Tro ikke, at jeg er kommen for at ned bryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme - Matt.5,17
”Gud udvalgte Israel som dem, der fik de uvurderlige skatte af sandhed i forvaring for alle folkeslag, og han gav dem sin lov som et mønster for de egenskaber, de skulle udfolde overfor verden, overfor engle og overfor de ikke faldne verdener. ..... Gennem ulydighed og utroskab udviklede Guds udvalgte folk egenskaber, der var helt i modstrid med dem, som Gud havde bestemt dem til at udvikle ved at overholde hans bud. De satte deres eget præg og påskrift på sandheden og fjernede Guds. påskrift fra den. ..... Guds lov blev begravet under detaljerne i ydre skikke som for eksempel den hyppige tvætning af hænderne før måltidet og afvaskningen af fade og bægre. Tienden blev udstrakt til de ringeste haveurter. Til dem, der gjorde så meget ud af disse betydningsløse ting, sagde Kristus:” ..... det ene burde I gøre og ikke forsømme det andet.” .....
Midt i al denne forvirrede larm af røster trænges der til en lære, der kom lige fra det himmelske univers for med Åndens røst at tale til menneskers hjerter og forkynde de afgørende sandheder, der havde så stor betydning for alle .....
Som en lærer, sendt fra Gud, var det Kristi opgave at forklare den sande betydning af lovene i Guds rige. ..... Ved at genindsætte sandheden i Guds egen lovs rammer fik han den til at lyse med sin oprindelige himmelske glans. ..... Han ophøjede de guddommelige forskrifter sammen med den kongelige, evige og uforfalskede sandhed, der var anerkendt af Gud, kilden til al sandhed. .....
Kristus kom ikke blot for at stadfæste loven overfor denne verdens beboere, men for ved sit eget liv for stedse at fastslå Guds lovs urokkelighed. ..... Gud slipper aldrig nogen, der overgiver omsorgen for sin sjæl til ham. Da han har elsket dem på grund af deres kærlighed til Jesus, elsker han dem indtil enden. "