Ær din fader og din moder, for at du kan få et langt liv i det land, Herren din Gud vil give dig! - 2.Mos. 20,12
”De, som i sandhed ønsker at følge Kristus, må lade ham bo i hjertet og herske uindskrænket der. De må være et eksempel på hans ånd og egenskaber i deres hjemmeliv og vise hensynsfuldhed og venlighed mod dem, som de kommer i kontakt med. Der er mange børn, som hævder at kende sandheden, men som ikke viser deres forældre den ære og kærlighed, de skylder dem, som kun giver udtryk for ringe kærlighed til deres forældre og undlader at ære dem ved at bøje sig for deres ønsker eller ved at søge at befri dem for ængstelser. Ham, der foregiver at være kristne, ved ikke, hvad det vil sige at ære sin fader og sin moder, og følgelig kan de lige så lidt vide, hvad det betyder, ”for at du kan få et langt liv i det land, Herren din Gud vil give dig.” ..... Han, som ransager hjertet, ved, hvordan din indstilling er overfor dine forældre, thi han vejer de moralske egenskaber på den himmelske helligdoms gyldne vægtskål. Bekend din forsømmelse af dine forældre, bekend din ligegyldighed overfor dem og din ringeagt for Guds hellige befaling.
Forældre er berettigede til et mål af kærlighed og hensynstagen, som man ikke skylder nogen anden. Gud selv, som har pålagt dem ansvaret for de sjæle, som er betroet til deres omsorg, har befalet, at forældre i de tidlige barneår skal være i Guds sted for barnet. Og den, som afviser sine forældres retmæssige myndighed, forkaster Guds myndighed.
Det femte bud kræver, at børn ikke blot skal vise deres forældre respekt, føjelighed og lydighed, men også give dem kærlighed og ømhed for at lette deres bekymringer, for at vogte over deres rygte og hjælpe og trøste dem i deres alderdom.
Det femte bud er bindende for børn, så længe deres eget deres forældres liv skånes."