»Gør hverken jord eller hav eller træer nogen skade, før vi har beseglet vor Guds tjenere på deres pander.«Åb.7,3
Satan bruger nu al sin list i denne beseglingens stund for at holde Guds folks tanker borte fra den nærværende sandhed og for at få dem til at vakle. Jeg så et dække, som Gud drog over sit folk for at bevare dem i nødens stund; og enhver sjæl, som holdt fast ved sandheden og var ren af hjertet, skulle skjules under den Almægtiges dække. Satan vidste dette, og han kæmpede af al sin magt for at få så mange menneskesjæle, som det var ham muligt, til at vakle og blive usikre med hensyn til sandheden. ... Jeg så, at Satan arbejdede... for at vildlede, narre og drage Guds folk bort, netop nu i beseglingens stund. Jeg så nogle, der ikke holdt virkelig fast ved den nærværende sandhed. Deres knæ vaklede, og deres fødder snublede, fordi de ikke var grundfæstede i sandheden.
Satan brugte alle kunstgreb for at holde dem fast der, hvor de var, indtil beseglingen var forbi, og indtil dækket var draget hen over Guds folk, og de var efterladt uden noget ly mod Guds brændende vrede under de sidste syv plager.
Vi er ført ud af verdens mørke ind i Guds underfulde lys. Hvis vi præges af Guds billede, hvis vore sjæle er rensede for enhver moralsk besmittelse, vil Guds segl blive sat på vore Pander, og vi vil være beredte til de afsluttende begivenheder i denne jords historie. Men der er ingen tid at spilde. J o mere vi gransker Kristi liv med vilje til at lære, jo mere vil vi komme til at ligne Kristus.
Beseglingens tid er meget kort og vil snart være forbi. Nu er det tid, mens de fire engle holder de fire vinde fast, til at gøre vor udvælgelse urokkelig.