Bevar dig selv ren! - 1 Tim 5, 22.
Det er en betydningsfuld del af uddannelsen at vide, hvad der forstås ved at være ren i ånd, sjæl og legeme.
Hvis karakteren ikke er ren, og hvis synd er blevet en del af karakteren, så besidder den en besnærende magt, noget lignende som det berusende bæger spiritus. Fornuften og evnen til selvbeherskelse ligger under for handlinger, som forurener hele mennesket, og hvis syndige handlinger får lov til at fortsætte, vil hjernen blive svækket, sygelig og uligevægtig. Disse mennesker er en forbandelse for dem selv og for enhver, som har forbindelse med dem. ...
Det er lettere at danne dårlige vaner, end gode, og de dårlige vaner er vanskeligere at aflægge. Hjertets naturlige fordærvelse er forklaringen på den velkendte sandhed, at det er meget lettere at ødelægge de unge og forvanske deres opfattelse af moral og kristen karakter, end at indpode retfærdighedens og sandhedens rene, uforgængelige, ufordærvede vaner. Nydelsessyge, lyst til fornøjelse, fjendskab, hovmod, selvfølelse, misundelse og skinsyge trives af sig selv og behøver ikke noget eksempel eller belæring. I vor nuværende syndige tilstand behøver vi blot at overlade sind og karakter til de naturlige tilbøjeligheder. Overlad en mark til sig selv derude i naturen, og den vil snart gro til med ukrudt; men skal den bære korn eller smukke blomster, så kræver det pasning og utrætteligt arbejde.
Nu fremholder vi for jer nødvendigheden af altid at stå det onde imod. Hele Himmelen er interesseret i menneskene, som Gud værdsatte så højt, at han hengav sin elskede Søn til at dø for at frelse dem. Ingen af Guds skabninger kan blive så udviklet, ædelt og ophøjet som mennesket. Når mennesker derfor bliver svækket af nedværdigende lidenskaber og nedsunket i laster, hvilket væsen må Gud da ikke se på! Mennesket fatter slet ikke, hvad det kan være og blive. I kraft af Kristi nåde har det mulighed for en stadig åndelig udvikling. Når sandhedens lys oplyser sindet og Guds kærlighed bliver udgydt i hjertet, kan det ved den nåde, som Kristus erhvervede til det ved sin død, blive et højt udviklet menneske - en skabning af jord, men en arving til udødelighed. {Udateret MS}