Vigtigt at hjælpe den fysiske dannelse

 (425) Fysisk dannelse er en væsentlig del af den rigtige uddannelse. Unge behøver at lære hvordan de udvikler deres fysiske kræfter, hvordan de bevarer disse kræfter i den bedste tilstand, og hvordan de gør brug af dem i livets praktiske opgaver. Mange tror at disse ting ikke er en del af skolearbejdet; men det er en fejltagelse. Hvert barn i hjemmet og enhver studerende i skolen er nød til at lære de nødvendige lektier for at blive til praktisk nytte.

 Stedet for fysisk oplæring begynder i hjemmet, med det lille barn. Forældre bør lægge grundlaget for et sundt og lykkeligt liv. Et af de første spørgsmål der skal afgøres er hvilken mad skal der være på deres borde; for det er et spørgsmål, som små menneskers udvikling og hele familiens sundhed beror på. En dygtig tilberedelse af mad er meget vigtig, og det er ikke mindre vigtigt at maden tilberedes i en god mængde og kvalitet.

 Vi behøver alle at udvise visdom med vor føde. Hvis der spises mere mad end der kan fordøjes og anvendes, vil en forrådende masse hobe sig op i maven, og skabe dårlig ånde og smag i munden. De livsvigtige kræfter udtømmer overskuddet, hjernen berøves for nervekraft. Mindre mad vil give systemet næring, og ikke spilde sine kræfter på overarbejde. Alligevel bør sund mad gives i tilstrækkelig mængde og kvalitet for at give organismen næring. Hvis vi følger bibelreglen, “Hvadenten I spiser eller drikker eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære,” skal vi ikke føje appetitten på bekostning af fysisk sundhed, som det er vor pligt at passe på.

 Enhver moder bør se efter om hendes børn forstår deres egne kroppe, og hvordan de sørger for dem. Hun bør forklare om organismen og anvendelse af de muskler vi har fået af vor venlige Himmelske Fader. Vi er Guds husholdere, og Hans ord (426) erklærer at vi er “frygteligt og forunderligt gjort.” Han har forberedt denne levende bolig for sindet; der er ”nøje udarbejdet,” et tempel som Herren selv har udrustet til hans Helligånds iboen. Sindet kontrollerer hele mennesket. Alle vore handlinger, gode eller dårlige, har sit kildeudpring i sindet. Det er sindet som tilbeder Gud, og allierer os med himmelske væsener. Alligevel er der mange som ikke bruger deres liv på at få forstand på smykkeskrinet, som indeholder denne skat.

 Alle de fysiske organer er sindets tjenere, og nerverne er budskaber der overfører ordrer til alle dele af kroppen, leder det levende maskineris bevægelser. Motion er en vigtig hjælp til den fysiske udvikling. Det stiumlerer blodcirkulationen, og giver hele kroppen farve. Hvis musklerne får lov at være passive, vil det snart være tydeligt at blodet ikke giver nok næring til dem. I stedet for at blive større og stærkere vil de miste deres fasthed og elasticitet, og blive bløde og svage. Passivitet er ikke den lov Herren har sat i menneskekroppen. Harmoniske bevægelser fra alle dele, - hjerne, ben og muskler, - er nødvendig for at menneskeorganismen kan udvikles fuldt og sundt.

 Den fysiske oplæring som begynder i hjemmet, bør videreføres i skolen. Det er Skaberens plan at mennesket skal kende sig selv; men denne plan mistes ofte af syne når kundskaben opsøges. De studerende bruger flere år på forskellige uddannelseslinjer; de bliver så optaget af at studere videnskab og ting i den naturlige verden; de har forstand på mange emner, men de bliver ikke kendt med sig selv. De ser på den fine menneskeorganisme som noget der vil passe sig på sig selv; og det som i højeste grad er væsentligt – kendskab til deres egne kroppe – forsømmes.

 Enhver studerende bør forstå hvordan han passer bedst muligt på sit eget helbred, (427) modsætter sig svaghed og sygdom; og hvis en sygdom af en eller anden grund kommer, om der sker en ulykke, vil han vide hvordan han vil kunne imødekomme dette, uden at tilkalde en læge, og tage hans giftige medicin.

 Herren selv har talt om dette emne, om at passe på kroppen. Han siger i sit ord: »Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel!« 1 Kor. 3,17 Dette skriftsted påbyder os en samvittighedsfuld omsorg for kroppen, og fordømmer al uvidenhed og ryggesløs forsømmelse. Og endvidere: »Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!« »Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!« 1 Kor. 6,19. 20; 10,31.

 Den forstandige og samvittighedsfulde omsorg af vore legemer, passer vor himmelske Far, som »elskede verden, at han gav sin enbårne søn, at enhver der tror på ham ikke skal fortabes, men få evigt liv.« Vi er hver især Kristi ejendom, hans indkøbte besiddelse. Hver af os er pålagt at bevare vor sundhed og styrke ved at udvise mådehold i alle ting. Appetitten og lidenskaberne må kontrolleres, at vi må vide at disse ikke svækker og besmitter Guds-mennesketempel.

 Alt hvad der formindsker den fysiske kraft, svækker sindet, og gør det mindre klart at skelne mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert. Dette princip illustreres i Nadabs og Abihus tilfælde. Gud gav dem et helligt arbejde at udføre, lod dem komme til sig i deres særlige tjeneste; men de havde for vane at drikke vin, og de gik ind i helligdommen med berusende sind. Der var den hellige ild, som blev tændt af Gud selv; men de brugte den almindelige (428) ild på deres røgelse, når de ofrede røgelse, at stige op som en liflig vellugt sammen med Guds folks bønner. Fordi deres tanker vor omtågede af en uhellig hengivenhed, ignorerede de det guddommelige pålæg; »da fór ild ud fra Herrens åsyn og fortærede dem, så de døde for Herrens åsyn.«

 Gud forbød vin over for de tjenende præster i sin helligdom, og den samme formaning ville være mod tobak, var dens brug nogen sinde blevet kendt; for det har en sløvende indflydelse på hjernen. Og udover at sløve sindet, er det urent og smudsigt. Lad enhver modsætte sig fristelsen at tage vin, tobak, kødspiser, te eller kaffe. Erfaringer har vist at der udrettes langt mere arbejde uden disse skadelige ting.

 Lad forældre og lærere lægge det dybt i de unges sind, at Kristus har betalt en uendelig pris for vor genløsning. Der er ikke alt det han har gjort, for at vinde alliancen med Gud tilbage til os. Han ønsker at vi skal huske vor kongelige fødsel og høje værdighed som Guds sønner og døtre, og få ægte respekt for os selv. Han vil have at alle vore kræfter udvikles, og holdes i den bedst mulige tilstand, så han kan fylde os med sin nåde og bruge os i hans tjeneste, gøre os til hans egene medarbejdere for sjæles frelse.

 Det er enhver studerendes, og hver enkelt persons pligt at gøre alt i sin magt, for at bringe sit legeme til Kristus, et renset tempel, fysisk fuldkomment såvel som moralsk fri for besmittelse, - en godt blivested for Guds iboende tilstedeværelse. — Særlige vidnesbyrd om uddannelse , 11.maj, 1896.