Hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren og ikke for mennesker.Kol.3,23
Gud har givet dig livet og alle de rige velsignelser, der gør det til en glæde, og til gengæld kan han gøre krav på din tjeneste, på taknemmelighed, kærlighed og lydighed mod hans lov Han forlanger, at du skal tøjle lidenskaberne, afholde dig fra selviske tanker og handlinger og lade være med at sige gnavne ord. Ville mon Jesus kræve denne selvbeherskelse, hvis det ikke tjente dig allerbedst at øve den? Nej, han vil, at du skal opøve sådanne karaktertræk, som han give dig selv fred i hjertet og hjælpe dig til at bringe lys ind i andres hjerter med kærlighedens, glædens og tilfredshedens solskin.
Hvis I virkelig er omvendt, hvis I er Jesu børn, så vil I ære jeres forældre; I vil ikke nøjes med at gøre, hvad de siger, men vil spejde efter anledninger til at hjælpe dem. Ved at gøre dette, arbejder I for Jesus. Han betragter alle disse omsorgsfulde, betænksomme handlinger, som om de var gjort for ham selv. Dette er den vigtigste del af missionsgerningen, og de, som er tro i disse små dagligdags pligter, får rige erfaringer. ... Ved at anvende jeres tid til nyttigt arbejde, lukker I døren til for Satans fristelser. Husk på, at Jesus ikke levede for at behage sig selv, og at I skal ligne ham. Gør denne sag til en åndelig grundregel og bed Jesus hjælpe jer. Ved at opøve jeres sind i denne retning vil I forberede jer til at bære byrder for Gud, ligesom I har været omsorgsfulde i familiens kreds. I vil få en god indflydelse på andre, og I kan måske vinde dem for Kristi tjeneste.
Når I, bestemmer jer til at gøre noget, som I har lyst til, så opgaver I det ikke, fordi I møder vanskeligheder, men prøver atter og atter. Vis samme energi og beslutsomhed, når det er Kristi gerning, der skal lykkes; så vil I ikke gå glip af lønnen.