Dette kapitel er baseret på 1. Mos. 24.
Kananæerne var afgudsdyrkere, og Herren befalede at Hans folk ikke skal gifte sig med dem, for at de ikke føres i afgudsdyrkelse. Abraham var gammel, og forventede at dø snart. Isak var stadig ugift. Abraham var bange for den fordærvende indflydelse omkring Isak, og var ivrig efter at få udvalgt en hustru til ham, som ikke vil lede ham bort fra Gud. Han betroede denne sag til hans trofaste og erfarne tjener, som hersker over alt det han havde.
Abraham forlangte at hans tjener skulle aflægge en højtidelig ed for Herren, at han ikke vil tage en hustru til Isak til Kanannæerne, men at han vil tage til Abrahams afstamning, som troede på den sande Gud, og udvælge en hustru til Isak. Han formanede ham til at passe på og ikke tage Isak til det land som han kom fra, for de var næsten alle påvirket af afgudsdyrkelse. Hvis han ikke kunne finde en hustru til Isak som vil forlade sine slægtninge og blive hvor han er, så skal han være klar over den ed som han har aflagt.
Denne vigtige sag blev ikke overladt til Isak, at han skulle vælge for sig selv, uafhængig af hans fader. Abraham fortalte sin tjener at Gud vil sende Sin engel foran sig og lede ham i hans valg. Den tjener som fik betroet denne mission påbegyndte sin lange rejse. Da han kom ind i den by hvor Abrahams slægtninge boede, bad han alvorligt til Gud om at lede ham til at vælge en hustru til Isak. Han bad om at han må få et bestemt tegn, så han ikke begår fejl i denne sag. Han hvilede ved en brønd, som var et stort samlingssted. Her bemærkede han specielt Rebekkas engagerede og høflige optræden, og alle de tegn han bad Gud om, fik han at Rebekka var én som Gud fandt rigtigt at vælge som Isaks hustru. Hun indbød tjeneren til sin faders hus. Så fortalte han Rebekkas fader og hendes broder om de tegn han havde fået fra Herren, at Rebekka skulle blive hans mesters søn Isaks hustru.
Abrahams tjener sagde da til dem: »Hvis I nu vil vise min herre godhed og troskab, så sig mig det, og hvis ikke, så sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!« Faderen og broderen svarede: »Denne sag kommer fra Herren, vi kan hverken gøre fra eller til! Her står Rebakka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan blive din herres søns hustru, således som Herren har sagt!« Da Abrahams træl hørte deres ord, kastede han sig til jorden for Herren.«
Efter at alt var blevet arrangeret, og faderen og broderen var gået med til det, så blev Rebekka rådført, om hun ville tage med Abrahams tjener langt borte fra sin faders familie, og blive Isaks hustru. Hun troede ud fra det som var sket, at Guds hånd havde udvalgt hende til at blive Isaks hustru, »og hun sagde: Jeg vil tage med.«
Ægteskaber blev generelt indgået af forældrene; dog var der ingen tvang for at gifte med nogen som de ikke kan elske. Men børnene havde tillid til deres forældres dømmekraft, og fulgte deres råd, og satte lid til dem som deres gudfrygtige og erfarne forældre valgte til dem. Det blev betragtet som en forbrydelse at følge en vej imod dette.
Et eksempel på sønlig lydighed
Isak var blevet oplært i Gudsfrygt til et liv i lydighed. Og da han var fyrre år gammel underlagde han og fik sin gudfrygtige og erfarne tjener til at vælge for sig. Han troede at Gud ville styre når det gjaldt at få en hustru.
Isaks historie står nedskrevet som et eksempel som børn efterligner i efterfølgende generationer, specielt dem som bekender at frygte Gud.
Den måde som Abraham førte Isaks uddannelse, og fik ham til at elske et liv i ædel lydighed, står nedskrevet til gavn for forældre, og bør få dem til at føre deres hus efter disse. De bør instruere deres børn til at vise respekt for deres autoritet. Og de bør føle at et ansvar påhviler dem til at lede deres børns hengivenhed, så de kommer til personer som vil lære dem dømmekraft og blive passende ledsagere for deres sønner og døtre.