(191) I min Mesters navn appellerer jeg til de unge mænd og kvinder som hævder at være Guds sønner og døtre, at adlyde Guds ord. Jeg appellerer til lærerne på vore skoler at sætte et rigtigt eksempel for dem som de omgås. Dem som vil være kvalificeret til at forme de unges karakter, må være elever i Kristi skole, så de må blive sagtmodige og ydmyge af hjerte ligesom det guddommelige Forbillede var. Med klæder, i optræden og på alle deres metoder bør de være eksempler for den kristne karakter, åbenbare det faktum at de er under den store lærers kloge disciplinærregler. Den kristne unge bør være alvorlig, oplært til at bære ansvar med et bravt hjerte og villig hånd. Han bør være parat til at tage livets trængsler tålmodigt og med sjælsstyrke. Han bør søge at forme en karakter efter Den guddommeliges model, følge værdiens leveregler, bestyrke sig selv med vaner som vil sætte ham i stand til at vinde sejrens krone.
Unge må så sæd i livet skole som bærer en høst, ikke med torne, med dyrebar indtægt til den himmelske lade. Der er ikke noget bedre end at bruge tid i skolen, til at anerkende den frelsende kraft i Kristi nåde, og blive kontrolleret af den guddommelige lovs principper, og det er i den studerendes interesse at leve et gudfrygtigt liv. Livets kronende herlighed resulterer i en forbindelse med Kristus. Intet menneske lever for sig selv. Dit liv er indvævet med alle andre i menneskehedens almindelige netværk, og du skal være en medarbejder sammen med Gud for deres frelse, som går tabt i degeneration og veer. Du skal være et redskab der påvirker alle, som du omgås, til et bedre liv, for at styre Jesu sind.
Johannes skriver: Jeg har skrevet til eder, I unge, fordi I er stærke og Guds ord forbliver i eder og I har (192) overvundet den onde. Og Paulus formaner Titus til at byde de unge at være sindige. Må din sjæl forædles, så at du bliver det. Daniel var, en redelig, principfast tjener af hærskarernes Gud. Overvej vel dine fødders sti, thi du står på hellig grund og Guds engle er omkring dig. Det er godt og vel at du føler, at du må nå op til det øverste trin på uddannelsens stige. Filosofi og historie er vigtige studier; men hvad du ofrer af tid og penge vil intet gavne, dersom du ikke bruger din viden til Guds ære og menneskehedens gode. Med mindre den videnskabelige kundskab bliver et middel til at opnå de højeste hensigter, er den værdiløs. Den uddannelse, som ikke giver kundskab, der varer lige så længe som evigheden, er til ingen nytte. Med mindre du har himlen og det fremtidige evige liv for øje, er dine bestræbelser ikke af varig værdi. Men hvis Jesus er din lærer, kan du, ikke alene en dag om ugen, men hver dag, hver time, få hans bifald i dine bestræbelser for at få boglig viden.
Daniel holdt altid Guds herlighed frem for sig, og du bør også sige: Herre, jeg ønsker at anerkende, ikke forherlige selvet, men imødekomme Jesu forventning, så jeg må udvikle en forstandsmæssig kristen karakter, gennem den nåde han har givet mig. Vil de studerende være sande over for princippet ligesom Daniel var?
I fremtiden vil der være et mere presserende behov for mænd og kvinder med boglige kvalifikationer end der var tidligere; for brede marker åbner sig op for os, allerede hvide til høsten. På disse marker kan I være medarbejdere sammen med Gud. Men hvis I er mere fornøjelseselskere end Gudselskere, hvis I er fyldt med letsindighed, hvis I lader de gyldne anledninger gå forbi uden at få kundskab, uden at sætte solid tømmer ind i jeres karakterbygning, vil I forklejnes og forkrøbles i alle de beskæftigelseslinjer I påtager jer.
Samtidig med at en god uddannelse er en stor fordel, såfremt den forenes med gudfrygtighed, så skal dog ikke de, der ikke har haft (193) muligheden for at nå op til et højt bogligt standpunkt, mene, at de ikke kan gøre fremskridt i det intellektuelle og åndelige liv. Hvis de vil gøre den bedst mulige brug af den kundskab, de har, om de hver dag vil forsøge på at lægge lidt til deres kundskabsforråd og de ved at tilegne sig kristelige karaktertræk besejrer det dårlige hos dem selv, vil Gud åbne visdomskilder for dem, så at det samme kan blive sagt om dem, som det fordum hed sig om de hebræiske ynglinge, at Gud gav dem kundskab og forstand.
Det er ikke sandt, at velbegavede unge mennesker altid gør de største fremskridt. Det er ofte sket, at mænd med talent og uddannelse er blevet sat i betroede stillinger og har vist sig ikke at magte opgaven. Alt har set så glimrende ud, som var det bare guld, men da det blev prøvet, viste det sig kun at være glimmer og slagger. Deres arbejde mislykkedes for dem fordi de var utro. De var ikke flittige og udholdende og gik ikke til bunds i tingene. De var ikke villige til at begynde ved stigens nederste trin og ved tålmodigt slid stige op trin for trin, til de nåede toppen. De vandrede i gnisterne fra deres egen optændte ild (deres hastigt opblussende tankers flammer). De stolede ikke på den visdom, som kun Gud kan give. Det slog fejl for dem, ikke fordi de ikke havde en chance, men fordi den rette balance den sunde nøgternhed ikke var til stede. De forstod ikke at værdsætte den fordel, de havde i deres uddannelse og derfor gjorde de ikke de fremskridt, som de kunne have gjort i religiøs og videnskabelig kundskab. Deres sind og karakter var ikke afbalanceret ved hjælp af høje retfærdighedsprincipper.
Lad vore unge mænd være sobre, og overveje de veje de har foran deres fødder. Lad dem afsky synd fordi synd har ødelæggende tendenser og mishager Gud. Lad dem kunne se de muligheder der er inden for deres rækkevidde, og søge Gud efter nåde og holde dem på retfærdighedens stier. Lad dem søge råd og vejledning hos Herren, så de må bruge deres liv på hans herlighed i verden.
Når man er under uddannelse, vil succes ikke betragtes som en (194) tilfældighed eller skæbne, det er fra den Gud, som læser Daniels hjerte, som ser med behag på hans rene motiver, hans beslutsomhed for at ære Herren. Daniel vandrede ikke i gnisterne for hans egen optænding, men i Herren i sin visdom. Guddommelig filosofi blev gjort til grundlag for hans uddannelse. Han bød Herrens råd velkommen. Om alle de studerende var som Daniel; men mange ser ikke vigtigheden af at underlægge sig guddommelig disciplin.
Oh, om alle ville indse at de intet kan gøre uden Kristus! Dem som ikke samler med ham spreder. Deres tanker og handlinger vil ikke bære den rigtige karakter, og deres indflydelse være ødelæggende for det gode. Vore handlinger har en tosidig indflydelse; for de påvirker andre såvel som os selv. Den indflydelse vil hverken være en velsignelse eller forbandelse for dem som vi omgås. Hvor lidt påskynder vi dog denne kendsgerning! Handlinger danner vaner, og vaner karakter, og hvis vi ikke vogter os mod vore handlinger, vil vi ikke være udrustet til at forene os med himmelske agenter i frelsesarbejdet, eller være forberedt på at indtage de himmelske boliger som Jesus er gået bort for at forberede; for ingen vil være der uden dem som har overgivet deres vilje og vej til Guds vilje og vej. Han hvis karakter er forsøgt, som har stået trængslens prøvelse, som har del i guddommelig natur, vil være iblandt dem, som Kristus erklærer for velsignede.
Uden Kristus kan vi ikke gøre noget. De rene principper i retskaffenhed, dydighed og godhed er alle fra Gud. At din pligt udføres samvittighedsfuldt, med kristuslignende sympati, kærlighed for sjæle og kærlighed for din egen sjæl, fordi du tilhører Gud, og du er blevet købt med Kristi dyrebare blod, vil du gøres til en medarbejder sammen med Gud og du begaves med overbevisende og dragende kraft. Du må respektere din egen tro for at kunne introducere den succesrigt for andre. Ved eksempel såvel som forskrift, må du vise at du har ærefrygt for din tro, taler ærbødigt om hellige ting. Lad aldrig noget letsindigt og spøgende udtryk undfly fra dine læber når du (195) citerer skriften. Når du tager Bibelen i dine hænder, så husk på at du er på hellig grund. Engle er omkring dig, og kunne dine øjne åbnes, ville du kunne se dem. Lad din optræden være sådan, at du vil efterlade indtryk på alle sjæle som du omgås, at en ren og hellig atmosfære omgiver dig. Et tomt ord, en spøgende latter kan rette en sjæl i en forkert retning. Konsekvenserne er så frygtelige at ikke have en stadig forbindelse med Gud.
Hold dig fra alt ondt. Almindelige synder, uanset hvor ubetydelige de bliver anset for at være, vil svække din moralske sans og udslette de indre indtryk som Helligånden efterlader. Tankernes karakter efterlader sit aftryk i sjælen, og alle lave samtaler forurener sindet. Alt ondt virker til deres ruin som begår det. Gud kan og vil tilgive den angrende synder, men selv om han er tilgivet så er sjælen skadet; kraften i de ophøjede tanker som er mulig for det uskadede sind, er ødelagt. Sjælen bærer på disse ar igennem alle tider. Lad os søge efter den tro der arbejder igennem kærlighed og renser hjertet så vi kan repræsentere Kristi karakter til verden.—The Review and Herald, 8. december, 1891.