Kærligheden gør ikke næsten noget ondt; derfor er kærlighed lovens opfyldelse. - Rom. 13,10
Hvor er der mange, som mangler kærlighed! Gid dog kærligheden kunne udslette had, selvophøjelse og strid fra hjertet, og roden til bitterhed, som mange er besmittede af. Jesu kærlighed kan aldrig blive modtaget og brede sig i hjertet, før misundelse, had, skinsyge og ond mistanke er blevet lagt til side. .....
Mange bedrager sig selv: thi kærligheden bor ikke i deres hjerter. De kan lukke øjnene for deres egne vildfarelser og fejl; men Gud kan de ikke narre. Der skal en omvendelse til. Sandhedens plovfure må pløjes dybere ned i vort stolte hjerte og rive op i vor syndige naturs jordbund, så Ånden og Jesu kærlighed kan blive indpodet i vore hjerter. Tiden haster videre frem, og snart skal enhver handling bringes for dommen, og enten vore synder eller vore navne vil blive udslettede i livets bog.
Den rene kærlighed er enfoldig i sine virkemidler og adskiller sig fra enhver anden form for handlemåde. Når den er forbundet med jordiske motiver og selviske interesser, holder den op med at være ren. Gud lægger mere mærke til, med hvor stor kærlighed vi arbejder, end til, hvor meget vi udrettet. Kærligheden er en himmelsk egenskab. Det medfødte sind kan ikke frembringe den. Denne himmelske blomst trives kun, hvor Kristus hersker enevældigt. Hvor der findes kærlighed, der er der kraft og sandhed i livet. Kærligheden gør det gode og intet andet end det gode. De, som ejer den sande kærlighed, bærer frugt til helliggørelse og til sidst til evigt liv.
Det var den samme Jesus, som befalede, at Kærligheden skulle være det fremherskende i det gamle religiøse system, som befalede, at Kærligheden skulle være det fremherskende i hans grundsætninger for sand helliggørelse.