For at I må blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfrie børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor I skinner som himmellys i verden. - Fil 2, 15.
Det er Guds hensigt at åbenbare sit riges principper gennem sit folk. Og for at de skal kunne åbenbare disse principper i liv og karakter, ønsker han at skille dem ud fra verdens skikke, vaner og levemåde. ... Verden skal have en fremstilling af Guds karakter, når de ser hans godhed, barmhjertighed, retfærdighed og kærlighed åbenbaret i hans menighed. Og når Guds lov således bliver omsat i livet, vil selv verden erkende fortrinene hos dem, der elsker, frygter og tjener Gud, fremfor ethvert andet folk på Jorden.
Syvende dags adventisterne bør fremfor alle mennesker være eksempler på gudfrygtighed og hellige i hjerte og liv. De har fået betroet de mest alvorlige sandheder, som nogen sinde har været dødelige betroet. De er blevet rigelig forsynet med nåde, kraft og effektivitet. De forventer Kristi snarlige genkomst i himmelens skyer. Hvis de giver verden det indtryk, at deres tro ikke er en, dominerende faktor i deres liv, så vanærer de Gud i meget høj grad.
Fordi Satans fristelser virker betydeligt stærkere, er den tid, vi lever i, fuld af farer for Guds børn, og vi må til stadighed lade os undervise af den store lærer, så vi kan tage hvert skridt i tryghed og retfærdighed.
Forunderlige begivenheder er ved at udfolde sig, og på denne tid må Guds folk aflægge et levende vidnesbyrd med deres liv, så verden kan se, at i denne tid, hvor det onde raser til alle sider, er der dog et folk, som sætter deres vilje til side og søger at gøre Guds vilje - et folk, i 'hvis hjerter og liv Guds lov står skrevet. . . .
Deres tanker skal være rene og deres tale nobel og opløftende. Kristi religion skal flettes ind i alt, hvad de gør og siger. De skal være et rent og helligt folk, som spreder lys til alle, de kommer i berøring med. Det er hans plan, at de skal blive til ære på Jorden ved at praktisere sandheden i deres liv. Kristi nåde er nok til at gøre dette til en virkelighed. {CT 321. 322}