Hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme.2.Pet.3,11.12.
Mange, der foregiver at længes efter Kristi snarlige genkomst, tillemper sig efter denne verden og søger mere oprigtigt at vinde menneskers bifald end Guds velbehag. ...
Mange af disse foregivne kristne klæder sig, taler og handler ligesom verden, og det eneste, som de kan kendes på, er deres forsikringer. Skønt de hævder at længes efter Kristus, drejer deres tale sig ikke om himmelske, men om verdslige ting.
Hvor burde ikke disse mennesker »vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt,« som hævder, at de »venter og fremskynder Guds dags komme.« 2 Pet. 3, 11, 12. ...
Vejen til Himmelen er knudret. Torne og tidsler kommer i vejen for os, men vi kan med et glad sind vandre ad den knudrede vej, fordi vi ved, at Jesus, vor konge, en gang har vandret ad den før os. Vi vil fryde os over, at vi kan følge i hans fodspor og få del med ham i hans lidelser, så vi til sidst kan få del i hans herlighed.
Hvad gør det så, om vi udsættes for skam og spot, selv fra dem som foregiver at længes efter Herren? ... Skulle jeg klage, når Jesus bar sit eget folks hån og spot? ... Nej, jeg vil ikke klage; jeg vil fryde mig og være meget lykkelig, fordi jeg bliver regnet for værdig til at lide for Kristi skyld, så jeg får min løn i Himmelen. Lad mig blot få en arv i herlighed, så er det mig nok.
Lad os stræbe efter at blive kristne (ligne Kristus) i dette ords sande betydning, og lad vor påklædning, vor tale og vore handlinger forkynde, at de er præget af Kristus, herlighedens håb, og at vi glæder os til dette salige håb og Jesu genkomst i herlighed. ... Min kærlighed, min interesse, min skat, alt findes i den kommende lyse verden. Jeg længes efter at se Kongen i hans skønhed.