Som en fader forbarmer sig over sine børn, forbarmer Herren sig over dem, der frygter ham. Sal.103,13
Gennem alle de nåde gerninger, som Jesus udførte, søgte han at indprente mennesker Guds faderlige og barmhjertige egenskaber. Gennem hele sin lære søgte han at lære mennesker den,..., vidunderlige sandhed, at »således elskede Gud verden, at han gav sin Søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Jesus ville, at vi skulle forstå Faderens kærlighed, og han søger at drage os til ham ved at vise os hans faderlige godhed. Han ville, at hele vort synsfelt skulle være opfyldt af fuldkommenheden i Guds egenskaber. I sin bøn for disciplene siger han: »Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. . . . Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du tog ud af verden og gav mig.«
Jesus kom til verden for at give et billede af Guds egenskaber gennem sit eget liv, og han bortviste den forvanskede fremstilling, som Satan havde opfundet, og åbenbarede Guds herlighed. Det var kun ved at leve blandt mennesker, at han kunne åbenbare sin himmelske Faders barmhjertighed, medlidenhed og kærlighed; for det var kun gennem barmhjertighedsgerninger, at han kunne fremstille Guds nåde, Menneskers vantro var dybt rodfæstet, og dog kunne de ikke modstå hans guddommelige eksempel og hans kærlige og sande gerninger.
Guds forsyns gavmildhed taler til enhver sjæl og bekræfter Kristi vidnesbyrd om hans Faders store godhed. Herren vil, at hans folk skal forstå, at de velsignelser, der udøses over enhver skabning, står i forhold til den plads, som denne skabning indtager i skabelsesrækken. Når selv umælende dyrs behov imødekommes, kan vi så vurdere de velsignelser, som Gud vil skænke de væsener, han skabte i sit billede?
Gud er kærlighed, og han har omsorg for os. »Som en fader forbarmer sig over sine børn, forbarmer Herren sig over dem, som frygter ham.«