En appel til vore studerende

 (50) Vi har været meget bange for at studerende som går på Battle Creek college ikke vil få al den gavn som de kunne, med religiøs dannelse, fra familier som giver dem logi. Nogle familier nyder ikke Kristi religions liflige indflydelse, selvom de er bekendende kristne. Indflydelsen fra den slags personer som udøves over de studerende, er mere usmagelig end fra dem, der ikke giver sig ud for at være gudfrygtige. Disse ikke-religiøse, uansvarlige formalister må stå frem for verden som en foregiven blade, selvom de ligesom de golde figentræ, er helt blottet for det som vor Frelser alene værdsætter, - frugten for hans herlighed. Det arbejde der gøres af hjertet ved Guds nåde, ved de intet om. Disse personer udøver en indflydelse stik imod alt for dem de omgås. Der bør være komitéer, der tilser at de hjem de studerende kommer ud til; at de ikke er formalister, som ikke har byrde de kære unges sjæle.

 Der kan gøres rigtig meget for dem der er frataget hjemmekredsens blødgørende og underlæggende indflydelse. Den ånd mange tilkendegiver, viser at hjertets sprog er: »Er jeg min broders vogter?« Jeg har ingen byrde eller ansvar ud over min egen familie. Jeg har ingen særlig byrde eller interesse for de studerende der har værelser i mit hus. Jeg vil spørge disse personer om de har byrder og nærer ansvar for deres egne børn. Jeg er ked af at se så lidt iver fra nogle forældres side af, hvorvidt den påvirkning, der omgiver deres børn, vil kunne være god til at danne kristen karakter; men dem som har sjælsbyrde for deres egne elskede børn, bør ikke begrænse deres interesse i al selviskhed til deres egen familie. Jesus er vort eksempel i alle ting, men han har ikke givet os et eksempel i en sådan selviskhed, som vi ser blandt dem der bekender at være hans efterfølgere. (51) Hvis vi forbliver i Kristus, og hans kærlighed forbliver i os, skal vi elske dem som Kristus døde for; for han har befalet hans efterfølgere at elske hinanden ligesom han har elsket dem. Adlyder vi, som bekender hans navn, denne formaning? Svigter vi på dette punkt vil vi også gøre det på andre. Søgte Kristus sin egen vinding, bekvemmelighed og behag, ville verden være overladt til fortabelse i sin synd og fordærv.

 En besynderlig ligegyldighed for sjæles frelse synes at have taget plads hos mange bekendende kristne. Syndere kan være gået tabt overalt omkring dem, og de har ingen særlig byrde for sagen. Vil Kristus sige til disse ligegyldige personer: »Vel du gode og tro tjener, gå ind til din Herres glæde«? Kristi glæde består i at se sjæle genløst gennem det offer han har gjort for dem.

 Unge mænd og kvinder, der ikke er under hjemmets indflydelse, trænger til nogen, der vil se efter dem og vise dem lidt interesse; de, som gør dette, opfylder et stort behov og udfører i lige så høj grad et arbejde for Gud og for sjæles frelse som prædikanten på talerstolen. Dette forstående, uegennyttige arbejde for de unge er ikke mere, end hvad Gud forlanger af enhver af os. Hvor alvorligt bør en erfaren kristen ikke arbejde for at hindre dannelsen af vaner, der for stedse vil skæmme karakteren! Kristi efterfølgere bør gøre Guds ord tiltrækkende for de unge. Lad din egen karakter blive blødgjort og underlagt hellighedens skønheder, være en daglig og timelig prædiken for de unge. Vis ikke at du grubler; men vind dem til et helligt liv og lydighed til Gud. Nogle kristedomsbekendere frastøder de unge ved at være sure. Nu er de unges hjerter som modtagelig voks, og du må lede dem til at beundre kristen karakter, men om nogle få år er blevet voksen, til granit.

 Jeg kalder de bekendende kristne i Battle Creek som en menighed og som enkeltpersoner, at tage deres gudsgivne (52) ansvar op. Vandre selv med Gud; og udøv en indflydelse over de unge som skal bevare dem fra at falde for de mangfoldige fristelser der gøres attraktiv for at lokke de unge i denne generation. Satan fratager starten af Guds bekendende folk. De synes at sove fra de unges farer, og det fordærv som truer dem. Satan viser jublende sine sejre han har vundet over de unge; og dem som bekender at være korsets soldater lade ham tage sine ofre fra tagåsen, og viser en forunderlig forsoning.

 Mange af disse sager anses som håbløse, rækker ikke en hjælpende hånd ud for at redde dem. Nogle af disse kunne være reddet; og selv nu, hvis der var interesse for dem, kunne de nås. Hvad har nogen af os så vi ikke får? Vi er skyldige over for Kristus for alle evner, enhver nådegave, enhver god tanke, og enhver ordentlig handling. Af os selv har vi ikke noget af prale af. Lad os i sagtmodighed og ydmyghed bøje os ved korsets fødder; og lad alle vore ord og handlinger være sådan at andre vindes for Kristus, og ikke drive dem længere væk fra ham.

 Jeg taler til jer som bor på værkets store center. I kan ikke være helt ligeglade, pietetsløse formalister for jer selv. Mange vidner ser på jer, og mange efterligner jeres handlemåde. Et ureligiøst liv besegler ikke kun jeres egen dom, men ruinerer også andre. I som lever har så tungtvejende interesser at holde jer til, I skal være på vagt, trofaste skildvagter, aldrig væk fra vagten. Bruges der uopmærksomt øjeblik på selviske sager eller på selvtilfredsstillelse kan fjenden få fordel, som flere års arbejde ikke kan modvirke. Dem som vælger Battle Creek som deres hjem bør være troens og bønnens mænd og kvinder, oprigtig for de interesser der er for dem omkring dem. Der er ingen anden sikkerhed, end at vandre med Gud.

 De unge som går på Battle Creek college vil have forskellige slags karakter. De blevet uddannet og oplært forskelligt. Mange er blevet overladt til at følge deres egne uerfarne sinds tilbøjeligheder. Forældrene har (53) ment, at de elskede deres børn; men det har vist sig, at de var deres værste fjender. De har ladet det onde fortsætte uhindret. De har tilladt deres børn at kæle med synden, hvilket er som at kæle med en hugorm, der ikke blot vil hugge efter ham der kæler med den, men efter alle, der kommer i nærheden af den.

 Nogle af disse forkælede børn er blandt de studerende som går på vort college. Lærere, og alle som er interesserede i de studerende og vil hjælpe dem, har en lidet misundelsesværdig opgave i at hjælpe denne gruppe umodne unge. De har ikke været underlagt deres forældre hjemmefra, og har ingen idé om at være ved skolens hoved eller i de hjem hvor de ernærer sig. Hvilken tro og tålmodighed og nåde, og visdom er nødvendig for at behandle disse forsømte, meget forkælede unge. Endog de bedragede forældre tager børnenes parti imod skolen og hjemmeopdragelsen. De vil holde andre tilbage fra at gøre den pligt som Gud forlanger af dem, og som de forsømmer så meget. Hvilken Guds-visdom er der ikke behov for, for at kunne at handle retfærdigt og elske barmhjertighed under disse prøvende omstændigheder. Hvor vanskeligt er det at veje menneskesindene i de rigtige retninger, som er blevet så forkvaklede af denne forkerte ledelse. Når nogle har fået frie tøjler, er andre blevet styret for meget; og når de er borte fra de vagtsomme hænder der holder styretøjlerne hårdt, lader kærlighed og barmhjertighed være uden overvejelse, har de følt at de ikke er blevet dikteret af nogen. De foragter tanken om at styre.

 Skal de, som har en vanskelig opgave med at uddanne disse unge folk og forme deres karakter, skal de ikke have Guds børns trofaste bønner. Omsorg, byrder og tunge ansvar må blive den samvittighedsfulde, gudfrygtige lærers lod, såvel som at forstå de byrdebærende fædre og mødre i Israel, som bor i Battle Creek. Alle oprigtige kristne, som værdsætter sjæle som Kristus døde for, vil anstrenge sig alvorligst for at gøre al i deres kraft for at rette naturlige forældres fejl og forsømmelser. Lærerene vil føle at der påhviler en pligt dem at (54) få deres elever frem for verden, og for Gud med symmetriske karaktertræk og velafbalanceret sindelag. Men lærerne kan ikke bære hele denne byrde, og skal ikke forventes at være alene ansvarlig for den gode måde og ophøjede moral hos deres elever. Alle familier som lægger værelse til dem bør have regler som de må indrette sig efter. Det vil ikke være venligt over for dem eller deres forældre at lade dem danne ulovlige vaner og ødelægge eller skamfere udstyret. Hvis de er ret kåde og brænder inde med energi, så lad dem udføre et energikrævende arbejde, indtil de er trætte og får dem til at påskønne hvile i deres værelser.

 Der kom en dårlig indberetning ind sidste år, om nogle af de studerendes værelser. Hvis de studerende er grove og uforskammede, bærer deres værelser ofte præg af dette. Hensynsløs sport, højrøstet latter, og de sene timer respekteres ikke af dem der lejer værelserne. Tillader de denne optræden hos de studerende, begår de alvorlig fejl over for dem, og gør sig selv i høj grad ansvarlig for denne forkerte ledelse. De studerendes værelser bør ofte besøges, og se om de er gode for deres sundhed og bekvemmelighed, og forvisser sig om alt lever i overensstemmelse med skolens regler. Forsømmelighed af en eller anden slags bør kunne udpeges, og de studerende bør kunne bearbejdes trofast. Hvis de er ulydige og viljen ikke styres, er hjemmet bedre uden dem, og skolen er bedre uden dem. Vort College bør ikke fordærves for nogle få lovløse studerendes skyld. Mange af collegerne i vort land placeres der hvor de unge er i fare for at blive umoralske og fordærves gennem disse onde selskaber.

 Vore studerendes selskab er en betydningsfuld sag, og bør ikke forsømmes. Mange som kommer til vort College er bekendende kristne. Der bør udvises særlig interesse for disse, og de bør opmuntres til at at de lever et kristent liv med deres stræbsomhed. De bør, så vidt muligt, bevogtes mod de fristelser som de unge møder, (55) uanset hvilken vej de går. For dem, som har haft flere års erfaring, kan de fristelser som overdynger disse unge mennesker, synes at være lette og kedelige at de ikke har sympati for disse unge fristede og prøvede. Dette er forkert. Deres eget liv og tidlige erfaring kan have været meget mere anderledes end de unge de vil kritisere for deres svaghed.

 Mange, som bekender at være Kristi efterfølgere har en svag moralsk styrke. De har aldrig været korsets helte, og trækkes nemt ud deres alliance med Gud ved selviske fornøjelser. Disse personer bør hjælpes. De bør ikke overlades til at vælge deres kammerater og værelseskammerater tilfældigt. Dem som elsker og frygter Gud bør have en byrde for disse sjæles situation, og bør handle diskret når de vælger dårlige venner. Unge kristne som er tilbøjelige til at blive påvirket af ikke-religiøse kammerater bør have dem som venner som vil styrke gode beslutninger og religiøse tilbøjeligheder. En velvillig og religiøs ung, som end har en religionsbekendelse, kan miste sine religiøse afpræg ved at begå sig med folk der taler let om hellige og religiøse ting, og måske endog latterliggør dem, og som mangler ærbødighed og samvittighedsfuldhed. En lille surdej kan gennemsyre hele klumpen. Nogle har en svag tro; men hvis de sættes sammen med de rigtige værelseskammerater, er deres indflydelse for det rigtige stærk, så de kan afbalanceres i den rigtige retning, få en værdifuld religiøs erfaring, og få en succesrig kristen karakterdannelse.

 Jeg vil at vore brødre og søstre vogter sig for sjæle som de må aflægge regnskab over for. Mit sind er dybt oprørt over dette emne. Jeg vil tilskynde dem som bekender Kristus, nødvendigheden af at tage hele rustningen på; og arbejde for unge som går Battle Creeks college. De har nok ikke brug for prædikener og lange kritiserende lektioner, sådan som de har brug for den ægte interesse. Lad dem kende dig ved din gerninger at du elsker dem, og har omsorg for deres sjæle. (56) Hvis du udviser at ømsindig interesse for de unge der nu kommer til Battle Creek, som kastes i menighedens arme; har du kun den halve den omsorg du har for dine timelige interesser, kan du binde dem til dig med de stærkeste sympati-bindinger; og din indflydelse over dem vil være en kraft for godt. — The Review and Herald, 21. februar, 1878.

 Videre studium
Josef i Ægypten, Signs of the Times, 8. januar, 1880 - 5.februar, 1880
Stemmens kultur, The Review and Herald, 5.februar, 1880
Moses tidlige liv og kald, Signs of the Times, 4.februar, 1880 - 4.marts, 1880
Vor skoleprøve, Vidnesbyrd for menigheden, 4 s. 418-429
Skolens studerende, samme, 4 s. 430-437
Udnytte talenter, samme, 4 s. 519-522
Advarsel og formaning, samme, 4 s. 537-544
Moral- og forstandskultur, samme, 4 s. 545-549
Påvirkning af dem man omgås, samme, 4 s. 587-591
Enkelthed i klædedragt, samme, 4 s. 628-648
En god uddannelse, samme, 4 s. 648-653
Litteraturselskaber, The Review and Herald, 4. januar, 1881
Bibelstudium, The Review and Herald, 11.januar, 1881
Daniels liv, The Review and Herald, 25.januar, 1881- 15.februar, 1881