Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde. Ordsp.10,9
Det allerførste skridt på livets vej er at holde tankerne rettet mod Gud og altid at have hans frygt for øje. En eneste afvigelse fra den moralske retskaffenhed sløver samvittigheden og åbner vejen for den næste fristelse. »Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.« Vi har fået befaling om at elske Gud fremfor alt, og vor næste som os selv, men livets daglige erfaringer viser, at denne lov ikke bliver overholdt. Ærlighed i forretninger og moralsk hæderlighed vil være Gud til behag og gøre et menneske til en velsignelse for sig selv og for samfundet; men blandt de forskelligartede fristelser, som angriber en, hvor man end vender sig hen, er det en umulighed at bevare en ren samvittighed og Guds velbehag uden guddommelig hjælp og en fast vilje til at elske ærlighed, fordi den er det rette.
En karakter, som Gud og mennesker kan bifalde, er at foretrække fremfor rigdom. Grundvolden burde lægges bredt og dybt og hvile på den klippe, som er Kristus Jesus. Alt for mange hævder at arbejde på den sande grundvold, men deres slappe handlemåde viser, at de bygger på glidende sand; men de store uvejr vil rive deres grundvold bort, og de vil ikke have noget tilflugtssted. ... Tænker disse mennesker mon på fremtiden? Eller er deres øjne for sløve til at se gennem verdslighedens smittebefængte tåger, at ære og retskaffenhed ikke bliver betalt med denne verdens mønt? Vil Gud mon belønne dyden kun med jordisk held? Han har deres navne skrevet i sin hånd som arvinger til en varig ære, til uforgængelige rigdomme.
Det er styrkende for de sjælelige og moralske egenskaber at dvæle ved Jesu skønhed, godhed, barmhjertighed og kærlighed, og når sindet bliver bevaret i øvelsen med at tjene Kristus, vil det blive jer en vane som lydige børn at spørge: Er dette mon Herrens vilje?