Stjernerne skal falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes. - Matt 24, 29.
I 1833 ... viste det sidste af de tegn sig, som Frelseren havde lovet som varsel om sit andet komme. Jesus sagde: »Stjernerne skal falde ned fra himmelen.« Matt 24, 29. Og i Åbenbaringen forkyndte Johannes, da han i et syn så de begivenheder, der skulle bebude Herrens dag: »Himmelens stjerner faldt ned på Jorden, ligesom et figentræ kaster sine umodne figener, når det rystes af en stærk storm.« Åb 6, 13. Denne profeti fik en tydelig og betagende opfyldelse ved den store byge af meteorer den 13. november 1833. Det var det mest vidtrækkende og forunderlige skue af faldende stjerner, som der nogen sinde er berettet om; »hele himmelrummet alle vegne over De forenede Stater var dengang i timevis i flammende bevægelse. Der er aldrig i dette land, siden den første kolonisation, forekommet et himmelfænomen, som blev betragtet med så inderlig beundring af en slags mennesker i landet, eller med en sådan rædsel og frygt af en anden slags.« »Dets ophøjede og frygtindgydende skønhed dvæler endnu i manges erindring. . . . Aldrig er regnen faldet tættere, end meteorerne faldt imod Jorden; i øst, i vest, i syd eller nord var det det samme. Kort sagt, det var, som hele himmelen var i bevægelse. ... Dette skue, som beskrives i professor Sillimans dagbog, kunne ses over hele Nordamerika. . .. Fra klokken to, til det blev klart dagslys. . . vedblev det ustandselige spil af blændende, strålende lyslegemer i hele himmelrummet.« - R. M. Devens: American Progress; or, The Great Events of the Greatest Century, ch. 28, pars. 1-5. ...
På denne måde indtraf det sidste af disse tegn på hans komme, om hvilke Jesus forkyndte sine disciple: »Således skal også i skønne, når i ser alt dette ske, at han er nær for døren.« Matt 24, 33. Efter disse tegn så Johannes, som den næste store overhængende begivenhed, at himmelen forsvandt som en bogrulle, der rulles sammen, mens Jorden skælvede og bjerge og øer blev flyttet fra deres plads og de onde i rædsel forsøgte at flygte fra Menneskesønnens nærhed. Åb 6, 12-17. {DSS 295. 296}
Men Kristus har ikke åbenbaret os dagen og timen for sin genkomst. . . . Det nøjagtige tidspunkt for Menneskesønnens andet komme er Guds egen hemmelighed. {DSM 432. 433}