Så fulgte han med dem hjem til Nazaret og var lydig imod dem. . . Luk.2,51.
Jesus vidste, at han var den Almægtiges Søn. ... Hans første besøg i templet havde vakt nye tilskyndelser. Alle jordiske forpligtelser var i øjeblikket tabt af syne, men trods sin viden om sin guddommelige opgave og om sin forening med Gud modarbejdede han ikke sin forældres myndighed. På deres forlangende vendte han tilbage med dem som en lydig søn og hjalp dem i deres arbejdsomme tilværelse. I sit hjerte gemte han hemmeligheden om sin kommende opgave og ventede i ydmyghed på, at tiden med hans offentlige gerning skulle begynde, før han forkyndte for verden, at han var Messias. Han var sine forældre lydig gennem de atten år, efter at han havde erkendt, at han var Guds Søn, og han levede en galilæers almindelige og jævne liv, mens han arbejdede ved tømrerhåndværket i tredive år var han sine forældre lydig. ...
Det er almindeligt, at børn, selv af kristne forældre, før de er over tolv var gamle, synes, at de må have lov til at bestemme selv. Og forældrene er parat til snarere at lade sig lede af deres børn end til at lede dem. ... Af denne grund vænner mange unge sig til egoisme og lediggang. De bliver forfængelige vigtige og egensindige.
Når vi betragter hans tålmodige selvfornægtelse, hans modvilje mod al offentlig omtale, mens han hengav sig til et ringe dagligt arbejde hvilket smukt lys kaster det så ikke over hans liv. Hvor tydeligt vises der os ikke hvilken vej børn og unge bør vandre! ... Jesus var ikke mindre Guds Søn i sit beskedne hjem, end da Gud talte fra sin evigheds trone og sagde: » Dette er mm Søn, den elskede.«
Kristi, liv forvisser os for stedse om velsignelsen ved et liv i glad lydighed overfor forældrenes myndighed og et liv i legemlig og sjælelig virksomhed.