresætninger i hellighed, men vil være i stand til at illustrere dette himmelsk-givne princip i deres livs praktiske arbejde. Guds folk må være i stand til at skelne mellem det ægte og det falske.
Der er dem som bekender hellighed, som erklærer at de er helt Herres, som påberåber sig en ret til Guds løfter, samtidig med at de ikke er lydige imod Hans bud. . . . .
Det er sandt at der er mange, som aldrig har haft den nærværende sandheds lys, som, ved den nåde de har fået af Kristus, holder loven så vidt de kan forstå den. Dem som således lever op til det bedste lys de har, er ikke af den klasse Johannes fordømmer. Hans ord gælder dem som praler af at tro på Jesus, som hævder at være hellige, skønt (597) de tager overfladisk på Guds Lovs krav på dem. Medens de taler om Jesu kærlighed, er deres kærlighed ikke dyb nok så den fører til lydighed. Den frugt de bærer viser træets karakter. Den viser at deres tro ikke er enkel. Selv om denne klasse ikke har titel til noget, selv om de ikke har ret til Guds løfter, kan alle frimodigt forlange Hans velsignelser. Selv om de ikke giver noget, kan de forlange alt. De lukker deres ører for sandheden, nægter at lytte til et tydeligt: "Så siger Herren," men når de bekender sig som hellige, bedrager de mange, bortleder sjæle ved deres foregivne tro, som ikke har noget fundament. - Evangeliets tjenere s. 226, 227. (1892)
Falske doktriner - Det gør ingen forskel hvad du tror. - Der er mange hvor religionen består af teorier. For dem er en lykkelig følelse en gudsfrygt. De siger: "Kom til Jesus tro på Ham. Det gør ingen forskel hvad du tror, så længe du er oprigtig i din tro." De forsøger ikke at få synderen til at forstå syndens sande karakter . . . .
Satan er villig til at alle, som overtræder Guds lov, hævder at være hellige. Det er hvad han selv gør. Han er glad når mennesker lægger deres tro på falske læresætninger og religiøs entuisiasme; for han kan godt bruge sådanne personer til at bedrage sjæle med. Der er mange bekendende helliggjorte som hjælper Satan i hans arbejde. De taler meget om følelser; de taler om deres kærlighed til Gud. Men Gud genkender ikke deres kærlighed; for det er et bedrag fra fjenden. Gud har givet disse personer lys, men de nægtede at acceptere det. Hos løgnens fader vil de modtage ulydighedens løn. - Review and Herald, 26. Juni 1900.
En anden vildfarelse - Kristus advarer sine efterfølgere: "Vogt jer for de falske profeter, (598) som kommer til jer i fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve." (Matt. 7, 15) Han formaner os til ikke at blive bedraget, når falske hyrder fremsætter deres læresætninger. Disse mennesker fortæller os, at Guds bud blev sat til side ved Kristi død. Skal vi tro disse mennesker, som siger, de er helligede, medens de afslår at adlyde Gud? De siger, at Herren har fortalt dem, at de ikke behøver at holde de ti bud; men har Herren fortalt dem dette? Nej, Gud lyver ikke.
Satan, som er løgnens fader, bedrog Adam på lignende måde og sagde til ham, at han ikke behøvede at adlyde Gud, at han ikke ville dø, hvis han overtrådte loven. Men Adam faldt, og ved sin synd åbnede han elendighedens sluser over vor verden. Igen fortalte Satan Kain, at han ikke behøvede at følge Guds bud nøjagtigt og præsentere det dræbte lam som et offer. Kain adlød bedragerens stemme; og fordi Gud ikke accepterede hans offer, medens han bifaldt Abels offer, rejste Kain sig i vrede og slog sin broder ihjel.
Vi behøver selv at vide, hvilken stemme vi lytter til, om det er den sande levende Guds stemme eller den store frafaldnes stemme. . . .
Når forbilledet møder modbilledet i Kristi død, ophører de daglige ofre. Ceremoniloven var afskaffet. Men ved korsfæstelsen blev tibudsloven etableret. Evangeliet har ikke afskaffet loven, det har ejheller forringet en tøddel af dens pålæg. Den kræver stadig hellighed i alle dele. Det er et ekko af Guds egen røst, der driver enhver sjæl denne indbydelse: Kom højere op. Vær hellig, endnu helligere. - Review and Herald d. 26. Juni 1900.
En betimelig formaning. - Vi som et folk er faldet i den modsatte vildfarelse . Vi anerkender Guds Lovs (599) krav, og lærer folk at de har pligt til at være den lydig. Vi tror at vi skal give alt, men vi ser ikke at vi skal tage som vi giver. Det mislykkes for os at have den tillid, den tro, som holder os til Kristus. Vi forlanger kun lidt, skønt vi kan gøre krav på meget; for der er ingen grænser for Guds løfter.
På grund af manglende tro, forsøger mange at adlyde Guds bud, for at få fred. Men de må være i stand til at skelne mellem det ægte og falske.
Der er dem som bekender hellighed, som erklærer at de er helt Herres, som påberåber sig ret til Guds løfter, imedens se ikke viser lydighed imod Hans bud. . . . .
Det er sandt at det er mange som aldrig har haft den nærværende sandheds lys, som, gennem nåden de har fået ved Kristus, holder loven så vidt de forstår den. Dem, som sådan lever op til det bedste lys de har, er ikke af den klasse apostlen Johannes fordømmer. Hans ord gælder dem som praler af at tro på Jesus, som hævder at være hellige, imedens (597) de tager let på deres krav fra Guds lov. Medens de taler om Jesu kærlighed, er deres kærlighed ikke dyb nok til at føre til lydighed. Frugten de bærer, viser træets karakter. Det viser at deres tro ikke er ægte. Alligevel har denne klasse ikke titel af noget, selvom de ikke har ret til Guds løfter, forlanger alle frimodigt Hans velsignelser. Medens de ikke giver noget, forlanger de alt. De lukker deres ører for sandheden, nægter at lytte til et tydeligt, "Så siger Herren", men ved deres bekendelse til Hellighed, bedrager de mange, leder bort ved deres foregivne tro, der ikke har noget fundament. - Evangeliets tjenere s. 226, 227. (1892)
(600) Panteisme og spiritualistiske teorier
Fare for falsk videnskab og bedrageriske teorier. - I New Hampshire var der nogle, som havde travlt med at udbrede falske anskuelser om Gud. Jeg fik lys over, at disse mennesker gjorde sandheden virkningsløs med deres anskuelser, af hvilke nogle førte til læren om den frie kærlighed. Det blev vist mig, at disse mænd forførte sjæle ved at fremholde spekulative teorier om Gud. . . .
Blandt andre synspunkter holdt de på, at de, som én gang var helligede, ikke mere kunne synde, og dette fremholdt de som evangelisk føde. Deres falske teorier, med vægten på deres forførende virkning, gjorde stor skade både for dem selv og for andre. De fik spiritistisk magt over dem, der ikke kunne se det forkerte ved disse smukt forklædte teorier. Det havde allerede anrettet store ulykker. Læren om, at alle er hellige, havde ført til den tro, at de helliges følelser aldrig var i fare for at blive ledet på vildspor. Resultatet af denne tro var en fuldbyrdelse af det onde begær i hjertet, som var langt fra at være rent i tanke og handling, skønt det ifølge bekendelsen var helliget.
Dette er blot et af de tilfælde, hvor jeg blev kaldet til at irettesætte dem, der fremholdt læren om en upersonlig gud, der findes spredt i naturen, og læren om helligt kød.
I fremtiden vil sandheden blive efterlignet af menneskers lærdomme. Forførende teorier vil blive fremholdt som sand lære. Falsk erkendelse var et af de midler, Satan benyttede i Himmelen, og den benytter han også i dag.....
Jeg bønfalder dem, der arbejder for Gud, om ikke at antage det falske for det ægte. Vi har en hel bibel fuld af den herligste sandhed. Vi behøver ikke (601) nogen formodninger eller falsk begejstring. I sandhedens guldbæger har vi ifølge Kristi lære alt, hvad der kan overbevise og omvende sjæle. Fremhold i Kristi enfoldighed de sandheder, han kom for at forkynde, og kraften i dit budskab vil gøre sig mærkbart. Fremhold ikke teorier eller formodninger, som ikke har nogen grund i Bibelen. Vi har en stor, sikker prøve at bruge. "Der står skrevet" er den prøve der må bringes hjem til alle.-The Review and Herald, 21. januar, 1904.
Falsk teori - Gud er et væsen. - Allerede nu er der blandt vort folk fremkommet spiritualistiske lærdomme, som vil undergrave troen hos sådanne, der lytter til dem. Den teori, at Gud er et væsen, der gennemtrænger alt i naturen, er et af Satans listigste påfund. Den giver en fejlagtig fremstilling af Gud og vanærer hans storhed og majestæt.
Panteistiske teorier finder ikke støtte i Guds ord. Lyset fra hans sandhed viser, at disse teorier er sjælsødelæggende redskaber. Mørke er deres element og sanselighed deres fare. De tilfredsstiller det naturlige hjerte og giver alle tilbøjeligheder frit løb. Godtages disse teorier, bliver resultatet adskillelse fra Gud. . . . .
Der findes kun een magt, der kan bryde det ondes tag i menneskets hjerte - det er Guds kraft i Jesus Kristus. Kun den korsfæstedes blod kan rense fra synd. Hans nåde er det eneste, der kan sætte os i stand til at modstå og undertrykke tilbøjelighederne i vor faldne natur. De spiritistiske teorier angående Gud gør denne kraft overflødig. Hvis Gud er et væsen, der gennemtrænger alt i naturen, så bor han også i alle mennesker og mennesket har derfor kun nødig at udvikle den kraft, der er inde i det, for at opnå hellighed.
Disse teorier, fulgt til deres logiske konsekvens, fejer hele den kristne husholdning bort. De fjerner (602) behovet for forsoningen og gør mennesket til sin egen frelser. Disse teorier om Gud gør hans ord til intet og de, som tager imod dem, står i fare for til sidst at blive forledt til at betragte hele Bibelen som en fiktion. De kan betragte dyd som bedre end last; men når de har fjernet Gud fra hans stilling som hersker, gør de sig afhængige af menneskets kraft, der uden Gud er værdiløs. Uden hjælp har den menneskelige vilje ingen virkelig kraft til at modstå og overvinde det onde. Sjælens forsvar er nedbrudt. Mennesket har ingen barriere imod synd. Når Guds ord og Helligåndens restriktioner først er forkastet, ved vi ikke, til hvilke dybder et menneske kan synke.
De, der fortsætter med at fastholde disse spiritistiske teorier, vil med sikkerhed ødelægge deres kristne erfaring, afbryde deres forbindelse med Gud og miste det evige liv.
Sofisterierne angående Gud og naturen, der oversvømmer verden med skepticisme, er inspireret af den faldne fjende, som selv er en bibelgransker, der kender den sandhed, menneskene har brug for at modtage og som bestræber sig på at bortlede deres tanker fra de store sandheder, der er givet for at forberede dem på det, der skal komme over verden.
Jeg har set følgerne af denne uvirkelige opfattelse af Gud, i form af frafald, spiritisme og fri kærlighed. Tendensen til den frie kærlighed i disse lærdomme var så tilsløret, at det i begyndelsen var vanskeligt at klarlægge dens virkelige karakter. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle kalde dette, før Herren lagde det frem for mig, men der blev sagt, at jeg skulle kalde det uhellig åndelig kærlighed.-Vidnesbyrd for menigheden bd 8, 291, 292. (1904)
Forskellige former for spiritualisme
Ved at tage verden til fange. - Spiritualismen er ved at tage verden til fange. Der er mange som (603) tror at spiritualismen opretholdes ved svindel og bedrageri, men det er langt fra sandheden. Overmenneskelig kraft arbejder på forskellige måder, og få har en idé om hvad disse manifestationer af spiritualismen vil være i fremtiden. Grundlaget for spiritualismens fremgang har grund i de påstande der har lydt fra vort lands talerstole. Prædikanter har proklameret falsknerier som bibelsandheder, der har oprindelse i ærkebedrageren.
Læren om bevidsthed efter døden, om døde ånder der har kommunikeret med levende, har intet fundament i Bibelen, og alligevel er disse teorier blevet hævdet som sandhed. Gennem disse falske doktriner er vejen åbnet for djævles ånder til at bedrage folk, og vise sig selv som døde. Sataniske agenter optræder som døde, og derved bringe sjæle i fangenskab. Satan har en religion, han har en synagoge og fromme tilbedere. For at opbygge sine tilbederes rækker, bruger han alle slags bedrag. - Udateret manusrift 66.
Et bedrag rettet mod de efterladte. - De dødes guddommeliggørelse er gjort fremtrædende i næsten alle hedenske systemer, som også antages at være kommunikation med den døde. Der blev troet på at guderne kunne kommunikere deres vilje til mennesker, og også give dem råd, om de blev spurgt. Af den karakter var der berømte orakler i Grækenland og Rom.
Troen på at kommunikere med døde er der stadig, også i kristendomsbekendende lande. I spiritualismens navn er praksisen at kommunikere med væsener, der hævder at være afdødes ånder, ganske vidt udbredt. Der er taget forbehold for at tage vare på deres sympati, som har lagt deres elskede i graven.-The Signs of the Times, 23. juni, 1890.
(604) Lægger fundamentet for spiritisme. - Han [Satan] kommer nogle gange i en dejlig ung mands skikkelse, eller i et pænt skyggebillede. Hans gerninger helbreder og bliver tilbedt af bedragede mennesker, som en velgører for vor slægt. . . . . Tusinde underholder sig med og får belæring fra denne demon-gud og handler efter hans lære. Verden, der regner med at få så megen gavn af frenologi og dyrisk magnetisme, har aldrig været så korrupt. Satan bruger netop disse ting for at ødelægge gode kræfter og lægge grunden til spiritisme.-Vidnesbyrd for menigheden bd. 1, 296, 297. (1862)
Hyppigere og bemærkelsesværdige manifestationer. - Spiritisterne øges i antal. De vil komme til mennesker som havende sandheden, ligesom Satan kom til Kristus, og friste dem til at vise deres magt og mirakelgerninger, og give bevis for deres favorisering af Gud, og for at være folk der tror sandheden. . . . Den eneste sikkerhed for Guds folk er at være grundig velbevandrede i deres bibler, og være forstandige på vor tros årsager om dødes søvn.
Satan er en listig fjende. Og det er ikke vanskeligt for onde engle at både repræsentere hellige og syndere, som er døde, og gøre disse fremstillinger synlige for menneskeøjne. Disse manifestationer vil være hyppige, og udvikle en mere forbløffende karakter vil vise sig, idet vi nærmer os tidens afslutning.-The Review and Herald, 1. april, 1875.
Prædikanter pynter på det. - Prædikanter som er inspireret af Satan kan veltalende pynte på dette skjulte monster, skjule dens deformitet, og få det til at se skønt ud for mange. Men det kommer så direkte fra hans sataniske majestæt, at alle som har med det at gøre, forlanger han sine under kontrol, for de har vovet sig ind på forbuden grund, og (605) har mistet deres Skabers beskyttelse.- The Review and Herald, 13. maj, 1862.
Spiritisme og okultisme fornedrer tankerne. - Jeg så, at tusinder er blevet bytte for frenologiens og den dyriske magnetismes filosofi og ledet til vantro. Dersom sindet begynder at vandre i disse baner, er det næsten afgjort, at det taber ligevægten og bliver behersket af en ond ånd.
Arme menneskers sind fyldes med "tomt bedrag". De mener, at der i den selv er en sådan kraft til at udføre store gerninger, at de ikke indser nødvendigheden af en højere kraft. Deres principper og deres tro bygger på "menneskers overlevering og verdens "magter" og ikke på Kristus". Jesus har ikke undervist i dem denne filosofi. Intet af den art er at finde i hans lære. Han ledte ikke stakkels dødelige mennesker til at tænke på sig selv, til at tænke på en kraft, som de selv besad. Han ledte altid deres sind hen til Gud, universets Skaber, som kilden til deres styrke og visdom. . . .
Spiritismens forkæmpere kommer på en behagelig, fortryllende måde for at bedrage dig og dersom du hører på deres fabler, bliver du dåret af retfærdighedens fjende og vil visselig miste din sejrspris. Når ærkeforførerens dårende indflydelse først én gang besejrer dig, bliver du forgiftet og dens dræbende indflydelse forfalsker og ødelægger din tro på, at Kristus er Guds Søn og du forlader dig ikke længere på hans blods fortjeneste. De, som bedrages af denne filosofi, berøves deres belønning ved Satans forførelse. De forlader sig på deres egne fortjenester, øver en selvvalgt ydmyghed og er endog villige til at bringe ofre, fornedre sig selv og hengive deres sind til at tro på det rene nonsens, således at de tager imod de mest meningsløse forestillinger gennem sådanne, som de mener (606) er deres afdøde venner. Satan har i den grad forblindet deres øjne og forvansket deres skøn, at de ikke har set ondet og de følger den undervisning, der angives at komme fra deres afdøde venner, som nu er engle i en højere sfære.- Vidnesbyrd for menigheden bd. 1 297, 298. (1862)
Kristen videnskab, orientalske og helbredende kulter. - Der er mange som gyser ved tanken at rådføre sig med ånds-medier, men som tiltrækkes af mere behagelige former for spiritisme, som Emmanuel-bevægelsen. Andre ledes bort af Kristen Videnskabs-lære, og af teosofiens mysterier og andre orientalske religioner.
Apostle af næsten alle slags spiritisme hævder at have kraft til at kurere de syge. De tillægger deres kræfter til elektricitet, magnetisme, såkaldte "sympatiske remedier," eller til skjulte kræfter i menneskesindet. Og der er ikke så få, endog i denne kristne tidsalder, som går til disse healere, i stedet for at stole på den levende Guds kraft og velkvalificerede kristne lægers dygtighed.
Den moder er våger over hendes barns sygeseng, udbryder: "Jeg kan ikke gøre mere! Er der ikke en læge som har kraft til at helbrede mit barn!" Hun er blevet fortalt om de forunderlige kure nogle clairvoyante eller magnetiske healere har udført, og hun betror hendes kære barn i hans varetægt, og lægger det direkte i Satans hånd, som han står ved siden af hende. I mange tilfælde styres barnets fremtidige liv af satanisk kraft, som det virker umuligt at bryde. - The Review and Herald, 15. januar, 1914.
Bedragerisk hjælp. - Dem som giver sig selv til Satans trolddom, kan prale af den hjælp de får, men viser det at deres handlemåde er klog og sikker? Hvad hvis livet blev forlænget? Hvad hvis (607) der sikres timelig vinding? Vil det betale sig til sidst at ignorere Guds vilje? Al den slags tilsyneladende vinding, vil i sidste ende vise sig som uopretteligt tab. Vi kan ikke ustraffet nedbryde en eneste barriere som Gud har rejst, for at vogte Sit folk fra Satans magt.- The Review and Herald, 15. januar, 1914.
Fare for at rådføre sig med kult-læger. - Der er fare for at forlade Herrens belæring en smugle. Når vi afviger fra pligtens tydelige sti, vil en række omstændigheder rejse sig, som virker uimodståelige at drage os længere og længere væk fra det rigtige. Vi vil forlokkes af unødigt tætte forhold med dem som ikke har respekt for Gud, inden vi passer på. Frygt for at fornærme verdslige venner, vil afskrække os fra at udtrykke vor taknemmelighed til Gud eller anerkende vor afhængighed til Ham. . . .
Guds engle vil bevare Sit folk medens de vandrer på pligtens sti; men den beskyttelse er ingen sikkerhed for dem, som med fuldt overlæg drister sig ind på Satans grund. Agenten for den store bedrager vil sige og gøre alt for at opfylde hans formål. Det betyder lidt om kan kalder sig selv for spiritist, en "elektronisk læge," eller en "magnetisk healer." Ved besnærende fremstillinger vinder han den uforsigtiges tillid. Han foregiver sig at læse livshistorien og forstå alle de vanskeligheder og deres hengivenhed som tyer til ham. Forklædt som en lysets engel, medens faldgrubens mørke er i hans hjerte, viser han stor interesse i kvinder der opsøger hans råd. Han fortæller dem at alle deres trængsler passer til et ulykkeligt ægteskab. Dette kan være rigtigt nok, men en sådan rådgiver forbedrer ikke deres tilstand. Han fortæller dem at de behøver kærlighed og forståelse. Under påskud af at interessere sig for deres velfærd, kaster han en trylleformular over sine intetanende ofre, fortryller dem som slagen (608) fortryllede den skælvende fugl. Hurtigt er de helt i hans magt, og synd, unåde og ruin er det frygtelige resultat. - The Review and Herald, 27. juni, 1882.
Skammelige tøjlesløshed, fortvivlelse og ruin. - Selvom dæmonens budskab til Saulus var en anklage mod synd og en profeti om straf, var det ikke ment som reformering, men skulle drive ham til fortvivlelse og ruin. Ikke desto mindre tjener det fristerens mål bedst at lokke mennesker til udslettelse ved smiger. Dæmongudernes lære, i gamle tider, opfostrede den skammeligeste tøjlesløshed. De guddommelige forskrifter der fordømte synd og gennemtvang retfærdighed, blev sat til side; sandhed blev der taget let på, og urenhed blev ikke blot tilladt, men også nydt. Spiritualisme erklærede at der ikke er død, ingen synd, ingen dom, ingen gengældelse; at "mennesker er ufaldne halvguder"; ønsket er den højeste lov; og at mennesket er kun ansvarlig for sig selv. De barrierer som Gud har rejst for at bevogte sandhed, renhed og ærbødighed, er nedbrudt, og således har mange fået mod på at synde. Antyder en sådan lære ikke en oprindelse der ligner dæmondyrkelsens lære? - The Signs of the Times, 30. juni, 1890.
Mystiske stemmer, medie, clairvoyanter og fremtidssigere. - De mystiske stemmer som talte i Ekron og Endor er stadig med deres lyvende ord, der leder menneskebørnene vild. Mørkets fyrste har vist sig i ny forklædning. For lange tider siden har de hedenske orakler deres sidestykke i spiritualistiske medier, som er nutidens clairvoyanter og sandsigere. Hedendyrkelsens mysterier er erstattet af hemmelige selskaber og seancer, mørke og undere, som vor tids troldmænd. Og deres åbenbarelser tages ivrigt imod af tusindvis, som ikke vil antage lyset fra Guds Ord og Ånd. De taler med foragt om (609) gamle magikere, medens den store bedrager ler i triumf, idet de overgiver sig til hans kunst i en anden form.
Disse sataniske agenter hævder at kurere sygdom. De tillægger deres kraft til elektricitet, magnatisme, eller såkaldte "sympatiske remedier", medens de i virkeligheden blot er kanaler for Satans elektriske strømme. Ved disse midler kaster han sin fortryllelse over menneskesjælenes kroppe.-The Signs of the Times, 24. marts, 1887.
Stien til helvede. - Tom filosofi bruges til at vise stien til helvede, som en sikker sti. Med en stor indbildning, og stemmer der er musikalske, afbilleder de den brede vej, som en vej i lykke og herlighed. Ærgerrigheden fremholdes for vildledte sjæle, ligesom Satan gjorde det for Eva, at nyde en frihed og lyksalighed som de aldrig troede var mulig. Mennesker som har rejst på den brede vej til helvede lovprises, og efter de er døde ophøjes til de højeste positioner i den evige verden. Satan, iklædt klarhedens klæder, ser ud som en ophøjet engel, fristede verdens Forløser uden succes. Men idet han kommer til mennesket, iklædt som en lysets engel, har han bedre succes. Han dækker sine hæslige hensigter, og lykkes ganske godt med at bedrage ubesindige, som ikke er fast forankrede på den evige sandhed. - The Review and Herald, 1. april, 1875.
Troens bøn er den store styrke for den kristne og vil helt sikkert sejre over Satan. Det er derfor han antyder at vi ingen behov har for bøn. Jesu navn, vor forsvarer, afskyer han; og når vi i alvor kommer til ham efter hjælp, er Satans hære opskræmte. Det tjener hans hensigter vel hvis vi forsømmer at bønnens brug, for så kan hans løgnagtige underværker lettere modtages.-Vidnesbyrd for menigheden bd. 1 s. 296. (1862)
(610) Fanatisme og ekstremisme
Efterligne åndelige gaver. - Mange vildfarelser rejser sig, og selvom jeg den gang var lidt mere end et barn, blev jeg sendt af Herren fra sted til sted for at irettesætte dem som fremholder disse falske læresætninger. Der var dem, som var i fare for at blive fanatiske, og jeg blev påbudt i Herrens navn at give dem en advarsel fra himlen.
Vi vil komme til at møde disse falske læresætninger igen. Der vil være nogle som gør krav på at have syner. Når Gud giver dig klare beviser på at synet er fra ham, kan du tage imod det. Men tag ikke imod det på noget andet grundlag, for folk vil blive vildført mere og mere i fremmede lande og i Amerika. Herren ønsker at hans folk skal handle som mænd og kvinder med fornemmelser.
I fremtiden, vil bedrag af enhver slags, rejse sig, og vi ønsker solid grund under vore fødder. Vi ønsker solide grundpiller for bygningen. Ikke et søm skal fjernes fra det som Herren har oprettet. . . . . Hvor kan vi finde sikkerhed med mindre det er i de sandheder som Herren har givet i de sidste halvtreds år? -The Review and Herald, 25. maj, 1905.
Ligesom slagen fortryllede Eva. - Falske teorier, der gentages igen og igen, viser sig som falsknerier der er indbydende i dag ligesom frugten var på det forbudne træ i Edens Have. Frugten var meget skøn, og tilsyneladende ønskværdig som føde. Ved disse falske læresætninger er mange sjæle allerede blevet udslettet. - manuskript 37, 1906.
Syg af fanatisme og ekstremiteter. - Eftersom personernes naturlige øjesyn bliver så forringet, at det bliver næsten ubrugeligt, sådan er det med religiøs fanatisme og ekstremiteter, at sjælens øje, som kunne skelne mellem godt (611) og ondt, bliver så forvansket at intet kan skelnes klart. En sund dømmekraft fordærves, så sandhedens og retfærdighedens ånd ikke kan skelne hvad er vildfarelsens og fanatismens ånd.
De åndelige evner er syge når en mand eller kvinde bilder sig ind at se ting som ikke eksisterer. Han er forgiftet med en illusion, ligesom brændevinsdrankeren bliver forgiftet af de stærke drikke. Der sker en indskydelse, men ikke fra Gud. De mentale evner forvanskes. Lad enhver sjæl gøre Gud til sin tillid og opnå en erfaring som er sund og helbredende. - manuskript 41, 1900.
I ild eller i vand. - Der er en klasse med folk som altid er parat til at gå til yderligheder, som ønsker at få noget fremmed, forunderligt og nyt frem; men Gud ønsker at vi alle skal handle roligt, velovervejet, vælge vore ord i harmoni med den ubrudte sandhed for denne tid. Sandheden bør præsenteres for menneskesindet, så fri så mulig for alt som har med følelser at gøre, så længe iveren og højtideligheden passer sig for dens karakter. Vi må passe på at ikke anspore til yderligheder, for personer som enten er i ild eller vand.
Jeg formaner jer at lue jeres lære ren for alle overflødige ord, alt som bringer tankerne ud af balance og de uerfarne vil gribe og lede dem til at gøre vilde og umodne bevægelser. Det er nødvendigt for dig at opelske en forsigtighed i alle udtalelser, for at du ikke begynder på et forkert spor, og skabe forvirring som vil kræve et meget sørgmodigt arbejde at bringe i orden, og derved bruge arbejdskræfter på ting som Gud ikke har planlagt. Udvises der fanatisme (612) iblandt os, vil mange døre lukkes for sandhedens sundeste principper. - Udateret manuskript 111.
Hellig sandhed vanæres ved opstemt sind. - Vi behøver at være betænksomme og rolige, og tænke over åbenbarede sandheder. Opstemthed er ikke gunstigt for nådens vækst, for sand renhed og Åndens helligelse.
Gud ønsker at vi skal begå os med hellig sandhed. Dette alene vil overbevise den der siger imod. Et roligt, og sindigt arbejde må udrettes. . . . .
Gud kalder på Sit folk til at vandre i ædruelighed og hellig pålidelighed. De bør være meget omhyggelige med at ikke vanære eller fremstille sandhedens hellige læresætninger forkert, ved besynderlige optrin, ved forvirring og tumult. Med disse ting forledes ikke-troende til at tro at syvendedags adventister er fanatikere. Derved skabes fordomme som forhindrer sjæle i at modtage budskabet for denne tid. Når de troende udtaler sandheden som den er i Jesus, åbenbarer de en hellig, erkendende stilhed, ikke en storm af forvirring.-manuskript 76a, 1901.
Falske lærer placerer profetien forkert..- I vor tid, såvel som på Kristi tid, kan der forekomme fejllæsning og fejlfortolkning af Skrifterne. Hvis jøderne havde studeret Skrifterne med alvorlige og bedende hjerter, ville deres søgen være blevet belønnet med en sand kundskab om tiden, og ikke kun om tiden, men også om den måde, hvorpå Kristus skulle komme. De vil ikke tilskrive Jesu andet tilsynekomst noget frem for Hans første komme. De havde Daniels vidnesbyrd; de havde Esajas vidnesbyrd og de andre profeter; de havde Moses læresætninger; og her var Kristus i deres midte, og de ransager stadig skriften for beviser for Hans komme. Og de gør netop de ting mod Kristus (613) som det er blevet profeteret de vil gøre. De var så forblindede at de ikke vidste hvad de gjorde.
Og mange gør de samme ting i dag, i 1897, fordi de ikke havde den erfaring i prøvende budskaber, der omfatter den første, anden og tredje engels budskaber. Der er dem som ransager skrifterne for irettesættelse, så disse budskaber stadig er i fremtiden. De samler budskabernes sandfærdighed sammen, men de giver dem ikke deres rette plads i den profetiske historie. Derfor er disse i fare for at lede folk vild, når det drejer sig om at placere budskaberne. De ser ikke og forstår ikke tidens ende og hvor budskaberne skal placeres. Guds dag kommer med listige trin, men de tilsyneladende kloge og store mænd snakker om "højere uddannelse." De kender ikke tegnene for Kristi komme, eller om verdens ende. - manuskript 136, 1897.
Forkerte fremstillinger af guddommen
Lad folk kende vor position. - Vor politik er: Gør ikke vor tros ubehagelige træk iøjnefaldende, de støder helt afgjort på folks skikke og sædvaner, indtil Herren vil give folk en rimelig chance til at vide, at vi er troende i Kristus, og at vi tror på Kristi guddommelighed og hans før-eksistens.- Vidnesbyrd for prædikanter og evangeliearbejdere, s. 253. (1895)
Vi skal kunne imødekomme fejlagtig lære. - Atter og atter kommer vi til at kæmpe imod indflydelse af mænd, som gransker videnskaber af satanisk oprindelse og hvor igennem Satan virker for at tilintetgøre troen på Guds og Kristi tilværelse. Faderen og Sønnen har hver for sig en personlighed. Kristus erklærede: "Jeg og (614) Faderen, vi er ét." Joh 10,30 Dog var det Guds søn, som kom til verden i menneskeligt kød. Han lagde sit fyrstelige skrud og sin kongekrone til side og påtog sig menneskenaturen, for at menneskene ved hans evige offer kunne blive delagtige i den guddommelige natur og fly "fra fordærvelsen i verden, som kommer af lysten".- Vidnesbyrd for menigheden bd. 9 s.68. (1909)
Tydelig sandhed op imod spiritistiske fremstillinger. - Jeg er blevet instrueret at sige: De som mener de søger efter avancerede videnskabelige ideer, skal man ikke stole på. Der er gjort fremstillinger som disse: "Faderen er som usynligt lys: Sønnen er som lyset legemliggjort, og Ånden er lyset der spredes omkring." "Faderen er som duggen, usynlig damp; Sønnen som duggen der samles i en skøn skikkelse; Ånden er som duggen der falder i livets skød." En anden fremstilling: "Faderen er som den usynlige damp; Sønnen som den tunge sky; Ånden er regnen der falder og arbejder med fornyende kraft."
Alle disse spiritistiske fremstillinger er simpelthen ingenting. De er ufuldkommen usande. De svækker og omtåger Majestæten, som ikke kan sammenlignes med noget jordisk. Gud kan ikke sammenlignes med ting Hans hænder har gjort. Dette er blot jordiske ting, der lider under Guds forbandelse, på grund af menneskets synd. Faderen kan ikke erkendes ved jordiske ting. Faderen er hele guddomsfylden legemlig og er usynlig for dødeliges øjne.
Sønnen er hele guddomsfylden åbenbaret. Guds ord erklærer ham for at være "hans væsens udtrykte billede." "Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have (615) evigt liv." Her vises Faderens personlighed.
Talsmanden, som Kristus lovede at sende efter sin himmelfart, er Ånden i hele guddomsfylden, som åbenbarer den guddommelige nådes kraft for alle, som tager imod og tror på Kristus som en personlig Frelser. Der er tre levende personer i den himmelske trio; i disse tre store magters navn, Faderen, Sønnen og Helligånden, døbes de, der ved levende tro tager imod Kristus, og disse magter vil samarbejde med himmelens lydige undersåtter i deres bestræbelser på at leve et nyt liv i Kristus. - Særlige Vidnesbyrd, Serie B, Nr. 7, s. 62, 63. (1905)
Guds forudeksisterende og selveksisterende Søn. - Kristus er Guds forud-eksisterende og selveksisterende søn. . . . . Når der tales om hans forudeksistens, fører Kristus tankerne tilbage til datoløse tider. Han forsikrer os at der aldrig har været et tidspunkt hvor Han ikke var i nær fællesskab med den evige Gud. Hans stemme som jøderne lyttede til, har været hos Gud, som en der er vokset op med ham. - The Signs of the Times, 29. august, 1900.
Han var lige med Gud, uendelig og almægtig. . . . Han er den evige, selveksisterende Søn. - manuskript 101, 1897.
Fra det evige. - Selv om Guds ord taler om Kristus som menneske da han var her på jorden, taler det også tydeligt om hans forudtilværelse. Ordet eksisterede som et guddommeligt væsen, han var Guds enbårne Søn og ét med sin Far. Fra evighed af, var han mellemmand for pagten, og som alle jordens folk, både jøder og hedninger, ville blive velsignet ved, hvis de tog imod ham. "Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud" (Joh 1,1). Før mennesker og engle blev skabt, var Ordet hos (616) Gud og var Gud. - The Review and Herald, 5. april, 1906.
Kristus viser dem at, selvom de kan regne Hans liv ud, til at være mindre halvtreds år, kan Hans guddommelige liv alligevel ikke udregnes af menneskelig beregning. Kristi eksistens før Hans inkarnation måles ikke med tal. - The Signs of the Times, 3 maj, 1899.
Livet, det oprindelige, det retmæssige.- Jeg er opstandelsen og livet." I Kristus findes livet, det oprindelige, det retmæssige, det iboende. "Den, som har Sønnen, har livet" Joh 5,12. Kristi guddommelighed er den kristnes forvisning om evigt liv. - Den store mester, side 362. (1898)
Med Faderen på Sinaj. - Da de [Israel] kom til Sinai, benyttede Han anledningen til at erindre dem om Hans krav. Kristus og Faderen, stod side om side på bjerget, med højtidelig majestæt og proklamerede de ti bud. - Historiske skildringer, s. 231. (1866)
Treenighedens evige guddomme. - De himmelske guddomme - Gud, og Kristus, og Helligånden - bevæbnede dem [disciplene] med mere menneskelig kraft, . . . ville gå frem sammen med dem, til at arbejde og overbevise verden om synd. - manuskript 145, 1901.
Helligåndens personlighed. - Vi må indse at Helligånden, som er ligeså meget en person som Gud, er en person, der vandrer over disse grunde. - Manuskript 66, 1899. (Fra en tale til studerende på Avondale-skolen.)
Helligånden er en person, for Han vidner med vore ånder, at vi er Guds børn. Når dette vidne fører sig frem, fører det sit eget bevis med sig. På disse tidspunkter tror vi, og er forvissede på at vi er Guds børn. . . .
(617) Helligånden har en personlighed, ellers kunne han ikke vidne til vor ånd og med vor ånd, at vi er Guds børn. Han må også være en guddommelig person, ellers kunne kan ikke ransage de hemmeligheder, der er skjult i Guds sind. "Thi hvilket menneske ved, hvad der bor i mennesket, uden menneskets ånd, som er i ham? Således kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd."- manuskript 20, 1906.
Guds kraft i den tredje person. - Fyrsten for de onde magter kan kun holdes i skak af Guds kraft i Guddommens tredje person, Helligånden. - Særlige vidnesbyrd, serie A, nr. 10, s. 37. (1897)
I samarbejde med de tre højeste magter. - Vi skal samarbejde med de tre højeste magter i himlen, - Faderen, Sønnen og Helligånden, - og disse magter vil arbejde igennem os, og gøre os til Guds medarbejdere. - Særlige vidnesbyrd, serie B, nr. 7, s. 51. (1905)
Skjulte selskaber
Farerne ved skjulte selskaber.- Herrens formaning, "Bær ikke ulige åg med vantro", referer ikke kun til kristnes ægteskaber med ugudelige, men til alle alliancer hvor partier kommer i intim selskab, og hvor der er brug for harmoni i ånd og handling. . . . .
Herren erklærer gennem profeten Esajas: "I folkeslag, mærk jer det med rædsel, lyt til, alle fjerne lande: Rust jer, I skal ræddes, rust jer, I skal ræddes. Læg råd op, (618) det skal dog briste, gør aftale, det slår dog fejl, thi -Immanuel! Thi så sagde Herren til mig, da hans hånd greb mig med vælde, og han advarede mig mod at vandre på dette folks vej: Kald ikke alt sammensværgelse, hvad dette folk kalder sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke! Hærskares Herre, ham skal I holde hellig, han skal være eders frygt, han skal være eders rædsel." Esajas 8:9-13.
Der er dem som spørger om det er rigtigt at kristne tilhører Frimurerbevægelsen eller andre hemmelige selskaber. Lad alle disse overveje de skriftsteder der bliver citerede. Hvis vi er rigtige kristne, må vi være kristne overalt, og må tage hensyn til og give agt på råd, som vi kristne får, efter standarden i Guds Ord. . . .
Da vi accepterede Kristus som vor Forløser, accepterede vi vilkårene som Guds medarbejdere. Vi indgik en pagt med Ham, at tilhøre ham helt; som trofaste forvaltere af Kristi nåde, og arbejde for opbyggelsen af Hans rige i verden. Enhver Kristi efterfølger står forpligtet til at vie alle sine kræfter i sind, sjæl og legeme, til Ham som har betalt løsesummens penge for vore sjæle. Vi er hvervet til at være soldater, til at gå ind i aktiv tjeneste, udholde prøvelser, skam, irettesættelser, kæmpe troens kamp, følge vor frelses Hærfører.
Holder I jeres pagt med Gud i jeres forbindelse med jeres verdslige selskaber? Retter disse selskaber jeres eller andres opmærksomhed til Gud, eller adspredes interessen og opmærksomheden fra Ham? Styrker de din forbindelse med de guddommelige agenter, eller vendes dit sind til det menneskelige i stedet for det guddommelige?
Tjener, ærer og ophøjer du Gud, eller (619) vanærer du Ham og synder imod Ham? Samler du med Kristus eller spreder du? Alle tanker, planlægning og alvorlig interesse der bruges på disse organisationer, er blevet købt af Kristi dyrebare blod; men gør du tjeneste for Ham når du gør dig selv ét med ateister og hedninge, mennesker som vanhelliger Guds navn, drankere og tobaksbrugere?
Selvom der er meget i disse selskaber der ser godt ud, er der indblandet meget som ikke har nogen god virkning, og gør disse selskaber stik modsat menneskesjælens interesser. . . . .
Jeg spørger dig, som finder disse selskaber fornøjelige, som elsker at samles for at svælge dig i forstandighed, munterhed og fester: "Tager du Jesus med dig? Søger du at frelse dine kammaraters sjæle? Er dette formålet med at komme sammen med dem? Ser og føler du at der er en levende samhørrighed i Kristi Ånd? Er det tydeligt at du er vidne for Kristus, at du tilhører et særligt folk, der er nidkær i gode gerninger? Er det tydeligt at dit liv beherskes af den guddommelige forskrift: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og med hele din sjæl, og af hele dit sind," og, "Du skal elske din næste som dig selv" ? . . . .
Dem som ikke kan skelne mellem ham, der tjener Gud og ham, der ikke tjener Ham, kan forblændes af disse selskaber, som ikke har forbindelse med Gud, men ingen alvorlige kristne kan få fremgang i en sådan atmosfære. Himlens vitale luft er der ikke. Hans sjæl er gold, og han føler at han er blottet for Helligåndens opfriskning, ligesom Gilboas bjerge blev det af dug og regn.
Til tider kan Kristi efterfølger tvinges af omstændighederne (620) til at være vidne til uhellige fornøjelser, men det er med et sorgfyldt hjerte. Sproget er ikke Kanans sprog, og et Guds barn vil aldrig vælge sådanne selskaber. Når han nødvendigvis må komme til selskaber, som han ikke vælger, så lad ham støtte sig til Gud, og Herren vil bevare ham. Men han skal ikke ofre sine principper under nogen omstændigheder, uanset fristelsen.
Kristus vil aldrig lade sine efterfølgere afgive et løfte, der forener dem med mennesker som ikke har forbindelse med Gud, som ikke er under Hans Helligånds styrende indflydelse. Den eneste korrekte karakterstandard er Guds hellige lov, og det er umuligt for dem de gør den lov til leveregl, at gå ind i tillid og hjerteligt broderskab med dem som vender Guds sandhed til en løgn, og betragte Guds autoritet som ingenting.
Mellem det verslige menneske og han som trofast tjener Gud, er befæstet en stor afgrund. På de mest betydningsfulde emner, - Gud, sandhed og evighed, - er deres tanker, forståelse og følelser ikke i harmoni. En klasse høster hvede til Guds lade, den anden som rajgræs til destruerende ild. Hvordan kan der være samstemmende enighed eller samarbejde imellem dem? "I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud?" "Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon." - Bør kristne være medlemmer af hemmelige selskaber? - s. 3-10. (1892)
En skarp adskillelse. - Om aftenen mødte jeg bror ___ og fortalte ham at jeg havde noget til ham fra Herren. Han sagde: "Hvorfor kan jeg ikke få det nu?" (621) Jeg var ganske svag, men han levede i ___, ti miles fra den skolebygning, som skulle være mit hjem. Så jeg tog der over og læste halvtreds sider brevark for ham, om embedsarbejdet og om nogle enkeltpersoner der arbejder på kontoret. [Refereret til en samtale, som den foregående artikel er fra.]
Jeg talte . . . tydeligt og i klare linjer om hans tidligere arbejde, og hvilket tab det har været for embedskontoret. Hans tilknytning til Frimurerbevægelsen har taget hans tid og sløvet hans åndelige skarpsindighed. Hans sind og hans tanker var over dette organ og denne forening; og der var hedninge, vindrankere, og alle klasser. Og han var bundet op til disse hemmelige organisationer. Der var kun en ting han kunne gøre - adskille sin forbindelse med dem og være helt på Herrens side; for det var ikke muligt for ham at tjene Gud og mammon.
Han sagde: "Jeg tager imod vidnesbyrdet; jeg skal give agt på dets undervisning." - manuskript 17, 1892.
Bror ___s tilstand var i fare, ligesom en mand der er ved at miste balancen og falde ned i en afgrund. Jeg vidste hvilket dejligt arbejde det er, at have med menneskesind at gøre, og jeg var taknemmelig da tidspunktet kom, hvor det var sikkert for mig, at vise ham hans fare. Himlens herre vil at vi skal være bange for at dømme hinanden; som begrænsede og fejlende mennesker bør vi være mistænkelige over for sig selv, vi bør være bange for at vi ikke forhåner Gud, ved at slå på Hans børns sjæle. De er købt af Hans eget dyrebare blod, og de skal ikke anklages eller møde modstand, ved ord eller handling, for Herren vil stå som deres forsvarer.
Onsdag blev jeg draget til at tale om de principper vi bør behandle mennesker efter og lede dem på den rette vej. Mange i verden har deres hengivenhed på ting som kan være gode for dem selv, (622) men i deres sind er de tilfredse med disse ting, og søger ikke efter det højere og gode som Kristus ønsker at give dem. Nu må vi ikke være grove, og berøve dem det de har kært. Åbenbar sandhedens skønhed og kostbarhed for dem. Led dem til at beskue Kristus og Hans elskelighed, så vil de vende sig bort fra alt der drage deres hengivenhed bort fra Ham. - brev 23a, 1893.
Et domsbudskab. - Jeg er meget taknemmelig over vor nådige himmelske Fader, at Han har givet dig styrke, ved Hans tildelte nåde, at skære dig selv fri af Frimurerlougen og af alle som har forhold til selskabet. Det er ikke sikkert for dig at have nogen andel i denne hemmelige orden. Dem som står under prins Immanuels blodbestænkte banner kan ikke forene sig med Frimurerne eller en anden hemmelig organisation. Den levede Guds segl vil ikke placeres på nogen som fastholder en sådan forbindelse efter at sandhedens lys har skinnet på deres stivej. Kristus er ikke splittet, og kristne kan ikke tjene Gud og mammon. Herren siger: "Drag bort fra dem, og skil jer ud, . . . og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige." - brev 21, 1893.
Bedrag gennem hemmelige selskaber.- Verden er et teater og beboerne er skuespillere, som forbereder sig på at spille deres rolle i det sidste store drama. Til trods for, at der er så mange, mange mennesker, så er der ingen enhed, undtagen hvor man slutter sig sammen for at realisere egenkærlige planer. Gud ser på os. Hans planer med sine oprørske undersåtter vil blive gennemført. Verden er ikke blevet overladt i menneskers hænder, selv om Gud tillader forvirring og uorden at (623) herske en tid. En kraft nedenfra arbejder på at fremkalde de sidste store scenerier i dramaet, da Satan fremstår som Kristus og virker med al uretfærdighedens forførelse over for dem, der slutter sig sammen i hemmelige selskaber. De, der giver efter for tilbøjeligheden til at slutte forbund, realiserer fjendens planer. Årsag og virkning vil følges ad.
Overtrædelsen har næsten nået grænsen. Verden er fuld af uro og stor rædsel vil snart komme over menneskene. Enden er meget nær. Vi, som kender sandheden, bør berede os for det, der snart vil bryde løs over verden, som en vældig overraskelse.- Vidnesbyrd for menigheden bd. 8 27-28. (1904)
Bekæmpe fejlagtig lære
Imødekom spidsfindigheder med sandhed. - Jeg er blevet instrueret til at sige at dig at det ikke er så godt at dvæle ved spiritistiske synspunkter, fremmede og vildledende teorier, som i årevis er kommet ind iblandt os.
Det er ikke det bedste at dvæle ved panteistiske emner eller oplæse citater fra forfattere som skriver om dette emne, og de falske og bedragerende vildfarelser som leder til det. Udtalelserne i Vidnesbyrdene bind 8, er tilstrækkeligt til at advare vore folk, mod disse vildfarelser. Disse udtalelser vil gøre mere for at oplyse mennesker end alle de forklaringer eller teorier, som vore prædikanter og lærere kan lægge frem om disse ting.
Hvis I forsøger at behandle disse emner, vil I forledes til at gentage Satans sofisterier, og derved hjælper I Satan til at bringe hans falske teorier til folk. Beslut jer for at aldrig gentage vildfarelse, men altid lære sandheden. Fyld hjerter og sind med den højtidelige og hellige sandhed for denne tid.
(624) Dvæl ved den nærværende sandhed, om Kristi andet komme. Herren kommer snart. Vi har kun en lille stund endnu, som vi kan bringe sandheden for denne tid i - sandheden der vil omvende sjæle. Denne sandhed skal bringes i største enkelthed, sådan som Kristus bragte den, så at folk kan forstå hvad er sandhed. Sandhed vil sprede vildfarelsens skyer.
Giv folk den nærværende sandhed. Sig sandheden. Fyld deres sind med sandhed. Opbyg sandhedens fæstningsværk. Og bring ikke Satans teorier til de mennesker, der ikke kan skelne dem, og tage sig i agt for dem. Det folk har brug for er ikke en fremstilling af Satans forlokkende kunst, men en fremstilling af sandheden som den er i Jesus. Husk at djævelen tjenes ved at hans løgne gentages. Jo mindre vi har med disse anstødelige ting at gøre, des renere og mindre plettet vil vore sind og vore principper være. . .
Vi skal ikke indgå i en strid over disse spiritistiske teorier, for en sådan strid vil kun forvirre sindene. Disse ting skal ikke bringes ind i vore møder. Vi skal ikke arbejde på at modbevise dem. Hvis vore prædikanter og lærere giver sig til at studere disse forkerte teorier, vil nogle forlade troen og give agt på forførende ånder og dæmoners lærdomme. Det er ikke evangelieprædikantens opgave at give stemme til Satans teorier. . . . .
Hold sandheden op; ophøj sandheden; sig: "Der står skrevet." - brev 175, 1904.
Falsknerier må afdækkes med klogskab. - Apostelen Paulus advarer os om, at "i de sidste tider skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme." Det er dette, vi kan forvente. Vore største prøvelser vil komme på grund af den gruppe, som engang gjorde sig til talsmænd for sandheden, men som vender sig væk fra den, mod verden (625) og tramper den under fode i had og spot.
Gud har et arbejde til Sine trofaste tjenere at gøre. Fjendens angreb må mødes Hans ords sandhed. Falsknerier må afdækkes, dets sande karakter må afsløres, og lyset fra Jehovas lov må skinne ud i verdens mørke. Vi skal frembringe kravene i Hans ord. Vi er ikke skyldfrie hvis vi forsømmer denne højtidelige pligt. Men når vi står og forsvarer sandheden, så lad os ikke forsvare selvet, og gøre stort postyr fordi vi er kaldet til at bære på skam og forkerte fremstillinger. Lad os ikke have ondt af os selv, med være meget nidkære for den allerhøjses lov.
Apostlen siger: "For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter." På alle sider ser vi at mennesker nemt føres til fange af deres bedragede forestillinger, som ugyldiggør Guds lov; men bringes sandheden frem for dem, bliver de irriterede og vrede. Men apostlens formaning til Guds tjener er: "Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!" . . . .
Vi må værne nøje om vor Guds ord, så vi ikke besmittes af deres bedrageriske gerninger som har forladt troen. Vi skal modstå deres ånd og indflydelse med det samme våben som vor Mester brugte da Han blev angrebet af mørkets fyrste - "Der står skrevet." Vi bør lære at bruge Guds Ord dygtigt. Formaningen er "Stræb efter at stå din prøve for Gud, som en arbejder der ikke behøver at (626) skamme sig, men som går lige på med sandhedens ord." Der må være et ihærdigt arbejde og alvorlig bøn og tro, for at imødekomme den udbredte vildfarelse fra falske lærere og forfører; for "i de sidste dage skal der komme hårde tider." - Review and Herald, 10. Januar, 1888.
De oprigtige er befriet fra bedrag. - Det middel, hvorved vi kan besejre den onde, er det samme middel som Kristus vandt sejr med: ordets kraft. Gud behersker ikke vore tanker uden vort eget samtykke; men hvis vi ønsker at kende og gøre hans vilje, tilhører hans forjættelser os: "I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer." "Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud." Ved at tro på disse løfter kan ethvert menneske blive befriet fra vildfarelsens snarer og syndens herredømme.
Hvert menneske har frihed til at vælge, hvilken magt han vil have til at herske over sig. Ingen er faldet så dybt, ingen er så fornedret, at de ikke kan blive frigjort i Kristus. Den besatte mand kunne kun udtale Satans ord i stedet for at bede, men alligevel blev hans hjertes uudtalte bøn hørt. Intet råb fra en sjæl i nød vil gå upåagtet hen, selv om det ikke finder udtryk i ord. De, som er villige til at gå ind i en pagt med Himmelens Gud, bliver ikke overladt til Satans magt eller til deres egen naturs svaghed. De får denne opfordring af Frelseren: "Lad ham gribe fat i min styrke, at han kan slutte fred med mig, og han skal slutte fred med mig." . . . Mørkets magter vil bekrige den sjæl der tidligere var under deres herredømme, men Guds engle vil kæmpe for den sjæl med sejrende magt. - Den store mester, side 167-168. (1898)
Overfor de nysgerrige, ved vi ingen ting. Der er kommet breve til os om sager som Gud ikke har givet os lys om, og vi må sige til dem der spørger: Vi ved det ikke. Den store ængstelse (627) i ethvert menneskesind bør kende til Gud og gøre hans krav. Velsignet er de som hører Guds ord og bevarer det. . . .
Dem som er så nysgerrige efter at finde ting, som ikke kendes til i skriften, studerer generelt set overfladisk de ting som har med de daglige ting og liv at gøre. . . . . Vi skal åbenbare verden det som Gud finder nødvendigt at åbenbare for os. Vi gør ikke vor himmelske Faders vilje når vi spekulerer på ting, som Han finder rigtigt at holde borte fra os. Det er enhvers privilegium at åbenbare andre det som han påskønner som guddommelige sandheder, da han påskønner det evige livs rigdomme, ved at ofre alt, for at få lønnen.-manuskript 104, 1898.