De skjulte ting er for Herren vor Gud, men de åbenbare er for os og vore børn evindelig, at vi må lære at handle efter alle denne lovs ord! 5 Mos 29, 29.
Menneskenes viden om både materielle og åndelige emner er begrænset og ufuldkommen; derfor er mange ude af stand til at få deres videnskabelige opfattelse til at stemme overens med Bibelens udtalelser. Mange anerkender teorier og forestillinger som videnskabelige kendsgerninger, og de tror, at Guds ord skal prøves efter »den 'erkendelse', der med urette kaldes således«. l Tim 6, 20. Skaberen og hans værk overgår deres fatteevne, og fordi de ikke kan forklare Bibelens beretninger ved hjælp af naturlovene, betragter de dem som upålidelige. De, som betvivler pålideligheden af beretningerne i Det nye og Det gamle Testamente, går ofte et skridt videre og begynder at tvivle om Guds eksistens og tillægger naturen uendelig magt. Når de har givet slip på deres anker, vil de ikke kunne undgå at lide skibbrud på vantroens klippeskær.
Således forføres mange af Satan og svigter deres tro. . . . Menneskelig filosofi har prøvet at undersøge og forklare mysterier, som selv ikke i evigheden vil blive åbenbaret. Hvis menneskene blot ville forsøge at forstå, hvad Gud har kundgjort om sig selv og sine formål, ville de opnå en sådan forståelse af Jehovas herlighed, magt og majestæt, at de ville erkende deres egen lidenhed og være tilfredse med det, som er blevet åbenbaret. . . .
Et af Satans Aller snedigste bedrag består i, at han får menneskene til stadig at spekulere og søge at finde en forklaring på det, som Gud ikke har åbenbaret, og som han ikke ønsker, vi skal vide noget om. Det var på den måde, Lucifer mistede sin plads i Himmelen. Han blev utilfreds, fordi Gud ikke betroede ham alle sine hensigter, og han så helt bort fra det, som var åbenbaret om hans eget arbejde i den høje stilling, som var blevet ham tildelt. Ved at indgyde de engle, der stod under hans ledelse, den samme utilfredshed forårsagede han deres fald. Nu forsøger han at vække den samme følelse hos mennesker og at forlede også dem til at overtræde Guds udtrykkelige befalinger. {DSS 461. 462}