Når det høje råb lyder
(692) Sandheden vil snart sejre.— Enden er nær og lister sig snigende og umærkeligt ind på os ligesom tyven, der lydløst nærmer sig om natten. Måtte Herren give, at vi ikke længere skal sove som de andre, så vi kan våge og være ædru. Sandheden vil snart vinde en herlig sejr og alle, der vælger at arbejde sammen med Gud, vil sejre med den. Tiden er kort. Snart kommer natten, hvor ingen kan arbejde. — Vidnesbyrd for menigheden bind 9, s. 135. (1909)
Omvendelse ligesom ved pinsefesten. – Den tid kommer hvor der vil være ligeså mange omvendte på en dag, som der blev på pinsefestens dag, efter at disciplene havde fået Helligånden.— The Review and Herald, 29. juni, 1905.
Tusindvis mangler at gå ind til lyset.— Mange har ikke villet høre evangeliets budskab. De er blevet prøvet igen og igen, men mægtige forhindringer synes at have hæmmet deres fremgang. Ved tro, udholdenhed og mod vil mange overvinde disse forhindringer og gå ud i det vidunderlige lys.
Næsten umærkeligt er forhindringer blevet lagt på den lige og snævre vej. Vanskeligheder er opstået, men de vil alle forsvinde. De sikkerhedsforanstaltninger, som falske hyrder har omgivet (693) deres menigheder med, vil være nytteløse. Tusinder vil modtage lyset og arbejde for dets udbredelse. Himmelsk visdom vil forene sig med menneskelige redskaber. Således opmuntrer vi menigheden til at rejse sig og sprede lyset, idet den sætter hele sin helligede energi ind i kampen. Således vil Guds plan blive fuldført, de tabte perler genfundet.
Profeterne har set dette herlige værk langt borte fra. De er blevet inspirerede af det og har beskrevet det på en vidunderlig måde. — The Review and Herald, 23. juli, 1895.
Mange frafaldne vil vende tilbage. — Men når forfølgelsens storme virkelig bryder løs, vil de gode får høre den gode hyrdes røst. Selvfornægtende bestræbelser vil blive udfoldet for at frelse de fortabte - og mange, som er kommet bort fra folden, vil vende tilbage og følge den store hyrde. Guds folk vil slutte sig sammen og vise fjenden fælles front. . . . . . Kærlighed til Kristus og brødrene vil være et vidne til verden om at vi har været hos Jesus og lært af ham. Da vil det tredje englebudskab vokse til et højt råb og hele verden vil blive oplyst af Herrens herlighed. — Vidnesbyrd for menigheden bind 6, s. 401. (1900)
Påvirket af tryksager. – Gud vil snart gøre store ting for os, hvis vi ligger ydmyge og troende for Hans fødder. . . . Mere en et tusinde vil snart blive omvendte på en dag, de fleste af dem vil få deres første overbevisning ved at læse vore tryksager. — The Review and Herald, 10. november, 1885.
Kraften fra 1844 gentages. — Den kraft som oprørte folk så mægtig i 1844-bevægelsen vil blive genoplivet. Den tredje engels budskab vil gå frem, ikke som en hvisken, men med en høj røst.— Vidnesbyrd for menigheden bind 5, s. 252. (1885)
(694) Det høje råb. — Under det høje råb vil menigheden ved hjælp af deres ophøjede Herres guddommelige indgriben udbrede frelsens kundskab så meget, at lyset vil blive bragt til hver eneste by og landsby. jorden vil blive fyldt med frelsens kundskab. Guds genoplevende ånd vil lade de ivrige arbejderes anstrengelser lykkes i så overvældende grad, at lyset om den nærværende sandhed vil skinne alle vegne.— The Review and Herald 13. oktober, 1904.
Årsagen til forsinkelsen
Udsættes af barmhjertighed.— Den lange mørke nat er prøvende, men morgnen udsættes i nåde fordi så mange vil blive fundet uforberedte, hvis Herren skulle komme. Grunden til den lange tøven har været Guds uvilje til at lade sit folk gå fortabt.— Vidnesbyrd for menigheden bind 2, s. 194. (1868)
Arbejdet må udføres.— Hvis Guds folk havde gennemført hans forsæt og bragt nådens budskab ud til verden, ville Jesus allerede være kommet til jorden og de hellige ville være blevet budt velkommen i Guds stad. — Vidnesbyrd for menigheden bind 6, s. 450. (1900)
Jeg ved at hvis Guds folk havde bevaret en levende forbindelse med Ham, hvis de havde adlydt Hans ord, ville de være i det himmelske Kanaan i dag. — Generalkonferense Bulletin, 30. marts, 1903.
Satan har stjålet vor fremgang.— Hvis enhver Kristi stridsmand havde gjort sin pligt og hvis enhver vægter på Zions mure havde givet basunen en tydelig lyd, ville verden allerede have hørt advarselsbudskabet. Men arbejdet er flere år bag efter. Mens mennesker har sovet, er Satan ubemærket kommet os i forkøbet. — Vidnesbyrd for menigheden bind 9, s. 29. (1909)
(695) Guds løfter svigter ikke. - Guds engle fortæller mennesker i deres budskaber at tiden er meget kort. Sådan er det altid blevet overbragt mig. Det er sandt at der gået mere tid end forventet, i dette budskabs første dage. Vor frelser viser sig ikke så hurtigt for os, som vi havde håbet. Men har Herrens ord svigtet? Aldrig! Det burde ihukommes at Guds løfter og trusler har samme betingelser.
Gud har betroet sit folk et arbejde der skal udrettes på jorden. Den tredje engels budskab, de troendes sind blev rettet mod den himmelske helligdom, hvor Kristus var gået ind for at gøre soning for Sit folk. Sabbatsreformen skulle føres igennem. Bruddet i Guds lov skulle heles. Budskabet måtte proklameres med høj røst, så alle jordens beboere kan få advarslen. Guds folk må rense deres sjæle ved lydighed mod sandheden, og må forberedes til at stå fejlfri for Ham ved Hans komme.
Havde adventister fastholdt deres tro, efter den store skuffelse i 1844, og fulgt samstemmende i Guds opåbende forsyn, taget imod den tredje engels budskab og proklameret det i Helligåndens kraft for verden, så ville de have set Guds frelse, Herren ville have arbejdet mægtigt i deres anstrengelser, arbejdet ville være fuldført, og Kristus ville være kommet før nu, for at tage imod Sit folk, og dette modtager sin løn. Men i tvivlens og usikkerhedens periode fulgte skuffelse, og mange adventtroende opgav deres tro. . . . Således blev arbejdet forhindret, og verden blev efterladt i mørke. Var hele adventbevægelsen forenet under Guds bud og Jesu tro, hvor anderledes ville vor historie så ikke have været.
Det var ikke Guds vilje at Kristi komme skulle forhales sådan. Gud havde ikke planlagt at Hans folk, Israel, skulle strejfe omkring i ørkenen i fyrre år. Han lovede at lede dem direkte til Kanaans land, og oprette et helligt, sundt og lykkeligt folk på det sted. Men dem det først blev forkyndt til, gik ikke ind "på grund af vantro". Deres hjerter var fyldt med knurren, oprør og had, og Han kunne ikke opfylde Sin pagt med dem.
(696) I fyrre år udelukkede vantro, knurren og oprør det gamle Israel fra Kanaens land. De samme synder har forhalet indgangen i det moderne Israel i det himmelske Kanaan. I ingen af tilfældene svigtede Guds løfter. Det er vantro, verslighed, ingen helligelse og stridigheder blandt Herrens bekendende folk, som har holdt os til denne syndens og sorgens verden i så mange år. - manuskript 4, 1883.
Anklag ikke Gud. - Vi må forblive her i denne verden på grund af så mange års opsætsighed, ligesom Israels børn måtte; men for Kristi skyld, bør Hans folk ikke lægge til sin synd, ved at anklage Gud for konsekvensen af deres egne forkerte handlemåde. - Brev 184, 1901.
Vi må fremskynde dagen. — Ved at give evangeliet til verden, er det i vor magt at fremskynde Herrens tilbagekomst.— Den store mester, s. 633 (eng). (1898)
Det er enhver kristens forret, ikke blot at se frem til, men at fremskynde Herren Jesu Kristi komme. Hvis alle, der bekender hans navn, bar frugt til hans ære, hvor hurtigt ville hele verden da ikke kunne tilsås med evangeliets sædekorn. Den sidste høst ville hurtigt blive moden og Kristus ville komme (697) og samle de dyrebare korn. — Vidnesbyrd for menigheden bind 8, s. 22, 23. (1904)
Når Budskabet er afsluttet.- Der (Herrens komme) vil ikke gå lang tid før at budskabet er båret ud til alle nationer, tungemål og folk. Skal vi, som hævder at studere profetien, glemme at Guds overbærenhed mod de onde er en del af den umådelige og barmhjertige plan, hvorved Han søger at opnå sjæles frelse? - The Review and Herald, 18. Juni, 1901.
Kraft til at afslutte arbejdet
Hvorfor mange svigter i sjælevinding. — Mange foredrager vor tros teorier og læresætninger; men deres fremstilling er som salt uden kraft, for Helligånden arbejder ikke igennem deres trosfattige tjeneste. De har ikke åbnet hjertet for at tage imod Kristi nåde, de kender ikke Helligåndens virke, de er som smagløse måltider, for der er intet sandt ledemotiv i deres arbejde, det lykkes ikke derved at vinde sjæle for Kristus. De er ikke iklædt Kristi retfærdighed; det er en dragt, de aldrig bar, fuldkommen ukendt for dem, et urørt kildevæld.— The Review and Herald, 29. november, 1892.
Behov for at indprente ikke-troende med intensitet. - Vi behøver større alvor for Kristi sag. Sandhedens højtidelige budskab bør gives med en intensitet som vil indprente ikke-troende, at Gud virker med vore anstrengelser, at den Allerhøjste er den levende kilde for vor styrke. - The Signs of the Times, 9. december, 1886.
Når vi bringer vore hjerter i samstemmighed med Kristus, og vore liv i harmoni med Hans arbejde, vil den Ånd (698) der faldt på disciplene på pinsefestens dag, falde på os. - The Review and Herald, 30. juni, 1903.
Med apostlens iver. - Iver for Guds ære bevægede disciplene til at bevidne sandheden med mægtig kraft. Skulle denne iver ikke brænde i vore hjerter med en længsel for at fortælle beretningen om genløsende kærlighed og Ham korsfæstet? Skal Guds kraft ikke åbenbares mægtigere end den bliver i dag, end den blev på apostlenes tid? - Signs of the Times, 17. Februar, 1914.
Deres krafts kilde. - Efter Kristi himmelfart, var disciplene samlet på et sted for at bede ydmygt til Gud. Og efter ti dages hjerte- og selvransagelse, var vejen beredt for at Helligånden kan komme ind i de rensede og helligede sjælstempler. Hvert hjerte var fyldt med Ånden, som om Gud ønskede at vise sit folk, at det var Hans forret at velsigne dem med himlens udvalgte velsignelser. . . . Helligåndens sværd glimtede til højre og venstre. Nyslebet med kraft, borede det helt ind til sjæl og ånd blev splittet, og til marv og ben. Den afgudsdyrkelse som er blandet ind i folks gudsdyrkelse er blevet forkastet. Et nyt territorium er blevet lagt til Guds rige. Steder som har været golde og øde, genlyder med Hans lovprisning. - The Review and Herald 10. juni, 1902.
De følte byrden for sjæle. — Læg mærke til, at det var efter disciplene var kommet i fuldkommen enhed, da de ikke længere stræbte efter den højeste plads, at Ånden blev udgydt. De var alle enige. Alle uoverensstemmelser var lagt væk. Og det vidnesbyrd de giver, efter at Helligånden blev udgydt, er det samme. Læg mærke til ordene: “Og hele forsamlingen af dem, der var kommet til troen, havde ét hjerte og én sjæl.” Ånden (699) fra ham, der døde, således at syndere kunne leve, besjælede hele forsamlingen af troende.
Disciplene bad ikke om en velsignelse for dem selv. De var tyngede af ansvaret for sjæles frelse. Evangeliet skulle bringes ud til jordens fjerneste grænser, og de tryglede om den tildeling af kraft, som Kristus havde lovet dem. Derefter blev Helligånden udgydt, og tusinder blev omvendt på én dag. —The Signs of the Times, 17. februar, 1914.
En opvækket menighed. — Når vi yder en fuld- og helhjertet hengivenhed til Kristi tjeneste, vil Gud anerkende dette ved at udgyde sin Ånd uden mål; men dette vil ikke finde sted, så længe den største del af menigheden ikke arbejder sammen med Gud.— The Review and Herald, 21. juli, 1896.
Jorden oplyst.— Jeg så lysstråler skinne fra byer og landsbyer og fra jordens høje og lave steder. Guds ord blev adlydt og som et resultat heraf kom der mindesmærker for ham i hver eneste by og landsby. Hans sandhed blev forkyndt overalt i verden. — Vidnesbyrd for menigheden bind 9, s. 28, 29. (1909)
Hundreder og tusinder besøgte familier og åbnede Guds ord for dem. Hjerter blev overbeviste ved Helligåndens kraft og en ægte omvendelsens ånd blev synlig. Overalt blev døre åbnet for forkyndelsen af sandheden. Verden syntes at blive oplyst af en himmelsk indflydelse.— Vidnesbyrd for menigheden bind 9:126. (1909)
Gennem ydmyge instrumenter.— Når den tid kommer, (den tredje engels budskab) da det skal forkyndes med stor kraft, vil Herren benytte sig af ydmyge redskaber og vejlede de mennesker, som vier sig til at tjene ham. Disse tjenere vil (700) i højere grad blive skikket til deres gerning ved Helligåndens salvelse end ved skoleuddannelse. Troende og gudfrygtige mænd vil føle sig kaldet til med hellig iver at forkynde de ord, som Gud giver dem. De vil afsløre Babylons synder. Alt vil blive afsløret de frygtelige resultater af at gennemtvinge kirkeledernes forordninger ved de borgerlige myndigheders hjælp, spiritismens fremmarch og romerkirkens hemmelige, men hurtige fremgang. Disse højtidelige advarsler vil gøre et dybt indtryk på menneskene. Tusinder og atter tusinder, som aldrig før har hørt lignende ord, vil lytte opmærksomt.—Den store strid, side 537. (1888)
Skarer vil slutte sig til Herrens hære.— Mange . . . . vil ile fra sted til sted, idet Guds Ånd tvinger dem til at bringe lyset ud til andre. Guds sandheds ord fylder dem med et brændende ønske at oplyse dem, som er i mørke. Mange uden uddannelse vil forkynde Herrens Ord. Selv børn tvinges af Ånden til at forkynde Himmelens budskab. Ånden udgydes over alle, som vil adlyde dens anvisninger. De vil frigøre sig for menneskers metoder og forkynde sandheden i Åndens kraft. Store skarer vil komme til troen og gå ind i Herrens folks rækker. — The Review and Herald, 23. juli, 1895.
Tusindvis stemmer lyder advarende. — Guds tjenere vil med ansigter, der lyser af hellig iver, haste fra sted til sted for at forkynde budskabet fra Himmelen. Tusinder af røster vil forkynde advarslen over hele jorden. Der vil ske mirakler, syge vil blive helbredt, og tegn og undere vil følge de troende. Også Satan vil gøre undergerninger, falske undergerninger og endog få ild til at falde ned (701) fra himmelen for menneskenes øjne. På den måde vil jordens beboere blive tvunget til at tage standpunkt.
Ved budskabets forkyndelse vil, det være som ved midnatsråbet i 1844, at argumenterne har en mindre fremtrædende plads end Gud Ånds dybe overbevisning. Argumenterne er jo allerede blevet fremført. Sæden er sået, og nu vil den spire og bære frugt. De skrifter, som er blevet solgt af missionsarbejdere, har gjort deres virkning, men alligevel er mange, på hvem de gjorde indtryk, blevet forhindret i helt at forstå sandheden og vise den lydighed. Nu trænger lysets stråler ind overalt, sandheden ses klart og tydeligt, og Guds oprigtige børn overskærer de bånd, der bandt dem. Hensyn til familien eller kirken er nu ude af stand til at holde dem tilbage. Sandheden er kosteligere end alt andet. Til trods, for de kræfter, som har sluttet sig sammen imod sandheden, tager et stort antal mennesker parti for Herren. — Den store strid, side 542. (1888)
Man betragter Helligåndens komme til menigheden som noget, der hører fremtiden til, men det er menighedens privilegium at få Helligånden nu. Søg efter den, bed for den. Vi må have den, og Himlen venter på at give den.— The Review and Herald, 19. marts, 1895.
Sildigrenen - Lad kristne . . . bede i tro for den lovede velsignelse, og så vil den komme. Åndens udgydelse i apostlenes dage var tidligregnen, og resultatet var herligt. Men sildigregnen vil være i overflod. - The Signs of the Times. 17. februar, 1914.
Anledningens time nu.
Arbejdet i dag.— Den tredje engels budskab øger i omfang til et højt råb og I må ikke føle at (702) I har ret til at forsømme dagens pligter og alligevel mene at I engang i fremtiden vil modtage en stor velsignelse, når der uden nogen indsats fra jeres side vil komme en stor vækkelse. . . . . Det er i dag I må overgive jer til Gud så han kan danne jer til kar han kan glæde sig over og som er skikket for hans tjeneste. Det er i dag I må overgive jer til Gud, så I kan blive fri for egenkærlighed, misundelse, onde tanker, strid og alt som kan vanære Gud. Det er i dag I må blive renset så I kan være beredt for velsignelsen fra det høje, for sildigregnen. For sildigregnen kommer og Guds velsignelse vil fylde enhver som er renset for al urenhed. Det er nu vi må overgive os til Kristus, så vi kan blive beredt for den tid da velsignelsen kommer fra Herren, beredt til at blive døbt med Den Hellige Ånd. . . . .
I stedet for at leve i forventning om, at der skal komme en tid med store åndelige oplevelser, må vi udnytte de muligheder vi har for at mennesker kan blive frelst. I stedet for at anstrenge os med forsøg på at finde ud af de tider og timer, Faderen har fastsat af sin egen magt, men ikke åbenbart for mennesker, må vi overlade os til Den Hellige Ånds ledelse så vi kan fylde dagens opgaver og uddele livets uforfalskede brød til mennesker som går fortabt fordi de ikke kender sandheden. — The Review and Herald, 22. marts, 1892.
Anledninger uden fortilfælde. - I disse dage hvor der rejses meget, får man anledning til at komme i kontakt med mænd og kvinder af alle klasser og af mange nationaliteter, meget mere end i Israels dage. Rejsernes færdselsårer er blevet tusinde gange større. Gud har forberedt vejen på forunderlig måde. Trykkeriets organisation, med dets mange faciliteter, er i vor varetægt. Bibler og publikationer på mange sprog, med sandheden for denne tid, er i vore hænder, og kan hurtigt bringes ud til alle dele af verden.
Vi skal give Guds sidste advarsel til mennesker, (703) og hvor alvorlige burde vi ikke være for at studere Bibelen, og vor iver for at sprede lyset! - The Review and Herald, 25. januar, 1906.
Gud giver disse anledninger. - En krise er umiddelbart forestående. Vi må nu i Helligåndens kraft forkynde de herlige sandheder, som angår disse sidste dage. Det vil ikke vare ret længe, før enhver har hørt advarslen og taget sit standpunkt. Da skal enden komme. . . . . Gud selv er den store Arbejdsmester og ved sit forsyn bereder han vejen for sit værks udførelse. Han skaffer anledninger og lægger indflydelse og virkemidler til rette. Dersom hans folk giver agt på hans forsyns fingerpeg og står færdige til at samarbejde med ham, vil de se et stort værk blive udført.— Vidnesbyrd for menigheden bind 6:24. (1900)
National krise bringer religiøs opvækkelse.— I dag bliver både mennesker og nationer prøvet med det lod, som han, der aldrig tager fejl, holder i sin hånd. . . . .
I dag forkynder tidernes tegn, at vi står på tærsklen til store og alvorlige begivenheder. Alt i verden er i oprør. Frelserens profeti om de begivenheder, der skal ske forud for hans komme, går i opfyldelse for vore øjne. Han sagde: "I skal komme til at høre krigslarm og krigsrygter ..... Thi folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der." - Matt. 24,6-7.
Nutiden er af overvældende betydning for alle dem, der lever. Statsoverhoveder og statsmænd, mennesker i store og ansvarsfulde stillinger, tænkende mænd og kvinder fra alle samfundslag har opmærksomheden rettet imod de begivenheder, der sker omkring os. De lægger mærke til de forhold, der råder mellem nationerne. De (704) bemærker, at hele situationen på denne jord skærpes og tilspidses, og er klar over, at der er noget stort og betydningsfuldt i anmarch at verden er på randen af en kolossal krise. — Profeter og konger, side 259. (1916)
Vor pligt i udsættelsens øjeblik. — Engle holder nu krigsvindene tilbage, indtil verden er blevet advaret om den kommende dom; men det trækker op til storm og den er ved at bryde løs over verden, og når Gud befaler sine engle at slippe vindene løs, vil der blive en sådan strid, som ingen kan beskrive.....
Gud har nådigt givet os et øjebliks udsættelse. Enhver evne, Gud har skænket os, skal benyttes til at udføre det arbejde, Herren har anvist os for dem, som er ved at omkomme i uvidenhed. . . . .
Guds folk bør gøre mægtig mellemkomst for Ham, for at hjælpe nu. Og de må lægge hele deres energi i for at forkynde sandheden i løbet af den overtid der er tilstået. . . .
Hver dag omgås vi med mænd og kvinder som er bundet af dom. Hver eneste dag kan være en skillelinie for en sjæl. Hver eneste dag kan nogen have taget en beslutning som vil afgøre hans fremtidige skæbne. - The Review and Herald, 23. November 1905.
Konfliktens betydning. - Vi forstår ikke den store konflikt mellem usynlige agenter som vi burde, - striden mellem loyale og illoyale engle. Gode og onde engle strider. Dette er ingen "få til at" - tro konflikt. Det er ikke en kamp, der efterligner noget, som vi er involveret i. Vi vil møde de mægtigste fjender, og det påhviler os at afgøre hvem skal vinde. Vi skal finde vor styrke hvor de første disciple fandt deres. - The Signs of the Times, 17 februar, 1914.
(705) Hedenskab genoplivet; syndens menneske udsat. — Som vi nærmer os tidens ende, vil der blive større og endnu større ydre opvisning af hedensk kraft; hedenske guddomme vil signalere deres kraft, og vil vise dem selv frem for verdens byer; og dette er allerede begyndt at tegne sig. Ved en forandring af billederne beskrev Herren Jesus for Johannes den onde karakter og forførerne indflydelse af dem som har været kendetegnet for deres forfølgelse af Guds folk. Alle behøver visdom til omhyggeligt at finde ud af det syndens mysterium der figurerer så omfattende under afslutningen af denne jords historie....
I denne tid hvor vi lever, har Herren kaldt hans folk, og givet dem et budskab at bringe. Han har kaldt dem for at fremvise det syndige menneskes ondskab, som har gjort søndagsloven til en særlig kraft, som har tænkt sig at ændre tider og love, og undertrykker Guds folk der står fast i at ære ham med overholdelsen af den eneste sande sabbat, skabelsens sabbat, hellig for Herren.— Vidnesbyrd for prædikanter, side 118.
Guds frygtløse budbringere. — Nu i vor tid, hvor alle tings ende nærmer sig hastigt, udfolder Satan fortvivlede anstrengelser for at besnære verden. Han opfinder mange planer for at beskæftige tankerne og bortlede opmærksomheden fra de sandheder, der virker til frelse. . . . .
Ondskaben er ved at nå højdepunkter, som man aldrig før har kendt, og dog er der mange af ordets tjenere, der råber: "Fred og tryghed!" Men Guds trofaste sendebud fortsætter standhaftigt deres arbejde. Iført Guds fulde rustning må de gå frem sejrende og uden frygt og uden nogensinde at holde op med kampen, før hver eneste sjæl indenfor deres rækkevidde har modtaget (706) budskabet om sandheden for disse tider.—Mesterens efterfølgere, s. 120. (1911)
Sejrens klimaks kommer hurtigt
Evangeliet har rystet verden tidligere.— Ved Guds Ånds medvirken udrettede apostlene et arbejde, som rystede verden. I et enkelt slægtleds tid blev evangeliet bragt til alle folkeslag.
Det var vidunderligt, hvad der lykkedes ved Kristi udvalgte apostles tjeneste. ....
Ikke ved egen kraft udrettede apostlene deres opgave, men ved den levende Guds kraft. Deres gerning var ikke let. Den kristne menigheds første virksomhed var præget af trængsel og stor smerte. Under deres arbejde mødte disciplene både nød, bagtalelse og forfølgelse; men de regnede ikke deres liv som dyrebart for sig selv og glædede sig over at være kaldede til at lide for Kristi skyld. Ubeslutsomhed og vankelmodighed fandtes ikke indenfor deres arbejde. De var villige til både at give og til selv at gives. Bevidstheden om det ansvar, der hvilede på dem, lutrede og berigede deres erfaringer og Himmelens nåde åbenbaredes ved de sejre, de vandt for Kristus. Med sin almagts kraft virkede Gud gennem dem til at føre evangeliet frem til sejr. — Mesterens efterfølgere, s. 311-213. (1911)
Et fundament for de udvalgte. — I alle jordens lande findes der mennesker, som ikke har bøjet knæ for Baal. Når mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, vil disse trofaste sjæle skinne som himmelens stjerner, der kun er synlige om natten. I det hedenske Afrika, i de katolske lande i Europa og Sydamerika, (707) i Kina, Indien, på øerne i havet og i alle de mørke afkroge af jorden, har Gud en funklende hær af udvalgte, som vil skinne midt i mørket og over for en falden verden klart åbenbare den forvandlende kraft, som findes i lydighed imod hans lov. Ja, allerede nu kan man se dem i alle lande og blandt alle tungemål og folk, og når frafaldet er størst og Satan gør sin største anstrengelse for at få "alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle" til under trussel om dødsstraf at give sig selv et mærke som tegn på, at de holder en falsk hviledag, vil disse trofaste, "Guds dadelfrie børn" som er "ulastelige og uden svig", skinne "som himmellys i verden". Åb. 13,16; Fil. 2,15. Jo mørkere natten er, jo klarere vil de skinne.— Profeter og konger, side 95. (1916)
Den sejrende menighed. - Værket er snart ved at afslutte. Menighedsmedlemmernes kamplyst som har vist sig som trofaste, vil blive menighedens sejrherrer. - Brev, 32, 1892.
Og vor guddommelige hærfører, som aldrig begår et fejlgreb, siger atter til os: "Fremad! Indtag nyt område! Løft banneret op i alle lande! "Stå op, bliv lys! For dit lys kommer, og Herrens herlighed går op over dig." Es. 60, 1.
Tiden er kommet da Guds budbærere folder bogrullen ud for verden. Den sandhed som indeholdes i det første, det andet og det tredje englebudskab, må gå til hver slægt og stamme og tunge og folk; den må oplyse mørket i alle verdensdele og strække sig ud til øerne i havet. Der må ikke ske nogen forhaling i dette værk.
Vort motto må være: "Frem! stadig frem!" Himmelske engle vil gå foran os og berede vejen. Den byrde vi har for de oversøiske lande, kan aldrig lægges ned før hele jorden er blevet oplyst af Herrens herlighed. — Evangeliets tjenere, 348. (1915)