Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke har kendt ham. - 1. Joh 3,1
"Idet Johannes tænkte på Kristi kærlighed, måtte han udbryde: "Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn."
Mennesker regner det for et privilegium at se en kongelig person, og tusinder rejser langt for at se en sådan. Hvor langt større et privilegium er det da ikke at være den Højestes sønner og døtre. Kunne der skænkes os noget større privilegium end at blive medlemmer af den kongelige familie?
For at kunne blive Guds sønner og døtre må vi skille os ud fra verden. "Kom I nu med til et øde sted, så I kan være ene,"siger Herren, og jeg "vil være jer en Fader, og I skal være mine sønner og døtre." .....
Der er en Himmel foran os, en livets krone at vinde. Men kun den, der sejrer, modtager lønnen. Den, som vinder Himmelen, mâ være iført retfærdighedens klædning. "Enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren." I Kristi natur fandtes der ikke uoverensstemmelser af nogen slags. Og det samme må også vi erfare. Vort liv må være behersket af de samme principper, som beherskede hans liv.
På grund af fuldkommenheden i det offer, der blev bragt for den syndige slægt, kan de, der tror på Kristus, ved at komme til ham, blive frelst fra evig fortabelse.
Ingen bør af fjenden lade sig narre til at mene, at det for noget menneske er at vise sig nedladende hvor begavet eller lærd eller anset han end er at tage imod Kristus. Ethvert menneske burde betragte Himmelen med ærefrygt og taknemmelighed og udbryde med undren: "Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn."