Se, jeg sender jer som får blandt ulve; vær derfor snilde som slanger og uden svig som duer! - Matt 10, 16.
Når skik og brug ikke er i strid med Guds lov, så må I rette jer efter det. Hvis arbejderne ikke gør det, vil de ikke blot hindre deres eget arbejde, men vil blive en anstødssten for dem, de arbejder for, og hindre dem i at modtage sandheden. De, der arbejder som missionærer, har den allerbedste anledning til at holde søndagsskoler om søndagen og at besøge folk og på en jævn og enkel måde fortælle dem om Jesu kærlighed til syndere og undervise dem i skrifterne. ...
Helligholdelse af søndagen er ikke den afgørende prøve i øjeblikket. Den tid vil komme, da man ikke blot vil forbyde at arbejde om søndagen, men også forsøge at tvinge folk til at arbejde på sabbaten og gå ind for at helligholde søndagen eller også miste friheden og livet. Men tiden for dette er endnu ikke kommet, for sandheden skal fremholdes mere udførligt for menneskene til et vidnesbyrd. ...
Det lys, jeg har fået, går ud på, at Guds tjenere skal arbejde i det stille og forkynde Bibelens store og dyrebare sandheder: Kristus som korsfæstet, og hans kærlighed og uendeligt store offer, og påvise, at når Kristus måtte dø, så var det, fordi Guds lover bestandig, uforanderlig og evig. Sabbaten skal indskærpes klart og tydeligt, men vær varsomme med, hvordan I behandler den afgud, som søndagen er. I forstår nok, hvad jeg mener! ...
Man tager ikke dyrets mærke ved at undlade at arbejde om søndagen; og hvor det kan fremme sagens interesser, bør vi undlade det. Vi skal ikke gøre os særlig umage for at arbejde om søndagen. ...
Når de, der hører og ser lyset angående sabbaten, tager deres standpunkt for sandheden og holder Guds hellige dag, vil der opstå vanskeligheder, for der vil blive gjort energiske forsøg på at tvinge mennesker til at overtræde Guds lov. Her må de stå fast på, at de ikke vil overtræde Guds lov; og når modstanden og forfølgelsen målbevidst bliver opretholdt, så bør de lægge sig Kristi ord på sinde: »Når de forfølger jer i en by, så flygt til en anden.« {RH 6. april 1911}