Og når han kommer hjem, kalder han sine venner og naboer sammen og siger til den: »Glæd jer med mig; thi jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet.«Luk.15, 6
Da Jesus sagde disse ord, talte han til en skare mennesker hvoraf mange af erfaring vidste, hvordan en hyrdes liv er i Palæstina. Der holdes fåreflokkene ikke indenfor jævne, lukkede græsgange, men de færdes på bjergskråningerne, blandt klippestykker og afgrunde. ...
Man måtte altid være på vagt overfor farer fra røvere og ulve. Undertiden kunne et får strejfe bort fra hjorden, de måtte ofte tælles for at se efter, at intet dyr var gået tabt, thi hyrden måtte gøre nøje regnskab for alle de får, han havde ansvaret for. . . . Hyrdens liv er meget farefuldt. Hvis han er en, pålidelig hyrde, vil han ikke være ligegyldig og tænke på sin egen magelighed, men han vil søge efter det bortløbne får trods storm og uvejr. . . .
Det er på samme måde, at den gode Hyrde behandler den fortabte synder. Han går ud efter ham; han viger ikke tilbage for farer, selv fornægtelse og selvhengivelse. Det er hans faste forsæt at føre den sjæl, som er tynget af synd, til omvendelse, til frelse, hvile og lykke ved sin Frelsers kærlighed. Og for enhver som i sit eget hjerte har erfaret Jesu kærlighed, er det hans privilegium at tænke, om der ikke er nogen, som han ved personlige
bestræbelser, ved velovervejet taktfuldhed og venlighed, kan føre til Jesus, samer rede og villig til at tage imod alle, der vil komme til ham. Vi kan udrette meget gennem vort personlige arbejde. Vi kan blive Jesu Kristi medarbejdere.
Livet er en alvorlig sag. I har en stor arbejdsmark foran jer; og udholdende søgen efter det mistede får vil være den mest resultatrige måde, hvorpå I kan anvende jeres tid. . . . Hvis I kan udøve en frelsende indflydelse på blot en sjæl, så husk på, at der bliver glæde i Himmelen over deri ene, som angrede. . . . I kan ved skønsom stræben blive midlet til at føre det mistede får tilbage.