6. juni - Frafald baner vejen
Lad ingen vildlede jer på nogen måde. Først må jo frafaldet komme, og lovløshedens menneske, fortabelsens søn, åbenbares. - 2 Tess 2, 3.
Da den unge kirke fordærvedes, fordi den afveg fra evangeliets enfoldighed og antog hedenske skikke og ritualer, mistede den Guds Ånd og kraft, og for at beherske folkets samvittighed søgte den den verdslige magts støtte. Resultatet blev pavedømmet, en kirke, som beherskede statsmagten og benyttede den til at fremme sine egne planer og ikke mindst til at straffe »kætteri«. ...
Hver gang kirken har opnået verdslig magt, har den benyttet denne til at straffe dem, der ikke troede på dens læresætninger. De protestantiske kirker, som har fulgt romerkirkens eksempel ved at slutte forbund med verdslige magter, har derved røbet et lignende ønske om at indskrænke trosfriheden. Et eksempel på dette finder vi i den engelske statskirkes langvarige forfølgelse af anderledes tænkende. I det sekstende og syttende århundrede blev tusinder af præster, som havde afvigende meninger, tvunget til at forlade deres kirker, og mange - både gejstlige og lægfolk - blev idømt bøder eller fængsel. Adskillige blev først pint og led derpå martyrdøden.
Det var frafald, som fik den unge kirke til at søge statens hjælp, og dette banede vej for pavedømmet - dyret. Paulus udtalte: »Først må jo frafaldet komme og lovløshedens menneske, fortabelsens søn, åbenbares.« Frafald inder: for kirken skal altså bane vej for dyrets billede. {DSS 392}
Satan vil arbejde med al sin kraft »og med al uretfærdighedens forførelse«. 2 Tess 2, 9- 10. Det tiltagende mørke, som hastigt breder sig, og den mangfoldighed af vildfarelser, falske læresætninger og forførende teorier, som findes i disse sidste dage, viser, at Satan er på færde. Han er ikke blot ved at tage verden til fange, men hans falsknerier gennemsyrer også de kirkesamfund, som bekender sig til vor Herre Jesus Kristus. Det store frafald vil blive som det tætte midnatsmørke. For Guds folk vil det blive en nat med kamp, gråd og forfølgelse for sandhedens skyld, men Guds lys vil skinne i dette nattemørke. {PK 349}