Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær!Es.55,6
Der kommer en tid, hvor det vil være for sent at søge Gud, og jeg har tænkt på, hvordan det vil føles, når prøvetiden er forbi, og hele vor livsgerning endt. Med hvilke følelser vil vi se tilbage på fortiden? Vil vi så ønske, at vi havde levet mere i overensstemmelse med hans åbenbarede vilje? Vil vi så blive regnet for tro tjenere? Tænk, om vi i dette øjeblik skulle høre Kristi stemme sige: »Nu er det sket!« ...
Lad os med det højtidelige ansvar for øje, som påhviler os, overveje fremtiden, så vi må kunne forstå, hvad vi skal gøre for at kunne imødese den. ... I den højtidelige forsamling på den sidste dag og i overværelse af hele universet vil der blive oplæst årsagen til, at synderen bliver dømt. For første gang vil forældre få at vide, hvori deres børns hemmelige liv har bestået. Børn vil få at se, hvor megen uret de har begået mod deres forældre. Der vil blive en almindelig åbenbarelse af hjertets skjulte tanker og motiver; thi det, som er skjult, skal blive åbenbaret. De, som har gjort løjer med det højtidelige, som har forbindelse med dommen, vil besinde sig, når de står overfor den frygtelige virkelighed. De, som har ringeagtet Guds ord, vil da komme til at stå overfor det guddommelige ords ophav. Vi kan ikke tillade os at leve uden at tage hensyn til dommens dag; for skønt den har tøvet længe, så er den nu ganske nær, lige ved vor dør, og den haster frem. ...
Når I kære unge tænker på disse alvorlige ting, er I så ikke klare over, at I må holde op med jeres egoistiske, syndige liv, holde op med at gøre det onde og lære at gøre det gode? Det er jeres egen handlemåde, der vil danne jeres natur til ødelæggelse eller til salighed gennem evighedens endeløse tider. ...
Vil I give agt på denne formaning: »søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær«?